Grisene i gruppen med den optimerede drift (gruppe 3) havde statistisk sikkert færre diarrébehandlinger og en bedre produktionsværdi end grisene, som blev passet efter besætningens normale praksis henholdsvis med og uden en vækstfremmer i foderet.

Effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt i en besætning med væsentlige diarréproblemer efter fravænning. Afprøvningen omfattede perioden én uge før fravænning indtil afgang fra smågrisestalden syv uger senere. Der indgik tre grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Foder og drift som hidtil efter besætningens almindelige praksis. Eneste ændring var, at forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt.

Gruppe 2: Som gruppe 1, og foderet blev tilsat en antibiotisk vækstfremmer (Avilamycin) i hele smågriseperioden.

Gruppe 3: Optimeret drift. Der blev gennemført mange forbedringstiltag med hensyn til pasning, fodring, fodersammensætning, belægningsgrad, hygiejne mm. på samme tid. Forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Afprøvningen omfattede cirka 760 grise pr. gruppe fordelt på cirka 23 gentagelser. Den gennemsnitlige vægt ved fravænning (28 dage) og afgang (76 dage) var henholdsvis 6,5 kg og 20,3 kg.

Analyserne af startfoderet viste et markant underindhold af nogle essentielle aminosyrer i forhold til normen. Afvigelserne var på samme niveau i alle grupper, og har antagelig forringet produktionsresultaterne. Analyser af slutfoderet viste i alle grupper god overensstemmelse med det beregnede indhold.

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 3) havde statistisk sikkert færre diarrébehandlinger og en bedre produktionsværdi end grisene, som blev passet efter besætningens normale praksis henholdsvis med og uden en vækstfremmer i foderet. Den samlede fortjeneste ved den optimerede drift (cirka 21,70 kr./gris) kunne langt fra dække meromkostningerne ved de gennemførte tiltag (32,60 kr./gris).

Periodiske sygdomsudbrud, med høj dødelighed til følge var med stor sandsynlighed forårsaget af bakterien Lawsonia intracellularis. Der døde tilsyneladende færre grise i gruppe 3 end i gruppe 1 og 2 - forskellen var dog ikke statistisk sikker. I den aktuelle besætning var der således i perioder behov for strategisk flokmedicinering for at undgå en uacceptabel høj dødelighed.

Virkningen af optimeret drift efter fravænning afprøves i tilsammen otte besætninger – den aktuelle afprøvning er nummer syv i rækken. Følgende resultater er opnået hidtil:

Virkning af optimeret drift i syv gennemførte afprøvninger:

Meddelelse nr.	504 (nr.1)	507 (nr.2)*	539 (nr.3)	540 (nr.4)	560 (nr.5)	560 (nr.6)*	Xxx (nr.7)
Produktionsværdi	Ringere	Ringere	Ringere	Ringere	Bedre	-	Bedre
Sundhed (diarré)	Ringere	Ens	Ringere	Bedre	Bedre	Bedre	Bedre
*: Resultatet skal læses med forsigtighed, idet kun få hold indgik i afprøvningen.

Når alle afprøvninger er gennemført, vil de opnåede resultater blive afrapporteret i samlet form.

Baggrund

Den ophørte brug af vækstfremmere til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] og øget forekomst af behandlingskrævende diarré [2]. Således viste opgørelsen af medicinforbruget i år 2000 - for første gang i fem år - en stigning i forbrug af antibiotika til behandling af syge dyr [3]. Stigningen skyldtes med stor sandsynlighed ophør med brug af vækstfremmere til smågrise.

Akutte sygdomsproblemer skal behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk og vedvarende brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer, at grisene får diarré og dels sikrer den højest mulige produktivitet.

Formålet med afprøvningerne var at undersøge om sundhed og produktivitet kunne forbedres via en optimering af driften på flere områder. Effekten måltes primært på daglig tilvækst og foderoptagelse. Sekundært måltes dødelighed og antal diarrébehandlinger.

Materialer og metoder

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel PRRS-fri besætning på 700 søer med multi-site produktion. Ved fravænning blev smågrisene flyttet til en anden lokalitet, og igen ved afgang fra smågrisestalden efter 8-9 uger. Grisene blev fravænnet ved gennemsnitligt 28 dage (6,5 kg). Alt foder, undtagen startblandingen til smågrise, blev hjemmeblandet.

Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrisene (tylosin) var problemer i form af:

Lavere tilvækst (E-kontrol)
Flere efternølere (ifølge besætningsejeren)
Større dødelighed (E-kontrol)
Øget medicinforbrug. Primært injektionsbehandlinger til efternølere (ifølge besætningsejeren).

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1). Afprøvningen omfattede perioden én uge før fravænning (farestald) indtil afgang fra smågrisestalden syv uger senere.

Indsættelse

- i farestalden (10 dage før fravænning):
Søer og tilhørende kuld blev fordelt på henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen 10 dage før fravænning. Efter opdelingen var det kun tilladt at flytte grise mellem søer indenfor samme gruppe. Ammesøer med grise fra forskellige grupper, som blev lavet i forbindelse med fravænning, blev ikke taget med i afprøvningen.

- i fravænningsstalden (4-11 ugers alder):
Fravænningsstaldene (i alt ni) var alle indrettet med to-klimastier, der var ligelig fordelt på hver side af inspektionsgangen. Alle stier havde en tørfoderautomat samt to drikkeventiler på bagvæggen. Staldene var indbyrdes forskellige med hensyn til stistørrelser (26-40 grise/sti) og spaltegulvstype (plast eller beton). Ved hver fravænning blev der indsat 4-5 hold (=gentagelser) fordelt på to fravænningsstalde. Grisene fra de tre grupper i farestalden blev sorteret efter størrelse, således at de største fra hver gruppe blev indsat i hold 1, de næststørste i hold 2 og så fremdeles. I gruppe 1 og 2 blev der indsat samme antal grise som normalt og belægningsgraden varierede fra 0,22-0,24 kvm/gris. I gruppe 3 blev der ikke indsat flere grise, end at belægningsgraden maksimalt var 0,30 kvm/gris. Arealkravet til grise mellem 20-30 kg er 0,30 kvm/gris. Ved afgang havde grisene en alder på gennemsnitligt 76 dage og en vægt på 20,3 kg. Grisene blev mellemvejet to uger efter fravænning.

