Projekt fransk yorkshire - delrapport ii, sammenligning af kuldstørrelse og holdbarhed hos to typer yl-søer

SAMMENDRAG

I undersøgelsen blev dansk og fransk Yorkshire sammenlignet ved at producere YL-søer med henholdsvis franske og danske fædre og dernæst registrere totalt antal fødte, antal levendefødte og procent dødfødte pr. kuld hos disse søer. Desuden blev det undersøgt, om de to typer YL-hundyr adskilte sig med hensyn til udsættelse efter 1. og 2. kuld. Sammenligningen omfattede 730 YL-søer af ren dansk afstamning med i alt 1800 kuld og 468 YL-søer med franske fædre med i alt 1159 kuld. Kuldresultaterne blev opsamlet i 57 produktionsbesætninger.

Ved analysen af forsøgsresultaterne blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle på de undersøgte egenskaber for de to typer søer. I gennemsnit af 1., 2. og 3. kuld var forskellen (dansk far minus fransk far) på totalt fødte pr. kuld fra 0,00 til 0,01 +/- 0,14, afhængigt af den anvendte statistiske metode. For levendefødte grise pr. kuld var forskellen fra 0,01 til 0,03 +/- 0,14 mellem de to typer YL’ere, afhængigt af den anvendte statistiske metode (her og i det følgende angiver +/- spredningen på de fundne forskelle). Det gennemsnitlige antal totalfødte pr. kuld (i kuld 1 - 3) var som et vægtet gennemsnit af alle kuld 12,4, mens det tilsvarende tal for antal levendefødte pr. kuld var 11,6.

Ved analysen af procent dødfødte blev der ikke fundet forskel på danske og franske York-shirekrydsninger. Heller ikke YL-soens mors fgk-tal havde indflydelse på procent dødfødte. Der blev derimod fundet indflydelse af kuldstørrelse, besætning og kuldnummer.

Der blev ikke fundet forskel på danske og franske krydsninger i sandsynligheden for, at en so udsættes efter 1. eller 2. kuld. Der blev heller ikke fundet indflydelse af besætning eller antal totalt fødte. Derimod havde antal levendefødte i det foregående kuld indflydelse på chancen for, at soen fik 2. henholdsvis 3. kuld - få levendefødte grise i 1. eller 2. kuld førte ofte til udsættelse af soen. I gennemsnit har 88% af søerne med en 1. kuldsregistrering opnået mindst 2 kuld og 59% af søerne opnåede 3 kuld.

Forsøget viste i lighed med tidligere undersøgelser et godt gennemslag af den avlsmæssige fremgang i kuldstørrelse. Der blev fundet en regressionskoefficient på mellem 0,33 og 0,35 +/- 0,12 mellem levendefødte pr. kuld og YL-søernes mødres fgk-tal. For totalt fødte pr. kuld blev regressionskoefficienten ligeledes fundet til mellem 0,33 og 0,35 +/- 0,12, afhængigt af den anvendte statistiske model. Disse regressionskoefficienter modsvarer et gennemslag af avlsfremgangen for kuldstørrelse på mellem 66 og 70% i de 57 deltagende produktionsbesætninger.

BAGGRUND

Der er redegjort nærmere for baggrunden for denne afprøvning i den første delrapport (Meddelelse nr. 367, Projekt fransk Yorkshire - delrapport I, afprøvning af produktionsegenskaber), der omfattede en sammenligning af produktions- og kødkvalitetsegenskaberne hos YL-krydsninger, produceret på danske Landrace søer med henholdsvis danske og franske Yorkshireorner som fædre.

I første del af undersøgelsen blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle i pH i skinke og kam mellem de to typer krydsninger. For kødfarve blev der fundet en signifikant, men ubetydelig forskel til fordel for Yorkshirekrydsningerne med fransk far i kødets lyshed (L-værdi), svarende til ca. 0,1 enhed på den såkaldte Japanskala, der anvendes til bedømmelse af kødfarve på slagterierne.

