Afkom efter Pietrainorner (PP) fra det tyske avlsselskab ZNVG er sammenlignet med afkom efter Durocorner (DD) og krydsningsorner af Duroc og Hampshire (HD) fra danske KS-stationer. Afkommet blev produceret i en dansk produktionsbesætning med LY-/YL-søer.

Afkom efter Pietrainorner (PP) fra det tyske avlsselskab ZNVG er sammenlignet med afkom efter Durocorner (DD) og krydsningsorner af Duroc og Hampshire (HD) fra danske KS-stationer. Afkommet blev produceret i en dansk produktionsbesætning med LY-/YL-søer. For hver ornelinie blev i alt produceret ca. 60 kuld. To galtgrise og to sogrise fra hvert kuld blev afprøvet på forsøgsstation og slagtet som tungsvin, mens de resterende forsøgsgrise blev afprøvet i besætningen og slagtet ved almindelig slagtevægt. Forsøget viste, at anvendelse af Pietrainorner ikke giver nogen produktionsøkonomisk fordel. Pietrainkrydsningerne havde en betydelig lavere daglig tilvækst og tendens til højere kødindhold. Dertil kommer, at kødkvaliteten var ringere hos Pietrainafkommet.

Tilvæksten indtil ca. 100 kg var på forsøgsstationen 889 gram pr. dag, 987 gram pr. dag, og 955 gram pr. dag for henholdsvis Pietrain-, Duroc- og HD-afkom. I besætningen var tilvæksten 83 gram pr. dag lavere for Pietrainafkommet og 12 gram pr. dag lavere for HD-afkommet end for Durocafkommet.

Til trods for den lavere tilvækst hos Pietraingrisene var der ingen forskel i foderudnyttelsen, og afkom af alle tre ornelinier havde et gennemsnitligt foderforbrug på 2,67 FEs pr. kg tilvækst. Ved almindelig slagtevægt var kødindholdet henholdsvis 62,1 procent, 60,9 procent og 61,0 procent i afkom af Pietrain, Duroc og HD-krydsninger. Ved slagtning som tungsvin var kødindholdet i Pietrainkrydsningerne 1,4 procentpoint højere end kødindholdet i Durockrydsningerne, men forskellen var dog ikke signifikant.

Slagtesvindet var lavest hos Pietrainafkommet, og højest hos Durocafkommet, mens HD-afkommet lå midt imellem. Hos grisene afprøvet på forsøgsstation havde Pietrainkrydsningerne et lavere pH-niveau i både kam og inderlår. En tilsvarende forskel blev fundet hos grise fra besætningen, men her var der dog ikke signifikant forskel mellem pH i skinke for afkom efter de tre ornelinier. Dryptabet var omkring 1,1 procentpoint højere hos Pietraingrise end hos Durocgrise, og knap 1 procentpoint højere end hos afkom efter HD-orner. Kød fra Pietrainkrydsninger var generelt lidt mere rødt (Minolta a*) og lidt mere gult (Minolta b*) end kød fra Duroc- og HD-krydsninger. HD-krydsningerne havde det mørkeste kød (Minolta L*).

Baggrund

Pietrainracen (PP) er en populær ornerace i flere europæiske lande, hvor den anvendes som ornerace, dels som renracet og dels som krydsningsorne. Pietrainracen er karakteriseret ved et højt kødindhold, store skinker og dårlig kødkvalitet, det sidste som følge af en stor forekomst af halothangenet. Pietrainracen har kun i ringe udstrækning været anvendt som ornerace i Danmark, primært pga. en lav daglig tilvækst og en høj forekomst af PSE-kød.

Efter at det er blevet muligt at bestemme genotypen for halothangenet ved en DNA-test, har flere avlssystemer og avlsselskaber udviklet halothangenfrie Pietrainlinier, hvor kødkvaliteten skulle være forbedret.

Flere svineproducenter har udtrykt ønske om at anvende halothangenfrie Pietrainorner, specielt hvis smågrisene eller slagtesvinene sælges på det tyske marked, hvor flere fødevarekæder giver en merpris, hvis Pietrain indgår i slagtesvinet.

Formålet med dette projekt er at undersøge, om halothangenfrie Pietrainlinier med fordel vil kunne anvendes som ornerace i dansk svineproduktion.

