Anvendelse af orner med et gennemsnitlig indeks på 118 forøgede kødprocenten med ca. 0,5 procentenhed og den daglige tilvækst med ca. 30 g. Der har sandsynligvis også været en forbedring af foderudnyttelsen.

Producentøkonomien. Når arbejde og faste omkostninger f.eks. ved nybygning medregnes, Øges den årlige indtjening, for en besætning på 100 søer og slagtesvin, med 29.000 kr. ved at producere LYD krydsninger og 14.000 kr, ved at producere LYH krydsninger frem for LYY krydsninger.

Slagtevægten. Ved at øge den gennemsnitlige slagtevægt fra ca. 70 kg til f.eks. 75 kg slagtevægt reduceres produktionsomkostningerne med 7,50 kr. pr. slagtesvin.

Kuldstørrelsen. Der blev født 0,5 levendefødt gris mere i LYD kuldene, svarende til en gris mere pr. årsso, end i LYY og LYH kuldene.

Alder ved slagtning. LYD og LYH var syv dage yngre ved slagtning end LYY krydsninger. Den daglige tilvækst fra 25 kg til slagtning blev beregnet til 815 g for LYD og LYH og 755 g for LYY krydsninger.

Foderudnyttelsen blev ved 72 kg slagtevægt beregnet til 2,75 FES pr. kg tilvækst for LYD og 2,80 FES pr. kg tilvækst for henholdsvis LYH og LYY.

Kødprocenten var for LYD 55,2 pct., for LYH 56,0 pct. og for LYY 55,8 pct. I det ene forsøg hvor LYH indgik var kødprocenten 0,9 procentenhed højere end LYD og 0,6 procentenhed højere end LYY.

Anvendelse af orner med et gennemsnitlig indeks på 118 forøgede kødprocenten med ca. 0,5 procentenhed og den daglige tilvækst med ca. 30 g. Der har sandsynligvis også været en forbedring af foderudnyttelsen.

Baggrund

Meddelelsen omfatter de væsentligste produktionstekniske dataer, som er registreret i produktionstilpasningsforsøgene VESTJYSKE Slagterier, Sundby Wenbo og øst Jyske slagterier. Til beregning af produktionsomkostningerne samt producentøkonomien er anvendt de gennemsnitlige opnåede resultater fra de tre produktionstilpasningsforsøg. Foderudnyttelsen kunne ikke registreres, derfor er resultaterne fra tidligere krydsningsforsøg anvendt. De er dog korrigeret i overensstemmelse med den udvikling der har været i foderudnyttelsen for de rene racer, siden forsøgene blev afsluttet.

Afprøvningsplaner

I samarbejde med de enkelte slagteriselskaber samt de lokale svineproduktionskonsulenter blev der udvalgt 13 til 16 besætninger til hvert af forsøgene. Til de udvalgte besætninger blev der stillet flg. krav:

A.	Kun LY/YL søer indgik i forsøget.
B.	Der skulle anvendes minimum 75 pct. KS.
C.	Der måtte kun anvendes KS orne med et indeks på brugstidspunktet på minimum 110. Egne orner skulle minimum have et indeks på 110 på købstidspunktet.
D.	Alle krydsningskombinationer skulle produceres i hver besætning.
E.	Foretag de nødvendige registreringer og mærkninger som var nødvendige af hensyn til forsøget.
F.	I de uger hvor der blev gennemført opskærings- og råvareundersøgelser på slagterierne, måtte der kun leveres en krydsningskombination ad gangen.

For VESTJYSKE Slagterier blev forsøgssvinene slagtet i perioden uge 4 til 20, 1986. For Sundby Wendbo slagterier blev forsøgssvinene slagtet i perioden uge 16 til 32, 1986. For øst Jyske slagterier blev forsøgssvinene slagtet i perioden fra uge 34 til 02, 1986/87. Den samlede forsøgsperiode forløb således sammenlagt over ca. et år. De anvendte krydsningskombinationer samt de vægt- og kødprocentgrupper slagtesvinene blev sorteret i på slagteriet, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Vægt- og kødprocent grupper

Virksomhed

Vestjyske

Sundby W.