For produktionsegenskaberne blev der fundet meget betydelige forskelle på de to typer YL-dyr. Der var signifikant forskel i tilvækst fra 30 - 100 kg, foderudnyttelse og kødprocent. Forskellen udgjorde 28,14 +/- 4,77 kr. til fordel for YL-dyrene med danske fædre. Den betydeligste del af forskellen mellem de to typer YL-dyr skyldtes en bedre foderudnyttelse på 0,19 FEs/kg tilvækst for dyrene af ren dansk afstamning.

Disse resultater udelukker fransk Yorkshire som mulig ornerace i dansk svineproduktion. Imidlertid anvendes Yorkshire i dansk svineproduktion langt overvejende som hundyrrace. Forsøget omfatter derfor også en sammenligning af kuldstørrelse og holdbarhed hos de to typer YL-dyr. Fransk Yorkshire er selekteret for kuldstørrelse over end længere periode end dansk Yorkshire, og det er en af årsagerne til, at den franske Yorkshirerace blev valgt til dette forsøg, se i øvrigt delrapport I.

Analysen af resultaterne for kuldstørrelse og holdbarhed præsenteres i denne delrapport II.

MATERIALE OG METODE

Kuldstørrelse

Sammenligningen af kuldresultater og holdbarhed er gennemført i samarbejde med 6 avls- og opformeringsbesætninger, der producerede YL-sopolte med henholdsvis dansk og fransk far, og 57 produktionsbesætninger, der aftog sopolte fra disse besætninger. I forsøgsperioden blev der leveret YL-polte af begge typer til disse besætninger. Kun sopolte fra disse leverancer indgår i opgørelsen af afprøvningen.

Antallet af søer, som indgår i opgørelsen af forsøget, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Antal YL-søer samt antal fædre og mødre til disse

	antal YL-søer	antal Y-fædre	antal L-mødre
dansk far	730	95	369
fransk far	468	43	166
I alt	1198	138	535

Det kan overraske, at der kun blev opsamlet registreringer på 468 sopolte fra i alt 233 kuld med franske fædre. Udover det normale tab i form af kuld uden sogrise, manglende brunst, salgssortering mv. har der imidlertid været udbrud af ondartet lungesyge i en af de deltagende opformeringsbesætninger, udbrud af PRRS i en anden af opformeringsbesætningerne, ligesom enkelte produktionsbesætninger, der har indkøbt sopolte fra forsøget, ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen. Der var planlagt første og andet kulds registreringer på 500 søer af hver af de to YL-kombinationer. På trods af, at forsøgsomfanget blev lidt mindre end planlagt, blev målsætningen om at kunne teste en forskel på 0,5 gris pr. kuld mellem de to typer krydsninger opnået, idet spredningen på de beregnede forskelle mellem de to typer søer blev fundet til 0,12 - 0,13, afhængigt af egenskab og statistisk model.

Antallet af totalt fødte (tot) og antal levendefødte pr. kuld blev analyseret med fire forskellige statistiske modeller, som er beskrevet nedenfor.

I model 1 - 3 er det antaget, at kuldstørrelse er den samme egenskab i kuld 1, 2 og 3, mens antagelsen i model 4 er, at der er tale om 3 forskellige egenskaber.

Beskrivelse af modellerne:

1)	tot =	land + kuldnr + land * kuldnr + far (land) + besætning + kvartal + besætning * kuldnr + a1 * morfgk + a2 * faringsinterval + a3 * alder + mor + so + res,
2)	som model (1), dog tilføjet systematisk effekt af vekselvirkning mellem besætning og kuldnummer og forskellig effekt af mors fgk-tal i forskellige kuld,
3)	som model (1), dog tilføjet tilfældig effekt af vekselvirkning mellem besætning og kuldnummer,
4)	tot =	land + far (land) + besætning + kvartal + a1 * morfgk + a2 * faringsinterval + a3 * alder + mor + res,

hvor:

land

kuldnr

far(land)

besætning

kvartal

morfgk

faringsinterval

alder

mor

so

besætning * kuldnr

res

angiver oprindelsesland for soens far (land = F eller DK)

er 1, 2 eller 3

er tilfældig effekt af far inden for land, N(0, sigmaF²)

er effekt af besætning, besætning = 1, ..., 57

er årstidseffekt, kvartal = 1,2,3,4

er fgk (avlsværdital for kuldstørrelse) for soens mor

er 0 hvis kuldnr = 1 ellers faringsinterval

er 0 hvis kuldnr > 1 ellers soens alder ved 1. faring

er tilfældig effekt af soens mor, N(0, sigmam²)

er tilfældig effekt af so, N(0, sigmas²)

er tilfældig vekselvirkning mellem besætning og kuldnr, N(0, sigmaBK²)

er tilfældig rest, N(0, sigma²)

