Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) havde statistisk sikkert færre diarrébehandlinger, lavere dødelighed og bedre produktionsværdi end grisene i gruppe 1.

Effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt i to besætninger med væsentlige diarréproblemer efter fravænning. Begge afprøvninger måtte afbrydes tidligere end planlagt, på grund af det midlertidige forbud mod brug af blodplasma. I begge afprøvninger var der tilsat 5 pct. blodplasma i startfoderet i forsøgsgruppen. Resultaterne fra den ene besætning (nr. 5) er afrapporteret i det følgende - denne afprøvning blev stoppet efter 14 ud af 25 hold (gentagelser). I den anden besætning (nr. 6) måtte afprøvningen stoppes efter kun otte gennemførte hold. Forsøgspraktiske problemer gjorde, at usikkerheden på produktionsresultaterne i besætning nr. 6 var så stor, at disse ikke medtages. Data for diarrébehandling i besætning nr. 6 afrapporteres som et tillæg til den aktuelle Meddelelse.

Afprøvningen i førstnævnte besætning (nr. 5) omfattede perioden fra én uge før fravænning indtil afgang fra ungsvinestalden syv uger efter fravænning. Optimeret drift blev sammenlignet med besætningens almindelige drift, hvor foderet var tilsat den antibiotiske vækstfremmer Avilamycin (40 mg/kg). Afprøvningen omfattede cirka 1.130 grise pr. gruppe fordelt på 14 gentagelser.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1	Foder og drift blev gennemført som hidtil efter besætningens almindelige praksis. Eneste ændring var, at foderet blev tilsat vækstfremmeren Avilamycin (40 mg/kg), og at forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.
Gruppe 2	Optimeret drift. Der blev gennemført mange forbedringstiltag med hensyn til pasning, fodring, fodersammensætning, stiindretning, hygiejne mm. på samme tid. Forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Ved fravænning blev grisene indsat i en fravænningsstald (et ugehold pr. stald) og fire uger senere flyttet til en ungsvinestald med kontinuerlig indsættelse (fire ugehold i samme staldrum). Den gennemsnitlige vægt i begge grupper ved fravænning (v/22 dage) og afslutning var henholdsvis 5,1 kg og 21,4 kg.

Analyserne af foderet stemte i begge grupper godt overens med det garanterede/beregnede indhold. Analyserne indikerede (kun to analyser) dog, at startfoderet i gruppe 1 havde et underindhold af de livsvigtige aminosyrer, som normalt ikke tilsættes foderet i fri form, i forhold til den gældende norm (6-14 pct. under) – dette forhold forventes at have påvirket produktionsresultaterne negativt i gruppe 1. I gruppe 2 var det analyserede indhold af alle aminosyrer højere end beregnet og stort set i overensstemmelse med normen.

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) havde statistisk sikkert færre diarrébehandlinger, lavere dødelighed og bedre produktionsværdi end grisene i gruppe 1. Diarrébehandlinger og dødelighed var primært reduceret i de første fire uger (i fravænningsstalden), hvor den optimerede gruppe kun adskilte sig fra kontrolgruppen på forholdsvis få punkter; andet foder, restriktiv fodring i en længere periode, gærfløde og Biacton i drikkevandet. De nævnte forhold har i den aktuelle besætning været betydende for grisenes sundhed, men effekten af de enkelte tiltag kan ikke adskilles. E.coli, type O149 blev påvist hos én gris i fravænningsstalden og har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i denne periode (3-7 uger). Produktionsresultaterne var også forbedret i gruppe 2, men primært de sidste tre uger (i ungsvinestalden). I denne periode (7-10 uger) adskilte forsøgsgruppen sig på en lang række områder fra kontrolgruppen, og grisene reagerede positivt på de optimerede forhold, til trods for at der ikke var væsentlige sygdomsproblemer (lav behandlingsfrekvens).

