Rapsfrø til søer

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 20 pct. varmebehandlet rapsfrø blev sammenlignet med en traditionelt sammensat sofoderblanding.

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder over en periode på 18 måneder. Undersøgelsen omfattede søer, gylte samt sopolte ældre end ca. 5 måneder. Der var 495 kuld i gruppen med rapsfrø og 483 kuld i kontrolgruppen.

Rapsfrø indeholder ca. 45 pct. olie, derfor kan frøene ikke formales alene. I denne afprøvning blev rapsfrøene formalet sammen med solsikkeskrå for at få opsuget olien.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og gødningskonsistensen var ens i de to grupper.

Resultaterne viste, at fravænningsvægten var signifikant lavere i forsøgsgruppen. Desuden havde færre søer forhøjet temperatur efter faring og færre søer blev behandlet mod MMA i forsøgsgruppen. Begge forskelle var signifikante.

Selv om antallet af søer behandlet mod MMA var lavere i forsøgsgruppen, resulterede det ikke i forbedrede moderegenskaber, målt på fravænningsvægt og pct. døde grise i diegivningsperioden.

Jodtallet i spækket hos søerne, der fik rapsfrø, var væsentligt større end fra søerne, der fik kontrolfoder. Forskellene medførte ikke bemærkninger fra slagterierne.

Denne afprøvning viste, at 20 pct. varmebehandlet rapsfrø i sofoderet reducerede fravænningsvægten signifikant, derfor kan det ikke anbefales. Hvorvidt det er muligt at anvende en mindre mængde rapsfrø i sofoderet, kan ikke afgøres på baggrund af denne undersøgelse.

BAGGRUND

Der produceres store mængder dobbeltlave rapsfrø i Danmark. Hovedparten af frøene anvendes til fremstilling af rapsolie.

Inden for de sidste par år er produktionen af rapsfrø steget betydeligt, men i samme periode har der været vigende priser på markedet for vegetabilske olier. Derfor er prisen på rapsfrø faldet så meget, at det er blevet prisaktuelt til anvendelse i sofoder.

Tidligere afprøvninger har vist, at rapsprodukter i form af kager og skrå kan indgå i sofoderet med 12 pct., uden at det påvirkede produktionsresultaterne (medd. nr. 53 og 147).

Rapsfrø indeholder ca. 17 pct. ford. råprotein. Råfedtindholdet udgør ca. 47 pct. af tørstoffet, hvoraf hovedparten er umættede fedtsyrer. Foderværdien af rapsfrø er 188 FEs pr. 100 kg tørstof.

Rapsfrø indeholder enzymet myrosinase, der nedbryder glucosinolaterne. Derfor skal rapsfrø varmebehandles for at ødelægge myrosinaseaktiviteten. Der foreligger ingen undersøgelser af sofoder indeholdende rapsfrø.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge, om 20 pct. varmebehandlet rapsfrø i sofoder havde indflydelse på søernes produktionsresultater. Slagtekvaliteten blev undersøgt på udsatte søer for at klarlægge, om det høje indhold af umættede fedtsyrer i foderet havde betydning for slagtekvaliteten.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger. Søerne blev opdelt i to grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordeling var ens i begge grupper. Afprøvningen forløb over en periode på 18 måneder.

Karakteristik af besætningerne:

Besætning

A

B

Status

Antal årssøer

Sorace

Fodringsprincip

Foderblanding

SPF

200

LY

Tørfoder

Færdigfoder

Konventionel

165

LY

Tørfoder

Færdigfoder

Registreringer

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis.

Der blev foretaget temperaturmålinger på alle søer ved første fodring efter faring, dog tidligst 6 timer efter faringens ophør samt ved den efterfølgende morgenfodring. Temperaturen blev målt halvanden time efter fodringens start. Søerne blev registreret, når de blev behandlet for mindst en af de 3 sygdomme, der indgår i MMA-komplekset, (mælkemangel, yverbetændelse og børbetændelse).

I diegivningsperioden blev søer med nedsat foderoptagelse i forhold til minimumsnormen registreret. Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Rapsfrø

Alle rapsfrø, der blev anvendt i afprøvningen, var varmebehandlet for at ødelægge myrosinaseaktiviteten. Myrosinase nedbryder glucosinolater til skadelige stoffer.

Varmebehandlingen blev foretaget i en Dan-Toaster efter følgende principper:

- Rapsfrøenes vandindhold skulle være større end 12 pct. og mindre end 21 pct.

- Rapsfrøene blev opvarmet til 110 grader celcius i ca. 5 min. og herefter hurtigt nedkølet.

Der blev foretaget 8 analyser af rapsfrøenes indhold af råprotein, råfedt, råaske, NFE, træstof, calcium, fosfor, lysin, methionin cystin, treonin og jodtal før og efter varmebehandlingen. Analyserne viste, at rapsfrøenes næringsindhold ikke var påvirket af varmebehandlingen.