Estimation af parametre blev foretaget ved først at estimere varianskomponenter vha. VCE og dernæst estimere systematiske effekter vha. PEST (VCE og PEST er kommercielt tilgængelige statistiske programpakker).

Der blev anvendt morfgk (mors fgk-tal) til at korrigere for, at YL-søernes mødre ikke har samme genetiske anlæg for kuldstørrelse. Det gav samtidig mulighed for at vurdere i hvilket omfang, avlsfremgangen i kuldstørrelse hos Landrace slår igennem i produktionen.

Dødfødte

Sandsynligheden for, at en født gris var død, afhang af antallet af fødte grise i kuldet. Figur 1 viser denne afhængighed. Det procentvise antal døde, pctdød, blev beregnet for hvert kuld, og dernæst blev der beregnet gennemsnit af pctdød for kuld af samme størrelse. Der ses et noget irregulært mønster for kuld med færre end 10 fødte og en jævnt stigende andel af dødfødte grise, når kuldstørrelsen øges udover 10 fødte. Der er udeladt to kuld med ekstremt høje andele dødfødte af analysen. Det ene kuld havde 14 dødfødte blandt 15, det andet kuld havde 20 dødfødte blandt 21 fødte. Efter udeladelse af disse to kuld er der totalt 866 dødfødte grise i 1. kuld blandt 13665 fødte (= 6,34%), 822 dødfødte grise blandt 13334 (= 5,12%) i 2. kuld og 678 dødfødte grise blandt 9491 (= 7,14%) i 3. kuld i materialet.

Sandsynligheden, P, for at en født gris var død, modelleredes ved en underliggende, normalfordelt, variabel, Y, således at P er lig med sandsynligheden for, at Y er større end 0.

Som model for Y benyttedes:

Y =

land + far (land) + bes + kvt + kuldnr + totcl + a * X + b * morfgk + mor + so + res,

hvor:

land

far (land)

bes

kvt

totcl

X

morfgk

mor

so

res

angiver oprindelsesland for soens far

er tilfældig effekt af far inden for land N(0, sigmaF²)

er besætningseffekt

er kvartalseffekt (kvartal er fortløbende 1, 2, 3, 4, 5, 6)

beskriver antal fødte i kuldet

beskriver ligeledes antal fødte i kuldet

er soens mors fgk-tal

er effekt af soens mor, N(0, sigmaM²)

er effekt af so, N(0, sigmaS²)

er tilfældig rest, N(0, 1)

Indflydelsen af kuldstørrelsen på procent dødfødte blev således beskrevet ved en lineær vækst ved kuldstørrelser over 10 fødte grise.

Holdbarhed

Holdbarhed for de to grupper af søer blev analyseret som overlevelse fra 1. til 2. kuld og fra 2. til 3. kuld. Dette er en meget snæver definition af holdbarhed, og analysen skal da også blot tjene til at undersøge, om der er fundamentale forskelle i holdbarhed mellem de to Yorkshirepopulationer.

Materialet omfattede 1198 søer med 1. kuld. Blandt disse fik 1050 søer 2. kuld og 711 også 3. kuld. Ikke alle søer blev imidlertid fulgt så længe, at de havde haft mulighed for at producere 2. henholdsvis 3. kuld. For at en so skulle indgå i analysen af overlevelse fra 1. til 2. kuld eller fra 2. til 3. kuld blev det krævet, at den var under observation i mindst 200 dage efter den foregående faring. I alt 1164 søer opfyldte dette krav for overlevelse til 2. kuld, mens 441 søer opfyldte kravet for overlevelse til 3. kuld. Af disse søer fik 1025 2. kuld og 400 3. kuld.