øst Jyske

Race

LYY

LYD

LYY

LYD

LYY

LYD

LYH

Vægtgruppe

65,0 - 70,9

71,0 - 76,9

65,0 - 69,9

70,0 - 75,9

64,0 - 68,9

69,0 - 73,9

74,0 - 78,9

Kødprocent

50,0 - 53,9

54,0 - 55,9

56,0 - 58,9

50,0 - 52,9

53,0 - 55,9

56,0 - 58,9

53,0 - 55,9

56,0 - 58,9

Produktionsforhold

Der blev foretaget en registrering af produktionsforholdene i slagtesvinestaldene omfattende staldindretning, fodring og produktionsniveauet i besætningerne. De vigtigste forhold vedr. staldindretningen er vist i tabel 2.

Tabel 2. Indretning af slagtesvinestaldene

VESTJYSKE

Sundby W.

øst Jyske

Antal besætninger

Stalde med spalter, pct.

Mere end 25 g halm/svin dgl., pct.

Gødningssystem - gylle, pct.

Undertrykventilation, pct.

Vådfodring, pct.

Restriktiv fodring, pct.

13

85

0

77

69

69

77

16

53

41

18

47

18

24

15

33

47

60

40

27

47

I det vestjyske område var besætningerne generelt større end i de to øvrige områder. Derfor var vådfodring mere anvendt i de vestjyske besætninger end i de nord- og østjyske besætninger. Endvidere var fodringsstrategien mere restriktivt i de vestjyske besætninger end i Nordjylland hvor 3/4 af besætningerne anvendte ad. lib. fodring. Staldindretningerne dækker et bredt udsnit af de typer der generelt anvendes.

Foderblandingernes sammensætning og næringsstofindhold blev indsamlet og beregnet. Det beregnede indhold af næringsstoffer svarede generelt til normerne. Der er ikke nogen garanti for at det beregnede indhold svarer til det faktiske indhold, da der ikke blev foretaget foderanalyser.

Anvendte orner

Der blev anvendt orner fra KS-stationerne Horsens, Vodskov, Sydvest og Lemvig. En oversigt over antal anvendte orner og deres gennemsnitlige indeks fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Anvendte orner

Ornerace

D

H

Y

VESTJYSKE

Antal orner

Gennemsnitlig indeks

62

120

-

-

68

116

Sundby Wendbo

Antal orner

Gennemsnitlig indeks

51

117

-

-

87

117

øst Jyske

Antal orner

Gennemsnitlig indeks

85

118

21

121

105

119

Der blev anvendt så mange orner som muligt for at få et så repræsentativt udtryk for krydsningskombinationernes produktionsevne som muligt. Der blev kun anvendt 21 Hampshire orner hvoraf de 20 var KS-orner, hvilket var det maksimale antal der kunne leveres sæd fra, på Hattingstationerne Horsens og Vodskov.

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 4 side 5. I forsøget VESTJYSKE Slagterier blev alder ved slagtning ikke direkte registreret, men er indirekte beregnet ud fra den gennemsnitlige alder på de leverede LYD henholdsvis LYY svin.

Tabel 4. Produktionsresultater

Krydsning

LYD

LYH

LYY

VESTJYSKE

Antal kuld

Antal lev. slagtesvin

Slagtevægt, kg

Antal levendefødte

Kødprocent

Alder v. 70 kg slg.vægt, dg. *)

319

1.947

72,5

10,4

55,4

-

-

-

-

-

-

284

1.532

71,7

9,8

56,3

167

Sundby Wenbo

Antal kuld

Antal lev. slagtesvin

Slagtevægt, kg

Antal levendefødte grise

Kødprocent

Alder v. 70 kg slg.vægt, dg.

334

1.911

70,8

10,7

55,1

-

-

-

-

-

-

321

1.733

70,1

10,0

55,8

167

øst Jyske

Antal kuld

Antal lev. slagtesvin

Slagtevægt, kg

Antal levendefødte grise

Kødprocent

Alder v. 70 kg slg.vægt, dg.

