Grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) gav tendens til bedre produktionsværdi sammenlignet med grisene, som blev passet som hidtil og fik en vækstfremmer i foderet. Antal diarrébehandlinger og døde grise var ens i de to grupper.

Effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt i en besætning med væsentlige diarréproblemer efter fravænning. Afprøvningen omfattede perioden fra fravænning indtil afgang fra smågrisestalden syv uger senere. Der indgik to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Foder og drift som hidtil efter besætningens almindelige praksis. Eneste ændring var, at foderet blev tilsat vækstfremmeren Avilamycin (40 mg/kg) og at forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Gruppe 2: Optimeret drift. Der blev gennemført mange forbedringstiltag med hensyn til pasning, fodring, fodersammensætning, belægningsgrad, hygiejne mm. på samme tid. Forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Afprøvningen omfattede cirka 2.000 grise pr. gruppe fordelt på 19 gentagelser. Den gennemsnitlige vægt ved fravænning (29 dage) og afgang (74 dage) var henholdsvis 7,0 kg og 19,3 kg.

Analyser af foderet viste i begge grupper afvigelser (energi, aminosyrer, calcium) i forhold til det beregnede indhold af næringsstoffer. De fundne afvigelser kan have forringet resultaterne marginalt i begge grupper.

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) gav tendens til bedre produktionsværdi sammenlignet med grisene, som blev passet som hidtil og fik en vækstfremmer i foderet. Antal diarrébehandlinger og døde grise var ens i de to grupper.

Ved den optimerede drift (gruppe 2) var produktionsværdien forbedret med 4,80 kr./gris. Fortjenesten ved den optimerede drift kunne dog langt fra dække meromkostningerne ved de gennemførte tiltag (33,45 kr./gris).

Virkningen af optimeret drift efter fravænning afprøves i tilsammen otte besætninger - den aktuelle afprøvning var den sidste i rækken. Følgende resultater er opnået hidtil:

Virkning af optimeret drift i seks gennemførte afprøvninger:

Meddelelse nr.	504 (nr.1)	507 (nr.2)*	539 (nr.3)	540 (nr.4)	560 (nr.5)	560 (nr.6)*	571 (nr.7)	572 (nr.8)
Produktionsværdi	Ringere	Ringere	Ringere	Ringere	Bedre	-	Bedre	Bedre
Sundhed (diarré)	Ringere	Ens	Ringere	Bedre	Bedre	Bedre	Bedre	Ens
* Resultatet skal læses med forsigtighed, idet kun få hold indgik i afprøvningen.

De opnåede resultater vil blive afrapporteret i samlet form på et senere tidspunkt.

Baggrund

Den ophørte brug af vækstfremmere til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] og øget forekomst af behandlingskrævende diarré [2]. Således viste opgørelsen af medicinforbruget i år 2000 - for første gang i fem år - en stigning i forbrug af antibiotika til behandling af syge dyr [3]. Stigningen skyldtes med stor sandsynlighed ophør med brug af vækstfremmere til smågrise.

Akutte sygdomsproblemer skal behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk og vedvarende brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer, at grisene får diarré og dels sikrer den højest mulige produktivitet.

Formålet med afprøvningerne var at undersøge om sundhed og produktivitet kunne forbedres via en optimering af driften på flere områder. Effekten måltes primært på daglig tilvækst og foderoptagelse. Sekundært måltes dødelighed og antal diarrébehandlinger.

Materialer og metoder

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel besætning (PRRS positiv) på 650 søer. Fravænningsalderen var på 29 dage. Alt foder blev hjemmeblandet (korn + tilskudsfoder).

Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrisene (Olaquindox) var problemer i form af:

Lavere tilvækst (E-kontrol)
Større dødelighed (E-kontrol)
Tiltagende behov for systematisk medicinering på grund af diarré. Udbrud startede typisk 5-14 dage efter fravænning (ifølge besætningsejeren).

Grupper

Der indgik to grupper i afprøvningen (se tabel 1). Afprøvningen omfattede perioden fra fravænning indtil afgang fra smågrisestalden syv uger senere.

Indsættelse

Fravænningsstaldene (i alt syv) var alle indrettet med etagestier (seks på hver side af inspektionsgangen) med spaltegulv i plast, en krybbe i forværket samt to drikkeventiler på bagvæggen. Ved fravænning blev grisene indsat i kun én fravænningsstald, og en fravænningsstald udgjorde således et hold (gentagelse). Grisene fra de to grupper i farestalden blev samlet på hver sin side af inspektionsgangen og derefter sorteret efter vægt. Der blev indsat cirka 122 grise i siden med kontrolgrise (gruppe 1) og 92 grise i forsøgssiden (gruppe 2). Ved afgang havde grisene i gennemsnit en alder på 74 dage og en vægt på 19,3 kg. Grisene blev ikke mellemvejet i afprøvningsperioden.