Forbedringstiltag

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 3) er sammenfattet i tabel 1. Baggrunden for de enkelte tiltag er uddybet i appendiks 1. Foderets sammensætning samt beskrivelse af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer fremgår af appendiks 2 og 3.

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1 Som hidtil	2 Som hidtil + vækstfremmer	3 Mange tiltag
Procedurer:	Normal praksis:	Normal praksis:	Nye tiltag:
Før fravænning:
a) Foder og drikkevand:	Samme startblanding som ved fravænning (tørfoder)	Som gruppe 1 +40 mg/kg Avilamycin	Samme startblanding som ved fravænning (tørfoder). Pattegrise: Biactonopløsning i drikkeskål 10 dage før fravænning Søer: Biacton i foderet 10 dage før fravænning
Efter fravænning:
b) Foder: - Startblanding: (4-6 uger)	Indkøbt færdigfoder, piller	Som gruppe 1 + 40 mg/kg Avilamycin	Indkøbt færdigfoder, mel. Indhold af alle livsvigtige aminosyrer optimeret 5% under norm Ændret varesammensætning og brug af diverse tilsætningsstoffer (se Appendiks 1)
- Slutblanding: (6-11 uger)	Hjemmeblandet, mel (Korn + tilskudsfoder)	Som gruppe 1 + 40 mg/kg Avilamycin	Hjemmeblandet, mel (Korn + Tilskudsfoder). Normen for alle livsvigtige aminosyrer overholdt. Ændret råvaresammensætning og brug af diverse tilsætningsstoffer (se Appendiks 1)

Fortsættes

c) Foderstrategi:	Tilnærmet ad libitum første 13 dage. Ad libitum fra dag 14	Som gruppe 1	Opblødt fodring de første 7 dage i langtrug (ædeplads til alle grise). Restriktiv fodring de første 7 dage i Langtrug (ædeplads til alle grise). Gradvist skift over syv dage til: ad libitum og tørfoder (dag 8-14). Ad libitum fra dag 15.
d) Vandtildeling:	-	-	Ekstra vand (tilsat gærfløde) mellem alle udfodringer, i lang trug de første 14 dage. Novo-gærfløde i drikkevandet.
e) Staldforhold:	Belægningsgrader: Sti-type 1: 40 grise: 0,24 m²/gris Sti-type 2: 36 grise: 0,22 m²/gris Sti-type 3: 26 grise: 0,24 m²/gris	Som gruppe 1	Belægningsgrader: Sti-type 1: 32 grise: 0,30 m²/gris Sti-type 2: 29 grise: 0,30 m²/gris Sti-type 3: 19 grise: 0,30 m²/gris
f) Nærmiljø:	-	-	Kartoffelmel & Lucernegrønhø i leje én gang dagligt.
g) Hygiejne:	-	-	Ekstra desinfektion af stier efter vask med kalkmælk. Minimeret kontaktsmitte: - mindst mulig trafik ind/ud af stier.
h) Generelle forbedringer (alle grupper)	Eftersyn af ventilationsanlæg (ingen ændringer foretaget)

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor, kobber, zink og for syrebindingskapacitet. I gruppe 2 blev foderet analyseret for indhold af Avilamycin. I gruppe 1 og 3 blev foderet screenet for indhold af antibiotika. Som ekstra sikkerhed blev foderet i gruppe 2 tilsat et farvet markørstof (Microgrits), som var synligt i foderet.

I afprøvningsperioden blev der indsendt i alt otte grise til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogene bakterier (E.coli, Lawsonia, Salmonella, Brachyspira spp.).

Registreringer

I afprøvningsperioden blev tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Ud fra de foretagne registreringer blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,59 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, ± 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, ± 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistisk analyse

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre ved samme model. Endvidere er der gennemført en test for outliers (ekstreme værdier), for at sikre normalfordeling af data - statistisk sikkert afvigende observationer er udeladt (p<0,01). Øvrige statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau, korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper mod hinanden) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 4.

Analyserne af startfoderet afveg i alle grupper fra det beregnede indhold. I gruppe 1 og 2 var energiindholdet 2-3 FEs lavere end beregnet (ni analyser). I gruppe 1 og 2 var kun det beregnede indhold af lysin, methionin og cystin oplyst på indlægssedlen (Starline 6). Dog indikerede analyserne for de øvrige essentielle aminosyrer (i gruppe 1 og 2) et markant underindhold i forhold til normen (ved proteinfordøjelighed: 87 pct.) - især fenylalanin+tyrosin (÷27 pct.) og tryptofan (÷22 pct.) var i underskud. I gruppe 3 var indholdet af råprotein 1,9 procentenheder lavere end beregnet (ni analyser), hvilket medførte, at indholdet af alle essentielle aminosyrer også var lavere end beregnet (tre analyser) - især treonin syntes markant underforsynet (÷24 pct.) i forhold til den nye norm (jf. "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", 2002).

Analyserne af slutfoderet viste i alle grupper god overensstemmelse med de beregnede indhold. Dog var der højere indhold af råprotein end beregnet i gruppe 1 (+1,8 procentenheder) og lavere indhold i gruppe 3 (÷1,1 procentenheder).

De nævnte forhold har antagelig forringet resultaterne i alle grupper.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 11,9 pct. af grisene udtaget på grund af sygdom. De bakteriologiske undersøgelser af otte indsendte grise (10-34 kg) påviste bakterien Lawsonia intracellularis hos tre af de undersøgte grise. Hos seks af de otte grise var dødsårsagen sandsynligvis forårsaget af Lawsonia bakterien, idet der fandtes karakteristiske fortykkelser af slimhinden i tynd- og tyktarm (proliferativ entereropati). Lawsonia intracellularis har formodentlig bidraget i væsentlig grad til sygdomsproblemerne i perioden 6-11 uger. Der blev ikke påvist andre svinepathogene bakterietyper. Behandlingsfrekvensen for diarré og dødeligheden fremgår af tabel 2.

