Produktionsresultater og producentøkonomi ved ly-søer løbet med y-, d-, h-, l-, dy- og hd-orner

SAMMENDRAG

Der er gennemført 6 produktionstilpasningsforsøg siden 1986 hos henholdsvis VESTJYSKE Slagterier, Slagteriselskabet SUNDBY-WENBO, øst JYSKE slagterier, STEFF-HOULBERG Slagterierne og Slagteriregion SYD.

Produktionsresultaterne for både so- og slagtesvinehold omfatter i alt 5.702 kuld og 42.241 leverede slagtesvin.

Produktionsresultaterne fra de første tre forsøg er offentliggjort i Meddelelse nr. 120 fra Den rullende Afprøvning.

I denne meddelelse er de sidste tre forsøg omtalt hver for sig. For at få et samlet overblik over produktionstilpasningsforsøgene er resultaterne fra samtlige seks forsøg sammenstillet og korrigeret i forhold til Y(LY), der indgik som kontrolgruppe i alle seks forsøg.

I de seks forsøg er der opnået følgende resultater:

Kuldstørrelsen var signifikant højere hos D(LY) og HD(LY) i forhold til Y(LY). Hos D(LY) blev der født 0,4 gris mere pr. kuld og hos HD(LY) 0,5 gris mere pr. kuld end hos Y(LY). Der var ikke signifikant forskel på kuldstørrelsen mellem L(LY), H(LY) og DY(LY) i forhold til Y(LY).

Den daglige tilvækst blev beregnet ud fra alder ved slagtning. Hos D(LY) var den daglige tilvækst 60 gram højere, hos H(LY) og HD(LY) 50 gram højere og hos DY(LY) 30 gram højere end hos Y(LY). Forskellene til Y(LY) var signifikante. L(LY) havde signifikant 10 gram lavere daglig tilvækst end Y(LY).

Foderforbrug pr. kg tilvækst blev beregnet på baggrund af de opnåede resultater samt kendskabet til de rene racer. Hos H(LY), D(LY), DY(LY) og HD(LY) blev foderudnyttelsen beregnet til at være 0,05 FEs pr. kg tilvækst mindre end hos Y(LY). Foderforbruget for L(LY) blev beregnet til at være 0,1 FEs pr. kg tilvækst højere end Y(LY).

Kødprocenten var 0,3 procentpoint højere hos H(LY) end hos Y(LY). Hos D(LY) var kødprocenten 0,5 procentpoint lavere, hos DY(LY) 0,2 procentpoint lavere, hos HD(LY) 0,5 procentpoint lavere og hos L(LY) 0,7 procentpoint lavere end hos Y(LY).

Produktionsøkonomien var 14 kr. til 19 kr. bedre for D(LY), H(LY), HD(LY) og DY(LY) end Y(LY). For L(LY) var producentøkonomien 30 kr. dårligere end for Y(LY).

BAGGRUND

Meddelelsen indeholder de væsentligste produktionstekniske data fra de 3 seneste produktionstilpasningsforsøg der er gennemført ved øst JYSKE slagterier, STEFF-HOULBERG Slagterierne og Slagteriregion SYD.

Endvidere omfatter meddelelsen en sammenligning af produktionsresultater for alle 6 produktionstilpasningsforsøg, der er gennemført siden 1986. Udover de tidligere nævnte slagteriselskaber, er der resultater fra forsøgene ved VESTJYSKE Slagterier og Slagteriselskabet Sundby-Wenbo og øst JYSKE slagterier.

Produktionsresultaterne fra de tre første forsøg er publiceret i Meddelelse nr. 120, 1987 fra Den rullende Afprøvning. Anvendelsesøkonomien for de forskellige krydsninger fremgår af tidligere udsendte rapporter fra forsøgene, som er gennemført i samarbejde med de enkelte slagteriselskaber, Slagteriernes Forskningsinstitut og Den rullende Afprøvning, Danske Slagterier.

AFPRØVNINGSPLAN

I samarbejde med de enkelte slagteriselskaber samt lokale svineproduktionskonsulenter, blev der udvalgt 16 til 21 besætninger til hvert af forsøgene.