Af de 1198 søer med 2. kuldsregistrering måtte 173 altså udelades af analysen af holdbarhed, da de ikke blev fulgt længe nok. At medtage disse søer ville give en skævhed i materialet, da de ikke modsvares af søer, som sættes ud.

Der blev opstillet en række modeller til beskrivelse af sandsynligheden, P, for, at en so blev udsat efter at have fået et kuld. Sandsynligheden blev beskrevet ved en underliggende, normalfordelt variabel, Y, således at P er lig med sandsynligheden for, at Y er større end 0. Følgende model blev benyttet for Y:

Y =

land + far (land) + kvt + bes + a * levfod + b * totfod + res,

hvor:

land

far (land)

kvt

bes

levfod

totfod

a

b

res

angiver oprindelsesland for soens far

er tilfældig effekt af far inden for land N(0, sigmaF²)

er kvartalseffekt (kvartal er fortløbende 1, 2, 3, 4, 5, 6)

er besætningseffekt

beskriver antal levende fødte i kuldet

beskriver antal totalt fødte i kuldet

koefficient til antal levende fødte

koefficient til antal total fødte

er tilfældig rest, N(0, 1).

Denne model blev forenklet til:

Y =

land + a * levfod + res.

Udsætning efter 1. og efter 2. kuld blev analyseret hver for sig.

RESULTATER OG DISKUSSION

Kuldstørrelse

De fænotypiske registreringer for antal levende og totalt fødte grise pr. kuld samt for alder ved faring og mors fgk-tal for de to typer krydsninger fremgår af tabel 2. Der blev registreret 1800 kuld på YL-hundyr af rent dansk afstamning, mens der blev registreret 1159 kuld på søer med fransk far. Der var ikke forskel i alder for de to typer YL’ere ved 1., 2. og 3. faring. Der var en mindre forskel i det gennemsnitlige fgk-tal for mødrene til søerne i forsøget. Dette kan forklares af, at importsæden altid blev leveret til avls- og opformeringsbesætningerne på tirsdage, og at fravænningsstrategien var indrettet herefter. Derfor blev den franske sæd hovedsagelig anvendt til søer, mens de danske orner i højere grad blev anvendt ved polteløbninger, der forekommer mere spredt i ugens løb (poltes avlsniveau er generelt højere end søers).

Tabel 2. Antal kuld samt gennemsnitlig alder ved faring (alder), fgk hos mor til YL-soen (mfgk), antal totalt fødte (tot) og antal levende fødte (lev)

	----------------------- DK -----------------------						----------------------- F -----------------------
	antal	alder	mfgk	tot	lev	antal		alder	mfgk	tot	lev
1. kuld	730	367	-1,45	11,5	10,8	468		369	-1,62	11,3	10,6
2. kuld	644	524	-1,44	12,7	11,9	406		523	-1,63	12,8	12,0
3. kuld	426	662	-1,42	13,2	12,3	285		663	-1,60	13,6	12,5

Tabel 3. Beregnet forskel i antal total fødte i kuld 1, 2 og 3 og gennemsnit af 3 kuld, angivet som dansk far minus fransk far, ± angiver spredningen på forskellen

Model

1. kuld

2. kuld

3. kuld

Gennemsnit

(1)

(2)

(3)

(4)

0,25 ± 0,18

0,36 ± 0,19

0,30 ± 0,18

0,41 ± 0,20

-0,03 ± 0,19

-0,07 ± 0,20

-0,04 ± 0,19

-0,06 ± 0,21

-0,22 ± 0,23

-0,25 ± 0,24

-0,24 ± 0,23

-0,30 ± 0,25

0,00 ± 0,14

0,01 ± 0,14

0,00 ± 0,14

0,01 ± 0,14

Tabel 4. Beregnet forskel i antal levende fødte i kuld 1, 2 og 3 og gennemsnit af 3 kuld (dansk far minus fransk far), ± angiver spredningen på forskellen

Model

1. kuld

2. kuld

3. kuld

Gennemsnit

(1)

(2)

(3)

(4)

0,22 ± 0,18

0,28 ± 0,18

0,24 ± 0,18

0,33 ± 0,19

-0,09 ± 0,19

-0,10 ± 0,20

-0,09 ± 0,19

-0,10 ± 0,22

-0,10 ± 0,23

-0,09 ± 0,24

-0,10 ± 0,23

-0,12 ± 0,25

0,01 ± 0,14

0,03 ± 0,14

0,01 ± 0,14

0,03 ± 0,14

I tabel 3 er vist forskellen i antal totalt fødte pr. kuld mellem de to typer krydsninger i 1., 2. og 3. samt gennemsnit af 1., 2. og 3. kuld for hver af de anvendte statistiske modeller.