Forbedringstiltag

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 2) er sammenfattet i tabel 1. Baggrunden for de enkelte tiltag er uddybet i appendiks 1. Foderets sammensætning samt beskrivelse af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer fremgår af appendiks 2 og 3.

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1 Som hidtil+ vækstfremmer	2 Mange tiltag
Procedurer:	Normal praksis:	Nye tiltag:
a) Foder:	* Hjemmeblandet + Avilamycin (40 mg/kg)	* Hjemmeblandet * Normer for alle livsvigtige aminosyrer overholdt * Ændret råvaresammensætning og brug af diverse tilsætningsstoffer (se Appendiks 1) * A-38 i drikkeskål første 6 dage efter fravænning
b) Foderstrategi:	* Tørfoder, ad libitum	* Tørfoder, tilnærmet ad libitum (ædt op mellem hver udfodring) de første 14 dage * Ad libitum fra dag 15 * 40 pct. mindste grise tildelt startfoder 4 dage ekstra (til dag 18) i forhold til de øvrige grise
c) Vandtildeling:		* Biacton i drikkevand de første 6 dage efter fravænning (via medicinblander) * Novo-gærfløde i drikkevandet i hele perioden * Ekstra vand i drikkeskål første 6 dage efter fravænning
d) Staldforhold:	* Etagestier: -nederste: 14 grise/sti (0,17 kvm/gris) -øverste: 12 grise/sti (0,18 kvm/gris)	* Etagestier: -nederste: 10 grise/sti (0,24 kvm/gris) -øverste: 8 grise/sti (0,26 kvm/gris)
e) Nærmiljø:	-	* Afskærmning mod træk: 1/3 af spaltegulv afdækket med plastplade, som blev fjernet tre uger efter fravænning * Lucernegrønhø på gulvplade én gang dagligt
f) Hygiejne:	-	* Ekstra desinfektion af inventar og stibund efter vask med kalkmælk
g) Generelle forbedringer (begge grupper)	* Nyt ventilationsanlæg og klimastyring (nye indblæsningsenheder, spjæld i udsugningsskorsten, ny styringsenhed mm.) * Tætning af dør (falsk luftindtag)

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor, kobber, zink og for syrebindingskapacitet. I gruppe 1 blev foderet analyseret for indhold af Avilamycin. Som ekstra sikkerhed blev foderet i gruppe 1 tilsat et farvet markørstof (Microgrits), som var synligt i foderet.

I afprøvningsperioden blev der indsendt grise til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige patogene bakterier (E.coli, Salmonella, Brachyspira spp.).

Registreringer

I afprøvningsperioden blev tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Ud fra de foretagne registreringer blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,57 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, +/÷ 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, +/÷ 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistisk analyse

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre ved samme model. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 4.

Analyserne af startfoderet i kontrolgruppen (gruppe 1) viste, at der var 3 FEs mindre end beregnet og indholdet af aminosyrerne lysin og methionin var 10-15 pct. under det beregnede indhold. Afvigelsen i forhold til normen for de nævnte aminosyrer kunne ikke beregnes præcist (lukket tilskudsblanding), men har skønsmæssigt ligget 8-9 pct. under normen i begge tilfælde. I forsøgsgruppen (gruppe 2) var der 3 FEs mere end beregnet, men normen for livsvigtige aminosyrer (pr. FE) var stort set stadig overholdt i alle tilfælde. Ved en fejl blev start- og slutfoderet i forsøgsgruppen ikke screenet for indhold af antibiotika, som oprindeligt planlagt. Analyserne af slutfoderet viste i begge grupper et overindhold af energi (3 FEs) og et underindhold af calcium (15-25 pct.).

De fundne afvigelser har antagelig forringet resultaterne marginalt i begge grupper.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 0,1 pct. af grisene udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen var i gennemsnit 0,3 dage/gris, hvilket er meget lavt i forhold til andre besætninger med lignende sygdomsproblemer. Dødeligheden var på 5,5 pct. i gennemsnit og muligvis en følge af den forholdsvis lave behandlingsfrekvens. Der var ikke forskel mellem grupperne i nogen af de nævnte forhold.

I forsøgsperioden blev der indsendt i alt seks grise til bakteriologisk undersøgelse. Der blev påvist Salmonella Typhimurium DT U288 i fire af de seks undersøgte grise. Der blev ikke undersøgt for forekomst af Lawsonia intracellularis, men ved obduktion af grisene fandtes fortykkelser af slimhinden i tynd- og tyktarm, som var karakteristiske for infektion med Lawsonia-bakterien. De nævnte forhold har antagelig bidraget i væsentlig grad til den høje dødelighed i perioden.