Det blev besluttet at undersøge de halothangenfrie Pietrainorners produktion og kødkvalitetsegenskaber og sammenligne dem med de farvede ornelinier, som traditionelt anvendes i Danmark. Både Durocorner (DD) og krydsningsorner mellem Duroc og Hampshire (HD) er inddraget i undersøgelsen. Durocornerne er valgt som reference og HD-orner er medtaget, da det for første gang har været muligt at undersøge produktions- og slagtekvalitetsegenskaber hos afkom efter HD-orner, som er fri for RN-genet. Da afkom efter Duroc- og HD-orner ikke siden slutningen af 1980'erne har været sammenlignet, blev det besluttet at medtage begge ornelinier i sammenligningen. Dertil kommer, at det var vigtigt at få undersøgt kødkvaliteten hos afkom efter HD-orner, der ikke har RN-genet.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev udført ved at importere sæd fra Tyskland af et antal Pietrainorner, der alle var erklæret fri for halothangenet, og anvende sæden til løbning af danske LY-/YL-søer. Parallelt hermed blev der anvendt sæd fra danske KS-stationer af tilfældigt udvalgte Durocorner og HD-orner. Sæden fra disse ornelinier blev ligeledes hver anvendt til løbning af danske LY-/YL-søer. Alle LY-/YL-søer stod i samme produktionsbesætning, hvor de var indkøbt fra danske opformeringsbesætninger, og alle var erklæret fri for halothangenet. I forsøget indgik 11 Pietrainorner, 13 Durocorner og 11 HD-orner. Pietrainornerne var fra det tyske avlsselskab ZNVG, og Duroc- og HD-ornerne fra det danske avlssystem. Alle de anvendte HD-orner var testet fri for RN-genet.

Af hensyn til kapaciteten på forsøgsstationen blev forsøgsgrisene produceret i to perioder. Første periodes forsøgsgrise blev født i tiden fra februar til april 2000, og anden periodes forsøgsgrise blev født fra august til november 2000.

Alle forsøgsgrise blev ved fødsel mærket individuelt med fortløbende numre, således at ornelinien ikke fremgik direkte af forsøgsgrisens identifikationsnummer, hvilket betød, at staldpersonalet var ubekendt med forsøgsgrisenes afstamning. Ved fravænning blev alle forsøgsgrise vejet enkeltvis. Efter to uger i fravænningsstald blev forsøgsgrisene flyttet til en ungsvinestald. Ved en vægt på ca. 25 kg blev forsøgsgrisene igen vejet enkeltvis. Fra hvert kuld blev der tilfældigt udvalgt to sogrise og to galtgrise, som blev overført til afprøvning på Forsøgsstation Jylland. De resterende grise fra hvert kuld blev i besætningen, hvor de blev fodret ad libitum med tørfoder og slagtet ved en levendevægt på ca. 100 kg. På Forsøgsstation Jylland blev grisenes individuelle foderoptagelse registreret ved hjælp af ACEMO-48-fodermaskiner. Da det var vigtigt, at grisene tilvænnes fodermaskinerne inden den egentlige forsøgsperiode, blev de overflyttet til Forsøgsstation Jylland ved en gennemsnitsvægt på ca. 25 kg, mens selve forsøgsperioden først begyndte ved ca. 30 kg. De forsøgsgrise, der blev afprøvet på Forsøgsstation Jylland, blev slagtet som tungsvin ved en levendevægt på ca. 115 kg. For at få et udtryk for foderudnyttelsen ved almindelig slagtevægt blev alle forsøgsgrise vejet, og foderet blev gjort op, når den gennemsnitlige vægt af grisene i en sti var så tæt på 100 kg levendevægt som muligt. Forsøgsgrisene blev vejet dagen inden slagtning, så slagtesvindet kunne bestemmes.

Alle forsøgsgrise blev slagtet på DANISH CROWN i Herning. Opstaldningstiden var ca. en time, og forsøgsgrisene fra besætningen og forsøgsstationen blev slagtet lige efter hinanden. I forbindelse med slagtning blev der registreret slagtedag, slagtevægt og kødprocent. Dagen efter slagtning blev der målt pH i kam og inderlår, samt farve og dryptab i kam. Farvemålingerne blev foretaget med et Minoltaudstyr, der måler L* (lyshed), a* (rødhed) og b* (gulhed), og dryptabsbestemmelserne blev foretaget med den "Containermetode", der er udviklet af Slagteriernes Forskningsinstitut. Grisenes tilvækst blev beregnet ud fra nedenstående ligninger, og for grisene, der har været på Forsøgsstation Jylland, findes endvidere data for grisenes individuelle foderforbrug.