Ingen af de fundne forskelle var signifikante, og der blev heller ikke fundet signifikant vekselvirkning mellem fars oprindelsesland og kuldnummer (dog blev P-værdien fundet til 6,2% i model 4).

I tabel 4 er vist de tilsvarende tal for antal levende fødte pr. kuld. Forskellene mellem lande var heller ikke her signifikante, ligesom en vekselvirkning som nævnt ovenfor heller ikke her var statistisk sikker (P-værdi var 17% i model 4).

En direkte sammenligning af forskellen i 1. kuld med forskellen i 3. kuld gav dog signifikant udslag for totalt fødte (P-værdi 2,2% i model (4)), men ikke for levende fødte (P-værdi 17% i model (4)), som det fremgår af tabel 5.

Indflydelsen af fgk-tallet hos soens mor ses i tabel 6 og 7. Såvel for antal levende fødte som for antal total fødte er indflydelsen af fgk-tallet signifikant. I model (2) og (4) blev det testet, om indflydelsen af fgk-tallet var den samme i alle tre kuld. Hypotesen om samme effekt blev accepteret.

De fire anvendte modeller adskiller sig ved, at der gøres forskellige forudsætninger. I model (1) gøres flest forudsætninger, og i model (4) gøres færrest. Model (1) ligner meget den model, der benyttes i den rutinemæssige fgk-tals beregning. I model (4) betragtes kuldstørrelse i kuld 1 til kuld 3 som tre forskellige egenskaber i modsætning til model (1), hvor det betragtes som samme egenskab. Model (1) og (4) adskiller sig derfor ved, at varians- og kovarians strukturen er forskellig, men også ved, at middelværdistrukturen er forskellig. I model (4) bestemmes en besætningseffekt for hvert kuldnummer, en kvartalseffekt for hvert kuldnummer og en forskellig effekt af mor-fgk for hvert kuldnummer.

Model (2) har samme variansstruktur som model (1) og en middelværdistruktur, som næsten er den samme som i model (4). Estimaterne, opnået i model (2), ses at ligge mellem estimaterne fra model (1) og model (4). For alle modeller gælder, at forskellen i gennemsnittet over tre kuld ikke var signifikant: forskellen (dansk far minus fransk far) blev estimeret til mellem 0,01 og 0,03 med en spredning på 0,14. Betragtes hvert kuld for sig, var der heller ikke nogle signifikante forskelle mellem lande. Alle modeller viser, at forskellen (dansk far minus fransk far) var størst (og positiv) i kuld 1. For levendefødte estimeredes forskellen til ca. -0,10 i både kuld 2 og 3, mens det for antal totalt fødte gælder, at estimaterne snarere fulgte en aftagende trend fra kuld 1 til kuld 3. Model (4) viste, at forskellen (dansk far minus fransk far) ændredes med -0,71 fra kuld 1 til kuld 3, se tabel 5.

Tabel 5. Beregnet forskel i udvikling (kuld 3 - kuld 1) mellem lande (dansk far minus fransk far), ± angiver spredningen på forskellen

Model

Levende fødte

Totalt fødte

(1)

(2)

(3)

(4)

0,32 ± 0,26

0,37 ± 0,27

0,35 ± 0,26

0,46 ± 0,32

0,47 ± 0,26

0,62* ± 0,28

0,54* ± 0,26

0,71* ± 0,31

* angiver signifikans på 5% niveau.

Både for antal levende fødte og for antal totalt fødte blev der fundet signifikant indflydelse af soens mors fgk-tal. Der kunne ikke påvises forskelle i effekten af soens mors fgk-tal på kuldstørrelse i de tre kuldnumre. Estimaterne i tabel 6 og 7 indikerer et fald med stigende kuldnummer, men dette kan tilskrives tilfældigheder.