Følgende krav blev stillet:
a)	LY/YL søer.
b)	Minimum 75 procent KS.
c)	Der blev kun anvendt KS-orner med et index på minimum 110 på insemineringstidspunktet. Egne orner skulle minimum have et index på 110 på købstidspunktet. Krydsningsorner dog kun (100)i gennemsnit af faderen og moderen.
d)	Krydsningskombinationerne i de enkelte forsøg blev produceret i alle besætninger, der indgik i forsøget.

Produktionsforhold

Produktionsforholdene i slagtesvinestaldene blev registreret. De vigtigste forhold vedrørende staldindretningen ses i tabel 1.

Tabel 1. Indretning af slagtesvinestaldene

øst JYSKE

Slagterier

STEFF-

HOULBERG

Slagteriregion

SYD

Antal besætninger

Stalde med spaltegulv, pct.

Mere end 25 g halm/svin dgl., pct.

Gødningssystem, gylle, pct.

Undertryksventilation, pct.

Vådfodring, pct.

16

48

67

52

57

27

21

53

91

49

62

17

17

79

52

90

21

45

Staldindretningerne dækkede et bredt udsnit af de typer, der generelt anvendes.

Anvendte orner

Der blev anvendt orner fra KS-stationerne:

Hatting Viborg

Hatting Ringsted

Hatting Horsens

Høng

Sydvest.

I tabel 2 ses en oversigt over de anvendte orner og deres gennemsnitlige index.

Tabel 2. Anvendte orner
ORNERACE	Y	H	L	D	DY	HD
øst JYSKE Slagterier
Antal orner	59	-	-	-	30	29
Gns. index	123	-	-	-	(109)	(111)
STEFF-HOULBERG
Antal orner	66	-	26	64	-	-
Gns. index	123	-	120	123	-	-
Slagteriregion SYD
Antal orner	49	27	-	-	-	27
Gns. index	126	120	-	-	-	(107)

For at få et repræsentativt udtryk for krydsningskombinationens produktionsevne, blev der anvendt så mange orner som muligt. For de renracede orner er det avlsindexet, der er anført og for krydsningsorner det gennemsnitlige index for faderen og moderen.

PRODUKTIONSRESULTATER FOR SOHOLD

De opnåede resultater for sohold ved de 3 seneste produktionstilpasningsforsøg fremgår af tabel 3. Ved angivelse af krydsningskombination er der anvendt den internationale notation med angivelse af ornen først og soen i parentes.

Tabel 3. Produktionsresultater - sohold
øst JYSKE slagterier
Krydsning	Y(LY)	DY(LY)	HD(LY)
Antal kuld	367	382	406
1.lægskuld, pct.	10	10	11
KS, pct.	86	77	71
Antal lev. fødte grise/kuld*	10,4^a	10,6^ab	10,8^b
Døde i dieperioden, pct.	15	15	14
STEFF-HOULBERG Slagterierne
Krydsning	Y(LY)	L(LY)	D(LY)
Antal kuld	448	404	433
1.lægskuld, pct.	14	8	12
KS, pct.	73	88	76
Antal lev. fødte grise/kuld*	10,5^a	10,3^a	10,6^a
Døde i dieperioden, pct.	15	15	14
Slagteriregion SYD
Krydsning	Y(LY)	H(LY)	HD(LY)
Antal kuld	326	303	364
1.lægskuld, pct.	14	15	23
KS, pct.	89	95	80
Antal lev. fødte grise/kuld*	10,1^a	10,3^a	10,8^b
Døde i dieperioden, pct.	13	13	12

* Korrigeret for kuldnummer og besætningseffekt. Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige.

Hos øst JYSKE slagterier var der 0,2 levendefødt gris mere hos DY(LY) end Y(LY). Hos HD(LY) var der 0,4 levendefødt gris mere end hos Y(LY), forskellen var signifikant. Dødeligheden i dieperioden var en procentpoint lavere hos HD(LY) end Y(LY); og DY(LY).

Hos STEFF-HOULBERG slagterierne var der 0,2 levendefødte grise pr. kuld mindre hos L(LY) end Y(LY). Hos D(LY) var kuldstørrelsen 0,1 gris højere end Y(LY). Forskellene i kuldstørrelsen var ikke signifikante. Dødeligheden i dieperioden var en procentpoint lavere hos D(LY) end Y(LY) og L(LY).