Glucosinolatindholdet blev målt på de hele frø før opvarmning og på formalede frø efter opvarmning. Analyserne blev gennemført på Statsfrøkontrollen i Lyngby. Glucosinolatindholdet var ens, så varmebehandlingen havde ødelagt myrosinaseaktiviteten. Resultaterne af analyserne er samlet i tabel 1.

Tabel 1. Analyse af rapsfrø
	Cirk.nr. 2.10 Statens Foderstofkontrol	Analyseret
	1987	Gns.	Spredning
Antal analyser FEs pr. 100 kg tørstof Pct. af tørstof Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske Calcium Fosfor Aminosyrer, g/kg tørstof Lysin Methionin Cystin Treonin Mmol/g tørstof Glucosinolater g jod/100 g fedt Jodtal (Wijs)	16 184 23,0 44,9 19,1 8,5 4,5 - - 11,4 4,6 4,8 9,4 - -	8 188,0 22,8 47,3 15,6 10,2 4,1 0,5 0,7 11,6 3,8 4,9 9,3 8,0 110,0	2,03 0,14 0,94 3,66 3,32 0,14 0,03 0,04 0,24 0,09 0,10 0,13 0,96 4,83

I forhold til cirkulæreværdierne viste analyserne høje råfedt- og træstofindhold. Aminosyreanalyserne viste, at lysinindholdet var lidt større end cirkulæreværdien, til gengæld var methioninindholdet 18 pct. lavere.

Foderblandingerne

Blandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Der blev tilsat animalsk fedt til kontrolblandingen for at modsvare det høje fedtindhold fra rapsfrøene i forsøgsblandingen. Blandingerne var sammensat ud fra normerne til søer ("FOCUS PÅ Næringsstofnormer" 1989, Danske Slagterier). Blandingernes sammensætning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning i pct.

Blanding

Kontrol

Forsøg

Rapsfrø

Sojaskrå

Solsikkeskrå

Byg

Grønmel

Animalsk fedt

Vitaminer + mineraler

-

18,3

10,0

59,8

2,5

6,2

3,2

20,0

12,4

10,0

51,9

2,5

-

3,2

Blandingerne indeholdt solsikkeskrå, da det var nødvendigt at formale rapsfrøene sammen med solsikkeskrå for at få opsuget den store oliemængde fra rapsfrøene.

Pillekvaliteten var rimelig på trods af det store olie- og fedtindhold i de 2 blandinger. På grund af det høje olieindhold i rapsfrø, kan disse kun anbefales anvendt i færdigblandinger.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 22 prøver af hver blanding. Prøverne blev sendt til fuldstændig foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor på Steins Laboratorium. Af hver blanding blev ligeledes udtaget 8 prøver til aminosyreanalyse. Foderblandingernes analyserede indhold er vist i tabel 3.

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Kontrol

Forsøg

FEs

Indhold pr. FEs

Råprotein, g

Råfedt, g

Træstof, g

Aske, g

Calcium, g

Fosfor, g

Lysin, g

Methionin, g

Cystin, g

Treonin, g

Glucosinolater, mikromol/g (beregnet)

1,10

172

78

61

53

8,5

7,6

7,6

2,8

2,8

5,9

-

1,10

176

94

68

54

8,7

7,6

7,8

3,0

3,0

6,1

1,8

Blandingernes analyserede indhold var i overensstemmelse med det deklarerede indhold. Proteinindholdet og dermed aminosyreindholdet var lidt højere i forsøgsblandingen. Dette skyldes, at fordøjelseskoefficienten for protein i raps er lavere end fordøjelseskoefficienten for protein i soja, hvilket gør det nødvendigt med et højere proteinindhold for at opnå samme mængde fordøjelige aminosyrer pr. FEs. Råfedt- og træstofindholdet var højest i forsøgsblandingen.

Slagtekvalitet

Rapsolie har et højt jodtal, da det indeholder mange umættede fedtsyrer. Betydningen af at fodre søer med blandinger med et højt jodtal er ikke kendt. Derfor blev der udtaget spækprøver fra flommen på alle søer, der blev slagtet i afprøvningsperioden. Ligeledes blev søernes slagtekvalitet vurderet. Blandingernes og spækkets fedtsyresammensætning er vist i tabel 4.