Ved den optimerede drift (gruppe 2) var produktionsværdien forbedret med 6,50 kr./gris. Hertil skal lægges besparelsen ved færre diarrébehandlinger (anslået besparelse: 2 kr./gris) og færre døde grise (anslået fortjeneste: 6,30 kr./gris). Den samlede fortjeneste ved den optimerede drift (cirka 14,80 kr./gris) kunne dog ikke dække meromkostningerne for alle de gennemførte tiltag (cirka 27,00 kr./gris, eksklusiv engangsinvesteringer og ekstra arbejde).

Afprøvningen i den anden besætning (nr. 6) blev gennemført efter stort set samme skabelon som nævnt ovenfor (besætning nr. 5). Resultatet fra besætning nr. 6 viste, at behandlingsfrekvensen for diarré blev reduceret ved den optimerede drift sammenlignet med besætningens normale drift og brug af vækstfremmer i foderet.

Virkningen af optimeret drift efter fravænning afprøves i tilsammen ni besætninger - de to aktuelle afprøvninger er henholdsvis nummer fem og seks i rækken. Følgende resultater er opnået hidtil:

Virkning af optimeret drift i seks gennemførte afprøvninger:

Meddelelse nr.	504 (nr. 1)	507 (nr. 2)*	539 (nr. 3)	540 (nr. 4)	560 (nr. 5)	560 (nr. 6)*
Produktionsværdi	Ringere	Ringere	Ringere	Ringere	Bedre	-
Sundhed (diarré)	Ringere	Ens	Ringere	Bedre	Bedre	Bedre
*: Resultatet skal læses med forsigtighed, idet kun få hold indgik i afprøvningen.

Når alle afprøvninger er gennemført, vil de opnåede resultater blive afrapporteret i samlet form.

Baggrund

Den ophørte brug af vækstfremmere til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] og øget forekomst af behandlingskrævende diarréer [2]. Således viste opgørelsen af medicinforbruget i år 2000 - for første gang i fem år - en stigning i forbrug af antibiotika til behandling af syge dyr [3]. Stigningen skyldtes med stor sandsynlighed ophør med brug af vækstfremmere til smågrise.

Akutte sygdomsproblemer skal behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk og vedvarende brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer at grisene får diarré, og dels sikrer den højest mulige produktivitet.

Formålet med afprøvningerne var at undersøge om sundhed og produktivitet kunne forbedres via en optimering af driften på flere områder. Effekten måltes primært på daglig tilvækst og foderoptagelse. Sekundært måltes dødelighed og antal diarrébehandlinger.

De aktuelle afprøvninger er to ud af i alt ni afprøvninger i problembesætninger med smågrise. Afprøvningen i besætning nr. 6 er afrapporteret særskilt i appendiks 5. I det følgende afrapporteres afprøvningen i besætning 5.

Materialer og metoder Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en blå MS (PRRS-fri) besætning med 370 årssøer med salg af smågrise. Grisene blev fravænnet ved gennemsnitlig 22 dage. Alt foder i besætningen var indkøbt færdigfoder. Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrisene (Avilamycin) var problemer i form af:

1.	lavere tilvækst (E-kontrol)
2.	større spredning i afgangsvægten (ifølge besætningsejeren)
3.	tiltagende behov for systematisk medicinering på grund af diarré. Udbrud startede typisk 3-5 dage efter fravænning (ifølge besætningsejeren).

Grupper Der indgik to grupper i afprøvningen (se tabel 1).

Indsættelse

I farestalden (én uge før fravænning):
Kuldene blev fordelt på henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen syv dage før fravænning. Ud fra en faringsliste fordeltes søerne tilfældigt i de to grupper. Efter opdelingen var det kun tilladt at flytte grise mellem søer indenfor samme gruppe. Ammesøer med grise fra forskellige grupper, som blev etableret i forbindelse med fravænning, blev ikke taget med i afprøvningen.

I fravænningsstalden (3-7 ugers alder):
Fravænningsstaldene (i alt fire stalde) var alle indrettet med etagestier (seks stier på hver side af inspektionsgangen) med spaltegulv i plast, en krybbe i forværket samt to drikkeventiler på bagvæggen. Ved fravænning blev grisene indsat i kun én fravænningsstald, og én fravænningsstald udgjorde således et hold (gentagelse). Grisene fra de to grupper i farestalden blev samlet på hver sin side af inspektionsgangen og derefter sorteret efter vægt. Der blev indsat samme antal grise i de to grupper (cirka 80-90 grise/gruppe).