Hos Slagteriregion SYD fandtes der signifikant flere levendefødte grise pr. kuld hos HD(LY) i forhold til Y(LY) og H(LY). Hos H(LY) var der 0,2 levendefødt gris mere og hos HD(LY) 0,7 levendefødt gris mere end hos Y(LY). Dødeligheden i dieperioden var en procentpoint lavere hos HD(LY) end H(LY) og Y(LY).

Resultater ved anvendelse af KS

Resultaterne med anvendelse af KS ses i tabel 4.

Tabel 4. Omløberprocenter og kuldstørrelse ved anvendelse af KS
øst JYSKE slagterier	Y(LY)	DY(LY)	HD(LY)
Antal kuld	310	273	267
Antal lev. fødte grise/kuld*	10,5^a	10,7^ab	10,9^b
Omløberprocent	14,7^a	9,6^b	15,5^a
STEFF-HOULBERG	Y(LY)	L(LY)	D(LY)
Antal kuld	224	270	230
Antal lev. fødte grise/kuld*	10,4	10,4	10,6
Omløberprocent	21,8^a	20,2^a	12,2^b
Slagteriregion SYD	Y(LY)	H(LY)	HD(LY)
Antal kuld	196	223	217
Antal lev. fødte grise/kuld*	9,9^a	10,1^a	10,7^b
Omløberprocent	20,0^a	24,4^b	16,6^c

* Korrigeret for kuldnummer og besætningseffekt. Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige.

Resultaterne fra øst JYSKE slagterier viser, at HD(LY) havde 0,4 levendefødt gris og DY(LY) havde 0,2 levendefødt gris mere pr. kuld end Y(LY). Omløberprocenten for DY(LY) var 5,1 procentpoint lavere end Y(LY). HD(LY) havde 0,8 procentpoint flere omløbere end Y(LY).

Resultaterne fra STEFF-HOULBERG viste, at D(LY) havde 0,2 levendefødte grise mere pr. kuld end Y(LY) og L(LY). Omløberprocenterne for D(LY) var 9,6 procentpoint lavere end Y(LY) og 8 procentpoint lavere end L(LY). L(LY) havde 1,6 procentpoint færre omløbere end Y(LY).

Resultater fra Slagteriregion SYD viste, at HD(LY) havde 0,8 levendefødt gris mere end Y(LY) og 0,6 levendefødt gris mere end H(LY); forskellene var signifikante. Omløberfrekvensen for HD(LY) var 3,4 procentpoint lavere end Y(LY). H(LY) havde 4,4 procentpoint flere omløbere end Y(LY).

Produktionsresultater for slagtesvin

Ved fødslen fik grisene et plastøremærke med deres fødselsugenummer. Ved levering til slagteriet blev grisene mærket med både leverandør- og fødselsugenummer. Samtlige forsøgssvin blev leveret på hver sit leverandørnummer og ved mærkningen blev der anvendt sværte. På slagtegangen blev fødselsugenummeret aflæst sammen med leverandørnummeret.

Alder ved slagtning blev korrigeret til 71 kg slagtevægt.

Kødprocenterne ved øst JYSKE slagterier og STEFF-HOULBERG blev tillagt 2 procentpoint, således de var sammenlignelige med kødprocenter efter 1. oktober 1988. Forsøgssvin, der blev slagtet før 1. oktober 1988 hos Slagteriregion SYD, blev ligeledes tillagt 2 procentpoint.

De opnåede resultater for slagtesvin ved de 3 produktionstilpasningsforsøg fremgår af tabel 5, 6 og 7.

Tabel 5. Produktionsresultater - slagtesvin - øst JYSKE slagterier
Krydsning	Y(LY)	DY(LY)	HD(LY)
Antal leverede slagtesvin	2.726	3.046	3.472
Slagtevægt, kg	70,8	70,5	70,6
Kødprocent, KSA	58,4^a	58,2^a	58,0^b
Alder ved 71 kg slgt.vægt, dage	177^a	173^b	172^b
Dgl. tilv. 25 kg - slagtning, g	700	730	750
Svin med nysesyge, pct.	0,4	0,4	0,1
Svin med andre luftvejslidelser, pct.	10,6	10,0	7,7
Svin med fradrag for farvede aftegn., pct.	0,0	0,2	2,7
Foderforbrug pr. kg tilv. (beregnet)	2,80	2,75	2,75

Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige.

