Produktivitet i multisite-systemer

SAMMENDRAG Produktiviteten er blevet undersøgt i 7 multisite-systemer med søer, smågrise og slagtesvin på adskilte lokaliteter. Tre systemer omfattede 1-2 aldersgrupper pr. bygning i smågri

SAMMENDRAG

Produktiviteten er blevet undersøgt i 7 multisite-systemer med søer, smågrise og slagtesvin på adskilte lokaliteter. Tre systemer omfattede 1-2 aldersgrupper pr. bygning i smågrise- og slagtesvinestaldene, mens 4 havde 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning. I et af systemerne blev produktionsresultaterne i multisite-systemet sammenlignet med det traditionelt sektionerede system med smågrise opstaldet i sobesætningen. Besætningerne blev fulgt over en periode på ca. 2 år og var karakteriseret ved at have ændret det eksisterende anlæg til et multisite-system, kort før undersøgelsen blev påbegyndt.

Smågrisenes daglige tilvækst og alder ved 30 kg var i gennemsnit hhv. 462 g pr. dag og 75 dage. Niveauet varierede ikke mellem systemer med 1-2 aldersgrupper pr. bygning eller systemer med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning. Der var i løbet af afprøvningsperioden ingen tydelig positiv udvikling i daglig tilvækst for hverken smågrise eller slagtesvin, som udtryk for forskel mellem indkøringsperiode og normaldrift.

Med hensyn til produktionsresultater og produktionsniveau hos smågrise kan det ene system derfor ikke fremhæves i forhold til det andet. Den daglige tilvækst viste store udsving inden for den enkelte besætning. I langt de fleste systemer har den daglige tilvækst i enkelte hold været nede på omkring 350 g og i enkelte hold været oppe på 550 g. Denne forskel på 200 g medfører en forskel i gennemsnitlig afgangsvægt på 10 kg, hvis periodelængden i gennemsnit har været 50 dage, som det var tilfældet for disse 7 systemer. Det kræver fleksibilitet af slagtesvineproducenterne at håndtere grise med de udsving i indsættelsesvægt. I flere besætninger var der også stor variation i antallet af grise pr. hold.

I besætningen, hvor multisite-drift blev sammenlignet med sektioneret drift blev smågrisene indsat i multisite-stalden over to uger. Den halvdel af holdet som blev først indsat, nåede de 30 kg på 70 dage mod 72 dage for den halvdel af holdet, som blev indsat ugen efter. Der var ikke forskel i tilvæksten i slagtesvineperioden. Alder ved 80 kg var 124 dage for begge grupper, hvilket betød, at de yngste grise indhentede de ældste i slagtesvineperioden.

Tilsyneladende var den daglige tilvækst i slagtesvinestalden lavere i systemerne med tre eller flere aldersgrupper pr. bygning. I disse systemer voksede grisene i gennemsnit ca. 790 g/dag mod ca. 900 g/dag i systemerne med kun 1-2 aldersgrupper pr. bygning. Forskellen i daglig tilvækst skal dog ses som en tendens og kan ikke ses som et udtryk for systemernes forskellighed, idet der var få besætninger i de to grupper. Desuden var der ét system med SPF sundhedsstatus i gruppen med 1-2 aldersgrupper pr. bygning, hvilket kan have påvirket produktionsresultaterne i gunstig retning.

Grise som vejede 8 kg eller mindre før fravænning havde samme tilvækst indtil slagtning. Derimod havde grise med en fravænningsvægt på mere end 8 kg en højere daglig tilvækst end dyr med en vægt under 8 kg, hvilket medførte en forøgelse af vægtspredningen mellem disse to grupper.

Ondartet lungesyge havde en tydelig effekt på den daglige tilvækst hos slagtesvinene. Smittede slagtesvin havde 61g (+/- 23 g) lavere daglig tilvækst.

BAGGRUND

Multisite-konceptet er en ny produktionsform, som har til formål at øge mulighederne for kontrol med sygdomme, mindske afhængigheden af medicin og vækstfremmere, og som følge heraf forbedre produktionsøkonomien. Konceptet indebærer, at stalde til søer, smågrise og slagtesvin fordeles på geografisk adskilte lokaliteter, så der kun er én eller få aldersgrupper inden for samme bygningsområde. Ved fravænning flyttes alle grise væk fra sobesætningen for at hindre at de smittes med nogle af de sygdomme, som er til stede i soholdet. Inden for smågrise- og slagtesvinestalde gennemføres desuden alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau.