Produktionsresultater

Af tabel 2 fremgår, at grisene i gruppe 2 havde marginalt bedre produktionsresultater. Der var tendens (p=0,08) til bedre daglig tilvækst ved den optimerede drift (gruppe 2). Forskellen i foderoptagelse og foderudnyttelse var ikke statistisk sikker. De målte forskelle gav samlet set en tendens (p=0,08) til bedre produktionsværdi i gruppe 2. Produktionsværdien fremgår af tabel 3. Prisen for de gennemførte forbedringer i forsøgsgruppen (jf. tabel 1) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og værdien af døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen. Produktionsværdien udtrykker således det opnåede produktionsresultat ved samme pris pr. FEs.

Tabel 2.

Produktionsresultater

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag ¹)
Antal hold	19	19
Antal grise indsat	2.318	1.748
Vægt ved fravænning, kg	7,0	7,0
4-11 uger (hele perioden) Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,56 249 2,25	0,58 270 2,17

¹)	Energibidrag fra 10 pct. gærfløde tilsat drikkevandet er indregnet i den daglige foderoptagelse, svarende til 4,5 FEs/hkg foder (Forudsætninger: 17,8 FEs/hkg gærfløde ved 13,9 pct. tørstof, dosering i drikkevand: 10 pct., vandoptag: 2½ liter vand pr. kg tørfoder)

Tabel 3.

Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe

1

Som hidtil + vækstfremmer

2

Mange tiltag

Ved 5-års priser 1):
Kr./gris
Indeks

34,2
100

39,0 *
114

¹):	Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 5,55 kr./gris (=16 indekspoint), for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).
* :	Tendens, p= 0,08.

Omkostninger

Omkostningerne ved de gennemførte forbedringer kan være svære at generalisere og overføre til andre besætninger, herunder omkostninger til forbedret klimastyring og ekstra arbejde. De nævnte typer af udgifter præciseres og kommenteres derfor ikke yderligere. Andre omkostninger er derimod mere konkrete, se tabel 4:

Tabel 4.

Ekstra omkostninger ved tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 2) sammenlignet med kontrol (gruppe 1)

1.	Startfoder: +135 kr./hkg = 4,30 kr./gris (4-6 uger) = Slutfoder: + 55 kr./hkg = 10,40 kr./gris (6-11 uger) =	Kr./gris +14,70*
2.	Gærflødeanlæg: 17.000 kr.	-
3.	Forbrug af gærfløde (skøn, 4-11 uger): **	+ 3,00
4.	Forbrug af lucernegrønhø: **	+ 0,25
5.	Forbrug af A-38 (første 6 dage): **	+ 2,10
6.	Reduceret belægningsgrad (-31 pct.) ved aktuelle priser (juni 2002)	+13,00
7.	Gennemgang af ventilation og klimastyring: 4.500 kr.	-
8.	Biacton i drikkevand de første 6 dage (skøn): **	+ 0,40
9.	Ekstra arbejde, renovering af ventilationsanlæg, ekstra varmekanon mm. er ikke prissat	-
I alt (ekskl. pkt. 2, 7 og 9):		+ 33,45

*:

Bemærk, at i prisberegningen er tørfedtproduktet (Vana Grasa) erstattet med animalsk fedt (væsentlig billigere), fordi forsøgsfoderet alene af praktiske årsager var tilsat tørfedt i stedet for animalsk fedt.
Uden denne korrektion (dvs. med tørfedt) var meromkostningen til foder i forsøgsgruppen følgende:

-Startfoder: +217 kr./hkg = 6,90 kr./gris (4-6 uger)
-Slutfoder: +107 kr./hkg = 20,30 kr./gris (6-11 uger)
27,20 kr. gris

Øvrige beregningsforudsætninger: analyserede FEs, anslået foderoptagelse af startblanding de første 14 dage:
15 pct. af totale FEs (0,58 FE/dag * 45 foderdage * 15 pct. : 1,23 FEs/kg foder = 3,18 kg startfoder). Øvrige mængde
(85 pct. af totale FEs) som slutfoder: (0,58 FE/dag * 45 foderdage * 85 pct. : 1,17 FEs/kg foder = 18,96 kg slutfoder)

**)

Se beregning i appendiks 3.

Det fremgår af tabel 4, at omkostningen ved at reducere belægningsgraden (0,3 kvm/gris i hele perioden) i forsøgsgruppen beløb sig til 13,00 kr./gris. Dette tiltag blev gennemført dels for at opnå en produktivitetsforbedring og dels for at overholde gældende arealkrav sidst i perioden. Det kan med rimelighed antages, at en del af denne omkostning var blevet påført besætningen under alle omstændigheder. Hvorvidt omkostningen skal medregnes som en ekstraomkostning i forsøgsgruppen eller ej kan derfor diskuteres. Hvis ikke var ekstraomkostningen i forsøgsgruppen tilsvarende mindre.