Af tabel 5 fremgår det, at ved slagtning var DY(LY) 4 dage yngre og HD(LY) 5 dage yngre end Y(LY). Forskellen i alder ved slagtning svarer til den viste forskel i daglig tilvækst fra 25 kg til slagtning. Kødprocenten var hos HD(LY) 0,4 procentpoint lavere og hos DY(LY) 0,2 procentpoint lavere end Y(LY). Luftvejslidelser forekom i mindre udstrækning hos HD(LY) end hos de to øvrige krydsningskombinationer. HD(LY) fik fradrag for farvede aftegninger hos 2,7 procent af svinene og DY(LY) hos 0,2 procent. Der var ingen farvede aftegninger hos Y(LY).

Tabel 6. Produktionsresultater - slagtesvin - STEFF-HOULBERG
Krydsning	Y(LY)	L(LY)	D(LY)
Antal leverede slagtesvin	3.480	2.978	3.833
Slagtevægt, kg	70,3	70,1	71,2
Kødprocent, KSA	58,2^a	57,5^b	57,9^c
Alder ved 71 kg slgt.vægt, dage	175^a	177^b	169^c
Dgl. tilv. 25 kg - slagtning, g	740	730	800
Svin med nysesyge, pct.	0,4	0,2	0,2
Svin med andre luftvejslidelser, pct.	6,7^a	7,0^a	5,2^b
Svin med fradrag for farvede aftegn., pct.	0,0	0,0	0,3
Foderforbrug pr. kg tilv. (beregnet)	2,80	2,75	2,75

Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige

Af tabel 6 fremgår det, at ved slagtning var D(LY) 6 dage yngre end Y(LY) og L(LY) var 2 dage ældre end Y(LY) ved slagtning. Der var en lavere frekvens af luftvejslidelser hos D(LY) i forhold til Y(LY) og L(LY). D(LY)'s kødprocent var 0,3 enheder mindre end Y(LY). Kødprocenten hos L(LY) var 0,7 enheder mindre end Y(LY).

Tabel 7. Produktionsresultater - slagtesvin - Slagteriregion SYD
Krydsning	Y(LY)	H(LY)	HD(LY)
Antal leverede slagtesvin	2.264	2.541	3.170
Slagtevægt, kg	74,0	74,1	74,1
Kødprocent, KSA	58,6^a	58,6^a	57,9^b
Alder ved 71 kg slgt.vægt, dage	166^a	161^b	162^b
Dgl. tilv. 25 kg - slagtning, g	785	830	820
Svin med nysesyge, pct.	0,1	0,1	0,1
Svin med andre luftvejslidelser, pct.	17,1^a	10,9^b	11,7^b
Svin med fradrag for farvede aftegn., pct.	0,0	0,7	0,9
Foderforbrug pr. kg tilv. (beregnet)	2,80	2,75	2,75

Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige

Af tabel 7 fremgår det, at H(LY) var 5 dage yngre og HD(LY) var 4 dage yngre end Y(LY) ved slagtning. Kødprocenten hos HD(LY) var 0,7 procentpoint lavere end H(LY) og Y(LY). Der var en lavere frekvens af luftvejslidelser hos H(LY) og HD(LY) end Y(LY). Frekvensen af svin med fradrag for farvede aftegninger var næsten ens for H(LY) og HD(LY). Producenterne vurderede, at der var en lidt større tendens til aggressivitet og stress hos L(LY) og Y(LY) end hos krydsningskombinationer med farvede racer. De foretrak derfor at arbejde med tre- og fire-racesvinene.

Klassificering

I produktionstilpasningsforsøgene hos STEFF-HOULBERG og Slagteriregion SYD blev en del af slagtesvinene klassificeret både med KSA og KC.

KC-anlægget, der blev benyttet i forsøget hos STEFF-HOULBERG, var ikke færdigudviklet, og resultaterne kan derfor kun anvendes som et supplement til resultaterne fra Slagteriregion SYD, som fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Kødprocent ved klassificering med KSA henholdsvis KC
	Y(LY)	H(LY)	HD(LY)	Gns.
Antal svin	1.629	1.789	1.945	5.363
Kødprocent KSA*	58,6	58,4	57,9	58,3
Antal svin	635	752	1225	2612
Kødprocent KC*	58,3	58,2	57,4	58,0
Forskel KC - KSA	-0,3	-0,2	-0,5	-0,3