Beregninger viser, at omkostningerne er 15- 20 pct. højere ved at etablere et multisite system sammenlignet med et traditionelt kompakt anlæg. Driftsmæssigt medfører systemet øget transport af foder, mandskab og grise. Endvidere stilles der større krav til styring af produktionen for at opnå en god staldudnyttelse og ensartet afgangsvægt.

Interessen for multisite-konceptet er foreløbig størst blandt producenter som har svært ved at opfylde Landbrugslovens bestemmelser om jordtilliggende i forhold til husdyrproduktion. Det skyldes at systemet medvirker til fordeling af dyreenheder i forhold til areal.

I Danmark praktiseres multisite ofte i eksisterende bygninger, som ikke oprindeligt var tiltænkt holddrift eller multisitedrift. Derfor er der i både smågrise- og slagtesvinestalde adskillige aldersgrupper pr. bygning, hvor sektioneringsgraden ikke altid er optimal og hvor bygningen vanskeligt kan tømmes. Dette kan være uhensigtsmæssigt, hvis en smitteafbrydelse fra et tidligere led skal fastholdes.

De stramme krav om flytning af alle smågrise ved fravænning kan medføre en stor spredning i vægt og alder mellem de største og mindste grise i et hold. Der er risiko for, at denne vægtspredning øges i fravænningsperioden. Dette vil give gener for den slagtesvineproducent, som skal modtage grisene, fordi de mindste grise vil vokse langsommere og enten medføre en stor andel undervægtige grise eller en lavere staldudnyttelse. For at undgå dette skal soholdet styres meget stramt med et bestemt antal fravænninger pr. hold, og hvor grisene så vidt muligt har samme alder og vægt.

Formålet med denne undersøgelse er at belyse smitteoverførsel, sundhedstilstand, produktion og driftsforhold i danske multisite-systemer. Denne meddelelse omfatter produktionsresultater. Der fokuseres især på systemernes betydning for den daglige tilvækst samt den tidsmæssige udvikling i produktionsresultaterne. Resultater og erfaringer vedrørende sundhed og driftsforhold bliver beskrevet i kommende Meddelelser fra Landsudvalget for Svin.

MATERIALE OG METODE

Beskrivelse af multisite-systemer

Undersøgelsen omfattede 7 multisite-systemer, herunder 7 sobesætninger med smågrisestalde placeret på anden lokalitet end soholdet samt en række slagtesvinebesætninger, som enten var ejet af soholderen eller andre svineproducenter. Produktions- og sundhedsforholdene for de 7 systemer er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktions og sundhedsforhold

Multisite-system		1	2	3	4	5	6	7
Antal søer		750	500	500	900	1200	900	700
Sundhedsstatus		SKM m.AP, myc.*	SKM m.AP, myc.*	Konv. (+PRRS)	Konv. (+PRRS)	Konv.	SPF (+PRRS)	SKM m.AP, myc.* (+PRRS)
Holdinterval, uger		1	2	2	1	2	1	1
Frav. alder, dage		26	31	29	28	26	25	23
Aldersgrupper, pr bygning, smågrise		8	4	4	9	1	2	2
Aldersgrupper, pr. bygning, slagtesvin		2	1	4	12	1	1	2

*	AP: Ondartet lungesyge, Myc.:Almindelig lungesyge

Multisite-systemerne i undersøgelsen kan groft opdeles i to modeller. Den ene omfattede 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning i smågriseperioden og et varierende antal aldersgrupper pr. bygning i slagtesvineperioden (system 1-4). I den anden model var der kun 1-2 aldersgrupper pr. bygning i både smågrise- og slagtesvineperioden (system 5-7). I alle systemer blev de fravænnede grise flyttet til en anden lokalitet ved fravænning. Ved en vægt på ca. 30 kg blev dyrene flyttet til en slagtesvinestald på en ny lokalitet. Både smågrise- og slagtesvinestalde var sektioneret og der blev som minimum praktiseret alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau.

Undersøgelsen af system 7 adskilte sig fra de øvrige ved at det var muligt at sammenligne multisite-drift med traditionel sektioneret drift. Ved fravænning blev grisene enten opstaldet i en sektioneret smågrisestald på sobedriften (kontrol) eller overflyttet til en smågrisestald på en anden lokalitet (forsøg). Smågrisestalden bestod af to sektioner, som hver blev fyldt over en periode på 2 uger og tømt helt før et nyt hold blev indsat. Ved afgang fra smågrisesektionen i sobesætningen blev kontrolgrisene flyttet til en sektion i en slagtesvinebesætning med adskillige aldersgrupper på samme lokalitet, mens multisite-grisene blev flyttet til en slagte-svinestald som blev fyldt og tømt mellem hvert hold.