Tabel 2.

Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré

Gruppe	1 Som hidtil	2 Som hidtil + vækstfremmer	3 Mange tiltag
Dødelighed, pct. ¹)	12,2 ^a	10,5 ^a	8,5 a
Behandlingsdage for diarré: 4-6 uger 6-11 uger Hele perioden ²)	0,1 4,4 4,4 ^a	0,1 4,5 4,4 ^a	0,0 2,4 2,4 ^b

a,b:	Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige (p<0,05).
¹)	Forskellen skal være minimum 5,6 procentenheder, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).
²)	Der er kun foretaget en statistisk analyse for ”Hele perioden”. Forskellen skal være minimum 1,2 behandlingsdage, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Af tabel 2 ses, at dødeligheden var på et uacceptabelt højt niveau i alle tre grupper. Det høje niveau skyldtes antageligt periodiske udbrud af Lawsonia, hvor dødeligheden var meget stor, hvis ikke der blev foretaget medicinering af samtlige grise meget hurtigt efter de første grise med symptomer blev konstateret. I forbindelse med afprøvningen var det ikke tilladt at medicinere forebyggende, for ikke at sløre virkningen af de forskellige tiltag i de tre grupper. Resultatet viste, at der også ved den optimerede drift (gruppe 3) var en høj dødelighed. Der døde tilsyneladende færre grise ved den optimerede drift end i gruppe 1 og 2, men forskellen var ikke statistisk sikker.

Behandlingsfrekvensen for diarré var markant lavest ved den optimerede drift (p<0,001) sammenlignet med de to kontrolgrupper. Forskellen skyldtes et lavere behandlingsniveau i den sidste del af perioden (6-11 uger). I de første to uger var der kun meget få behandlinger i alle tre grupper. Behandlingsniveauet var ens i gruppe 1 og 2, og det var tilsyneladende uden betydning, at foderet var tilsat en antibiotisk vækstfremmer (gruppe 2).

Overordnet viste resultatet, at grisenes sundhedstilstand i den aktuelle besætning kunne forbedres, når produktionsforholdene blev forbedret indenfor de eksisterende rammer (jf. gruppe 3). Dog var der i perioder behov for strategisk flokmedicinering for at undgå en uacceptabel høj dødelighed.

Produktionsresultater

Af tabel 3 fremgår, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 3) igennem hele afprøvningsperioden havde markant bedre produktionsresultater end i gruppe 1 (p<0,001 for alle parametre) og 2 (p<0,001 for alle parametre). I de første to uger (4-6 uger) var foderoptagelsen ens i alle grupper, men tilvækst og foderudnyttelse var markant bedre i gruppe 2 og 3 sammenlignet med gruppe 1. I den resterende periode (6-11 uger) trak grisene ved den optimerede drift (gruppe 3) fra de øvrige, eksempelvis var tilvæksten i denne periode 170-190 g/dag højere i gruppe 3. Det er ikke muligt at angive årsagen til den store forbedring af resultaterne i gruppe 3. De målte forskelle gav samlet set en bedre produktionsværdi (p<0,001) i gruppe 3 (se tabel 4).

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3.

Produktionsresultater

Gruppe	1 Som hidtil	2 Som hidtil + vækstfremmer	3 Mange tiltag
Antal hold *	26	25	18
Antal grise indsat	895	857	522
4-6 uger Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,24 99 2,43	0,25 121 2,04	0,24 128 1,92
6-11 uger Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,76 342 2,23	0,75 322 2,35	1,02 512 2,00
4-11 uger (hele perioden) Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,54 242 2,25	0,55 243 2,30	0,66 ** 332 1,98

*:	I gruppe 2 blev et hold kasseret, da der var tale om en outlier (ekstrem værdi, p<0,01). I gruppe 3 blev i alt otte hold kasseret, heraf fem fordi de havde fået forkert foder, i to hold bortkom registreringsskemaerne, og et hold blev kasseret fordi det var en outlier (ekstrem værdi, p<0,01).
**:	Energibidrag fra 15 pct. gærfløde tilsat drikkevandet er indregnet i den daglige foderoptagelse, svarende til 6,4 FEs/hkg foder (Forudsætninger: 17,8 FEs/hkg gærfløde ved 13,9 pct. tørstof, dosering i drikkevand: 15 pct., vandoptag: 2½ liter vand pr. kg tørfoder)

Grisene i gruppe 3 havde samme foderoptagelse som gruppe 1 og 2 i perioden 4-6 uger til trods for, at de blev fodret restriktivt de første syv dage. Det skyldtes, at de indtog ekstra energi via drikkevandet (tilsat 15 pct. gærfløde). På grund af tekniske problemer var det ikke muligt at angive den nøjagtige dosering af gærfløden i drikkevandet. I de gennemførte beregninger antages derfor, at doseringen som planlagt var 15 pct. igennem hele afprøvningsperioden.

Tabel 4.

Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe	1 Som hidtil	2 Som hidtil + vækstfremmer	3 Mange tiltag
Ved 5-års priser ¹): Kr./gris Indeks	38,5 ^a 100	38,1 ^a 99	57,8 ^b 150

¹)	Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 5,06 kr./gris (=13 indekspoint), for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05). Værdierne med forskellig bogstav (a, b) er statistik sikkert forskellig.

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Prisen for de gennemførte forbedringer i forsøgsgruppen (jf. tabel 1) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og værdien af døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen. Produktionsværdien udtrykker således det opnåede produktionsresultat ved samme pris pr. FEs.

Omkostninger

Omkostningerne ved de gennemførte forbedringer kan være svære at generalisere og overføre til andre besætninger, herunder omkostninger til forbedret klimastyring og ekstra arbejde. De nævnte typer af udgifter præciseres og kommenteres derfor ikke yderligere. Andre omkostninger er derimod mere konkrete, se tabel 5:

Tabel 5.

