Pulpetter til søer

Sammendrag

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger, som begge brugte tørfoder. Den ene besætning indkøbte færdigfoder, og her var afprøvningsperioden 24 måneder. Den anden besætning brugte hjemmeblandet foder, og her var afprøvningsperioden 18 måneder.

I afprøvningen indgik 3 grupper. Gruppe 1 fik 0 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden og 10 pct. Pulpetter i diegivningsperioden. Gruppe 2 fik 20 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden og 0 pct. Pulpetter i diegivningsperioden. Gruppe 3 fik 20 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden og 10 pct. Pulpetter i diegivningsperioden.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og skift mellem blandingerne forløb uden problemer.

I den ene besætning fik søerne i gruppe 3 1,0 levendefødt gris mere pr. kuld end søerne i gruppe 1 og 2. Denne forskel var statistisk sikker. I den anden besætning var der ikke forskel på kuldstørrelsen mellem de 3 grupper. Det var ikke muligt at forklare, hvorfor der ikke var samme effekt på kuldstørrelsen i de 2 besætninger. Der blev ikke konstateret sikre forskelle på de øvrige produktionsparametre.

Afprøvningen blev gennemført med tørfoder. Pulpetter har en stor vandbindingsevne. Derfor skal der tilsættes en stor mængde væske, hvis Pulpetter skal bruges i vådfoder, og det vil påvirke energikoncentrationen i fodersuppen.

Sammenholdes resultaterne på kuldstørrelsen i denne afprøvning med resultaterne fra Medd. nr. 228 er der i 3 ud af 4 besætninger fundet en statistisk sikker på kuldstørrelse på 0,5-1,0 ekstra gris pr. kuld, når der anvendes 10 pct. Pulpetter i foderet til diegivende søer og 20 pct. Pulpetter i foderet til drægtige søer. Effekten på kuldstørrelsen optræder kun, hvis der tildeles Pulpetter i både diegivnings- og drægtighedsperioden.

Baggrund

Pulpetter er handelsnavnet for dansk produceret tørret sukkerroeaffald, som ikke er tilsat sukkerroemelasse.

Der er store mængder sukkerroeaffald til rådighed i Danmark. Sukkerroeaffaldet er aktuelt til søer blandt andet på grund af et højt indhold af kostfibre. Et højere fiberindhold i sofoderet forventes at resultere i færre mave-/tarmproblemer og en øget mæthedsfornemmelse. Det formodes, at søerne bliver mere rolige, og derved skabes der grundlag for forbedrede reproduktionsresultater.

Den rullende Afprøvning og Statens Husdyrbrugsforsøg indledte i 1990 et samarbejde med De Danske Sukkerfabrikker om anvendelse af Pulpetter til søer. Formålet med samarbejdet var at undersøge og beskrive foderværdien af Pulpetter til søer. Endvidere var det formålet at studere effekten af Pulpetter på søernes ædelyst og ædetid samt at registrere dyrenes produktionsresultater.

Statens Husdyrbrugsforsøg gennemførte parallelt fordøjelighedsforsøg og belastningsforsøg med Pulpetter til drægtige søer.

Den rullende Afprøvning viste i Medd. nr. 228, at brug af 10 pct. Pulpetter i foderet i diegivningsperioden efterfulgt af 20 pct. Pulpetter i foderet i drægtighedsperioden øgede kuldstørrelsen signifikant med 0,5 grise pr. kuld. Afprøvningen blev gennemført med hjemmeblandet tørfoder. Det kunne ikke afklares, om udslaget i kuldstørrelsen skyldtes brug af Pulpetter i foderet i hele cyklus, eller det var en isoleret effekt af brug af Pulpetter i diegivningsfoderet. Derfor blev denne afprøvning iværksat. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med De Danske Sukkerfabrikker.

Formålet var at undersøge, om der kunne opnås samme effekt på kuldstørrelsen ved kun at tildele søerne 10 pct. Pulpetter i diegivningsperioden, som blev fundet ved at tildele søerne 10 pct. Pulpetter i diegivningsperioden og 20 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfodring, hvor der ikke blev anvendt halmstrøelse. Besætning A havde 430 årssøer og brugte hjemmeblandet foder, mens besætning B havde 200 årssøer og brugte indkøbt færdigfoder. I besætning A var diegivningsperioden i gennemsnit 19 dage, mens den i besætning B var 25 dage. I begge besætninger var søerne individuelt opstaldet. Afprøvningen forløb over en periode på 18 måneder i besætning A og over 24 måneder i besætning B.

Søerne blev delt i tre grupper, således at det gennemsnitlige kuldnummer var ens i grupperne. Sopoltene blev delt i tre grupper, når de var fem måneder gamle, men deres produktionsresultater indgik først i afprøvningen efter første kuld.