Registreringer

En række tilfældigt udvalgte hold blev fulgt intensivt, hvilket indebar at grisene blev blodprøvet og enkeltdyrsvejet tre gange i produktionsforløbet. Andre hold blev fulgt ekstensivt via E-kontrollens produktionsresultater.

Registrering af holdresultater i ekstensive hold: Antal producerede, foderudnyttelse (hvor det var muligt), dødelighed, daglig tilvækst, brysthindear mm.

Registrering af enkeltdyrsresultater i intensive hold:

Tre tilfældigt udtagne grise fra hver af 12 søer blev vejet tre gange i produktionsforløbet, henholdsvis:

1.	Umiddelbart før fravænning
2.	Som smågrise, cirka 6-8 uger efter fravænning umiddelbart før overførsel til slagtesvinestald.
3.	Som slagtesvin, cirka 13-16 uger efter fravænning umiddelbart før slagtning af de første gris i holdet.

I de tilfælde hvor smågrisesektionen blev fyldt op over 14 dage, og driftsformen i soholdet var ugedrift, blev der udtaget 18 grise fra yderligere 6 søer (3 grise pr. so) i det ugehold som farede i den første uge. Derved kunne bestemmelsen af daglig tilvækst kun ske på grundlag af 36 grise med samme alder.

For at gøre produktionsresultaterne sammenlignelige mellem besætninger, blev tilvæksten standardiseret for perioderne 7-30 kg og 30-80 kg. Desuden blev alderen ved 30 kg beregnet.

Statistik

Forskel i daglig tilvækst mellem grise opstaldet under multisite-forhold eller sektionerede forhold i besætning 7 blev analyseret ved hjælp af proceduren GLM i SAS.

Forskelle i daglig tilvækst mellem forskellige vægtgrupper af grise - ordnet efter vægt ved første vejning - blev analyseret ved hjælp af proceduren GLM i SAS, og korrigeret for besætningseffekt og effekt af alder ved første vejning. Desuden blev det analyseret, om der var lineær sammenhæng mellem vægt ved første vejning og daglig tilvækst.

Effekt af smitte med henholdsvis ondartet lungesyge og PRRS på daglig tilvækst blev analyseret under proceduren GLM i SAS korrigeret for effekt af slagtesvinebesætning og vægt ved indsættelse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Intensivt fulgte hold

Produktionsresultaterne for de intensivt fulgte hold er vist i tabel 2 og 3.

Tabel 2. Produktionsresultater for stikprøver i enkelte hold for besætninger med én eller to aldersgrupper pr. bygning

Besætning		5	6	7	Gns. 3 bes.
Antal hold		8	4	6	18
Antal grise		285	213	162	660
Alder v. 7 kg		26	33	24	27
Daglig tilvækst, 7-30 kg, g		454	483	501	479
Alder v. 30 kg		77	81	70	76
Daglig tilvækst, 30-80 kg, g		863*	941**	942	915
Alder v. 80 kg		135	134	124	131

*	tilvæksten er baseret på 177 enkeltdyrsvejninger (5 hold)
**	tilvæksten er baseret på 159 enkeltdyrsvejninger (3 hold)

Tabel 3. Produktionsresultater for stikprøver i udvalgte hold for systemer med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning

System		1	2	3	4	Gns. 4 bes
Antal hold		8	7	8	9	32
Antal grise		427	246	286	323	1.318
Alder v. 7 kg		22	25	23	23	23
Daglig tilvækst, 7-30 kg, g		440	482	484	430	457
Alder v. 30 kg		75	74	72	77	75
Daglig tilvækst, 30-80 kg, g		923*	813**	738	685	774
Alder v. 80 kg		130	134	140	151	140

*	tilvæksten er baseret på 320 enkeltdyrsvejninger (6 hold)
**	tilvæksten er baseret på 69 enkeltdyrsvejninger (2 hold)