Ekstra omkostninger ved tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 2) sammenlignet med kontrol (gruppe 1)

1.	Startfoder: +23 kr./hkg = 0,63 kr./gris (4-6 uger) = Slutfoder: +61 kr./hkg = 18,07 kr./gris (6-11 uger) =	Kr./gris + 18,70*
2.	Gærflødeanlæg: 17.000 kr.	-
3.	Forbrug af gærfløde (skøn, 4-11 uger): **	+ 3,00
4.	Forbrug af lucernegrønhø: **	+ 0,60
5.	Forbrug af kartoffelmel: **	+ 0,50
6.	Reduceret belægningsgrad (-20 pct.) ved aktuelle priser (juni 2002)	+ 9,00
7.	Gennemgang af ventilation og klimastyring: 4.500 kr.	-
8.	Ekstra Biacton til pattegrise og søer: **	+ 0,80
9.	Ekstra arbejde er ikke prissat	-
I alt (ekskl. pkt. 2, 7 og 9):		+ 32,60

*:

Bemærk, at i prisberegningen er tørfedtproduktet (Vana Grasa) erstattet med animalsk fedt (væsentlig billigere), fordi slutfoderet alene af praktiske årsager var tilsat tørfedt i stedet for animalsk fedt. Uden denne korrektion (dvs. med tørfedt) var meromkostningen til foder i forsøgsgruppen følgende:

     - Startfoder: +23 kr./hkg   =    0,63 kr./gris (4-6 uger)
     - Slutfoder: +128 kr./hkg = 37,94 kr./gris (6-11 uger)
                                              ------------------
                                               38,57 kr. gris

    Øvrige beregningsforudsætninger: analyserede FEs, anslået foderoptagelse:
    - Startblanding: 0,24 FE/dag × 14 foderdage : 1,23 FEs/kg foder = 2,73 kg startfoder
    - Slutblanding: 1,02 FE/dag × 34 foderdage : 1,17 FEs/kg foder = 29,64 kg slutfoder

**:

Se beregning af omkostninger i Appendiks 3

Det fremgår af tabel 5, at omkostningen ved at reducere belægningsgraden beløb sig til 9,00 kr./gris. Dette tiltag blev gennemført dels for at opnå en produktivitetsforbedring og dels for at overholde gældende arealkrav. Det kan med rimelighed antages, at en del af denne omkostning var blevet påført besætningen under alle omstændigheder. Hvorvidt omkostningen skal medregnes som en ekstraomkostning i forsøgsgruppen eller ej kan derfor diskuteres. Hvis ikke var ekstraomkostningen i forsøgsgruppen tilsvarende mindre.

En billigere løsning til at imødekomme de gældende arealkrav kunne være at sælge de største grise i hver sti en uge før de øvrige. En eventuel produktivitetsforbedring som følge af mere plads i hele perioden vil dog gå tabt ved brug af denne model.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 3) havde statistisk sikkert færre diarrébehandlinger og en bedre produktionsværdi end grisene, som blev passet efter besætningens normale praksis henholdsvis med og uden en vækstfremmer i foderet.

Antallet af diarrébehandlinger var markant lavere ved optimeret drift (gruppe 3). Periodiske sygdomsudbrud med høj dødelighed til følge var med stor sandsynlighed forårsaget af bakterien Lawsonia intracellularis. Selve bakterien og/eller de karakteristiske symptomer blev påvist i seks ud af otte undersøgte grise. Den optimerede drift i gruppe 3 forhindrede ikke, at dødeligheden var høj som følge af Lawsonia-infektionen. Der døde dog tilsyneladende færre grise i gruppe 3 (optimeret) end i gruppe 1 og 2 (som hidtil) – forskellen var dog ikke statistisk sikker. I den aktuelle besætning var der således i perioder behov for strategisk flokmedicinering, for at undgå en uacceptabel høj dødelighed.

Ved den optimerede drift (gruppe 2) var produktionsværdien forbedret med 19,30 kr./gris (jf. tabel 4). Hertil skal lægges besparelsen ved færre diarrébehandlinger (anslået besparelse: 2,40 kr./gris). Værdien af færre døde grise er ikke medregnet, da forskellen til gruppe 1 og 2 ikke var statistisk sikker. Den samlede fortjeneste ved den optimerede drift (cirka 21,70 kr./gris) kunne ikke dække meromkostningerne ved de gennemførte tiltag (32,60 kr./gris).

I praksis skal alle tiltag ikke nødvendigvis gennemføres på en gang som i den aktuelle afprøvning. Det må antages, at ikke alle tiltag har haft lige stor betydning for den opnåede forbedring i gruppe 2. I praksis ses ofte, at tiltag, som virker godt i en besætning, ikke har nogen effekt i en anden besætning med tilsvarende problemer. Den aktuelle afprøvning skal derfor bruges som inspiration, og det anbefales at eksperimentere i hver enkelt besætning og finde frem til netop de tiltag, som har størst effekt, for derved at holde omkostningerne nede. De opnåede erfaringer er vigtige at have, den dag det eksisterende system skal renoveres.

Den aktuelle afprøvning er den syvende i rækken af i alt otte, hvor effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt. De seks foregående er tidligere afrapporteret [11,12,13,14,15].

Referencer

1.	Virkning af stop for brug af vækstfremmere til smågrise, 2000. Notat nr. 0023, Landsudvalget for Svin
2.	Larsen,P.B & M.Andreasen, 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug i relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6.
3.	DANMAP 2000. Statens Veterinære Serumlaboratorium.
4.	Firmaprodukter samt firmablanding til smågrise - DLG Starline, Blodplasma AP820 og VEPRO® 75 PSCF og VEPRO® 75 BC samt Oregarom til smågris, 2000. Meddelelse nr. 497. Landsudvalget for Svin
5.	Firmaprodukter til smågrise - HP 300 og HP 730 som alternativ til sojaskrå til smågrise, 2001. Meddelelse nr. 520. Landsudvalget for Svin
6.	Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise, 1999. Meddelelse nr. 445. Landsudvalget for Svin
7.	Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, Calciumformiat og Bolifor FA2000, 1998. Meddelelse nr. 396, Landsudvalget for Svin
8.	Produkter til smågrise: kombinationen af mælkesyre og myresyre og benzoesyre. 2000. Meddelelse nr. 490. Landsudvalget for Svin
9.	Novo Nordisk-gærfløde i drikkevand til smågrise, 2001. Meddelelse nr. 523. Landsudvalget for Svin
10.	Flokstørrelse i smågrisestalde, 1002. Meddelelse nr. 232. Landsudvalget for Svin
11.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (1) - formi LHS som erstatning for Avilamycin, 2001. Meddelelse nr. 504. Landsudvalget for Svin
12.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på en gang), 2001. Meddelelse nr. 507. Landsudvalget for Svin
13.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (3) - optimeret drift (mange tiltag på en gang), 2001. Meddelelse nr. 539. Landsudvalget for Svin
14	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (4) - optimeret drift (mange tiltag på en gang), 2001. Meddelelse nr. 540. Landsudvalget for Svin
15.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (5+6) - optimeret drift (mange tiltag på en gang), 2002. Meddelelse nr. 560. Landsudvalget for Svin