En billigere løsning til at imødekomme de gældende arealkrav kunne være at sælge de største grise i hver sti en uge før de øvrige. En eventuel produktivitetsforbedring som følge af mere plads i hele perioden vil dog gå tabt ved brug af denne model.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) gav tendens til bedre produktionsværdi sammenlignet med grisene som blev passet som hidtil og fik en vækstfremmer i foderet. Antal diarrébehandlinger og døde grise var ens i de to grupper.

Ved den optimerede drift (gruppe 2) var produktionsværdien forbedret med 4,80 kr./gris (jf. tabel 5). Fortjenesten ved den optimerede drift kunne dog langt fra dække meromkostningerne ved de gennemførte tiltag (33,45 kr./gris).

I praksis skal alle tiltag ikke nødvendigvis gennemføres på en gang som i den aktuelle afprøvning. Det må antages, at ikke alle tiltag har haft lige stor betydning for den opnåede forbedring i gruppe 2. I praksis ses ofte, at tiltag som virker godt i en besætning, ikke har nogen effekt i en anden besætning med tilsvarende problemer. Den aktuelle afprøvning skal derfor bruges som inspiration, og det anbefales at eksperimentere i hver enkelt besætning og finde frem til netop de tiltag, som har størst effekt, for derved at holde omkostningerne nede. De indsamlede erfaringer er vigtige at have, den dag det eksisterende system skal renoveres.

Den aktuelle afprøvning er den sidste i rækken af i alt otte, hvor effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt. De syv foregående er tidligere afrapporteret [10,11,12,13,14,15].

Referencer

1.	Virkning af stop for brug af vækstfremmere til smågrise (2000). Notat 0023. Landsudvalget for Svin.
2.	Larsen,P.B & M.Andreasen, 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug i relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6.
3.	DANMAP 2000. Statens Veterinære Serumlaboratorium.
4.	Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise. (1999). Meddelelse nr. 445. Landsudvalget for Svin
5.	Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, Calciumformiat og Bolifor FA2000 (1998). Meddelelse nr. 396. Landsudvalget for Svin.
6.	Firmaprodukter til smågrise - HP 300 og HP 730 som alternativ til sojaskrå til smågrise (2001). Meddelelse nr. 520. Landsudvalget for Svin.
7.	Firmaprodukter til smågrise - mælkesyre, Lafeed 80 (1999). Meddelelse nr. 428. Landsudvalget for Svin.
8.	Novo Nordisk-gærfløde i drikkevand til smågrise (2001). Meddelelse nr. 523. Landsudvalget for Svin.
9.	Flokstørrelse i smågrisestalde (1992). Meddelelse nr. 232. Landsudvalget for Svin.
10.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (1) – formi LHS som erstatning for Avilamycin (2001). Meddelelse nr. 504. Landsudvalget for Svin.
11.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2001). Meddelelse nr. 507. Landsudvalget for Svin.
12.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (3) - optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2001). Meddelelse nr. 539. Landsudvalget for Svin.
13	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (4) - optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2001). Meddelelse nr. 540. Landsudvalget for Svin.
14.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (5+6) - optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2002). Meddelelse nr. 560. Landsudvalget for Svin.
15.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (7) optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2002). Meddelelse nr. 571. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning, 2002.

Deltagere: Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin.
Afprøvning nr.: 631

Appendiks 1

Baggrund for forbedringstiltag (i tabel 1) gennemført i gruppe 2 (optimeret drift):

a) Foder

Alt foder var hjemmeblandet. Det ene af to tilskudsfoderblandinger i gruppe 1 var pelleteret og produceret hos DLG (Starline 40), og det andet var et energi og proteinrigt suppleringsfoder til smågrise, som leveret af Trouw Nutrition. Tilskudsfoderet i gruppe 2 var i melform og produceret hos Vitfoss. I begge grupper blev der tildelt en start- og en slutblanding i smågriseperioden. I gruppe 1 var foderet tilsat en antibiotisk vækstfremmer (40 mg/kg Avilamycin). Se alle foderblandinger i appendiks 2.

Startfoderet i gruppe 2blev optimeret med følgende krav: moderat proteinindhold (identisk med gruppe 1) og 140 g ford. råprotein/FEs (samme niveau i gruppe 1). Endvidere blev blandingen optimeret, så normen for alle livsvigtige aminosyrer var opfyldt. For at sikre dette blev der blandt andet tilsat histidin i fri form. Indholdet af øvrige næringsstoffer blev ligeledes optimeret i henhold til gældende normer (2000). Foderet indeholdt ikke sojaskrå, men der indgik i stedet solaninfrit kartoffelproteinkoncentrat og skummetmælkspulver, som proteinkilder. Startblandingen i gruppe 2 blev desuden tilsat calciumformiat (som erstatning for foderkridt), 2 pct. sorbinsyre og 0,4 pct. Biacton. Endvidere blev elektrolytbalancen i slutfoderet justeret (med Na-bicarbonat) efter chloridindholdet i den gærfløde som blev tilsat drikkevandet (jf. punkt d nedenfor).