Smågrisenes daglige tilvækst og alder ved 30 kg var i gennemsnit hhv. 462 g pr. dag og 75 dage. Niveauet varierede ikke mellem systemer med 1-2 aldersgrupper pr. bygning og systemer med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning. Tilvækstresultaterne var middelgode i begge typer og der sås ingen udvikling i daglig tilvækst i hverken op eller nedadgående retning i løbet af afprøvningsperioden. Kun i et system var tilvæksten i intervallet 7-30 kg på over 500g/dag, som burde være målet når det tages i betragtning, at smågrisestaldene var enten nyrenoverede eller nyopførte, hvilket burde betinge en optimal staldindretning. Til gengæld var smågrisene i flere tilfælde placeret på lokaliteter uden selvstændig bemanding, og det har muligvis medført mindre tilsyn end i de smågrisestalde, som er integreret med soholdet. Dog var det ikke alene staldindretningen og/eller det manglende tilsyn som afgjorde produktionsniveauet. Også fodring, styring af staldklima og sundhed har stor betydning for produktionsresultaterne. Som det fremgår af Meddelelsen vedr. de sundhedsmæssige resultater var forholdsvis få smågrisehold smittet med henholdsvis alm. lungesyge og ondartet lungesyge. Hvor stor betydning dette havde for produktionsresultaterne var vanskeligt at fastslå.Ofte kan smågrise være smittet med luftvejslidelser uden at det påvirker dem voldsomt.

Resultaterne for daglig tilvækst i slagtesvinestalden var tilsyneladende lavere i systemerne med flere end to aldersgrupper pr. bygning. I disse systemer voksede grisene i gennemsnit ca.770 g/dag mod ca. 900 g/dag i systemerne med kun 1-2 aldersgrupper pr. bygning. Dette kan dog ikke danne grundlag for at fastslå, at systemer med 1-2 aldersgrupper pr. bygning er bedre end systemer med flere aldersgrupper. Dertil er antallet af besætninger for lille og forskellene mellem dem mht. fodring og indretning for store.

Der var også en langt større spredning i produktionsresultaterne i systemerne med flere end to aldersgrupper pr. bygning, hvilket illustreres ved at alder ved 80 kg varierede fra 130 til 151 dage mod 124 til 135 dage i systemerne med op til 2 aldersgrupper pr. bygning. Dette stemte godt overens med, at det var vanskeligere at opretholde den konsekvente alt ind/alt ud drift på sektionsniveau i systemerne med flere aldersgrupper pr. bygning. Ligeledes tydede de sundhedsmæssige resultater på flere tilfælde af smitte med ondartet lungesyge i hold fra systemer med flere aldersgrupper pr. bygning, hvilket fremgår af Meddelelsen vedr. de sundhedsmæssige resultater.

Det skal dog nævnes at besætning 6 havde SPF-sundhedsstatus, hvilket kan have haft gunstig betydning for resultaterne i gruppen med 1-2 aldersgrupper pr. bygning. Desuden var disse grise én dag ældre ved 30 kg end grisene i gruppen med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning.Den højere tilvækst i slagtesvinestalden kan derfor også være et udslag af kompensatorisk vækst.

Til sammenligning kan det nævnes, at den daglige tilvækst for de fravænnede grise i de sobesætninger, som indgik i E-kontrollens resultater for perioderne oktober 1997 til oktober 1998 og oktober 1998 til oktober 1999 var henholdsvis 426 g og 422 g. Alder ved 30 kg var henholdsvis 82,7 dage og 83,3 dage. Alle besætninger, som indgik i undersøgelsen, havde resultater, der lå over E-kontrollens gennemsnit. Tilvæksten for slagtesvin var ifølge E-kontrollen for samme perioder henholdsvis 785 g pr. dag og 778 g. Produktionsresultaterne for slagtesvin i denne afprøvning er dog ikke direkte sammenlignelige med E-kontrollens gennemsnit, da de specifikt vedrører intervallet 30 til 80 kg.

Sammenligning af multisite med sektioneret drift

I besætningen hvor multisite-drift blev sammenlignet med sektioneret drift, blev hver multisite-sektion fyldt over 2 uger. For den halvdel af holdet som blev først indsat i smågrisestalden var tilvæksten ca. 40 g højere pr. dag (p<0,05) end ved sektioneret drift. Dog skal det bemærkes, at de sektioner hvor multisite-driften blev gennemført var i nye stalde, mens den sektion, hvor der blev gennemført sektioneret drift var forsøgt ført op til samme status. For den halvdel af holdet, som først blev indsat en uge senere var tilvæksten kun ca. 20 g højere end ved sektioneret drift. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 4.

Det ser ud til, at tilvæksten var lavere for det sidst indsatte hold i smågrisestalde, som fyldes over to uger. Tilsyneladende var det sidst indsatte hold påvirket negativt (lavere daglig tilvækst) af, at der allerede var indsat grise i sektionen, også selvom der ikke var forskel i holdenes status m.h.t. smitte med luftvejssygdomme.