Tabel 6. Estimat af indflydelse af fgk hos soens mor på antal levendefødte, ± angiver spredningen på estimatet

Model

1. kuld

2. kuld

3. kuld

Gennemsnit

(1)

(2)

(4)

-

0,38 ± 0,16

0,38 ± 0,15

-

0,36 ± 0,17

0,35 ± 0,18

-

0,31 ± 0,21

0,26 ± 0,21

0,34 ± 0,12

0,35 ± 0,12

0,33 ± 0,12

Tabel 7. Estimat af indflydelse af fgk hos soens mor på antal totalt fødte, ± angiver spredningen på estimatet

Model

1. kuld

2. kuld

3. kuld

Gennemsnit

(1)

(2)

(4)

-

0,33 ± 0,16

0,34 ± 0,15

-

0,40 ± 0,19

0,39 ± 0,18

-

0,32 ± 0,21

0,29 ± 0,20

0,32 ± 0,12

0,35 ± 0,12

0,34 ± 0,12

Dødfødte

Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem lande og heller ingen forskel mellem fædre eller nogen signifikant effekt af soens mor eller af mor-fgk. Der blev fundet signifikant effekt af kuldnummer, kuldstørrelse og besætning.

Effekten af kuldnummer var dog ikke særlig stor. På figur 2 er vist, hvorledes dødeligheden afhang af kuldnummer og kuldstørrelse.

Holdbarhed

Fordelingen af søerne efter fars oprindelsesland og efter, om de har opnået 2. kuld henholdsvis 3. kuld eller ikke, er vist i tabel 8.

Tabel 8. Søernes fordeling efter fars oprindelsesland og efter, om de har fået 2. kuld eller ikke

	Med 2. kuld*			Uden 2. kuld*			Med 3. kuld*			Uden 3. kuld*
Land	Antal	Pct.	Antal		Pct.	Antal		Pct.	Antal		Pct.
F	399	87,3	58		12,7	158		89,8	18		10,2
DK	626	88,5	81		11,5	242		91,3	23		8,7
Total	1025		139			400			41

* Inden 200 dage efter sidste faring

Sandsynligheden for udsættelse afhang af, hvor mange levendefødte grise, soen fik i 1. kuld henholdsvis 2. kuld. Af tabel 9 fremgår, at jo færre levendefødte grise i 1. kuld eller 2. kuld, jo større var sandsynligheden for, at soen blev udsat efter fravænning.

Tabel 9. Sandsynlighed for udsættelse i forhold til antal levendefødte i første kuld

	Kuld 1			Kuld 2
Levendefødte	Antal søer	Pct. udsat	Antal søer		Pct. udsat
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21	1 6 5 7 18 17 37 50 63 112 187 189 189 137 82 43 11 7 3 0 0 0	0 83 40 29 17 24 19 10 14 13 14 10 9 9 7 12 9 29 33	1 2 3 3 4 6 7 16 19 36 46 69 92 52 61 44 17 12 5 1 0 1		100 0 0 67 0 50 43 13 11 17 15 16 14 17 5 5 18 8 20 0 0
I alt	1164	12	428		16

Det blev fundet, at sandsynligheden for udsættelse ikke afhang signifikant af farrace, far, besætning eller totalt antal fødte. Derimod var der signifikant indflydelse af antal levendefødte i det foregående kuld. Der blev ikke fundet forskel på overlevelse mellem de to typer krydsninger. I figur 3 er vist, hvorledes sandsynligheden for udsættelse afhang af antal levendefødte i det foregående kuld

Det skal bemærkes, at det ikke var søernes holdbarhed, der blev undersøgt her, derimod producenternes strategi for udsættelse af søer. For den strategi, der blev anvendt i de deltagende besætninger, blev der ikke fundet forskel på udsættelsesfrekvens for de to typer YL-søer. Det blev ikke undersøgt, om den valgte strategi er optimal ud fra et produktionsmæssigt synspunkt.

OBS

Der findes 3 grafer til denne meddelelse, som kan skaffes ved henvendelse til Hans-Henrik Jensen, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, på telefon 3373 2664 eller e-mail hhj@ds-data.dk .