Blandingerne var sammensat ud fra normerne til diegivende søer (Fokus på "Næringsstofnormer", 1991, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER).

Foderblandingerne var ikke ens sammensat i de 2 besætninger. I begge besætninger var energi- og proteinindholdet lidt lavere i blanding 3 (20 pct. Pulpetter) end i blanding 1 (0 pct. Pulpetter) og 2 (10 pct. Pulpetter), da blanding 3 kun blev brugt i drægtighedsperioden.

Søernes fodring blev gennemført efter følgende retningslinier:

* Goldperioden

Fra fravænning til løbning: Ca. 3½ FEs pr. dag.

* Drægtighedsperioden

0-4 uger efter løbning: 1,8-2,0 FEs pr. dag.

4-12 uger efter løbning: Ca. 2,2 FEs pr. dag (efter huld).

12-16 uger efter løbning: 3,5 FEs pr. dag.

De sidste 3 dage før faring: 2,0 FEs pr. dag.

* Diegivningsperioden

Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst med følgende retningsgivende minimumsmængder.

Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.

Fra 7.-14. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.

Fra 14. dagen til fravænning: Minimum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

* Pattegrise

Fodring af pattegrise hos soen skete med samme smågriseblanding til alle grupper.

* Orner

Alle ornerne blev fodret med blandingen uden Pulpetter.

Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.
Pulpetter i foder	0 pct.			10 pct.			20 pct.
Besætning	A	B	A		B	A		B
Pulpetter Sojaskrå Kokoskager Solsikkeskrå Rapskage Byg Hvede Melasse, mælkesukker Animalsk fedt Vitaminer og mineraler	0,0 20,5 10,0 0,0 0,0 39,0 25,0 0,0 1,9 3,6	0,0 12,3 0,0 5,0 12,0 48,7 10,0 4,0 4,6 3,4	10,0 21,0 10,0 0,0 0,0 33,0 19,5 0,0 2,9 3,6		10,0 13,8 0,0 5,0 12,0 36,7 10,0 4,0 5,1 3,4	20,0 20,0 10,0 0,0 0,0 27,0 15,0 0,0 4,4 3,6		20,0 11,0 0,0 12,0 12,0 22,0 10,0 4,0 5,6 3,4

Forsøgsdesignet for afprøvningen er vist i tabel 2.

Tabel 2. Forsøgsdesign
Periode	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Periode 1	10 pct. Pulpetter	0 pct. Pulpetter	10 pct. Pulpetter
Periode 2	0 pct. Pulpetter	20 pct. Pulpetter	20 pct. Pulpetter

Periode 1: Omfatter periode i farestald og løbeafdeling. Periode 2: Omfatter drægtighedsperiode.

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev registreret. Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 5 prøver af hver foderblanding fra besætning A og 8 prøver af hver foderblanding fra besætning B. Prøverne blev sendt til fuldfoderanalyse på Steins Laboratorium. Der blev yderligere foretaget aminosyreanalyser på 2 prøver af hver foderblanding fra besætning A og 3 prøver af hver foderblanding fra besætning B.

Der blev gennemført to fiberanalyser af blandingerne. Analyserne blev udført af Afdelingen for Dyrefysiologi og Biokemi, Statens Husdyrbrugsforsøg.

Resultater og diskussion

I besætning A viste foderanalyserne, at indholdet af råfedt var højere end forventet i alle 3 blandinger, hvilket øgede det beregnede indhold med 3-4 FEs pr. 100 kg. Indholdet af råprotein og dermed også aminosyrer var også højere end forventet, så det beregnede indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs var i blanding 1 og 2 lidt højere end normen for aminosyrer til diegivende søer. Det beregnede indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs i blanding 3 stemte overens med det forventede. Da blandingen kun blev brugt i drægtighedsperioden, hvor aminosyrenormen er lavere end til diegivende søer, har de drægtige søers aminosyrebehov så rigeligt været dækket. En del af årsagen til det højere fedt- og råproteinindhold i blandingerne i forhold til forventet skyldtes, at de brugte kokoskagepartier havde et højere fedt- og proteinindhold end forventet.

Det leverede færdigfoder til besætning B var generelt af en god og ensartet kvalitet. Foderanalyserne viste, at indholdet af råprotein og aminosyrer var lidt højere end forventet, så det beregnede indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs var i blanding 1 og 2 lidt højere end normen for aminosyrer til diegivende søer. Det beregnede indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs i blanding 3 stemte overens med det forventede. Da blandingen kun blev brugt i drægtighedsperioden, hvor aminosyrenormen er lavere end til diegivende søer, har de drægtige søers aminosyrebehov så rigeligt været dækket.