Tabel 4. Fedtsyresammensætningen i foder og spæk
	Kontrol			Forsøg
Blanding	Spæk	Foder	Spæk		Foder
Fedtsyrer i pct. af fedt C12:0 Laurinsyre C14:0 Myristinsyre C15:0 Pentodecanionsyre C16:0 Palmitinsyre C16:1 Palmitoleinsyre C17:0 Margarinsyre C18:0 Stearinsyre C18:1 Oliesyre C18:2 Linolsyre C18:3 Linolensyre C19:0 Nonadeconsyre C20:0 Arachinsyre C20:1 Gadolsyre C20:2 Eicosadiensyre C20:4 Arachidonsyre C22:0 Behensyre C22:1 Erucasyre C22:4 Docosabutaensyre C22:5 Docosapentaensyre C22:6 Docosahexaensyre g jod/100 g fedt Jodtal	0,1 1,7 0,5 25,0 2,6 1,0 14,3 35,4 14,3 1,7 - 0,3 1,5 0,6 0,4 - - 0,2 0,3 0,1 71	0,2 1,7 0,5 22,0 2,5 1,0 11,5 34,0 22,7 2,3 0,3 0,3 0,7 0,2 0,1 - - - - - 69	0,1 1,1 0,1 17,5 1,8 0,3 10,0 41,9 19,4 4,2 - 0,3 1,7 0,6 0,5 - - 0,1 0,3 0,1 90		0,1 0,2 - 7,2 0,4 0,2 1,9 51,8 26,2 9,0 - 0,5 1,4 0,3 - 0,3 0,5 - - - 114

Jodtallet var væsentligt større i spækket fra forsøgssøerne, men dette medførte ikke, at de slagtede søer fik bemærkninger på slagteriet.

Glucosinolater

Flere undersøgelser har vist forstørret skjoldbruskkirtel hos svin, der fik foder med højt indhold af glucosinolater. Derfor blev skjoldbruskkirtlen udtaget fra slagtesøerne og vejet. Resultaterne er vist i tabel 5.

Tabel 5. Skjoldbruskkirtlens vægt

Gruppe

Kontrol

Forsøg

Antal søer

Skjoldbruskkirtlens vægt, g

Slagtevægt, kg

34

29

154

32

25

148

Resultaterne i tabel 5 viser, at skjoldbruskkirtlens vægt ikke var påvirket af foderblandingerne.

Indholdet af glucosinolater i forsøgsblandingen var beregnet til at være under 2,0 mikromol/g, som er den vejledende grænse for det maksimale indhold.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 6. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal kuld Antal levendefødte - heraf svagtfødte Antal dødfødte Korr.kuldstr.efter udjævn. Diarrépct.af kuld (1.lev.uge) Pct. døde indtil frav. Antal frav. grise Alder v. frav., dage Vægt v. frav., kg Pct.søer m.temp >39,5 grader C MMA-behandling, pct. af søer Antal afgåede søer	261 11,1 0,2 0,5 10,9 9,6 9,6 9,9 23 5,7^a 17,1^a 44,1^a 53	281 10,8 0,2 0,6 11,0 7,8 9,7 9,9 23 5,4^b 9,3^b 33,5^b 52	222 10,2 0,1 0,8 10,3 2,7 8,7 9,4 26 7,1^a 25,2^a 41,9^a 39		214 10,4 0,1 0,9 10,3 5,6 8,4 9,5 26 6,9^b 15,6^b 36,6^b 37	483 10,7 0,2 0,7 10,6 6,4 9,2 9,7 24 6,4^a 20,8^a 43,1^a 46		495 10,6 0,2 0,7 10,7 6,9 9,2 9,7 24 6,1^b 12,0^b 34,9^b 45

a,b: Signifikant forskel inden for besætning (P <0,05)

I besætning A var antal levendefødte grise pr. kuld 0,3 større i kontrolgruppen. Fravænningsvægten var signifikant lavere i forsøgsgruppen. Søer med forhøjet temperatur samt antal behandlet mod MMA var signifikant lavere i forsøgsgruppen.

I besætning B var antal levendefødte grise pr. kuld 0,2 større i forsøgsgruppen. I denne besætning var fravænningsvægten også lavere i forsøgsgruppen, ligesom søer med forhøjet temperatur og søer behandlet mod MMA var lavest i forsøgsgruppen. De nævnte forskelle, bortset fra levendefødte, var signifikante.

På hele materialet var der signifikant forskel på fravænningsvægt, temperatur > 39,5 grader celcius og MMA-behandlinger. Der var vekselvirkning på antal levendefødte grise pr. kuld mellem besætningerne.

Dødsårsager

Fordelingen af dødsårsager for pattegrisene i diegivningsperioden er vist i tabel 7.

Tabel 7. Dødsårsager i diegivningsperioden, pct. af døde
Besætning	A			B			Gns.
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Ihjellagte Sult/kulde Diarré Andet	49,6 10,9 7,8 31,6	45,8 12,5 9,4 32,3	24,7 18,6 23,7 33,0		17,8 23,6 36,6 22,0	38,9 14,2 14,7 32,2		34,7 16,9 20,3 28,2

I begge besætninger tyder det på, at flere grise døde af sult/kulde og diarré i forsøgsgrupperne. Det totale antal døde grise var ens i begge grupper.