* Korrigeret for besætning, køn og daglig tilvækst

Som det ses af tabel 8, faldt kødprocenten med 0,3 procentpoint for Y(LY), 0,2 procentpoint for H(LY) og 0,5 procentpoint for HD(LY) ved klassificering med KC. Resultaterne tyder på, at klassificeringen med KC stort set vil være ens for Y(LY) og H(LY), hvorimod der sker en nedklassificering på ca. 0,2 procentpoint for HD(LY). Dette resultat var i overensstemmelse med det, der blev fundet i produktionstilpasningsforsøget hos STEFF-HOULBERG, hvor D(LY)krydsninger blev nedklassificeret med 0,2 procentpoint i forhold til Y(LY)-krydsninger.

Delkødprocenter

Af tabel 9 fremgår kødprocenterne i delstykkerne.

Tabel 9. KC-kødprocent i delstykker
	Y(LY)	H(LY)	HD(LY)
Antal svin	873	836	964
Forende	66,5	66,2	65,8
Midterstykke	62,8	62,3	62,0
Skinke	71,1	70,9	70,6
Helkødprocent i slagtekrop	58,3	58,0	57,7

Når delkødprocenterne korrigeres for forskellen i helkødprocenten, er der ikke nogen signifikante forskelle mellem krydsningskombinationerne. Der var dog en tendens til, at kødprocenten i forenden var lidt højere hos Y(LY) end hos de to øvrige krydsningskombinationer.

Samlede resultater fra de seks produktionstilpasningsforsøg

I tabel 10 ses produktionsresultaterne for de seks produktionstilpasningsforsøg, der er gennemført siden 1986. Resultaterne er for hvert forsøg angivet i forhold til kontrolgruppen Y(LY) og er dermed sammenlignelige på tværs af forsøgene.

Det ses af tabel 10, at D- og HD-orner gav ca. 0,5 levendefødt gris mere pr. kuld end Y-orner. L- og H-orner gav ca. samme kuldstørrelse som Y-orner. Resultaterne for DY-orner lå midt imellem Y-og D-orner.

Kødprocenten hos D- og HD-orner var ens. Kødprocenten var i gennemsnit 0,5 procentpoint lavere end for Y-orner. H-orner gav samme eller lidt højere kødprocent end Y-orner. L-orner gav en væsentlig lavere kødprocent end Y-orner. DY-orners kødprocent lå midt imellem D og Y.

Den daglige tilvækst var næsten ens for H-, D- og HD-orner. I gennemsnit var tilvæksten 50 gram højere for disse tre orneracer end for Y-orner. Den daglige tilvækst for DY-orner var midt imellem D og Y. Den daglige tilvækst for landraceorner var ca. 10 gram lavere end for Y-orner.

Tabel 10. Produktionsresultater (seks forsøg)
Krydsning	Y(LY)	L(LY)	H(LY)	D(LY)	DY(LY)	HD(LY)
Antal forsøg	6	1	2	4	1	2
Antal kuld	2101	404	597	1448	382	770
Antal lev.fødte grise	10,2	10,0	10,2	10,6	10,4	10,7
Antal slagtesvin	14.315	2.978	4.735	10.525	3.046	6.642
Kødprocent	58,1	57,4	58,4	57,6	57,9	57,6
Dl. tilv., g	740	730	790	800	770	790
FEs/kg tilv. beregnet	2,80	2,90	2,75	2,75	2,75	2,75

Producentøkonomi

I tabel 11 er vist de økonomiske konsekvenser for en del af de faktorer, der påvirker producentøkonomien. De anvendte priser er fra September 1989. Beregningerne er foretaget på baggrund af resultaterne i tabel 10.

Tabel 11. Producentøkonomi, kr. pr. svin i forhold til Y(LY)-svin
Krydsning	L(LY)	H(LY)	D(LY)	DY(LY)	HD(LY)
Grise pr. årsso inkl. gylt	-5,8*	0*	11,6	5,8*	14,5
Daglig tilvækst	-1,9	9,5	11,4	5,7	9,5
Kødprocent	-8,8	3,8*	-6,4	-2,5*	-6,4
Avlsudgift, orner	0	-6,0	-4,0	-4,0	-6,0
FEs pr. kg tilvækst	-13,1*	6,6*	6,6*	6,6*	6,6*
I alt kr. pr. svin	-29,6	13,9	19,2	11,6	18,2

*Disse resultater var ikke signifikant forskellige fra Y(LY).