Indholdet af kostfibre i blandingerne stemte overens med det forventede. Selvom blandingernes råvaresammensætning ikke var den samme i de to besætninger, viste analyserne god overensstemmelse mellem indholdet af opløselige og uopløselige kostfibre i de to sæt blandinger.

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer er vist i tabel 3.

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold
Blanding	0 pct.			10 pct.			20 pct.
Besætning	A	B	A		B	A		B
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. g pr. FEs Lysin Methionin Cystin Treonin g ford./FEs (beregn.) Lysin Methionin Cystin Treonin Kostfibre Uopløselige fibre, pct. Opløselige fibre, pct. Kostfibre i alt, pct.	5 112 18,8 6,9 4,9 7,6 2,6 2,8 5,8 6,3 2,1 2,3 4,8 15,1 3,9 19,0	8 107 18,5 7,0 5,4 7,8 2,9 3,0 6,2 6,2 2,3 2,4 4,9 14,1 4,0 18,1	5 111 18,6 7,2 6,3 7,8 2,5 2,8 5,7 6,2 2,0 2,2 4,5 18,2 7,6 25,8		8 107 18,5 7,3 6,8 8,0 2,7 3,0 6,2 6,2 2,1 2,3 4,8 16,9 7,4 24,3	5 110 17,5 7,4 7,8 7,4 2,3 2,6 5,6 5,8 1,8 2,0 4,3 21,9 11,0 32,9		8 105 18,3 7,4 9,4 7,8 2,7 2,9 6,0 5,9 2,1 2,3 4,5 21,0 11,2 32,2

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne med Pulpetter, ligesom foderskift efter løbning forløb uden problemer i begge besætninger. I besætning B blev det bemærket, at søerne, som i farestaldene fik blandingen med 10 pct. Pulpetter, ikke øgede foderstyrken i samme tempo som søerne, som fik blandingen uden Pulpetter. Dette betød, at slutfoderstyrken var ca. 0,5 kg lavere i denne gruppe.

Tilsvarende problemer blev ikke bemærket i besætning A. Som det fremgår af produktionsresultaterne fra besætningerne vist i tabel 4 og 5, var kuldvægt ved fravænning og døde grise indtil fravænning ikke påvirket af, om der var Pulpetter i foderet i diegivningsperioden.

Produktionsresultaterne fra besætning A er vist i tabel 4. Som det fremgår af tabel 4 var der ikke sikre forskelle på produktionsresultaterne mellem søerne i de 3 grupper.

Produktionsresultaterne fra besætning B fremgår af tabel 5. Som det fremgår af tabel 5 var kuldstørrelsen 1,0 gris større pr. kuld i gruppe 3 i forhold til gruppe 1 og 2. Denne forskel var statistisk sikker (P = ,0001). Der var ikke sikre forskelle på andre produktionsresultater mellem de 3 grupper.

Tabel 4. Produktionsresultater for besætning A

Gruppe

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Antal kuld

Antal levendefødte grise pr. kuld

- heraf svagtfødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Korrigeret kuldstørrelse

Døde grise indtil fravænning, pct.

Kuldvægt ved fravænning, kg

MMA-behandling, pct.

Antal afgåede søer

Faringsprocent

Spildfoderdage pr. kuld

Vægt ved indsættelse i farestald, kg

Vægt ved afgang fra farestald, kg

Vægttab i farestald, kg

287

10,4

0,2

1,0

10,4

8,4

51,7

47

62

81

9,7

237

207

30

356

10,7

0,3

1,0

10,4

7,2

53,2

49

67

82

8,6

235

208

27

293

10,5

0,2

1,2

10,6

7,9

53,0

47

54

81

8,4

236

208

28

Tabel 5. Produktionsresultater for besætning B

Gruppe

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Antal kuld

Antal levendefødte grise pr. kuld

- heraf svagtfødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Korrigeret kuldstørrelse

Døde indtil fravænning, pct.

Kuldvægt ved fravænning, kg

MMA-behandling, pct.

Antal afgåede søer

Faringsprocent

Spildfoderdage pr. kuld

230

11,3a

0,8

0,8

11,6

9,8

73,5

1

32

94

11,0

197

11,4a

0,7

0,8

11,2

10,3

71,7

2

24

94

10,0

200

12,4b

1,0

0,9

11,6

11,4

71,5

2

22

95

8,9

a,b: Signifikant forskellige (P <,05).

I Medd. nr. 228 fra Den rullende Afprøvning var der en statistisk sikker effekt på 0,5 ekstra levendefødte grise pr. kuld, når søerne fik tildelt en blanding med 10 pct. Pulpetter i fare- og løbeafdelingen og en blanding med 20 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden. Der blev ikke fundet effekt på kuldstørrelsen alene ved tildeling af 20 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden.