Årsagerne skal måske søges i, at klimastyring og fodring ofte kun er tilpasset først indsatte ugehold. Desuden befinder de to hold sig immunitets- og smittemæssigt på forskelligt niveau. Efter indsættelse har det ældste ugehold mulighed for gradvist at opbygge en immunitet mod de smitstoffer der findes hos holdet. Andet ugehold, som var en uge yngre var endnu ikke begyndt at at danne egen immunitet og beskyttelsen via råmælken var på retur. Grisene var derfor modtagelige for den smitte, som de pludselig blev udsat for fra det ældste ugehold. Den manglende tilvækst i smågriseperioden blev dog indhentet i slagtesvineperioden, hvorved der ikke var forskel i den daglige tilvækst fra fravænning til slagtning for de to ugehold.

Tabel 4. Produktionsresultater for stikprøver i udvalgte hold for grise opvokset i et multisite-system eller et traditionelt sektioneret system

Gruppe	Multisite, 1. ugehold	Multisite, 2. ugehold	Sektioneret drift (kontrol)
Antal hold	6	6	4
Antal grise	162	141	138
Alder v. 7 kg	24	23	24
Daglig tilvækst, 7-30 kg, g	497a	479b	456c
Alder v. 30 kg	70	72	74
Daglig tilvækst, 30-80 kg, g	934	946	930
Alder v. 80 kg	124	124	130

a, b og c angiver at forskellen er statistisk sikker, p<0,05

Vægtspredning

Af tabel 5 fremgår vægtgruppernes vægt- og alderfordeling for de enkeltdyrsvejede grise ved de tre vejninger. Grisene er fordelt efter vægt på tværs af besætningerne. Ud af de 6 besætninger (besætning 7 er udeladt, idet alle grise havde en vægt under 6 kg) viste det sig, at 29 pct. af de tilfældigt udtagne grise havde en vægt på under 6 kg ved 23 dage, hvor vejningen gennemsnitligt foregik.

Tabel 5. Vægt og alder for enkeltdyrsvejede grise

Vægtgrp.	Antal grise	Vægt v. 1. vejning, kg	Alder v. 1. vejning, dage	Vægt v. 2. vejning, kg	Alder v. 2. vejning, dage	Vægt v. 3. vejning, kg	Alder v. 3. vejning, dage
<5,0	257	4,3	16	22,5	66	62,8	121
5,0-5,9	306	5,5	19	25,0	67	68,7	124
6,0-6,9	410	6,4	22	26,0	68	71,6	128
7,0-7,9	388	7,4	24	28,1	71	72,8	130
8,0-8,9	290	8,4	26	30,3	72	74,8	132
>9,0	279	10,0	28	34,0	75	78,4	131

Tabel 5 viser ikke overraskende, at de mindste grise ved fravænning også var de yngste. Det var altså ikke nødvendigvis på grund af ringe trivelighed - fx som følge af en lav fødselsvægt - at disse grise vedblev at være de letteste. For at eliminere effekten af alder ved første vejning blev der foretaget en alderskorrektion. Hvis fravænningsvægten korrigeres efter alderen ved første vejning, som er 23 dage i gennemsnit, stilles alle grise lige mht. starttidspunkt for bestemmelse af daglig tilvækst. Daglig tilvækst fremgår af tabel 6.

Som det fremgår af tabel 6 vejede 23 pct. af grisene mindst 8 kg ved en alder på 23 dage. Disse grise havde desuden en tilvækst, der var ca. 20 g højere fra 1. til 2. vejning end grise med en vægt på under 8 kg. Tilsvarende blev tilvæksten fra 2. til 3. vejning øget med 28 g for hvert kilo vægten blev øget over de 8 kg. Set over hele perioden fra 1. til 3. vejning blev tilvæksten øget med 24 g for hvert kilo vægten øges ud over de 8 kg.

Tabel 6 viser hvordan grisene på tværs af besætninger fordelte sig med hensyn til daglig tilvækst i forhold til en bestemt alder. I praksis kunne det være en idé at give de letteste grise en uge ekstra i farestalden, således at alder og dermed fravænningsvægt blev øget. Dette kræver dog, at der etableres flere farestier. En anden mulighed er at dele smågrisestaldene i to sektioner og foretage en sortering efter vægt ved fravænning således at de tungeste grise (som udgør den mindste andel) kunne sorteres fra i mindre sektioner med en hurtigere omsætningshastighed. Dette vil medføre mindre vægtspredning på de grise som tages ud af smågrisestaldene, og som vil give slagtesvineproducenten mulighed for at opretholde en god staldudnyttelse i slagtesvinestalden. Det kunne overvejes om disse grise også skulle videreføres til separate slagtesvinesektioner, idet de - som tabel 6 viste - havde den højeste tilvækst både i smågrise- og slagtesvineperioden.