Som det ses af tabel 11, var producentens indtjening 19 kr. større pr. svin, når der anvendtes D-orner i forhold til Y-orner. Anvendtes HD-orner var indtjeningen pr. svin 18 kr. større og L-orner gav under de givne forudsætninger 30 kr. mindre i indtjening pr. slagtesvin i forhold til Y-orner. Hvis der anvendes KS i stedet for egne orner, er avlsudgiften ens for alle krydsningskombinationer. Derved bliver den økonomiske fordel ved anvendelse af farvede racer endnu større. Dødelighed efter diegivningsperioden har ikke indgået i forsøgene. Der var en tendens til lavere dødelighed blandt tre- og fire-race-krydsningerne end L(LY) og Y(LY). Den lavere sygdomsfrekvens og stressniveau er formentlig årsagen til denne tendens.

Totaløkonomi

Anvendelsesøkonomien for de forskellige krydsningskombinationer varierede fra forsøg til forsøg. Produktvalg og markedssituationen havde afgørende indflydelse på vurderingen af færdigvarekvaliteten og dermed værdien.

Der er foretaget værdiansættelse af forskelle i protein og fedtindhold, baseret på råvareanalyser. Opskærings- og tilskæringsudbytter samt kød- og spækmål har ligeledes indgået i anvendelsesøkonomien. MQM-målinger foretaget dagen efter slagtning af PSE-forekomst samt graden af intramuskulært fedt, er enten direkte anvendt i anvendelsesøkonomien eller indirekte anvendt sammen med færdigvarebedømmelserne. Af færdigvarebedømmelserne er det især forhold omkring manglende støttemuskler samt intramuskulært fedt og farve, der har indgået i værdiansættelsen.

Tabel 12. Totaløkonomi
	L(LY)	H(LY)	D(LY)	DY(LY)	HD(LY)
Producentøkonomi	-30	14	19	12	18
Anvendelsesøkonomi*	+6	-12	-16	-31	-18
Totaløkonomi	-24	2	3	-19	0

* Økonomien kan ikke sammenlignes mellem krydsningskombinationerne

Producentøkonomien er sammenlignelig for de forskellige krydsningskombinationer. Anvendelsesøkonomien fra slagterierne er derimod ikke sammenlignelige, idet værdiansættelsen er foretaget individuelt fra forsøg til forsøg, og ud fra forskellige forudsætninger. Hvis anvendelsesøkonomien var vurderet på samme måde fra forsøg til forsøg, ville D(LY), DY(LY) og HD(LY) stort set opnå samme anvendelsesøkonomi.

Totaløkonomisk opnås der stort set samme resultat for de forskellige krydsningskombinationer, når der ses bort fra L(LY).

Da afregningssystemet imidlertid kun tager hensyn til forskelle i kødprocent, giver D(LY) og HD(LY) den bedste producentøkonomi.

En afregningsform, der så vidt muligt afregner svinene i henhold til deres anvendelsesværdi, vil medføre, at svineproducenterne og slagteriernes interesser bliver mere sammenfaldende om, hvilken krydsningskombination der skal produceres.

KONKLUSION

De samlede resultater har vist, at produktionsresultaterne og producentøkonomien er ens for D- og HD-orner. Generelt opnås der bedre produktionsøkonomi med tre- og fire-race-krydsninger end med to-race-krydsninger. Samlet kan der opnås et DB, der er 12 - 19 kr. større ved anvendelse af H-, D- eller krydsningsorner i forhold til Y-orner. DB for landraceorner er så meget lavere end Y(LY), at denne ornerace bliver uinteressant til slagtesvineproduktion.

En spørgeundersøgelse blandt de producenter, der indgik i forsøgene, viste, at de foretrak at arbejde med krydsningskombinationer, hvori der indgik farvede racer. Disse krydsningskombinationer var mindre aggressive og mere robuste end krydsningskombinationer udelukkende af hvide racer.

Den mindre aggressivitet og den tilsyneladende større robusthed hos de farvede racer gav tendens til en lavere dødelighed ikke blot i diegivningsperioden, men også blandt de fravænnede grise og slagtesvinene. Dødeligheden fra fødsel til slagtning har dog ikke været registreret i disse forsøg, og er derfor ikke værdiansat.