Deltagere: Landbrugstekniker Sven Borg, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 630

Appendiks 1

Baggrund for forbedringstiltag (i tabel 1) gennemført i gruppe 2 (optimeret drift):

a) Før fravænning

Fra syv dage før fravænning fik grisene i hver gruppe tilbudt den samme startblanding som efter fravænning. Pattegrisene i gruppe 2 fik desuden tilbudt Biacton opløst i vand (1g til 10 liter vand) én gang dagligt i en separat skål (cirka2 liter opløsning/kuld/dag). Der blev fremstillet frisk opløsning dagligt. Søerne i de samme kuld fik også tildelt Biacton én gang dagligt i samme periode (10 g/so/dag opblandet i sojaskaller). Opblanding Biacton i foderet kræver en registrering hos Plantedirektoratet.

b) Foder

I alle grupper blev der tildelt en start- og en slutblanding i smågriseperioden. Foderet i gruppe 1 og 2 adskilte sig alene ved, at der var tilsat en antibiotisk vækstfremmer i gruppe 2 (40 mg/kg Avilamycin).

Startfoderet var i alle tre grupper indkøbt færdigfoder. I gruppe 1 og 2 var foderet pelleteret og blev produceret af DLG (Starline 6). I gruppe 3 var foderet i melform og blev produceret af Tjørnehøj Mølle. Slutblandingerne var i alle tre grupper hjemmeblandet (korn + tilskudsfoder). Tilskudsblandingen i gruppe 1 og 2 var pelleteret og produceret hos DLG (Starline 40). Tilskudsblandingen i gruppe 3 var i melform og produceret hos Vitfoss. Se alle foderblandinger i appendiks 2.

Startfoderet i forsøgsgruppen (gruppe 3)blev optimeret med følgende krav: gængs proteinindhold (2,5 procentenheder højere end gruppe 1 og 2) og 146 g ford. råprotein/FEs (135 g ford. råprotein/FEs i gruppe 1). Ved den valgte råvaresammensætning var det ikke muligt at opfylde normkravene for alle livsvigtige aminosyrer. For alligevel at fastholde en god balance mellem aminosyrerne blev blandingen optimeret så normen minus 5 pct. blev opfyldt i alle tilfælde. Indholdet af øvrige næringsstoffer blev optimeret i henhold til gældende normer (2000). Som proteinkilder indgik: blodplasma, solaninfrit kartoffelproteinkoncentrat, og antigenfrit sojaprotein - disse råvarer er karakteriseret ved at have en høj fordøjelighed og et lavt indhold af produktionshæmmende stoffer.

Effekten af 5 pct. blodplasma (AP-820) i startfoderet er i mellemtiden blevet testet i en særskilt afprøvning [4]. Blodplasma forbedrede grisenes tilvækst og foderoptagelse de første 14 dage, men forspringet var indhentet igen af kontrolgruppen, da grisene vejede 30 kg. En høj foderoptagelse umiddelbart efter fravænning formodes at fremme tarmens udvikling og derved mindske risikoen for diarré - i den pågældende afprøvning fandtes dog ingen målbar effekt af blodplasma på forekomsten af diarré. Det skal dog bemærkes, at diarréforekomsten i den pågældende afprøvning kun blev registreret som en sekundær måleparameter (tilvækst og foderoptagelse var primære måleparametre). Det betyder, at der skulle være stor forskel mellem grupperne, for at den kunne betegnes som værende statistisk sikker. Bemærk, at der er udstedt et midlertidigt forbud pr. 1. januar 2001 imod brug af blodplasma i foder til grise.

Antigenfrit sojaprotein (HP-730) er i mellemtiden afprøvet til smågrise i et særskilt forsøg, hvor produktet var uden målbar effekt på produktionsværdien (primær måleparameter) og grisenes sundhed (sekundær måleparameter) [5]. Startblandingen i gruppe 2 blev desuden tilsat calciumformiat (som erstatning for foderkridt), 2 pct. benzoesyre og 0,4 pct. Biacton. Calciumformiat og benzoesyre har i tidligere afprøvninger vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise - benzoesyre havde også en diarréhæmmende virkning [6,7,8]. Benzoesyre er endnu ikke godkendt som tilsætningsstof i foder til svin. Biacton blev medtaget som et ”staldtips” på baggrund af positive tilbagemeldinger fra praksis. To særskilte afprøvninger af Biacton til smågrise er efterfølgende igangsat - i den ene undersøges effekten af produktet på forekomsten af diarré og i den anden effekten på grisenes produktionsresultater.

Slutfoderet i gruppe 3 blev optimeret med følgende krav: gængs proteinindhold (1,0 procentenheder højere beregnet indhold end gruppe 1+2) og 146 g ford. råprotein/FEs (129 g ford. råprotein/FEs i gruppe 1+2). Normkravene til alle livsvigtige aminosyrer og øvrige næringsstoffer blev opfyldt. Foderet indeholdt ikke sojaskrå, men der indgik i stedet fiskemel, antigenfrit sojaprotein og solaninfrit kartoffelproteinkoncentrat, som proteinkilder. Calciumformiat, 1 pct. benzoesyre og 0,2 pct. Biacton indgik også i slutblandingen. Endvidere blev elektrolytbalancen i slutfoderet justeret (med Na-bicarbonat) efter chloridindholdet i den gærfløde som blev tilsat drikkevandet (jf. punkt d nedenfor).

c) Foderstrategi

I gruppe 1+2 blev grisene fodret efter tilnærmet ædelyst de første 13 dage efter fravænning (tre udfodringer dagligt, ædt op mellem hver udfodring). Fra dag 14 ændredes fodringen til ren ad libitum.

