Rapskager til søer

SAMMENDRAG

En sofoderblanding iblandet 12 pct. fedtrige, dobbeltlave rapskager blev afprøvet mod en traditionel sammensat sofoderblanding. Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger i en periode på 18 måneder, og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen.

Der var 728 kuld i gruppen med rapskager og 751 kuld i kontrolgruppen. Resultaterne viste, at rapskager ikke havde nogen uheldig indflydelse på søernes produktionsresultater. Antal levendefødte grise var signifikant højere (P <0,05) i rapsgruppen, mens fravænningsvægten var signifikant lavere (P <0,05).

Forsøgsfoderet indeholdt 1,3 mikromol glucosinolat pr. g tørstof, hvilket er lavere end den maksimalt tilrådelige grænse på 2,0 mikromol pr. g tørstof. Der var ingen problemer med at få søerne til at optage foderet i diegivningsperioden.

Søernes holdbarhed, reproduktion og sundhedstilstand var ikke påvirket. Fedtrige, dobbeltlave rapskager kan på denne baggrund indgå med op til 12 pct. i søernes foder.

BAGGRUND

Dansk Sojakagefabrik benytter en presseteknik til udvinding af rapsolie. Restproduktet indeholder ca. 12 pct. råfedt og sælges under betegnelsen fedtrige, dobbeltlave rapskager.

De gode erfaringer med anvendelse af dobbeltlav rapsskrå til søer (Meddelelse nr. 53) har gjort det interessant at undersøge effekten af rapskager i sofoderet.

De senere års erfaringer peger samtidig på, at den acceptable grænse for indholdet af glucosinolater i fuldfoderet ligger omkring 2,0 mikromol pr. g tørstof (HPLC-metoden). Denne grænse mangler bekræftigelse under praktiske forhold. Derfor blev rapskager, som indgik i forsøgsblandingen, analyseret for indhold af glucosinolater.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper. Afprøvningen forløb over en periode på 18 mdr.

Karakteristik af besætningerne

Besætning

A

B

Status

Antal årssøer

Sorace

Fodringsprincip

Foderblanding

Konv.

240

LY

Tørf. m. forv.

Hjemmeblanding

Konv.

150

LY

Tørf.

Færdigfoder, piller

Registreringer

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret i hver gruppe. Der blev foretaget temperaturmåling på alle søer ved 1. fodring efter faring, dog tidligst 6 timer efter faringens ophør, samt de 2 følgende morgenfodringer. Temperaturene blev målt 1 - 1½ time efter fodringens start. De søer, som blev behandlet for mindst en af de 3 sygdomme, der indgår i MMA-komplekset, blev registreret.

I diegivningsperioden blev søer med nedsat foderstyrke i forhold til minimumsnormen (Økonomisk Svinefodring, 1983) registreret. Smågrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Foderblandingerne

Foderblandingerne var enkelt sammensat og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Siden forsøgsblandingerne blev beregnet, er der kommet nye fordøjelseskoefficienter for fedtrige, dobbeltlave rapskager (cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1987). Disse ændringer blev indregnet i det deklarerede indhold pr. FEs i tabel 2. I tabel 1 er vist foderblandingenernes sammensætning.

Tabel 1.Foderblandingernes sammensætning i pct.
Blanding	Forsøgsblanding					Kontrolblanding
Besætning	A	B		A			B
Rapskager, fedtrig DL. Sojaskrå, toasted Byg Hvede Animalsk fedt Mineraler og vitaminer	12,0 12,0 45,9 23,9 3,3 2,9		12,0 10,3 42,9 30,0 1,5 3,3		- 21,8 47,5 23,8 3,8 3,1			- 20,9 49,5 24,7 1,5 3,5

En gang pr. kvartal blev der udtaget prøver af fuldfoderet i begge besætninger. Prøverne blev indsendt til fuldstændig foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor samt aminosyreanalyse på Bioteknisk Institut. Foderblandingernes deklarerede indhold er vist i tabel 2.

Tabel 2.Foderblandingernes deklarerede indhold
Beregnet indhold pr. FEs
Blanding	Forsøgsblanding			Kontrolblanding
Besætning	A	B	A		B
FEs pr. kg Ford. råprotein, g Ford. lysin, g Ford. methionin, g Ford. cystin, g Ford. treonin, g Råfedt, g Træstof, g Calcium, g Fosfor, g	1,07 126 5,8 2,0 2,5 4,5 63 45 8,0 6,5	1,04 127 5,9 2,0 2,5 4,4 47 45 8,0 6,5	1,06 131 6,3 2,2 2,3 4,4 58 34 8,0 6,5		1,06 131 6,3 2,2 2,3 4,4 44 46 8,0 6,5

Blandingernes beregnede næringsindhold afviger fra de nugældende normer, fordi de blev optimeret efter de næringsstofnormer for drægtige- og diegivende søer, som gjaldt ved afprøvningens begyndelse (Fokus på Næringsstofnormer, 1985).