Calciumformiat og sorbinsyre har i tidligere afprøvninger vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [4,5]. Biacton blev medtaget som et ”staldtips” på baggrund af positive tilbagemeldinger fra praksis. To særskilte afprøvninger af Biacton til smågrise er efterfølgende igangsat – i den ene undersøges effekten af produktet på forekomsten af diarré og i den anden effekten på grisenes produktionsresultater.

Slutfoderet i gruppe 2 blev optimeret med følgende krav: moderat proteinindhold og 140 g ford. råprotein/FEs (126 g ford. råprotein/FEs i gruppe 1). Normkravene til alle livsvigtige aminosyrer og øvrige næringsstoffer blev opfyldt. Foderet indeholdt ikke sojaskrå, men der indgik i stedet fiskemel, antigenfrit sojaprotein og solaninfrit kartoffelproteinkoncentrat, som proteinkilder. Calciumformiat, 1 pct. mælkesyre og 0,2 pct. Biacton indgik også i slutblandingen. Elektrolytbalancen i slutfoderet blev justeret med Na-bicarbonat (jf. startblandingen).

Antigenfrit sojaprotein (HP-730) er i mellemtiden afprøvet til smågrise i et særskilt forsøg, hvor produktet var uden målbar effekt på produktionsværdien eller forekomsten af diarré [6]. Det skal dog bemærkes, at diarréforekomsten i den pågældende afprøvning kun blev registreret som en sekundær måleparameter (tilvækst og foderoptagelse var primære måleparametre). Det betyder, at der skulle være stor forskel mellem grupperne, for at den kunne betegnes som værende statistisk sikker.

Mælkesyre (Lafeed 80) har i en tidligere afprøvning vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [7].

I gruppe 2 fik grisene desuden tildelt A-38 (mælkeprodukt) de første seks dage efter fravænning. A-38 er medtaget som et "staldtips" på baggrund af positive tilbagemeldinger fra praksis ved brug af produktet. Der blev tildelt cirka 43 ml/gris dagligt.

b) Foderstrategi

I gruppe 1blev grisene fodret efter ædelyst i hele perioden. I gruppe 2 blev grisene fodret efter tilnærmet ædelyst de første 14 dage, hvor der blev ædt op mellem hver udfodring (to gange dagligt). Fra dag 15 blev der fodret efter ædelyst. I gruppe 2 fik de 40 pct. mindste grise tildelt startblandingen i fire ekstra dage, for at øge tilvæksten hos denne gruppe.

I begge grupper blev startfoder tildelt de første 14 dage og slutfoder i den resterende periode. I gruppe 2 fik de mindste grise (øverste etagestier) tildelt startfoder i fire dage ekstra.

c) Vandtildeling

I gruppe 2 fik grisene tildelt ekstra Biacton (via medicinblander) den første uge efter fravænning.

Ligeledes fik grisene i gruppe 2 tilsat op til 10 pct. gærfløde i drikkevandet igennem hele afprøvningsperioden. Dette tiltag blev medtaget som et ”staldtips” på baggrund af erfaringer fra andre besætninger, hvor det tilsyneladende har haft en diarréhæmmende virkning. Tilsætning af 10 pct. gærfløde til drikkevandet er i mellemtiden blevet undersøgt i en særskilt afprøvning, hvor der ikke fandtes nogen effekt på hverken sundhed (sekundær måleparameter) eller produktionsværdi hos smågrise [8]. Ved sekundære måleparametre skal de målte forskelle være meget store, for at udslaget kan betegnes som statistisk sikkert.

Gærfløden blev opbevaret i en tank med konstant omrøring for at sikre, at der ikke skete bundfældning. Fra tanken blev der ligeledes udtaget gærfløde til brug i andre staldafsnit i besætningen (vådfoder til slagtesvin). Doseringen af Novo-gærfløde i vandet skete via et elektronisk udstyr leveret fra Hyo Nord. Der var igennem hele afprøvningsperioden vedvarende tekniske problemer med det leverede doseringsudstyr samt vandmålerne på de enkelte stalde. Det kan derfor ikke med sikkerhed angives, i hvilken dosering gærfløden blev tilsat drikkevandet, eller hvad totalforbruget af gærfløde har været. Det anslåede forbrug af gærfløde samt omkostningsberegningen baserer således på skøn ud fra erfaringer fra tidligere afprøvninger [8,14,15].