Gennemsnitlig daglig tilvækst (DGL) blev beregnet ud fra ligningen:

DGL = tilvækst/dage i forsøg, hvor
Tilvækst = slutvægt - startvægt
på slagtetidspunktet beregnes slutvægten som: slutvægt= 1,31 x slagtevægt

Foderforbrug pr. kg. tilvækst, blev beregnet efter ligningerne:

FE = samlet foderoptagelse i forsøgsperioden / tilvækst i forsøgsperioden

Ved bestemmelse af foderforbrug indtil 100 kg er den aktuelle levendevægt anvendt til beregning af tilvækst.

For at kunne foretage en samlet vurdering af de vigtigste produktionsparametre for de tre ornelinier, blev der beregnet et produktionsøkonomisk indeks (EKO) hvor tilvækst, foderforbrug, kødprocent og pH i skinke og kam blev vægtet sammen individuelt for hver slagtesvin efter følgende lineære ligning:

(1) EKO = 0,11 DGL30 + 0,12 DGL100 - 83 FE + 8,5 KOD + 65 pH

I ligningen er DGL30 den gennemsnitlige daglige tilvækst fra fødsel indtil ca. 30 kg målt i gram pr. dag, DGL100 er tilvæksten fra 30 kg til 100 kg, KOD er kødindholdet ved slagtning målt i procent og pH er den gennemsnitlige pH-værdi i skinke og i kam. De økonomiske vægte i ligningen er de samme konstanter, som for tiden anvendes ved beregning af avlsværdi for avlsdyr. Ved beregning af det produktionsøkonomiske indeks for et tungsvin anvendes ligningen:

(2) EKO = 0,11 DGL30 + 0,12 DGL115 – 106,7 FE + 10,6 KOD + 81 pH

hvor DGL115 er tilvæksten fra 30 kg til 115 kg. Enheden for EKO er kroner og indekset er en overordnet vurderingsparameter for den samlede danske svineproduktion. Det er ikke en individuel økonomisk parameter for den enkelte svineproducent.

Statistisk metode

Forsøget er planlagt med en hierarkisk forsøgsopstilling, hvor ornerne er nested inden for ornelinie, kuld er nested inden for orne, og afkommet er nested inden for kuld.

Ved analyse af forsøget er der anvendt mixed lineære modeller, som både indeholder systematiske og tilfældige effekter. En oversigt over de forskellige effekter fremgår nedenfor. I oversigten angives klasseeffekter ved a eller A, mens kontinuerte effekter angives ved b. Systematiske effekter skrives med småt, mens tilfældige effekter skrives med stort. For en given tilfældig effekt Ai gælder, at

Ai ~ N(0,sigma²Ai).

a1 effekt af ornelinie
A2 effekt af faderen
a3 effekt af kønnet
A4 kuldeffekt
a5 staldeffekt
A6 stieffekt i slagtesvinstald
A7 effekt af måned for start i forsøg (beskriver dermed en årsvariation)
A8 effekt af slagtedagen
b1 en regressionskoefficient for slagtevægten, X1.

Effekten af ornerne i forsøget antages at være tilfældig, da de enkelte orner for hver linie antages at være tilfældigt udvalgt blandt orner af samme linie. Ligeledes analyseres kuldeffekten som en tilfældig effekt, da kuldene antages at være tilfældig valgt blandt kuld fra en population af LY-/YL -søer i en besætning.

For analyser af kødprocent anvendes følgende model:

Y = µ + a1 + A2(a1) + a3 + a1 x a3 + A4 + a5 + A6(a5) + A7 + a3 x b1X1 + e

hvor Y angiver kødprocenten, µ er populationens gennemsnit, og e er den tilfældige variation, som antages at være normalfordelt, hvor e ~ N(0,sigma²).

Data for kødkvalitetsparametrene a*, b*, L*, pH i skinke og kam samt dryptab og slagtesvindet analyseres ved modellen:

Y = µ + a1 + A2(a1) + a3 + a1 x a3 + A4 + a5 + A6(a5) + A8 + a3 x b1X1 + e

hvor Y angiver et af responserne for kødkvalitet, µ er populationens gennemsnit og e ~ N(0,sigma²).