Der var ingen væsentlige forskelle mellem blandingernes beregnede og analyserede næringsindhold. Indholdet af ford. råprotein, ford. lysin og ford. methionin var lavere i forsøgsblandingerne end i kontrolblandingerne, hvilket skyldes de nye fordøjelseskoefficienter forfedtrige, dobbeltlave rapskager.

Rapskagerne, som indgik i afprøvningen, blev leveret fra Dansk Sojakagefabrik. Der blev udtaget 5 prøver af råvaren til fuldstændig foderstofanalyse. Analysen blev foretaget af Bioteknisk Institut. Videre blev der foretaget 21 analyser af de anvendte rapskagers indhold af glucosinolater på Statsfrøkontrollen v.h.a. HPLC-metoden. Analyseresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Analyse af dobbeltlave, fedtrige, rapskager - næringsindhold/100 kg tørstof

Antal analyser

5

Standardtal

FEs

Råprotein, pct.

Rådfedt, pct.

NFE, pct.

Træstof, pct.

Aske, pct.

111

37,3

14,0

27,7

13,8

7,2

112

38,4

12,6

28,1

13,4

7,5

Glucosinolatindholdet i forsøgsfoderet kunne, med de 21 analyser som grundlag, beregnes til i gennemsnit at have været 1,3 mikromol pr. g tørstof.

Søerne blev fodret efter huld de første 12 uger efter løbning med ca. 2,2 FEs dagligt, derefter med ca. 3,5 FEs dagligt indtil overførsel til farestalden og efter tilnærmet ædelyst i diegivningsperioden indtil ca. 6,5 FEs om dagen pr. so med 10 grise.

RESULTATER

Tabel 4.Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Raps	Kont.	Raps		Kont.	Raps		Kont.
Antal kuld	466	445	262		306	728		751
Antal levendefødte Antal dødfødte Diarrépct. (1.lev.uge) Pct. døde indtil frav.	11,0 0,8 2,9 9	10,9 0,9 0,2 10	10,1 0,8 3,4 12		9,5 0,8 1,9 8	10,7 0,8 3,1 10		10,4 0,8 0,9 9
Antal frav. grise Alder v. frav., dage Vægt v. frav., kg	9,9 24 6,4	9,7 24 6,5	8,9 26 7,2		8,8 26 7,3	9,6 25 6,8		9,3 25 6,9
Søer m.temp.>39,5 ºC, pct. MMA-behandling, pct. Fødselshjælp, pct. Dage til 1. løbning Udskiftningspct.*)	30 45 9,1 6,1 51	32 43 10,3 5,5 51	26 27 6,1 5,4 49		27 30 8,4 5,1 45	28 39 9,6 5,8 50		29 38 8,1 5,3 49

*) Beregnet som pct. 1. lægs kuld gange kuld pr. årsso.

Som det ses af tabel 4, var der ikke noget negativt udslag hverken på brunst, reproduktion eller kuldresultaterne, og der var heller ikke nogen indflydelse på søernes holdbarhed, udtrykt ved udskiftningsprocenten. I besætning B var kuldstørrelsen 0,6 gris større i rapsgruppen end kontrolgruppen, mens forskellen kun var 0,1 i besætning A. Forskellen på 0,3 levendefødt gris i gennemsnit var signifikant (P <0,05).

Fravænningsvægten var 0,1 kg mindre i rapsgruppen. Denne forskel var signifikant (P <0,05) i begge besætninger samt i det samlede materiale.

Der kunne ikke konstateres forskelle i antallet af søer med temp. > 39,5 ºC eller i antallet af MMA-behandlinger. Det var forholdsvis mange søer, som blev behandlet for MMA.

Der var flest diarrétilfælde i rapsgruppen i besætning B. Dette skyldtes en enkelt levering af dårligt foder, som forårsagede at flere kuld fik diarré.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Under afprøvningen blev der ikke konstateret uheldige egenskaber ved anvendelse af 12 pct. fedtrige, dobbeltlave rapskager i sofoderet. Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderet.

Glucosinolatindholdet har i gns. været 1,3 mikromol pr. g tørstof i forsøgsfoderet. Dette niveau ser på ingen måde ud til at have påvirket søerne.

Forsøgsblandingen med 12 pct. rapskager havde i denne afprøvning en gavnlig effekt på antal levendefødte grise pr. kuld i besætningen med det lave antal levendefødte grise pr. faring. Kuldstørrelsen var 0,6 gris større i rapsgruppen.

Grisenes fravænningsvægt var signifikant lavere (P <0,05) i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Dette konstateredes i begge besætninger. Årsagen til denne forskel kan skyldes en lidt større diarréfrekvens i forsøgsgruppen, eller at søerne har haft en lavere mælkeydelse i rapsgruppen. Imidlertid har forsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg vist, at 10 pct. rapsskrå i sofoderet ikke nedsætter mælkeydelsen.

Rapskagers værdi i sofoderet vil afhænge af prisen på sojaskrå samt krav til blandingens næringsindhold og sammensætning.