Grisene i gruppe 2 fik desuden tildelt ekstra vand (tilsat gærfløde) i en drikkeskål de første seks dage efter fravænning, som et supplement til den normale vandforsyning.

d) Staldforhold

I gruppe 2 blev belægningsgraden reduceret fra cirka 0,18 kvm/gris til cirka 0,25 kvm/gris ved at indsætte færre grise i de samme stier. Arealkravet til grise under 20 kg er på 0,20 kvm/gris. Baggrunden for at give grisene mere plads er en tidligere afprøvning, som viste stigende foderoptagelse og tilvækst ved faldende flokstørrelser i smågriseholdet [9].

e) Nærmiljø

I gruppe 2 blev 1/3 af stiarealet afdækket med en plastplade, om afskærmning mod træk i grisenes leje. Pladen blev fjernet tre uger efter fravænning.

Grisene i gruppe 2 fik tildelt lucernegrønhø (et par håndfulde) én gang dagligt på gulvpladen de første tre uger. Lucernegrønhø blev medtaget i afprøvningen som ”staldtips”, fordi produktet har været anvendt i en række besætninger - efter sigende med en diarréhæmmende effekt.

f) Hygiejne

Stierne i gruppe 2 blev desinficeret yderligere med kalkmælk efter den normale rengøring. Kalkmælken blev sprøjtet på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand.

g) Generelle forbedringer

Klimateknikerens gennemgang af anlægget afslørede en mangelfuld funktion af ventilationsanlægget og klimastyringen. Der var især problemer med træk i grisenes opholdszone, kulde og fugt. Det eksisterende anlæg blev renoveret, hvilket blandt andet omfattede nye indblæsningsenheder, spjæld udsugningsskorstenen, ny styringsenhed, tætning af døre mm.

Appendiks 2

Sammensætning af startblanding (4-6 uger)

Gruppe 1
Som hidtil + vækstfremmer

Gruppe 2
Mange tiltag

    42,0% Hvede
      8,0% Vårbyg
    10,0% Baby Supplé
    40,0% Starline 40 Mix
100,00%

30,0% Hvede
31,7% Vårbyg
7,3% Fiskemel, askefattig
31,0% Tilskudsblanding
100,0%

Indhold af Baby Supplé:

Animalsk fedt,
vallepulver, kartoffelproteinkoncentrat,
sojaproteinkoncentrat, vegetabilsk fedt,
monocalciumfosfat, forblanding, aminosyrer

Indhold af Starline 40 Mix:
40,69% Byg
19,00% Fiskemel
13,80% Sojaskrå, afskallet, toasted
9,00% Animalsk fedtstof
7,00% Sojaskrå, toasted
2,84% Calciumcarbonat (kridt)
1,90% L-Lysin, HCl, 60%
1,75% Smags- og aromastoffer *)
1,54% Monocalciumfosfat
1,00% Grise-Vit 190 **)

Indhold af tilskudsblandingen:

27,55% Vana Grasa 80D144 (tørfedt)
25,80% Denat. Skummetmælkspulver 1A BB

19,35% Kartoffelprotein konc., Protastar
6,45% Sorbinsyre
6,45% Dextrose
4,04% Ca-formiat
2,42% Monocalciumfosfat
2,37% Babymajs, formalet
1,51% Vitamix
1,30% Natriumbicarbonat
1,29% Biacton
0,94% Lysin,HCl
0,24% L-Tryptofan
0,20% DL-Methionin
0,09% Histidin

*)	Naturlige smags- og aromastoffer opblandet i E562. Produktet er patentanmeldt.
**)	Grise-Vit 190 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox, samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Sammensætning af slutblanding (6-11 uger)

Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 2 Mange tiltag
50% Hvede 10% Vårbyg 40% Starline 40 Mix 100%	58,0% Hvede 15,0% Vårbyg 6,0% Fiskemel, askefattig 21,0% Tilskudsblanding 100,0%
Indhold af Starline 40 Mix: 40,69% Byg 19,00% Fiskemel 13,80% Sojaskrå, afskallet, toasted 9,00% Animalsk fedtstof 7,00% Sojaskrå, toasted 2,84% Calciumcarbonat (kridt) 1,90% L-Lysin, HCl, 60% 1,75% Smags- og aromastoffer ) 1,54% Monocalciumfosfat 1,00% Grise-Vit 190 *)	Indhold af tilskudsblandingen: 25,65% Vana Grasa 80D144 (tørfedt) 23,80% Kartoffelprotein konc., Protastar 21,90% Sojaprotein, HP-730 8,10% Mælkesyre (Lafeed-80) 60%, Siliciumoxid 40% 7,29% Ca-formiat 4,75% Monocalciumfosfat 2,40% Natriumbicarbonat 2,12% Vitamix 1,49% Lysin,HCl 1,12% Babymajs, formalet 0,95% Biacton 0,28% L-Tryptofan 0,15% DL-Methionin

*)	Naturlige smags- og aromastoffer opblandet i E562. Produktet er patentanmeldt.
**)	Grise-Vit 190 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox, samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Appendiks 3