362

2.834

72,1

10,5

55,1

159

294

2.194

71,5

10,0

56,0

355

2.580

70,8

10,2

55,4

167

*) Beregnet

Det blev tilstræbt at levere slagtesvinene ved samme gennemsnitlige slagtevægt. Som det fremgår af tabel 4, var LYD fra 0,7 til 1,3 kg tungere ved slagtning end LYY. Denne forskel skyldes sandsynligvis at slagtesvindet har været ca. en pct. mindre hos LYD end LYY. LYD og sandsynligvis også LYH skal ved udvejning til slagteriet veje et kg mindre end LYY, for at få samme slagtevægt.

Kødprocenten var i forsøget VESTJYSKE Slagterier 0,9 procentenhed, i Sundby Wenbo forsøget 0,7 procentenhed og i øst Jyske forsøget 0,3 procentenhed lavere hos LYD end LYY.

I forsøget øst Jyske slagterier var kødprocenten hos LYH 0,9 procentenhed højere end hos LYD og 0,6 procentenhed højere end hos LYY.

Forskellen i kødprocenten mellem LYD og LYY var væsentlig mindre end i de to øvrige forsøg. Forskellen i kødprocenten mellem LYD og LYY var lavere end forventet, og forskellen mellem LYY og LYH større end forventet.

Alder ved slagtning korrigeret til 70 kg slagtevægt har været næsten ens i samtlige tre forsøg. Ligeledes har forskellen mellem LYD og LYY været forholdsvis konstant på omkring syv til otte dage. Forskellen i alder ved slagtning mellem LYD og LYH var kun en dag og derfor ubetydelige. Der blev fundet en forskel på syv dage mellem LYH og LYY. I de tidligere krydsningsforsøg fra 1981 til 1983, var den daglige tilvækst hos LYH og LYY næsten ens. Den daglige tilvækst hos LYD var også i tidligere forsøg højere end hos LYY, men forskellen er nu øget fra ca. 35 g daglig tilvækst til ca. 55 g. Der er således sket en klar forbedring i den daglige tilvækst både for LYD og LYH i forhold til LYY. Forskellen i kødprocenten er ikke ændret væsentligt i løbet af de sidste 4 til 5 år.

I forsøget VESTJYSKE Slagterier blev der fundet en forskel på 0,6 levendefødte grise, i Sundby Wenbo forsøget 0,7 og i øst Jyske forsøget 0,3, til fordel for LYD i forhold til LYY. LYH fik 0,2 levendefødt gris mindre end LYY. De gennemsnitlige produktionsresultater fra de tre forsøg er vist i tabel 5.

Tabel 5. Produktionsresultater (VESTJYSKE, Sundby Wenbo, øst Jyske)

Krydsning

LYD

LYH

LYY

Antal kuld

Antal leverede svin

Slagtevægt, kg

Antal grise pr. kuld

Kødprocent

Alder v. 70 kg slagtevægt, dg.

1.015

6.692

71,7

10,5

55,2

294

2.194

71,5

10,0

56,0

960

5.845

70,9

10,0

55,8

167

De gennemsnitlige resultater giver et godt billede af forskellen i produktionsresultaterne mellem LYD og LYY. Disse resultater skulle således kunne overføres på landsbasis. Resultaterne for LYH's vedkommende er usikre, idet de kun har indgået i et forsøg.

For kødprocenten var der mindre niveauforskelle mellem de tre slagteriselskaber. Forskellen kan dels skyldes årstidsvariationen og dels forskel på de udvalgte besætninger som har indgået i forsøgene.

I tabel 6 er der foretaget en sammenligning af produktionsresultaterne fra effektivitetskontrollen som omfatter et år før forsøget, sammenlignet med de resultater der blev opnået under forsøget. Som det ses af tabel 6 var der en mindre forskel i den gennemsnitlige kødprocent mellem slagteriselskaberne. Forskellen i kødprocenten mellem bedste og dårligste besætning var klart mindre hos de udvalgte besætninger i VESTJYSKE Slagterier end i Sundby Wenbo og øst Jyske slagterier. Specielt for besætningerne i øst Jyske slagterier var der meget stor forskel mellem bedste og dårligste besætning.

Forskellen mellem besætningerne kan delvis forklares ud fra besætningernes størrelse, idet de besætninger der var med i VESTJYSKE Slagterier generelt var større end de besætninger der var med hos de to øvrige slagteriselskaber. Jo større besætningen er jo bedre kontrol er der generelt med foderets indhold af aminosyrer samt kvaliteten af de orner der anvendes i Produktionen.