Tilvækst og foderforbrug blev analyseret ved modellen

Y = µ + a1 + A2(a1) + a3 + a1 x a3 + A4 + a5 + A6(a5) + e

hvor Y angiver et af responserne for tilvækst og foderforbrug, µ er populationens gennemsnit, e ~ N(0,sigma²), og variablerne er de samme som tidligere beskrevet.

Tilvæksten indtil ca. 25 kg blev analyseret ved modellen

Y = µ + a1 + A2(a1) + a3 + a1 x a3 + A4 + e

hvor Y angiver responset, µ er populationens gennemsnit, e ~ N(0, sigma²e) og variablerne ligeledes tidligere er beskrevet.

Ved anvendelse af ovenstående modeller for de forskellige responser udføres i realiteten flere test for signifikans af de enkelte forklarende effekter. Derved øges risikoen for at en af effekter bliver erklæret signifikante uden at være det. For at undgå det korrigeres signifikantgrænser ved formlen

P = 1 - (1 - P0) n(n: opløftes i n'te potens)

hvor P er den korrigerede sandsynlighed for signifikans, P0 er den ukorrigerede sandsynlighed for signifikans og n er det antal responsvariable, hvor en given effekt indgår i en model som forklarende parameter.

Resultater

I forsøget blev der i alt slagtet 757 grise fra Forsøgsstation Jylland og 1124 grise fra produktionsbesætningen. På Forsøgsstation Jylland var der 385 sogrise og 372 galtgrise, mens der fra produktionsbesætningen blev slagtet 544 sogrise og 580 galtgrise. På forsøgsstationen var grisene fordelt i 89 stier, som lå i to stalde. I perioden som slagtesvin var grisene i besætningen fordelt på 35 stier, der lå i tre staldafsnit. Fordelingen af afkom inden for de tre ornelinier samt antallet af anvendte orner og antal producerede kuld af hver linie, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Antal orner, kuld og slagtede grise inden for hver ornelinie

Ornelinie	Antal orner	Antal kuld	Antal forsøgsgrise
			Forsøgsstation	Besætning
Pietrain (PP)	11	60	244	363
Duroc (DD)	13	60	252	377
Krydsning (HD)	11	62	261	384

Efter fødsel blev grisene første gang vejet ved fravænning, hvor de i gennemsnit vejede 6,7 kg. Ved fravænning var der ingen forskel på vægten af grise fra de tre krydsningskombinationer. Ved ca. 25 kg blev grisene igen vejet. Det totale antal grise på dette tidspunkt var 2.015. Ud fra vejningerne samt grisenes alder blev den gennemsnitlige tilvækst i fravænningsperiode bestemt. Resultaterne viser, at allerede på dette tidlige tidspunkt er der tendens til, at tilvæksten er mindre hos Pietrainafkommet end for Duroc- og HD-afkommet, jf. tabel 2. Forskellen var svagt signifikant (P = 0,03).

Tabel 2. Antal grise og deres gennemsnitlige daglige tilvækst, DGL 25 fra fravænning indtil ca. 25 kg

Ornelinie	Antal grise	DGL25, g/dag
Pietrain (PP)	645	368
Duroc (DD)	670	390
Krydsning (HD)	691	389

Tabel 3. Gennemsnitlig tilvækst og alder ved slagtning af forsøgsgrise på Forsøgsstation Jylland og for grise i produktionsbesætning, samt gennemsnitligt foderforbrug for grise fra forsøgsstation. DGL 100 er tilvækst fra ca. 30 kg op til ca. 100 kg og DGL 115 er fra ca. 30 op til ca. 115 kg. Foderforbrug, FE 100 og FE 115 er beregnet for samme perioder

Ornelinie	Forsøgsstation Jylland					Besætning
	Alder, dage	DGL100, g/dag	DGL115, g/dag	FE100, FE/kg	FE115, FE/kg	Alder, dage	DGL100, g/dag
Pietrain (PP)	175 a	889 a	948 a	2,67 a	2,71 a	165 a	776 a
Duroc (DD)	165 b	987 b	1034 b	2,68 a	2,70 a	156 b	859 b
Krydsning (HD)	168 c	955 c	1006 c	2,65 a	2,66 a	157 b	847 b
Gennemsnit med samme bogstav er ikke signifikant forskellige