Tabel 6. Tilvækst mellem enkeltdyrsvejninger ordnet efter vægt ved første vejning korrigeret til samme alder på vejetidspunktet

Vægtgrp.	Antal grise	Daglig tilvækst 1.-2. vejning, g/dag	Daglig tilvækst 2.-3. vejning, g/dag	Daglig tilvækst 1.-3. vejning, g/dag
< 5,0	170	441	775	631ab
5,0-5,9	123	415	779	615a
6,0-6,9	248	427	775	623ab
7,0-7,9	364	444	790	634b
8,0-8,9	197	466	809	657c
> 9,0	80	473	838	670c

a, b, c betyder at der er statistisk sikker forskel mellem vægtgrupperne, (P>0,05).

Tabel 6 viser også at grise der kun vejede fx 25 kg ved afgang fra smågrisestalden pga. en lav fravænningsalder ville være attraktive at købe for en slagtesvineproducent, da de kan opnå samme tilvækst, som grise med en vægt på mellem 7 og 8 kg ved fravænning. Blot skal grise ved denne vægt kunne håndteres i den pågældende slagtesvinestald, hvilket stiller større krav til nærmiljø i form af passende temperatur og uden træk i grisenes opholdszone.

Produktionsresultater sammenholdt med sundhedstilstand

I tabel 7 er vist daglig tilvækst for slagtesvinehold, der var smittet henholdsvis ikke smittet med ondartet lungesyge (AP). Smitte med ondartet lungesyge er vurderet på baggrund af blodprøveundersøgelser og USK. Hos hold med milde tegn på smitte viste blodprøverne ingenting, mens der ved USK-undersøgelsen fandtes smitte. Tabel 8 viser daglig tilvækst for slagtesvinehold som henholdsvis var smittet/ikke smittet med PRRS. Daglig tilvækst er opgjort på tværs af alle besætninger og hold. Dette medførte at holdene kunne være smittet med andre sygdomme, end den som er anført i tabellen, fx alm. lungesyge, PRRS (tabel 7) og ondartet lungesyge (tabel 8).

Tabel 7. Daglig tilvækst for hold som var smittet eller ikke smittet med ondartet lungesyge

Tabel 8. Daglig tilvækst for hold smittet eller ikke smittet med PRRS

	Smittet med PRRS	Ikke smittet med PRRS
Antal hold	8	20
Daglig tilvækst, g	810	798

Det ses, at smitte med ondartet lungesyge havde en effekt på daglig tilvækst. Usmittede slagtesvin havde en daglig tilvækst som var 61g (+/- 23 g) højere end smittede. Hold med milde tegn på smitte, hvor der kun kunne stilles en usikker diagnose på grundlag af USK-undersøgelserne, viste en tilvækst som var ca. 29 g højere end i de smittede hold.

Det så ud til at PRRS (bestemt ved hjælp af blodprøver) betød mindre for den daglige tilvækst, idet der ikke var forskel på den daglige tilvækst mellem smittede og ikke smittede grise. Dette kan eventuelt skyldes, at grisene i nogle hold har været smittet før tidspunktet for indsættelse i slagtesvinestalden og at et eventuelt sygdomsforløb fandt sted i smågrisestalden, med deraf følgende negative konsekvenser i dette staldafsnit.

Ekstensivt fulgte hold

Af tabel 9 og 10 fremgår produktionsresultaterne i smågriseperioden for de ekstensivt fulgte hold, som blev fulgt via E-kontrollen.

Tabel 9. Gennemsnitlige produktionsresultater i smågriseperioden for systemer med én til to aldersgrupper pr. bygning

Besætning	5	6	7	Gns.	Gns alle
Antal hold	51	40	6	97	224
Antal producerede grise, stk	67.700	36.002	4.015	107.717	.204
Indsættelsesvægt, kg	7,2	6,8	5,9	6,6	7,2
Afgangsvægt, kg	28,5	30,0	27,0	28,5	30,6
Daglig tilvækst, g	428	476	462	455	466
Alder v. 30 kg, dage	73	70	71	71	74
Døde, pct.	2,2	1,4	1,4	1,7	1,8

Tabel 10. Gennemsnitlige produktionsresultater i smågriseperioden for systemer med tre eller flere aldersgrupper pr. bygning

System	1	2	3	4	Gns.
Antal hold	41	33	27	26	127
Antal producerede grise, stk	13.779	14.743	13.517	10.448	52.487
Indsættelsesvægt, kg	6,9	8,3	7,6	6,6	7,4
Afgangsvægt, kg	29,8	32,8	33,4	32,0	32,0
Daglig tilvækst, g	456	503	504	456	480
Alder v. 30 kg, dage	77	76	76	81	78
Døde, pct.	2,1	1,5	1,0	2,5	1,8

Med forbehold for besætningsforskelle tydede resultaterne for dødelighed i smågriseperioden på, at den var ens i begge typer af systemer uanset om der var 1-2 aldersgrupper pr. lokalitet eller 3 aldersgrupper og derover.