Reproduktion

Resultaterne af reproduktionsforholdene er vist i tabel 8.

Tabel 8. Reproduktionsforhold
Besætning	A			B			Gns.
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Dage til 1. løbning Pct. omløbninger Pct. drægtige, i alt	6,4 11,1 89,2	6,9 9,9 93,1	6,2 6,3 92,6		6,3 6,0 92,4	6,3 8,9 90,8		6,6 8,1 92,8

Begge besætninger havde meget høje drægtighedsprocenter i afprøvningsperioden. Der var ingen nævneværdige forskelle mellem de to grupper.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Afprøvningen forløb over en periode på 18 måneder. I begyndelsen var der problemer med for meget smuld i blandingerne. Dette skyldes det høje fedtindhold i de to blandinger. Problemet blev løst ved at reducere pillestørrelsen til 2 mm, så foderblandingerne blev leveret som pellet cross. Herefter var der ikke problemer med uens pillekvalitet.

Anvendelse af rapsfrø i foderblandinger giver problemer, når rapsfrøene skal formales. For det første skal det sikres at alle frøene er formalet, da grise ikke kan fordøje hele rapsfrø. Rapsfrøene skal formales sammen med et bærestof, i dette tilfælde blev anvendt solsikkeskrå, for at opsuge rapsolien. Den komplicerede formaling af rapsfrø gør, at de næppe er aktuelle for hjemmeblandere.

Afprøvningen viste ingen positiv effekt på antallet af levendefødte ved anvendelse af rapsfrø. Dette var forventet på baggrund af tidligere afprøvninger af rapsprodukter, som gav flere levendefødte (medd. nr. 53 og 147).

I besætning A var antallet af levendefødte grise pr. kuld 0,3 lavere i forsøgsgruppen. Forskellen fandtes hos 1. og 2. lægs søerne, mens der for de ældre søer ikke var forskel mellem grupperne.

I besætning B fandtes en forskel i levendefødte på 0,2 gris pr. kuld til fordel for forsøgsgruppen. Forskellen var udelukkende hos 2. lægs søerne.

Afprøvningen viste signifikant lavere fravænningsvægt i forsøgsgruppen. Dette fandtes i begge besætninger både på det totale antal kuld samt på kuldnummer niveau.

Årsagen til den lavere fravænningsvægt er muligvis en ændret fedtsyresammensætning af somælken. Der blev ikke udtaget mælkeprøver til fedtsyreanalyser, men der blev udtaget mange spækprøver samt foderprøver til fedtsyreanalyser (resultaterne er vist i tabel 4). Disse resultater viser, at forsøgsfoderet indeholdt væsentligt flere langkædede umættede fedtsyrer end kontrolgruppen. Dette genfandtes til en vis grad i soens spæk. Flere udenlandske og danske undersøgelser har vist, at man kan påvirke somælkens og spækkets fedtsyresammensætning via foderet. Derfor er det også sandsynligt, at somælken fra forsøgssøerne har indeholdt flere langkædede umættede fedtsyrer end somælken fra kontrolsøerne.

Pattegrisene er ikke istand til at udnytte langkædede umættede fedtsyrer ligeså effektivt som kortkædede fedtsyrer.

Opgørelsen over dødsårsager i diegivningsperioden (tabel 7) tydede på, at flere grise døde af sult/kulde og diarré i forsøgsgruppen, hvilket kan skyldes en ændret fedtsyresammensætning i somælken.

Foderopgørelsen i forbindelse med afprøvningen viste, at søerne i farestalden optog samme mængde foder i begge grupper, så der er intet, som tyder på, at søerne i forsøgsgruppen har produceret mindre mælk end søerne i kontrolgruppen. Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger.

I forsøgsgruppen var der signifikant færre søer med forhøjet temperatur efter faring, hvilket resulterede i signifikant færre behandlinger mod MMA. Årsagen til dette er ikke kendt.

På trods af den reducerede behandlingsfrekvens, resulterede det ikke i forbedrede produktionsresultater i forsøgsgruppen.

Jodtallet i forsøgsblandingen var meget højt, 114. Derfor blev der udtaget spækprøver fra alle søerne, som blev slagtet i forbindelse med afprøvningen. De involverede slagterier har ikke reageret, så det tyder ikke på, at et jodtal på 90 i flommen har negativ effekt på søernes slagtekvalitet.

Rapsfrø skal pt. koste 120 kr. pr. 100 kg for at kunne indgå i en optimeret sofoderblanding.

Afprøvningen har vist, at rapsfrø reducerer fravænningsvægten signifikant. Derfor kan det ikke tilrådes at anvende 20 pct. varmebehandlet rapsfrø i sofoderblandinger. Hvorvidt det er muligt at anvende en mindre mængde rapsfrø kan ikke afgøres på baggrund af denne undersøgelse.