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandørerne:

Gruppe 1

Produktnavn:	Maxus G
Leverandør:	Elanco Animal Health A/S Nybrovej 110 2800 Lyngby Tlf.: 4526 6060 / Fax: 4526 6061
Indhold:	Avilamycin
Pris:	11,00 kr./hkg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmerafgift på 5 kr./hkg foder)

Gruppe 2

Produktnavn:	A-38 (eller A-max)
Leverandør:	Hatting KS Oensvej 48, Hatting 8700 Horsens Tlf.: 7626 5500 / Fax: 7626 5510
Indhold:	A-MAX er et mælkeprodukt (A-38) syrnet med mælkesyre og acidophilus-kultur.
Pris:	7-9 kr./liter (afhængig af kvantum). Svarende til en omkostning på: 4 liter/dag * 6 dage : 92 grise * 8 kr./liter (produktpris) = 2,1 kr./gris (43 ml/gris/dag)

Produktnavn:	Gærfløde
Leverandør:	NLM Combineering Rundforbivej 293 2850 Nærum Tlf.: 4580 4034 / Fax: 4580 6485
Indhold:	Gærfløde fra Novo Nordisk i Kalundborg. Tørstofindhold: cirka 15 pct..
Pris:	1 kr./kg tørstof plus transport (=150 kr./ton af produktet ved 15 pct. tørstof). Forbruget af gærfløde i afprøvningsperioden er anslået til en omkostning på ca. 3 kr./gris (inkl. vandspild, ekskl. transportomkostninger) baseret på tidligere afprøvninger. Ved leverance under 30 km fra Novo Nordisks fabrik i Kalundborg er der ikke pålagt transportomkostninger. På den øvrige del af Sjælland er omkostningen 10 kr. pr. ton og ved leverance på Fyn og i Jylland tillægges prisen 20 kr. pr. ton.

Produktnavn:	Sorbinsyre
Leverandør:	Brenntag Nordic Smedeland 20 B 2600 Glostrup Tlf.: 4329 2888 / Fax: 4343 3355
Indhold:	Hvidt pulver indeholdende sorbinsyre (2,4-hexadiensyre).
Pris:	40 kr./kg. Svarende til 80 kr./hkg ved en dosering på 2,0 pct. i startblandingen.

Produktnavn:	Lafeed 80 (mælkesyre)
Leverandør:	Brenntag Nordic Smedeland 20 B 2600 Glostrup Tlf.: 4329 2888 / Fax: 4343 3355
Indhold:	Lafeed 80 er en 80 pct. mælkesyre (CH3CHOHCOOH). Produktet er flydende med en densitet på 1,20-1,30g/ml. Indholdet af mælkesyre på den naturlige (L+) form er minimum 95 pct. pKa værdien for mælkesyre er 3,86.
Pris:	11 kr./kg. Svarende til 11 kr./hkg ved en dosering på 1,0 pct.

Produktnavn:	Biacton
Leverandør:	Chemvet A/S A.C. Villumsvej 6 8600 Silkeborgvej Tlf.: 8681 7522 / Fax: 8681 7524
Indhold:	EU-godkendt probiotisk tilsætningsstof. Produktet indeholder frysetørrede mælkesyrebakterier, som beskyttes af en speciel indkapsling, og derved sikrer holdbarheden i foderet. De anvendte mælkesyrebakterier (Lactobacillus farciminis) er isoleret fra svin. Biacton angives at være varmestabilt indtil 95 grader celsius (i 2 minutter)
Pris:	Biacton til foder: 90 kr./kg produkt. Svarende til 36,0 kr./hkg ved en dosering på 0,4 pct. Biacton til drikkevand: 135 kr./100g. Dosering: 1g/10 liter vand. I afprøvningen tildeltes Biacton via medicinblander de første 6 dage efter fravænning, svarende til en omkostning på: 0,15 FEs/dag : 1,23 FEs/kg foder * 6 dage * 4 liter vand/kg foder (heraf anslået 1½ liter vandspild) * 1g/10 liter vand (dosering) * 1,35 kr./g (produktpris) = 0,40 kr./gris

Produktnavn:	Calcium Formiat
Leverandør:	Degussa Norden AB Kusthamnsgatan 1 Box 50559 202 15 Malmø, Sverige Tlf: +46 40 28 82 80 / Fax: +46 40 18 72 55
Indhold:	En krystallisk forbindelse med neutralt pH (7,3-7,5), der indeholder 70 pct. myresyresalt (formiat) og 30,5 pct. calcium.
Pris:	5 kr. pr. kg af produktet svarende til 6 kr./hkg foder ved en dosering på 1,20 pct.