I gruppe 3 blev grisene fodret restriktivt med opblødt foder de første syv dage (fire udfodringer dagligt, ædt op ½ time efter udfodring). I perioden fra dag 8-14 blev der gennemført en gradvis overgang til fodring efter ædelyst og til tørfoder. Fra dag 15 blev grisene fodret efter ædelyst med tørfoder.

d) Vandtildeling

De første 14 dage fik grisene i gruppe 3 tildelt ekstra vand (tilsat gærfløde) i langtrug mellem hver udfodring, for at sikre den bedst mulige væskeforsyning.

Grisene i gruppe 3 fik tilsat op til 15 pct. gærfløde i drikkevandet igennem hele afprøvningsperioden. Dette tiltag blev medtaget som et "staldtips"på baggrund af erfaringer fra andre besætninger, hvor det tilsyneladende har haft en diarréhæmmende virkning. Tilsætning af 10 pct. gærfløde til drikkevandet er i mellemtiden blevet undersøgt i en særskilt afprøvning, hvor der ikke fandtes nogen effekt på hverken sundhed (sekundær måleparameter) eller produktionsværdien hos smågrise [9]. Ved sekundære måleparametre skal de målte forskelle være meget store, for at udslaget kan betegnes som statistisk sikkert.

Gærfløden blev opbevaret i en tank med konstant omrøring for at sikre, at der ikke skete bundfældning. Fra tanken blev der ligeledes udtaget gærfløde til brug i andre staldafsnit i besætningen (vådfoder til slagtesvin). Doseringen af Novo-gærfløde i vandet skete via et elektronisk udstyr leveret fra Hyo Nord. Der var igennem hele afprøvningsperioden vedvarende tekniske problemer med det leverede doseringsudstyr. Det kan derfor ikke med sikkerhed angives, i hvilken dosering gærfløden blev tilsat drikkevandet, eller hvad totalforbruget af gærfløde har været. Det anslåede forbrug af gærfløde samt omkostningsberegningen baserer således på skøn, ud fra erfaringer fra tidligere afprøvninger [9,15]

e) Staldforhold

I gruppe 1+2 var belægningsgraden 0,22-0,24 kvm/gris og flokstørrelsen varierede fra 26-40 grise/sti afhængig af stitypen. I gruppe 3 blev belægningsgraden reduceret, således at der i hele perioden var et areal på 0,30 kvm/gris til rådighed. Den gennemsnitlige afgangsvægt i afprøvningsperioden var på 20,3 kg, hvilket medfører et arealkrav på 0,30 kvm/gris (krav ved 20-30 kg levendevægt) i perioden før afgang.

Baggrunden for at give grisene mere plads var en tidligere afprøvning, som viste stigende foderoptagelse og tilvækst ved faldende flokstørrelse i smågriseholdet [10].

f) Nærmiljø

I gruppe 3 blev der tildelt kartoffelmel (et par håndfulde) og lucernegrønhø (en foderskovlfuld) én gang dagligt på gulvet under overdækningen. Der blev ikke tildelt mere lucernegrønhø end at grisene altid kunne æde det op. Lucernegrønhø og kartoffelmel blev medtaget i afprøvningen som ”staldtips”, fordi begge produkter anvendes i en række besætninger - efter sigende med en diarréhæmmende effekt.

g) Hygiejne

Stierne i gruppe 3 blev desinficeret yderligere med kalkmælk efter den normale rengøring. Kalkmælken blev sprøjtet på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand.

h) Generelle forbedringer

Ventilationsanlæg og varmestyring blev efterset og indstillingerne kontrolleret. Der blev ikke foretaget nogen ændringer af det eksisterende anlæg.

Appendiks 2

Sammensætning af startblanding (4-6 uger)

Gruppe 1 Starline 6	Gruppe 2 Starline 6 + vækstfremmer	Gruppe 3 Mange tiltag
Indkøbt færdigfoder	Indkøbt færdigfoder	Indkøbt færdigfoder
39,95% Byg 23,70% Hvede 10,00% Fiskemel, LT 10,00% Vallepulver, delvist afsukret 5,50% Hvedeklid 2,00% Sukkerroemelasse 1,90% Animalsk fedtstof 1,90% Vegetabilsk fedt og olie 1,03% L-lysin, HCl, 60% 0,80% Smags- og aromastof ) 0,79% Calciumcarbonat (kridt) 0,70% Konserveringsstof ) 0,60% Grise-Vit 170 **) 0,43% DL-Methionin 40%, kridt 60% 0,39% L-Treonin 50%, hvedeklid 50% 0,27% Monocalciumfosfat 0,03% Stensalt 0,01% Smags- og aromastoffer ---------- 100,00%	Som gruppe 1 + 40 mg/kg Avilamycin	40,25% Hvede 15,00% Byg 10,00% Sojabønner, toasted 7,00% Babymajs 5,00% Sojaprotein, HP-730 5,00% Svinefedt 4,50% Blodplasma, AP-820 4,00% Kartoffelprotein-konc., Protastar 2,00% Benzoesyre 1,80% Foderhavregryn 1,55% Calciumformiat 1,40% Monocalciumfosfat 0,55% Biolysin 60 0,40% Fiskemel, LT 0,40% Vitamix 0,40% Biacton 0,40% Methionin 100 0,30% Salcurb Special dry 0,05% Flavodan SW1757 (aroma) ---------- 100,0%

*:	Naturlige smags- og aromastoffer opblandet i E562. Produktet er patentanmeldt.
**:	Indeholder mælke- og myresyre.
***:	Grise-Vit 170 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox, smørsyre, samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Sammensætning af slutblanding (6-11 uger)