I denne afprøvning efterviste produktionsresultaterne i besætning B resultaterne fra Medd. nr. 228. I besætning B var effekten af Pulpetterne dog endnu større - 1,0 ekstra gris pr. kuld. Kuldstørrelsen i besætning B var før afprøvningens start 11,3 levendefødte grise pr. kuld, hvilket må siges at være et højt niveau. Dette niveau blev holdt i gruppe 1 og 2 i afprøvningens 24 måneders forløb, mens levendefødte grise pr. kuld steg til 12,4 i gruppe 3, hvilket er et meget højt niveau. Niveauet for kuldstørrelsen har været konstant i de 3 grupper over hele afprøvningsperioden. Den statistiske analyse var meget sikker (P <,0001), og sammenholdt med besætningens produktionsniveau må forøgelsen i kuldstørrelsen på 1,0 gris med stor sikkerhed tilskrives brug af Pulpetter i blandingerne.

I besætning A var det ikke muligt at eftervise resultaterne fra Medd. nr. 228, da der ikke var forskel på antal levendefødte grise pr. kuld mellem de 3 grupper. Kuldstørrelsen i besætning A var 10,5 levendefødte grise pr. kuld. Dette niveau skyldes sandsynligvis, at søernes diegivningsperiode er kort - i gennemsnit 19 dage. Der var ikke på noget tidspunkt, i de 18 måneder afprøvningen forløb, forskelle i kuldstørrelsen mellem de 3 grupper. Der er ingen forklaring på den manglende effekt på kuldstørrelsen i besætningen.

Pulpetter adskiller sig fra andre foderstoffer ved at have et højt indhold af opløselige fibre. De opløselige fibre findes i form af pektiner. I andre foderstoffer blandt andet alle kornarterne findes de opløselige fibre i form af betaglucaner. Derfor sker der markante ændringer i foderblandingernes kulhydratfraktion, når procentdelen af Pulpetter øges. Dette kan være en af forklaringerne på de konstaterede forskelle i reproduktionsresultaterne, men der foreligger ikke nogen sikker forklaring.

Sammenhæng mellem søernes gødningskonsistens og forholdet mellem opløselige fibre og uopløselige fibre blev diskuteret i Medd. nr. 228. Dette forhold blev senere afklaret i Medd. nr. 269 fra Den rullende Afprøvning. Konklusionen var, at der ikke var sammenhæng mellem gødningskonsistens og fibermængde eller fiberbalance, når man taler om søer med en normalt fungerende tarmkanal. Dette underbygges af, at i besætning A brugte man - efter afprøvningen var afsluttet - en blanding bestående af sojaskrå, hvede og Pulpetter uden, at det påvirkede gødningskonsistensen.

Brug af Pulpetter og melasse i samme blanding har været diskuteret. Derfor blev det besluttet, at der i besætning B indgik 4 pct. mælkesukkermelasse i blandingerne. Mælkesukkermelasse har et højere indhold af aske og et lavere indhold af lavmolekylær sukker (NFE) end sukkerroemelasse. Sideløbende er det blevet undersøgt, hvor meget sukkerroemelasse der kunne indgå i sofoderet. I Medd. nr. 285 blev det vist, at sukkerroemelasse kunne indgå med op til 20 pct. i en diegivningsblanding uden, at det påvirkede produktionsresultaterne. Samtidig blev der fundet en tendens til, at sukkerroemelasse virkede stimulerende på foderoptagelsen op til en iblanding på ca. 13 pct. Derfor skulle der ikke være problemer med at bruge dansk produceret melasserede roepiller i sofoderet, som sælges under handelsnavnet Kosetter. De indeholder 2/3 Pulpetter og 1/3 sukkerroemelasse.

Afprøvningen blev gennemført med tørfoder. Pulpetter har en stor vandbindingsevne. Derfor skal der tilsættes en stor mængde væske, hvis Pulpetter skal bruges i vådfoder, og det vil påvirke energikoncentrationen i fodersuppen.

Sammenholdes resultaterne på kuldstørrelsen i denne afprøvning med resultaterne fra Medd. nr. 228, er der i 3 ud af 4 besætninger fundet en statistisk sikker på kuldstørrelse på 0,5-1,0 ekstra gris pr. kuld, når der anvendes 10 pct. Pulpetter i foderet til diegivende søer og 20 pct. Pulpetter i foderet til drægtige søer. Effekten på kuldstørrelsen optræder kun, hvis der tildeles Pulpetter i både diegivnings- og drægtighedsperioden.

Referencer

Fokus på "Næringsstofnormer", 1989, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 228, 1992, "Roepiller til søer".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 269, 1993, "Kostfibrenes indflydelse på konsistensen af gødning hos drægtige søer".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 285, 1994, "Stigende mængde sukkerroemelasse til diegivende søer".