Til gengæld ser det ud til at alderen ved 30 kg var 4 dage højere for besætningerne med 3 aldersgrupper og derover pr. lokalitet. Årsagen til dette er vanskelig at pege på. Der er dog større risiko for at alt ind/alt ud driften ikke gennemføres konsekvent i systemer med flere aldersgrupper pr. lokalitet. Baggrunden for dette er bl. a., at det er nemmere at overføre grise fra en sektion til en anden, hvis alle sektioner er beliggende under samme tag. Fx kan overførsel af restgrise til andre sektioner nemmere finde sted. Desuden kan personbåren overførsel af smitstoffer (fx på fodtøj) lettere forekomme, idet personer kan færdes fra en aldersgruppe grise til en anden. Blandt systemerne med flere end tre aldersgrupper pr. bygning fandtes desuden eksempler på staldsystemer med direkte adgang mellem sektioner, hvorved grise skulle drives gennem nabosektioner ved ind- og udlevering.

Til sammenligning kan det nævnes at dødeligheden i smågriseperioden for de besætninger, som indgår i E-kontrollens områdegennemsnit, de seneste to år har ligget på 3-3,2 pct. Alle multisite-systemer som indgik i denne undersøgelse havde altså lavere dødelighed

Resultater fra multisite-systemerne med slagtesvineproduktion kan ligesom resultaterne for smågriseproduktion ikke sammenlignes på tværs af besætningerne - dertil var forskellene i staldsystemer for store. Systemerne varierede fra stalde med fuldspaltegulv og restriktiv vådfodring til stalde med dybstrøelse og storflokke. Som nævnt i Meddelelsen vedr. sundhed lykkedes det at producere mange multisite smågrisehold, som var fri for ondartet lungesyge. Dette skabte tilsyneladende problemer i nogle af slagtesvinebesætningerne, hvor der befandt sig smittede grise i andre sektioner. I systemer med 3 eller flere aldersgruppe pr. bygning var en større andel af holdene smittet med luftvejslidelser. Dette ser også ud til at afspejle sig i produktionsresultaterne, hvor system 3 og 4 med henholdsvis 4 og 9 aldersgrupper havde det laveste niveau for daglig tilvækst og den højeste frekvens af brysthindear og døde grise. Brysthindear antages hovedsageligt at være udtryk for ondartet lungesyge.

Af tabel 11 og 12 fremgår produktionsresultaterne i slagtesvineperioden.

Tabel 11. Gennemsnitlige produktionsresultater i slagtesvineperioden for besætninger med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning

System	1	2	3	4	Gns.
Antal hold	14	3	8	9	34
Antal producerede grise, stk	7621	1323	2525	2.411	13.880
Daglig tilvækst, g	899	840	724	674	799
Foder pr. dag, FEs	2,57	2,55	-	1,92	-
Foderudnyttelse, Fes pr. kg	2,93	2,95	-	2,86	-
Brysthindear, pct.	10,7	9,8	44,9	25,2	22,3
Vægt ved indsættelse, kg	30,8	34,0	33,9	31,4	32,4
Slagtevægt, kg.	75,6	77,2	72,1	73,9	75,1
Kasserede, pct.	0,5	0,5	1,6	0,4	0,9
Døde, pct.	0,9	1,9	3,0	1,9	2,0

Tabel 12. Gennemsnitlige produktionsresultater i slagtesvineperioden for besætninger med én til to aldersgrupper pr. bygning

System	5	6	7	Gns.	Gns. alle
Antal hold	5	3	6	14	48
Antal producerede grise, stk	5.296	2.531	2.192	10.019	23.899
Daglig tilvækst, g	840	850	904	865	818
Foder pr. dag, FEs	2,34	2,32	-	-	-
Foderudnyttelse, Fes pr. kg	2,78	2,74	-	-	-
Vægt ved indsættelse, kg	32,4	29,2	27,6	29,7	31,1
Slagtevægt, kg.	76,5	76,3	78,6	77,1	76,1
Brysthindear, pct.	21,2	0,6	27,3	16,4	21,9
Kasserede, pct.	0,5	0,8	0,4	0,6	0,8
Døde, pct.	2,5	1,5	1,5	1,8	1,7

Det gennemsnitlige niveau for døde og kasserede pr. besætning i E-kontrollen for slagtesvin ligger for de seneste to år på 3,2-3,4 pct. De fleste slagtesvinebesætninger som indgik i denne undersøgelse ligger under dette niveau.