Tabel 6. Sammenligning af forsøgsresultater med resultater et år før forsøget

Slagteri

VEST J.

Sundby W.

øst J.

Antal besætninger

13

16

15

Resultater fra et år før forsøget

Kødprocent

Bedste besætning

Dårligste besætning

Alder v. 70 kg slagtevægt, dage *)

Bedste besætning *)

Dårligste besætning *)

55,1

56,1

54,1

169

153

179

54,8

56,0

53,4

165

146

188

55,0

57,2

52,3

171

152

192

Resultat fra forsøg (Gns. af LYD og LYY)

Kødprocent

Bedste besætning

Dårligste besætning

Alder v. 70 kg slagtevægt, dage

Bedste besætning

Dårligste besætning

55,9

57,4

54,8

164

-

-

55,5

56,7

54,3

164

151

188

55,3

57,3

53,2

163

147

171

Diff. kødprocent

Diff. alder ved 70 kg

+ 0,8

- 5,0

+ 0,7

- 1,0

+ 0,3

- 8,0

*) Beregnet ud fra alder ved 25 kg + dage i slagtesvinestalden.

Alder ved 70 kg slagtevægt er beregnet ud fra grisenes alder ved overførsel fra sohold til slagtesvineholdet plus antal dage slagtesvinene har gået i slagtesvinestalden. Forskellen mellem bedste og dårligste besætning viser, at der var en mindre forskel mellem besætningerne der indgik i forsøget hos VESTJYSKE Slagterier end hos de to øvrige slagteriselskaber. Hos VESTJYSKE Slagterier var der således en forskel på alder ved slagtning på 26 dage mod 42 dage i Sundby Wenbo og 40 i øst Jyske slagterier. Der blev således fundet en forskel i alder ved slagtning fra fire til seks uger mellem dårligste og bedste besætning.

For at undersøge hvilken indflydelse anvendelsen af KS-orner eventuelt kan have haft på produktionsresultaterne, blev resultaterne fra forsøget sammenlignet med besætningernes resultater fra året inden forsøget.

Hvis der ses bort fra tidsforskellen på ca. 3/4 år mellem resultaterne fra perioden før forsøget med resultaterne der blev opnået under forsøget, blev kødprocenten øget med 0,6 procentenhed. Forøgelsen af kødprocenten var mindre i gennemsnit hos besætningerne i øst Jyske slagterier end hos de to øvrige slagteriselskaber. Dette kan skyldes at kødprocenten hos de besætninger som lå på omkring 57 pct. kød ikke blev øget. Kun hos øst Jyske slagterier var der besætninger med så høj en kødprocent inden forsøgets start. Til gengæld har det generelt været muligt at forøge kødprocenten hos de besætninger der lå under 56,0 pct. kød, med ca. 0,7 procentenhed.

Alder ved slagtning blev reduceret med en til otte dage. Også her blev der konstateret store forskelle mellem slagteriselskaberne. Besætningerne der var med i Sundby Wenbo forsøget havde i forvejen en meget høj tilvækst. Alder ved slagtning blev her kun reduceret med en dag. Til gengæld var der en noget større effekt i besætningerne der var med i VESTJYSKE- og øst Jyske slagterier.

Effekten af at anvende orner med meget høj indeks vil naturligvis afhænge af, hvor gode orner der blev anvendt i forvejen. Hvis kødprocenten ligger på ca. 57 pct. kan der ikke forventes nogen nævneværdig effekt på kødprocenten og hvis alder ved slagtning ved 70 kg ligger på omkring 150 dage kan der heller ikke forventes nogen særlig effekt på den daglige tilvækst. Generelt tyder resultaterne dog på, at anvendelse af KS-orner med et indeks på gns. 118 kan forøge kødprocenten med 0,5 procentenhed og reducere alder ved slagtning med ca. fire dage svarende til en forøgelse af den daglige tilvækst fra 25 kg til slagtning med ca. 30 g. Hertil kommer sandsynligvis en bedre foderudnyttelse på ca. 2 pct. Dækningsbidraget pr. stiplads øges under disse forudsætninger med ca. 40 kr. eller ca. 11 kr. pr. slagtesvin.