Tilvækst indtil ca. 100 kg for forsøgsgrise på Forsøgsstation Jylland var signifikant forskellig for grise efter de tre ornelinier (P = 0,0001). Ligeledes var der signifikant forskel på tilvækst for krydsningskombinationerne i produktionsbesætningen (P = 0,0001). I besætningen er der for alle grise målt en generel lavere tilvækst end hos grise fra forsøgsstationen. Dette kan skyldes, at grisene blev sat i forsøg ved en lavere vægt i besætningen end på forsøgsstationen, og at tilvæksten i besætningen derfor er beregnet i perioden fra ca. 25 kg til 100 kg, mens den på forsøgsstationen er beregnet i perioden fra 30 kg til 100 kg.

Den lavere tilvækst hos Pietrain betød, at de var ældre ved slagtning. Både for grise fra Forsøgsstation Jylland og fra besætningen var der stor signifikant forskel i slagtealderen for afkom efter de tre ornelinier (P = 0,0001). Derimod var der ingen signifikant forskel i foderforbruget. For afkom efter alle tre ornelinier varierede foderforbruget fra 2,65 FE pr. kg til 2,68 FE pr. kg i vækstintervallet fra 30 kg til 100 kg (FE100 i tabel 3). Foderforbruget fra 30 kg og indtil slagtning som tungsvin ved ca. 115 kg var heller ikke forskelligt for afkom efter de tre ornelinier (FE115 i tabel 3).

Efter slagtning blev grisenes kødprocent målt på slagteriet ved KC-måling. For afkom efter de tre ornelinier var der en svagt signifikant forskel i kødprocent hos grise fra besætning (P = 0,052), mens denne forskel ikke var signifikant hos grise fra Forsøgsstation Jylland (P = 0,48). Pietrainafkom havde den højeste kødprocent, HD-afkom var middel og Durocafkom havde det laveste kødindhold, jf. tabel 4.

Tabel 4. Kødprocent i grise fra Forsøgsstation Jylland og produktionsbesætning målt efter slagtning

Ornelinie	Kødprocent
	Forsøgsstation	Besætning
Pietrain (PP)	59,5^a	62,1^a
Duroc (DD)	58,1a	60,9^b
Krydsning (HD)	58,7^a	61,0^b
Gennemsnit med samme bogstav er ikke signifikant forskellige

Niveau af pH i både skinke og i kam var svagt signifikant lavere for Pietraingrise sammenlignet med HD- og Durocgrise fra forsøgsstationen (P = 0,046 og P = 0,050), mens kun pH-niveau i kammen viser en signifikant lavere værdi (P = 0,001) for Pietraingrise fra produktionsbesætningen, jf. tabel 5. I grise fra besætningen var der et svagt signifikant højere dryptab hos Pietrainkrydsninger sammenlignet med grise efter de to andre ornelinier (P = 0,015), hvorimod dryptabet ikke var signifikant forskelligt i grise fra Forsøgsstation Jylland (P = 0,17). Lavt pH og højt dryptab er udtryk for dårligere kødkvalitet.

Slagtesvindet er kun registreret for grise fra Forsøgsstation Jylland, idet registreringen af denne egenskab kræver, at grisene vejes dagen inden slagtning. Slagtesvindet var signifikant mindre (P = 0,0001) hos grise efter Pietrain end for grise efter de to andre ornelinier, men også Duroc- og HD-grise havde forskelligt slagtesvind, jf. tabel 5.

Tabel 5. Kødkvalitet målt ved pH i skinke (pH S) og kam (pH K) samt dryptab for forsøgsgrise fra Forsøgsstation Jylland og produktionsbesætning. For forsøgsstationen opgives endvidere slagtesvindet beregnet som procent af levendevægt dagen inden slagtning

Ornelinie	Forsøgsstation Jylland				Besætning
	pHS	pHK	Dryptab	Slagtesvind	pHS	pHK	Dryptab
Pietrain (PP)	5,520^a	5,419^a	4,27^a	20,18^a	5,483^a	5,401^a	4,70^a
Duroc (DD)	5,584^b	5,475^b	3,10^a	21,25^b	5,524^a	5,445^b	3,58^b
Krydsning (HD)	5,560^b	5,472^b	3,61^a	20,83^c	5,521^a	5,460^b	3,72^b
Gennemsnit med samme bogstav er ikke signifikant forskellige

