Resultaterne viste, at Line-rapsskråen ikke havde nogen negativ indflydelse på frugtbarhed og brunstforhold.

En sofoderblanding med 12 pct. rapsskrå af sorten Line, blev afprøvet mod en traditionel sammensat sofoderblanding. Afprøvningen blev foretaget i to sobesætninger i en periode på to år, og omfattede alle søer og gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen.

Der blev født 704 kuld i gruppen, der fik rapsskrå, og 671 kuld i kontrolgruppen. Resultaterne viste, at Line-rapsskråen ikke havde nogen negativ indflydelse på frugtbarhed og brunstforhold.

Søernes holdbarhed blev ikke påvirket af rapsskråen, ligesom der ikke blev konstateret skadelige bivirkninger på skjoldbruskkirtlernes størrelse og funktion.

Line-rapsskråens indhold af glucosinolater var på 0,20 mg/g fedtfrit tørstof mod en godkendelsesgrænse for doublelow-sorter på 1,2 mg/g fedtfrit tørstof.

Fodringsmæssigt var der ingen problemer med at få søerne til at optage normen i diegivningstiden.

Line-rapsskrå eller tilsvarende doublelow-rapsskrå kan på den baggrund anvendes med 12 pct. af søernes foder.

Baggrund for afprøvningen

Der har i de senere år været en stigende interesse for anvendelse af rapsskrå som proteintilskud til søer. Det skyldes, at der nu er fremavlet sorter, som har et relativt lavt indhold af erukasyre og glucosinolater. Forsøg har vist, at disse dobbelt lave sorter kan anvendes med op til 20 pct. i slagtesvinefoderet.

Rapsskrå har et højt indhold af træstof, hvilket har mindre betydning for søer end for smågrise og slagtesvin. Proteinkvaliteten i raps er relativ god, og indholdet af de livsnødvendige aminosyrer er højere end i sojaskrå, dog undtaget indholdet af lysin.

Afprøvningens gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med hhv. 200 og 180 søer og gylte. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper.

Til afprøvningen blev der hos Århus Oliemølle indkøbt et parti Line-rapsskrå af hhv. FAF og DLG. Forsøgsblandingerne blev produceret af disse to foderstoffirmaer, og fra Landboorganisationernes Rapsfond, blev der ydet et tilskud til afprøvningen. Derved kunne forsøgsblandingens pris holdes på samme niveau som kontrolblandingen.

Der blev anvendt en forsøgs- og kontrolblanding, som blev udfodret automatisk via et 2-strenget fodringsanlæg. Afprøvningsperioden forløb over 2 år, og der blev bl.a. lagt vægt på følgende forhold:

Brunst og frugtbarhedsresultater.
Udskiftningsprocenten, som et udtryk for søernes holdbarhed.
Påvirkningen af skjoldbruskkirtlens størrelse og funktion.
Analyser af fuldfoderet og rapsskråen.

De anvendte blandinger

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Det beregnede og analyserede indhold fremgår af tabel 2. I forsøgsblandingen er ca. 53 pct. af proteintilskudsfoderet erstattet af Line-rapsskrå.

Ved sammensætningen af fuldfoderblandingerne er det tilstræbt, at de samme fodermidler, bortset fra Line-rapsskrå, skulle indgå i begge blandinger samtidig med, at blandingernes næringsstofmæssige indhold skulle være så ens som muligt.

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning

Blanding

Raps

Kontrol

Rapsskrå-Line

Kød-benmel

Fiskemel

12,0

2,0

2,0

-

2,0

2,0

Sojaskrå

Byg

Hvedeklid

2,3

75,0

2,5

9,5

75,0

7,6

Fedt, animalsk

Melasse

Vitaminer + mineraler

1,4

1,0

1,8

0,8

1,0

2,1

Resultat og diskussion

Som det ses af tabel 2, var der bl.a. små forskelle i det beregnede indhold for h.h.v. ford. lysin, som var 0,2 g/FEs mindre, og ford. methionin og cystin, som var 0,3 g/FEs større i forsøgsblandingen end i kontrolblandingen. Forskellen i de to blandingers indhold af lysin, methionin og cystin skyldes, at rapsskrå ifølge standardtal indeholder 14,5 g fordøjeligt lysin og 11,8 g fordøjeligt methionin + cystin pr. kg mod 23,9 g fordøjeligt lysin og 12,7 g fordøjeligt methionin + cystin pr. kg i sojaskrå. Normerne for såvel fordøjeligt lysin som fordøjeligt methionin + cystin er overholdt i begge blandinger.

