Grise som fik foder med benzoesyre havde en højere produktionsværdi end grisene i kontrolgruppen og grisene i gruppen, hvor foderet var tilsat kombinationen af mælkesyre og myresyre.

Til smågrise i alderen 4-10 uger er afprøvet kombinationen af 0,7% myresyre og 0,7% mælkesyre i fravænnings- og smågrisefoder, samt benzoesyre i et indhold på 2% i fravænningsfoder og 1% i smågrisefoder. Syreprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik grise pr. gruppe fordelt på 20 hold (gentagelser) pr. behandling.

I afprøvningen var dødeligheden i gennemsnit 1,5 pct., og 2,5 pct. blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen for diarré var signifikant lavere for grisene, der havde fået benzoesyre i forhold til de to øvrige grupper. Der var ikke forskel i diarréforekomst imellem kontrolgruppen og gruppen, der fik foder med kombinationen af mælke- og myresyre.

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at grisene der fik foder indeholdende benzoesyre havde en signifikant højere produktionsværdi end grisene i kontrolgruppen og grisene i gruppen, hvor foderet var tilsat kombinationen af mælkesyre og myresyre. Endvidere havde gruppen fodret med kombinationen af mælke- og myresyre en signifikant højere produktionsværdi end grisene i kontrolgruppen. Benzoesyren anvendt i denne afprøvning var en fødevarekvalitet og er derfor forholdsvis dyr, og den opnåede produktivitetsstigning kunne ikke betale for produktet, dog er der i beregningen ikke indregnet omkostninger til medicin i forbindelse med diarrébehandlinger. Gruppen, hvor foderet indeholdt kombinationen af mælke- og myresyre havde en produktionsværdi på niveau med kontrolholdet, når prisen på syrerne indregnes i foderprisen.

De mikrobiologiske undersøgelser viste, at tilsætning af benzoesyre til foderet har en markant reducerende effekt på de undersøgte populationer af mikroorganismer og på den mikrobielle aktivitet i hele mave-tarm kanalen. Dette medfører en reduktion i produktionen af organiske syrer i tarmen. Dette gælder både i forhold til kontrolgruppen og i forhold til gruppen, hvor foderet blev tilsat kombinationen af mælke- og myresyre. Der var ikke forskel i de bakteriologiske resultater imellem kontrolgruppen og grisene i gruppen, hvor foderet var tilsat mælke- og myresyre. Dog havde gruppen med mælke- og myresyre et lavere indhold af lactobaciller i maven.

Benzoesyre er pt. ikke godkendt som tilsætningsstof/konserveringsstof til svinefoder, men benzoesyre og nogle af saltene heraf må gerne anvendes til konservering af fødevarer. Flere af saltene af benzoesyre er desuden godkendt som konserveringsstof til foder til selskabsdyr. Mælkesyre og myresyre er begge godkendte som konserveringsstof til svinefoder.

Læs hele meddelelse nr. 490

Produkter til smågrise: kombinationen af mælkesyre og myresyre og benzoesyre