I besætninger med lav kødprocent, men tilfredsstillende tilvækst og foderudnyttelse, bør der ved indkøb af orner eller brug af KS ses på ornens kødprocent, samtidig med at indekset bør være så højt som muligt.

Omkostninger pr. kg. svinekød

De gennemsnitlige produktionsresultater er vist i tabel 7. Resultaterne er anvendt til beregning af produktionsomkostningerne pr. kg svinekød samt producentøkonomien.

Tabel 7. Samlede Produktionsresultater

Krydsningskombination

LYD

LYH

LYY

Levendefødte grise

Fravænnede grise (ber.)

Prod. svin pr. årsso/gylt (ber.)

Alder ved 25 kg, dage (ber.)

Alder ved slagtning, dage *)

Kødprocent

10,5

9,2

20,4

72

55,2

10,0

8,8

19,4

72

161

56,0

10,0

8,8

19,4

72

167

55,8

Slagtesvineproduktion (beregnet),Slagtevægt 67 kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Alder ved slagtning, dage

Slagtevægt 72 kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Alder ved slagtning, dage

Slagtevægt 77 kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Alder ved slagtning, dage

2,70

800

155

2,75

815

163

2,80

815

172

2,75

800

156

2,80

805

164

2,85

810

173

2,75

750

162

2,80

755

170

2,85

760

179

*) Alder ved 70 kg

Produktionsomfang

Beregningen af det årlige produktionsomfang er baseret på en besætning på 100 søer inkl. gylte og slagtesvineproduktion. Kg svinekød produceret pr. år er beregnet på basis af det forventede antal leverede svin til slagteriet og de respektive gennemsnitlige slagtevægte. Produktionsomfanget fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Produktionsomfang, 100 søer inkl. gylte

Krydsningskombination

LYY/H

LYD

Antal smågrise á 25 kg

Antal slagtesvin

2.000

1.940

2.093

2.030

Kg kød produceret pr. år

Slagtevægt 67 kg

Slagtevægt 72 kg

Slagtevægt 77 kg

129.980

139.680

149.380

136.010

146.160

156.310

Staldkapacitet

Staldkapaciteten er beregnet ud fra antal fravænnede grise pr. kuld, antal producerede svin pr. årsso samt den daglige tilvækst i relation til krydsningskombination og slagtevægt.

Omkostninger pr. kg svinekød

De variable omkostninger omfatter foder, energi, produktionskontrol, medicin, dyrlæge og arbejde mv. De faste omkostninger omfatter forrentning, afskrivning og vedligehold af produktionsanlægget samt forrentning af den investerede kapital i besætningen.

Tabel 9. Omkostninger, kr pr. kg svinekød

Krydsningskombination

LYD

LY

LYY

Forskel til LYY

LYD

LYH

Variabel omk. inkl. arbejde

Slagtevægt 67 kg

Slagtevægt 72 kg

Slagtevægt 77 kg

8,73

8,70

8,66

8,89

8,86

8,81

8,89

8,86

8,81

- 0,16

- 0,16

- 0,15

0

0

0

Faste omkostninger

Slagtevægt 67 kg

Slagtevægt 72 kg

Slagtevægt 77 kg

3,33

3,25

3,19

3,42

3,34

3,28

3,50

3,41

3,35

- 0,17

- 0,16

- 0,16

- 0,08

- 0,07

- 0,07

Totale omkostninger

Slagtevægt 67 kg

Slagtevægt 72 kg

Slagtevægt 77 kg

12,06

11,95

11,85

12,31

12,20

12,09

12,39

12,27

12,16

- 0,33

- 0,32

- 0,31

- 0,08

- 0,07

- 0,07

Besparelsen i de variable omkostninger pr. kg svinekød ved at producere LYD i forhold til LYY fordeler sig med 16 øre på henholdsvis de variable og de faste omkostninger. Fordelen ved at

producere LY fremfor LYY ligger alene i en større daglig tilvækst og dermed reducerede faste omkostninger i slagtesvineholdet. Besparelsen udgør 7 øre pr. kg svinekød.

Analyse af forskellene

En analyse af forskellen i produktionsomkostningerne mellem LYY og LYD er vist i tabel 10.