Produktnavn:	Lucernegrønhø
Leverandør:	Ki-Sam (oplyser nærmeste forhandler) Axeltorv 3, 1. sal 9 København V Tlf.: 3339 4214 / Fax: 3339 4155
Indhold:	Kunsttørret lucerne. Varen høstes og kunsttørres på tromletørreri. Herefter køles varen ned og presses i baller uden formaling. Snitlængden er 4-6 cm.
Pris:	Afhængig af kvantum. Fx 1,50 kr./kg (ekskl. fragt) ved 1 bigballe (350-400 kg). Svarende til cirka 0,25 kr./gris ved den anvendte dosering på cirka 0,08 kg/dag/10 grise i tre uger.

Produktnavn:	Protastar
Leverandør:	Ringsted & Semler A/S Farum Gydevej 65 3520 Farum Tlf.: 4499 2533 / Fax: 4499 2534
Indhold:	Kartoffelprotein-koncentrat uden indhold af det produktionshæmmende stof solanin.
Pris:	Cirka 7,00 kr./kg. Svarende til en pris på ca. 42 kr./hkg ved den anvendte dosering på 6 pct. i startblandingen, samt en pris på ca. 35 kr./hkg ved den anvendte dosering på 5 pct. i slutblandingen.

Produktnavn:	HP-730
Leverandør:	Hamlet Protein P.O. Box 130 Saturnvej 51 8700 Horsens Tlf.: 7563 1020 / Fax: 7563 1025
Indhold:	Antigenfrit sojaprotein, hvor de skadelige stoffer (antigener) er fjernet ved hjælp af en bioteknologisk proces, og der indgår specialbehandlet pektin.
Pris:	Produktet er under udvikling og derfor ikke kommercielt tilgængeligt p.t. Prisen på det i afprøvningen anvendte produkt var cirka 7 kr./kg. Svarende til ca. 32 kr./hkg ved den anvendte dosering på 4,6 pct. i slutblandingen.

Appendiks 4

Startblanding (4-6 uger), indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer		Gruppe 2 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Analyseret	Ber.	Analyseret
FEs pr. 100 kg ²)	122	119	120	123
Råprotein, pct. ²)	18,9	18,5	19,0	19,8
Råfedt, pct. ²)	10,0	8,4	9,3	9,0
Lysin, g/kg	14,5	12,5	14,1	14,4
Methionin, g/kg	4,6	4,1	4,8	4,9
Methionin+cystin, g/kg	7,7	7,0	7,7	7,9
Treonin, g/kg	-	7,0	8,4	8,3
Tryptofan, g/kg	-	2,3	2,9	3,3
Isoleucin, g/kg	-	7,3	8,6	9,1
Leucin, g/kg	-	12,4	15,3	15,8
Valin, g/kg	-	8,0	10,6	10,6
Fenylalanin, g/kg	-	7,9	9,2	9,6
Tyrosin, g/kg	-	5,4	7,4	7,3
Histidin, g/kg	-	4,0	4,7	5,1
Calcium, g/kg	9,8	7,9	9,2	9,9
Total-fosfor, g/kg	6,5	6,1	6,3	6,8
Zink, g/kg	245	229	230	234
Kobber, mg/kg	196	183	169	184
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe ¹)	-	51	-	-
Screening for antibiotika (gruppe ²)	-	-	Neg.	Ikke analyseret
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg foder tørstof	-	619	-	594

Slutblanding (6-11 uger), indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer		Gruppe 2 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Analyseret	Ber.	Analyseret
FEs pr. 100 kg ²)	113	116	114	117
Råprotein, pct. ²)	17,6	18,3	18,3	19,5
Råfedt, pct. ²)	6,3	6,1	6,9	6,5
Lysin, g/kg	12,5	12,3	12,6	12,6
Methionin, g/kg	4,0	4,0	3,9	4,1
Methionin+cystin, g/kg	6,9	7,0	7,0	7,3
Treonin, g/kg	-	6,8	7,4	7,5
Tryptofan, g/kg	-	2,2	2,7	3,0
Isoleucin, g/kg	-	6,9	8,0	8,2
Leucin, g/kg	-	12,3	14,0	14,2
Valin, g/kg	-	8,0	9,6	9,4
Fenylalanin, g/kg	-	7,8	8,8	9,2
Tyrosin, g/kg	-	5,2	6,8	6,3
Histidin, g/kg	-	4,3	4,3	4,6
Calcium, g/kg	8,3	7,1	9,1	6,8
Total-fosfor, g/kg	5,8	5,6	6,3	6,5
Zink, g/kg	200	208	219	212
Kobber, mg/kg	165	157		172
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe ¹)	40	40	-	-
Screening for antibiotika (gruppe ²)	-	-	Neg.	Ikke analyseret
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg foder tørstof	-	601	-	601

¹): Alle resultater er angivet på basis af tre analyser, hvis ikke andet er oplyst.
²): Gennemsnit af henholdsvis ni analyser.

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (8) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)