Analyse på data af tre parametre for kødfarve viste, at der var tendens til signifikant forskel mellem afkom efter de tre ornelinier både hos grise fra forsøgsstation og fra besætning. Kødfarvemålingen a*, for kødets rødhed, var svagt signifikant forskellig både for grise fra forsøgsstation og fra besætning (P = 0,027, P = 0,052). Afkom efter Pietrain havde lidt mere rødt kød end afkom efter de to andre ornelinier, jf. tabel 6.

Kødfarvemålingen b*, for gulhed, var forskellig både i grise fra forsøgsstation og i grise fra besætning (P = 0,009 og P = 0,0001). Målingerne af b* var højere for afkom efter Pietrain end for afkom efter de to andre ornelinier, hvorimod der ikke her var forskel på afkom efter Duroc- og HD-krydsninger, jf. tabel 6.

Kødfarvemålingen L*, for kødets lyshed, var svagt signifikant forskellig for grisene fra produktionsbesætningen (P = 0,003) hvorimod der ikke var forskel hos grisene fra forsøgsstationen (P = 0,43). Pietraingrise fra besætningen havde højere L*-værdi og dermed lysere kød end Duroc- og HD-krydsninger, jf. tabel 6.

Tabel 6. Kødfarve: a*, b* og L* for forsøgsgrise fra Forsøgsstation Jylland og produktionsbesætning

Ornelinie	Forsøgsstation Jylland			Besætning
	a*	b*	L*	a*	b*	L*
Pietrain (PP)	6,47^a	5,17^a	53,04^a	6,39^a	5,26^a	53,25^a
Duroc (DD)	5,74^b	4,82^b	52,42^a	5,68^b	4,81^b	52,55^a
Krydsning (HD)	5,91^b	4,58^b	51,73^a	5,87^b	4,56^b	51,57^b
Gennemsnit med samme bogstav er ikke signifikant forskellige

En samlet analyse af flere responsvariable samtidigt, som beskrevet ved det produktionsøkonomiske indeks, EKO, viser, at der ikke signifikant forskel mellem afkom efter de tre forskellige ornelinier, hverken for grise fra Forsøgsstation Jylland eller for grise i besætningen.

Diskussion og konklusion

Tabel 7. Forskelle i økonomisk værdi mellem afkom efter henholdsvis Pietrain-, Duroc- og HD-orner

Produktions- besætning	DD - PP			DD - HD
	Forskel	Øko. vægt	Værdi	Forskel	Øko. vægt	Værdi
DGL30	22	0,11	2,42	1	0,11	0,11
DGL100	83	0,12	9,96	12	0,12	1,44
FE	0,01	-83	-0,83	0,03	-83	-2,49
KOD	-1,2	8,5	-10,20	-0,1	8,5	-0,85
PH	0,043	65	2,76	-0,006	65	-0,39
I alt kr. pr. gris			4,11			-2,18
Forsøgsstation, tungsvin	DD - PP			DD - HD
	Forskel	Øko. vægt	Værdi	Forskel	Øko. vægt	Værdi
DGL30	22	0,11	2,42	1	0,11	0,11
DGL115	86	0,12	10,32	28	0,12	3,36
FE	-0,01	-107	1,07	0,03	-107	-4,28
KOD	-1,4	10,6	-14,84	-0,6	10,6	-6,36
PH	0,060	81	4,86	0,014	81	1,09
I alt kr. pr. gris			3,83			-6,08

Afkom efter halothangenfrie Pietrainorner har i forhold til afkom efter Duroc- og HD-orner en lavere daglig tilvækst og et højere kødindhold, mens der ikke blev fundet forskel i foderudnyttelse mellem de tre krydsningskombinationer. Afkom efter Durocorner har i forhold til HD-afkom en lidt højere daglig tilvækst, mens der ikke er fundet forskel i kødindhold. Den lavere daglige tilvækst og dermed højere alder ved slagtning hos Pietrainkrydsningerne stemmer godt overens med tidligere danske og udenlandske undersøgelser, hvor Pietrainafkom, der var bærere af halothangenet, blev sammenlignet med traditionelle ornelinier (Rapport, 1999, Rapport nr. 10, LU, Rapport nr. 4, LU, Notat nr. 9329, LU)

Med hensyn til foderudnyttelse er der i tidligere undersøgelser (Rapport nr. 10, LU) fundet, at afkom efter Pietrain- eller krydsningsorner, hvor Pietrain indgår, har en ringere foderudnyttelse i forhold til traditionelle ornelinier. Det er ikke tilfældet i denne undersøgelse.