Tabel 10. Analyse af forskellene mellem LYY og LYD

Kr./gris

Variable omkostninger

Sofoder, 1,80 kr. pr. FEs

Foderudnyttelse, 25 kg til slagtning, 1,70 kr. pr. FEs

Arbejde, 75 kr. pr. time

I alt

3,5

5,8

2,2

11,5

Faste omkostninger

+ en gris pr. årsso

- 7 dage ved slagtning

Forrentning af besætning

I alt

4,3

5,0

2,2

11,5

Som det ses af tabel 10 spares der 3,50 kr. i sofoder, 5,80 kr. i slagtesvinefoder og 2,20 kr. i mindre arbejde pr. slagtesvin. De faste omkostninger pr. slagtesvin fordeler sig med 4,30 kr. pga. en gris mere pr. årsso, 5 kr. pga. at de er 7 dage yngre ved slagtning og 2,20 kr. pga. en mindre forrentning af besætningen. Produktionsomkostningerne er samlet 23 kr. mindre pr. LYD og 5 kr. mindre pr. LY i sammenligning med LYY.

Produktionsomkostningerne pr. slagtesvin ændres alt andet lige på følgende måde:

± en gris pr. årsso

± en uge ved slagtning

± 0,1 FEs pr. kg tilvækst

= 10,80 kr. pr. slagtesvin

= 5,80 kr. pr. slagtesvin

= 12,20 kr. pr. slagtesvin

Producentøkonomi

Når økonomien alene anskues ud fra producentens situation, har afsætningsværdien af de forskellige krydsningskombinationer ikke umiddelbar nogen indflydelse på producentens valg af krydsningskombination. Det skyldes, at det endnu ikke er muligt fuldt ud at afregne slagtesvin efter deres direkte anvendelsesværdi på slagteriet. I dag hvor kødprocenten er den eneste form for kvalitetsafregning, er det derfor kun denne faktor der indregnes i producentøkonomien.

En beregning af konsekvens for henholdsvis smågrise og slagtesvineproducenten er vist i tabel 11.

Tabel 11. Producentøkonomien, 100 årssøer inkl. slagtesvin i 1000 kr.
Krydsningskombination	LYD	LY	LYY
Salg af smågrise Foderudgift Andre variable udgifter DB fra sohold Diff. til LYY Salg af kød Regulering for kødpct. *) Foderudgift Andre variable udgifter DB for slagtesvin Diff. til LYY DB i alt Faste omkostninger inkl. arbejde Overskud Diff. til LYY	701 366 52 283 21 1.652 26 697 27 253 9 536 475 61 29	670 358 50 262 0 1.578 42 674 26 250 4 512 466 46 14	670 358 50 262 0 1.578 38 674 26 246 0 508 476 32 0
*) Kødprocentbetalingen er indregnet med 15 øre pr. kg pr. procentenhed.

Som det ses af tabel 11 øges dækningsbidraget i soholdet med 21.000 kr årligt pr. 100 årssøer ved at anvende Duroc i stedet for Yorkshire og Hampshire orner. I slagtesvineproduktionen øges dækningsbidraget med 9.000 kr årligt ved at anvende Duroc i stedet for Yorkshire og 4.000 kr ved at anvende Hampshire orner. Ved at skifte fra Yorkshire til Hampshire eller Duroc i et bestående produktionsanlæg øges indtjeningen med 30.000 kr for D-orne og 4.000 kr. for H-orne.

Såfremt produktionsanlægget er dimensioneret til den pågældende krydsningskombination er det endvidere relevant at indregne forskellen i de faste omkostninger som følge af forskellen i behovet for staldpasser. Derved opnås der en indtjening på 29.000 kr årligt ved at anvende Duroc orner og 14.000 kr årligt ved at anvende Hampshire orner i forhold til Yorkshire orner.

Ved at skifte fra Yorkshire til Duroc orner udnyttes staldkapaciteten fuldt ud, idet den øgede produktion på en gris årligt pr. årsso går lige op med den hurtigere omsætningshastighed på grund af en højere tilvækst. Hvis der skiftes fra Yorkshire til Hampshire orner vil staldudnyttelsen i slagtesvinestalden derimod blive forringet såfremt der ikke indkøbes supplerende smågrise.

Producentøkonomien ved produktion af svinekød med LYD, LYH og LYY