Analyseresultaterne i tabel 2 var i god overensstemmelse med det beregnede indhold.

Indholdet af fordøjeligt råprotein er beregnet udfra den gennemsnitlige fordøjelseskoefficient for råproteinet i de enkelte fodermidler. I forsøgsblandingen er den gennemsnitlige fordøjelseskoefficient 77 og i kontrolblandingen 78. Beregninger viser, at det analyserede indhold af fordøjeligt råprotein var lidt lavere end det beregnede. Ved at reducere det beregnede indhold af fordøjeligt lysin med samme procentsats som forholdet mellem det beregnede og analyserede indhold af fordøjeligt råprotein fås det samme indhold af fordøjeligt lysin i såvel forsøgs- som kontrolblandingen.

Tabel 2. Foderblandingernes beregnede og analyserede indhold.Beregnet indhold pr. FEs

Blanding

Raps

Kontrol

FEs pr. kg

Ford. råprotein, g

Ford. lysin, g

1,00

131

6,1

1,00

132

6,3

Ford. meth. + cyst., g

Råfedt, g

4,9

34

4,6

29

Træstof, g

Ca, g

P, g

49

8,0

6,9

43

8,2

6,9

Foderstofanalyse, indhold pr. FEs

FEs/kg

Råprotein, g

Farvebindingskapacitet

Ford. råprotein (ber.), g

Ford. lysin (ber.), g

Råfedt, g

Træstof, g

Ca, g

P, g

0,99

168

139

129

6,0

36

57

8,9

7,2

0,99

140

125

6,0

30

51

9,3

7,2

Analyser af Line-rapsskrå

Under afprøvningen blev der udtaget 4 prøver af den anvendte rapsskrå til foderstofanalyse + kalcium, fosfor og glucosinulater. Resultatet ses i tabel 3.

Tabel 3. Analyse af Line-rapsskrå, indhold pr. kg

Antal analyser

4

Standardtal

FEs pr. kg

Råprotein, g

Råfedt, g

0,78

354

23

0,80

379

16

Træstof, g

Ca, g

P, g

Glucosinolat (som allysen olie) i fedtfrit tørstof mg/g

143

8,7

13,2

0,20

107

6,5

12,1

-

Som det ses af tabel 3, var indholdet af energi og råprotein lidt lavere i det indkøbte parti Lineraps end standardtallene for rapsskrå. Indholdet af træstof var højere end standardtallene, hvilket har været medvirkende til et lavere energiindhold.

Indholdet af glucosinolater var 0,2 mg/g, udtrykt som allyliso thiocyanat i fedtfri tørstof (EF mod.). Den nuværende godkendelsesgrænse for doublelow-raps er 1,2 mg/g.

Analyserne er udført af Bioteknisk Institut, Kolding. Analysen for indholdet af glucosinolater omfatter progoitrin, sinigrin, gluconapin og glucobrassicanapin. Normalt er mere end 90 pct. af rapsskråens indhold af glucosinolater omfattes af disse 4 typer.

Rapsskråen er ikke analyseret for indholdet af taniner (garvesyre), men det er kendt, at Line har et relativt lavt indhold af såvel taniner som glucosinolater.

Undersøgelser af skjoldbruskkirtlens vægt og funktion

Et højt indhold af glucosinolater, er i sig selv uskadeligt for dyr og mennesker, men nedbrydningsprodukterne kan blokere skjoldbruskkirtlens funktion. Denne påvirkning får skjoldbruskkirtlen til at vokse og hæmmer samtidig dannelsen af hormonet thyroxin, som har betydning for stofskiftet.