Gruppe 1 Korn + Starline 40	Gruppe 2 Korn + Starline 40 + vækstfremmer	Gruppe 3 Korn + tilskudsblanding
Hjemmeblandet	Hjemmeblandet	Hjemmeblandet
45,50% Hvede 12,50% Vårbyg 42,00% Starline 40 Mix ---------- 100,00% Indhold af Starline 40 Mix: 40,69% Byg 19,00% Fiskemel 13,80% Sojaskrå, afskallet, toasted 9,00% Animalsk fedtstof 7,00% Sojaskrå, toasted 2,84% Calciumcarbonat (kridt) 1,90% L-Lysin, HCl, 60% 1,75% Smags- og aomastoffer ) 1,54% Monocalciumfosfat 1,00% Grise-Vit 190 *)	Som gruppe 1 + 40 mg/kg Avilamycin	62,00% Hvede 10,00% Havre 28,00% Tilskudsblanding ---------- 100,0% Indhold af tilskudsblandingen: 24,29% Vana Grasa 80D (tørfedt) 20,11% Fiskemel 17,86% Kartoffelprotein konc., Protastar 17,86% Sojaprotein, HP-730 4,81% Ca-formiat 3,86% Monocalciumfosfat 3,57% Benzoesyre 2,03% Natriumbicarbonat 1,94% Babymajs, formalet 1,62% Vitamix 1,20% Lysin,HCl 0,71% Biacton 0,14% DL-Methionin

*:	Naturlige smags- og aromastoffer opblandet i E562. Produktet er patentanmeldt.
**:	Grise-Vit 190 er opblandet i hvedestrømel tilsat antioxidanten Endox, samt smags- og aromastoffer og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Appendiks 3

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandørerne:

Gruppe 1

Produktnavn:	Maxus G
Leverandør:	Elanco Animal Health A/S Nybrovej 110 2800 Lyngby Tlf.: 4526 6060 / Fax: 4526 6061
Indhold:	Avilamycin
Pris:	11,00 kr./hkg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmerafgift på 5 kr./hkg foder)

Gruppe 2

Produktnavn:	Benzoesyre
Leverandør:	Brenntag Nordic Smedeland 20 B 2600 Glostrup Tlf.: 4329 2888 / Fax: 4343 3355
Indhold:	Farveløst krystal eller hvidt krystallinsk pulver med en svag lugt og syrlig stikkende smag. Produktet er svært opløseligt i vand (1:400). Benzoesyre findes i to kvaliteter: teknisk kvalitet og en farmaceutisk kvalitet.
Pris:	Cirka 13 kr./kg (foderkvalitet). Svarende til 26 kr./hkg ved en dosering på 2,0 pct., og 13 kr./hkg ved en dosering på 1,0 pct. Bemærk, at benzoesyre p.t. ikke er godkendt som tilsætningsstof i foder til svin.

Produktnavn:	Gærfløde
Leverandør:	NLM Combineering Rundforbivej 293 2850 Nærum Tlf.: 4580 4034 / Fax: 4580 6485
Indhold:	Gærfløde fra Novo Nordisk i Kalundborg. Tørstofindhold: cirka 15%.
Pris:	1 kr./kg tørstof plus transport (=150 kr./ton af produktet ved 15 pct. tørstof). Forbruget af gærfløde i afprøvningsperioden er anslået til en omkostning på cirka 3 kr./gris (inkl. vandspild, ekskl. transportomkostninger) baseret på tidligere afprøvninger. Ved leverance under 30 km fra Novo Nordisks fabrik i Kalundborg er der ikke pålagt transportomkostninger. På den øvrige del af Sjælland er omkostningen 10 kr. pr. ton og ved leverance på Fyn og i Jylland tillægges prisen 20 kr. pr. ton.

Produktnavn:	Biacton
Leverandør:	ChemVet A/S A.C. Villumsvej 6 8600 Silkeborgvej Tlf.: 8681 7522 / Fax: 8681 7524
Indhold:	EU-godkendt probiotisk tilsætningsstof. Produktet indeholder frysetørrede mælkesyrebakterier, som beskyttes af en speciel indkapsling, og derved sikrer holdbarheden i foderet. De anvendte mælkesyrebakterier (Lactobacillus farciminis) er isoleret fra svin. Biacton angives at være varmestabilt indtil 95 grader celsius (i 2 minutter)
Pris:	Biacton til foder: 90 kr./kg produkt. Svarende til 36,00 kr./hkg ved en dosering på 0,4 pct. i startfoderet, og 18,00 kr./hkg ved en dosering på 0,2 pct. i slutfoderet. Diegivende søer fik tildelt ekstra Biacton: 10 g/so/dag i 7 dage før fravænning = 6,30 kr./so (med 10 grise) = 0,63 kr./gris Biacton til drikkevand: 135 kr./100g. Dosering: 1g/10 liter vand. Pattegrise fik tildelt ekstra Biacton: 2 liter opløsning/kuld/dag i 7 dage før fravænning = 1,90 kr./kuld = 0,19 kr./gris

Produktnavn:	Calcium Formiat
Leverandør:	Degussa Norden AB Kusthamnsgatan 1 Box 50559 202 15 Malmø Sverige Tlf.: +46 40 28 82 80 / Fax: +46 40 18 72 55
Indhold:	En krystallisk forbindelse med neutralt pH (7,3-7,5), der indeholder 70 pct. myresyresalt (formiat) og 30,5 pct. calcium.
Pris:	5 kr. pr. kg af produktet svarende til 6 kr./hkg foder ved en dosering på 1,20 pct.

Produktnavn:	Kartoffelmel
Leverandør:	Alle foderstoffirmaer
Indhold:	Kartoffelstivelse
Pris:	Cirka 6 kr. pr. kg af produktet. Ved brug af kartoffelmel som strøelse var omkostningen cirka 0,50 kr./gris ved den anvendte dosering på 0,05 kg/dag/30 grise i 48 dage.

Produktnavn:	Lucernegrønhø
Leverandør:	Ki-sam (oplyser nærmeste forhandler) Axeltorv 3, 1. sal 1609 København V Tlf.: 3339 4214 / Fax: 3339 4155
Indhold:	Kunsttørret lucerne. Varen høstes og kunsttørres på tromletørreri. Herefter køles varen ned og presses i baller uden formaling. Snitlængden er 4-6 cm.
Pris:	Afhængig af kvantum. Fx 1,50 kr./kg (ekskl. fragt) ved 1 bigballe (350-400 kg). Svarende til cirka 0,60 kr./gris ved den anvendte dosering på cirka 0,25 kg/dag/30 grise i 48 dage.