Udvikling i produktionsresultater over tid

Som det fremgår af figur 1og 2 kunne der ikke spores nogen tydelig udvikling i smågrisenes daglige tilvækst hvad enten de var opstaldet i systemer med 1-2 aldersgrupper pr. bygning eller 3-flere aldersgrupper pr. bygning. Der var heller ikke tydelige forskelle i produktionsniveau mellem besætningerne. Dog lå besætning 1 og 7 på et stabilt niveau mellem 450 og 500 g pr. dag, mens besætning 2 startede på et højt niveau, men viste faldende tendens i løbet af afprøvningsperioden, bl.a. på grund af tilfælde af diarré. Med hensyn til produktionsresultater og produktionsniveau kan det ene system derfor ikke fremhæves for det andet. Den daglige tilvækst viste store udsving inden for den enkelte besætning. I flere besætninger har den daglige tilvækst i enkelte hold været nede på omkring 350g og i enkelte hold været oppe på 550 g. Denne forskel på 200 g medfører en forskel i gennemsnitligt afgangsvægt på 10 kg, hvis periodelængden i gennemsnit har været 50 dage, som tilfældet var for disse 7 besætninger. Disse 10 kg svarer til en prisforskel på 50 kr. pr. gris!

I mange tilfælde har variationen i daglig tilvækst inden for besætning været større end mellem besætninger. Dette kræver nogen fleksibilitet af slagtesvineproducenterne at håndtere grise, som svinger så meget i indsættelsesvægt.

I hold med en lav gennemsnitsvægt medfører det sandsynligvis, at der må leveres undervægtige grise for at omsætningstiden kan holdes på det fastlagte niveau. I hold med en høj indsættelsesvægt medfører det sandsynligvis en ringere staldudnyttelse i slutningen af produktionsperioden og længere tomperiode end planlagt. Tomperioden kan dog være en fordel smittemæssigt, idet mængden af smitstoffer forventes at falde desto længere tomperioden er.

En mere stabil produktion i soholdene og indretning af bufferstalde til de største eller mindste smågrise vil sandsynligvis være vejen frem til mere stabile produktionsresultater og fuld udnyttelse af alle stipladser i slagtesvinestaldene i hele den planlagte produktionsperiode.

Heller ikke i resultaterne for daglig tilvækst i slagtesvineperioden ( figur 3 og 4) kunne der spores en tydelig udvikling. Den daglige tilvækst lå på samme niveau fra afprøvningens start til slut og i enkelte tilfælde var der snarere tale om et fald end en stigning. Desværre kunne ikke alle smågrisehold følges som slagtesvin, idet flere multisite sohold ikke havde faste smågriseaftagere. Dog ser det ud til, at grise i systemerne med 1-2 aldersgrupper pr. bygning i slagtesvineperioden havde en højere daglig tilvækst end gruppen med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning. Multisite-system 1 adskilte sig fra system 3 og 4 i samme gruppe ved også at have en høj og stabil daglig tilvækst. Dette system havde også kun 2 aldersgrupper pr. bygning i slagtesvineperioden, hvilket fremgår af tabel 1. I gruppen med 1-2 aldersgrupper pr. bygning sås større udsving i frekvensen af brysthindear fra hold til hold, hvilket tyder på at smitte med ondartet lungesyge ikke så ofte blev overført fra hold til hold som i gruppen med 3 eller flere aldersgrupper pr. bygning.

Figur 1. Udvikling i smågrisenes tilvækst i systemer med 1-2 aldersgrupper pr. bygning

Figur 2. Udvikling i smågrisenes tilvækst i systemer med 3 til flere aldersgrupper pr. bygning

Figur 3. Daglig tilvækst og brysthindear for slagtesvin i systemer med 1-2 aldersgrupper pr. bygning

Figur 4. Daglig tilvækst og brysthindear for slagtesvin i systemer med 3 og flere aldersgrupper pr. bygning

Deltagere:

Bjarne K. Pedersen, Poul Bækbo, Ernst Nielsen, Ib Dahl Jensen, Thomas Lund Sørensen, Jens Martin Strager, Verner Ruby.

projektnumre: 410, 457, 480

Smittet,

Milde tegn på smitte,

Usmittet,

Antal hold

Daglig tilvækst, g

a, b og c betyder at der er statistisk sikker forskel mellem holdene (P<0,05)