Mod slutningen af afprøvningsperioden blev skjoldbruskkirtlen hos de udsatte søer udtaget på slagteriet. Her blev skjoldbruskkirtlerne opsamlet og opbevaret i nedfrossen tilstand. Vægten af kirtlerne blev senere bestemt, efter de var afpudset for fedt og væv. Resultatet af undersøgelsen fremgår at tabel 4.

Tabel 4. Vægten af skjoldbruskkirtler fra udsatte søer

Blanding

Raps

Kontrol

Antal søer

Søernes gns. slagtevægt, kg

Gns. vægt af skjoldbrugskkirtel, g

13

136

11,1

11

122

10,5

Som det ses af tabel 4, har der ikke været nogen påvirkning af skjoldbruskkirtlens vægt, når der tages hensyn til, at den slagtede vægt for de udsatte søer i forsøgsgruppen var 14 kg større end hos de udsatte søer i kontrolgruppen.

Da tre fjerdedele af afprøvningen var gået, blev der udtaget 40 blodprøver fordelt med 10 prøver pr. gruppe pr. besætning. Prøverne blev analyseret på Fysiologisk afdeling, Statens Husdyrbrugsforsøg, for indhold af thyroxin og protein, for at få et udtryk for skjoldbruskkirtlens funktionstilstand. Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Blodets indhold af thyroxin og protein

Blanding

Raps

Kontrol

Antal søer

Thyroxin, nmol/l

Protein, g/l

20

44,4

75,0

20

43,2

77,0

Som det ses af tabel 5, har det lave glucosinolatindhold i forsøgsblandingen ikke påvirket skjoldbruskkirtlens udskillelse af hormonet thyroxin, der har betydning for stofskiftet og dermed proteinindholdet i blodet.

Produktionsresultater

Tabel 6. Produktionsresultater

Besætning

304

306

Gns

Blanding

Raps

Kon.

Raps

Kon.

Raps

Kon.

Antal kuld

Antal levendefødte grise

Antal grise ved fravænning

375

10,2

9,2

361

10,1

9,2

329

10,8

9,6

310

10,3

9,2

704

10,5

9,4

671

10,2

9,2

Døde grise i dieg., pct.

Alder ved fravænning

Vægt ved fravænning, kg

9,8

33

8,5

10,0

33

8,6

10,2

31

7,1

12,0

31

7,0

10,0

32

7,8

11,0

32

7,8

Dage til 1. løbning

Udskiftningspct. *)

10,3

45

10,1

39

7,4

19

8,4

30

8,9

32

9,3

35

*) Beregnet som pct. 1. lægs kuld gange kuld pr. årsso og -gylt

Som det ses af tabel 6, var der ikke noget negativt udslag hverken på brunst, reproduktionen eller kuldresultaterne, og der var heller ikke nogen negativ indflydelse på søernes holdbarhed, udtrykt ved udskiftningsprocenten. I besætning 306 var kuldstørrelsen 0,5 gris større i rapsgruppen end kontrolgruppen med kun 0,1 i besætning 304. Forskellen på 0,3 levendefødt gris i gennemsnit var ikke signifikant.

Afslutning

Under afprøvningen blev der ikke konstateret negative egenskaber ved anvendelse af 12 pct. Line-raps i sofoderet. Søerne blev fodret efter normen i Økonomisk Svinefodring, hvilket vil sige max. 5,5 FEs/dg i diegivningsperioden. Der var ikke problemer med at få søerne til at følge normen.

Der blev ikke konstateret ændringer i søernes produktionsevne og holdbarhed. Når dette sammenholdes med, at der ikke er påvist nogen ændring i skjoldbruskkirtlens vægt og funktion, ser det ud til, at flere års anvendelse af Line-rapsskrå eller tilsvarende doublelow-rapsskrå ikke vil have nogen uheldige langtidsvirkninger på søerne.

Rapsskråens værdi i sofoderet vil afhænge af prisen på sojaskrå samt krav til blandingens næringsstofindhold og sammensætning.

Rapsskrå af sorten line til søer