Produktnavn:	HP-730
Leverandør:	Hamlet Protein P.O. Box 130 Saturnvej 51 8700 Horsens Tlf.: 7563 1020 / Fax: 7563 1025
Indhold:	HP 730 er et sojaprotein-produkt, hvor de skadelige stoffer er fjernet ved hjælp af en bioteknologisk proces og der indgår specialbehandlet pektin.
Pris:	Produktet er under udvikling og derfor ikke kommercielt tilgængeligt p.t. Prisen på det i afprøvningen anvendte produkt var cirka 7 kr./kg. Svarende til en pris 35 kr./hkg ved den anvendte dosering på 5 pct. i start- og slutblandingen.

Produktnavn:	AP-820
Leverandør:	APC Europe Thisensvej 6, Foldby 8382 Hinnerup Tlf.: 8698 8911 / Fax: 8698 8122
Indhold:	Produktet indeholder plasma fra svin (cirka 90 pct.) og kvæg (cirka 10 pct.)
Pris:	24,50 kr./kg. Svarende til en pris på 122,50 kr./100 kg ved en dosering på 5 pct. i fravænningsblandingen. Der er udstedt et midlertidigt forbud (pr. 1. januar 2001) imod brug af blodplasma i foder til grise.

Produktnavn:	Protastar
Leverandør:	Ringsted & Semler A/S Farum Gydevej 65 3520 Farum Tlf.: 4499 2533 / Fax: 4499 2534
Indhold:	Kartoffelprotein-koncentrat uden indhold af det produktionshæmmende stof solanin.
Pris:	Cirka 7,00 kr./kg. Svarende til en pris på cirka 28 kr./hkg ved den anvendte dosering på 4 pct. i startblandingen, samt en pris på cirka 35 kr./hkg ved den anvendte dosering på 5 pct. i slutblandingen.

Appendiks 4

Startblanding (4-6 uger), indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 Starline 6 (DLG)		Gruppe 2 Starline 6 + vækstfremmer (DLG)		Gruppe 3 Forsøgsfoder (Tjørnehøj Mølle)
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg ²)	120	118	120	117	120	121
Råprotein, pct. ²)	17,4	17,5	17,4	17,4	19,9	18,0
Råfedt, pct. ²)	8,7	8,8	8,7	8,4	8,7	9,2
Lysin, g/kg	14,1	13,4	14,1	13,9	13,5	12,3
Methionin, g/kg	5,1	4,5	5,1	4,4	6,5	6,0
Methionin+cystein, g/kg	7,7	7,6	7,7	6,9	10,8	9,5
Treonin, g/kg	-	7,9	-	7,8	8,2	6,8
Tryptofan, g/kg	-	1,8	-	2,0	2,7	2,3
Isoleucin, g/kg	-	7,5	-	7,5	8,1	7,3
Leucin, g/kg	-	12,0	-	11,6	15,8	13,3
Valin, g/kg	-	8,6	-	8,5	10,5	9,2
Fenylalanin, g/kg	-	7,1	-	6,8	9,8	8,5
Tyrosin, g/kg	-	6,5	-	4,9	7,8	6,9
Histidin, g/kg	-	3,6	-	3,7	5,0	4,6
Calcium, g/kg	9,0	9,5	9,0	10,2	8,3	8,6
Total-fosfor, g/kg	6,3	6,4	6,3	6,7	6,3	8,3
Zink, g/kg	200	269	200	290	250	256
Syrebindingskapacitet, meq/kg foder i tørstof	-	562		656	-	527
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe 2)	-	-	40	41	-	-
Screening for antibiotika (gruppe 1 & 3)	Neg.	Negativ	-	-	Neg.	Negativ

¹):	Alle resultater er angivet på basis af to analyser i gruppe 1, og tre analyser i gruppe 2 og 3, hvis ikke andet er oplyst.
²):	Gennemsnit af otte analyser i gruppe 1, og ni analyser i gruppe 2 og 3.

Slutblanding (6-11 uger), indhold af næringsstoffer

	Gruppe 1 Som hidtil		Gruppe 2 Som hidtil + vækstfremmer		Gruppe 3 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg ²)	111	111	111	110	115	114
Råprotein, pct. ²)	17,8	19,6	17,8	17,2	18,8	17,7
Råfedt, pct. ²)	6,8	7,3	6,8	6,4	8,1	7,1
Lysin, g/kg	12,9	15,3	12,9	12,1	12,8	13,2
Methionin, g/kg	4,0	4,5	4,0	3,7	4,0	4,0
Methionin+cystein, g/kg	-	7,4	-	6,4	7,2	7,0
Treonin, g/kg	-	7,9	-	6,8	7,4	7,6
Tryptofan, g/kg	-	2,3	-	1,8	2,2	2,1
Isoleucin, g/kg	-	8,5	-	7,3	7,9	8,7
Leucin, g/kg	-	13,8	-	11,8	14,3	14,3
Valin, g/kg	-	8,6	-	8,3	9,6	9,9
Fenylalanin, g/kg	-	8,6	-	7,5	9,0	9,0
Tyrosin, g/kg	-	6,3	-	6,0	6,6	6,9
Histidin, g/kg	-	4,4	-	3,8	4,4	4,1
Calcium, g/kg	7,6	9,5	7,6	7,5	8,7	8,1
Total-fosfor, g/kg	6,0	6,5	6,0	5,9	6,5	6,6
Zink, g/kg	222	269	222	212	223	269
Syrebindingskapacitet, meq/kg foder i tørstof	-	709	-	596	-	553
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe 2)	-	-	40	37	-	-
Screening for antibiotika (gruppe 1 & 3)	Neg.	Negativ	-	-	Neg.	Negativ

¹):	Alle resultater er angivet på basis af tre analyser, hvis ikke andet er oplyst.
²):	Gennemsnit af ni analyser.

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (7) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)