Kødindholdet hos Pietrainafkommet er i denne undersøgelse 1,2 procentpoint højere end hos afkommet efter Duroc- og HD-orner. Det er en noget mindre forskel, der er ca. halvt så stor i forhold til det, der tidligere er fundet (Rapport nr. 4, LU og Notat nr. 9329, LU), det hænger sandsynligvis sammen med, at de Pietrainorner, der er anvendt i denne undersøgelse ikke er bærere af halothangenet.

Kødkvaliteten hos Pietrainkrydsningerne er lidt ringere med lavere pH i kam og skinke, samt større dryptab i forhold til de andre krydsningskombinationer. Det kan derfor konkluderes, at selvom Pietrain er fri for halothangenet giver den alligevel en dårligere kødkvalitet.

HD-ornerne, der blev valgt til dette projekt var alle fri for RN-genet. Af tabel 5 fremgår, at pH-niveauet hos afkom efter HD-orner, der ikke er bærere af RN-genet, ligger på højde med pH-niveauet hos Durockrydsninger.

Analyse af det produktionsøkonomiske indeks, EKO, viste, at der ikke var signifikant forskel på afkom efter de tre forskellige ornelinier, hverken ved almindelig slagtevægt eller ved produktion af tungsvin. Umiddelbart virker det besynderligt, når tilvæksten for Pietrainkrydsninger er næsten 100 gram pr. dag lavere end tilvæksten for Durockrydsninger. Men det skyldes, at den økonomiske værdi for tilvæksten modsvares af værdien for kødprocent. Derved bliver den betydelige længere produktionstid på ca. 10 dage for Pietrain opvejet af tendensen til, at Pietrainkrydsninger indeholder godt 1 procentpoint mere kød. Disse sammenhænge illustreres i tabel 7. Som eksempel ses for besætningen, at den økonomiske værdi for tilvækst takseres til at være 10,32 kr. højere for Durockrydsninger end for Pietrainkrydsninger, hvorimod værdien af kødprocent takseres til at være 10,20 kr. lavere for Durockrydsninger end for Pietrainkrydsninger. Ved vurdering af disse sammenhænge er det vigtigt at huske, at forskellen i tilvækst er bestemt med stor sikkerhed, hvorimod forskellen i kødprocent er usikkert bestemt. Dertil kommer, at den økonomiske betydning af tilvækst varierer fra producent til producent og blandt andet afhænger af produktionssystemets kapacitet, hvorimod den økonomiske værdi af kødprocent er fastlagt af slagteriafregningen. Derfor, når en produktionsbesætning vælger ornelinie, er det vigtigt at vurdere de produktionsøkonomiske konsekvenser individuelt i den enkelt besætning.

Med baggrund i resultaterne fra denne meddelelse kan det konkluderes, at halothangenfri Pietrain generelt ikke kan tilføre dansk svineproduktion nogen produktions- eller kødkvalitetsmæssige fordele.

Referencer

-	Rapport: Utprøvning av pietrain i norsk svineproduksjon. II Sammenligning av LYxL, LYxLD og LyxLP. D. Olsen og E. Stubsjøn. Norsvin, 1999.
-	Birthe Pedersen og Søren Andersen. 1993. Pietrain pilotforsøg. Notat nr. 9329, Landsudvalget for Svin.
-	Finn Udesen, Karsten Ambrosen, Martin Andersson og H.C. Christensen. Produktionstilpasningsforsøg LY-søer løbet med D- og P-orner. Rapport nr. 4, Landsudvalget for Svin.
-	Finn Udesen, Birthe Pedersen og Søren Andersen. 1996. Projekt EUROPA-gris - Produktionstilpasningsforsøg - Sammenligning af produktionsegenskaber. Rapport nr. 10, Landsudvalget for Svin.

Produktivitet og kødkvalitet hos afkom efter Halothangenfri Pietrain-, Duroc- og HD-orner