Grisene blev mellemvejet ved overflytning til ungsvinestalden fire uger efter fravænning.

I ungsvinestalden (7-10 ugers alder):
Ungsvinestalden kørte med kontinuerlig indsættelse (fire ugehold i samme staldrum). I kontrolgruppen (gruppe 1)blev alle grise fra fravænningsstalden indsat i én storsti (80-90 grise). Storstien var indrettet som to-klimasti med spaltegulv i beton og en plastplade på gulvet under overdækningen. I hver sti var der to tørfoderautomater med skulderadskillelse (optil ni grise/ædeplads), to drikkekopper og en drikkeventil. På en fast ugedag i de efterfølgende to uger indtil afgang blev flokstørrelsen reduceret med 10 grise (tilfældigt udvalgt) for at overholde lovgivning om belægningsgrad - de pågældende grise blev vejet ud af afprøvningen. I forsøgsgruppen (gruppe 2) blev der indsat 60 grise fordelt på fire stier med 15 grise (se også appendiks 1.e.). De fire stier blev registreret samlet. Det overskydende antal grise fra fravænningsstalden udgik ved lodtrækning og blev vejet ud af afprøvningen. Ved afgang fra ungsvinestalden havde grisene i begge grupper en alder af 72 dage.

Forbedringstiltag

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 2) er sammenfattet i tabel 1. Baggrunden for de enkelte tiltag er uddybet i appendiks 1. Foderets sammensætning samt beskrivelse af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer fremgår af appendiks 2 og 3.

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag
Procedurer:	Normal praksis:	Nye tiltag:
- Før fravænning:
a) Foder og drikkevand:	* Samme startblanding som ved fravænning (tørfoder)	* Pattegrise: Biacton-opløsning i drikkeskål 7 dage før fravænning * Søer: Biacton i foderet 7 dage før fravænning * Samme startblanding som ved fravænning (tørfoder)
- Efter fravænning:
b) Foder:
- Startblanding (3-5 uger):	* Hurtigstart (KFK, pelleteret) + 40 ppm Avilamycin	* Forsøgsblanding (KFK, melfoder) * Essentielle aminosyrer optimeret til norm minus 10%. Øvrige nærings- stoffer var optimeret ifølge ”Normer for næringsstoffer 2000”.
- Slutblanding (5-10 uger):	* Kvikstart (KFK, pelleteret) + 40 ppm Avilamycin	* Forsøgsblanding (KFK, pelleteret) * Alle næringsstoffer optimeret ifølge "Normer for næringsstoffer 2000".
c) Foderstrategi:	* Tørfoder, restriktivt de første 7 dage (krybbe i forværk) * Ad libitum fra dag 8.	* Tørfoder, restriktivt de første 14 dage (krybbe i forværk). * Ad libitum fra dag 15.
d) Vandtildeling:		* Biacton-opløsning tildelt ovenpå tørfoder én gang dagligt de første 7 dage efter fravænning * Novo-gærfløde i drikkevandet i hele perioden
e) Staldforhold: - Fravænningsstald (3-7 uger):	* Etagestier, 10-15 grise/sti	* Etagestier, 10-15 grise/sti
- Ungsvinestald (7-10 uger):	* 80-90 grise/sti ved ind- sættelse i kontinuerlig stald. Ugentlig reduktion af flokstørrelsen med 10 grise, de sidste 2 uger. * Belægningsgrader i storsti: -90 grise (8.uge): 0,21 m²/gris -70 grise (10.uge): 0,27 m²/gris	* Reduceret flokstørrelse. Faste grupper á 15 grise/sti. * Reduceret belægningsgrad: 0,3 kvm/gris
f) Nærmiljø:	-	* 3-7 uger: Lucernegrønhø i krybbe én gang dagligt. * 7-10 uger: kartoffelmel og lucerne- grønhø i leje én gang dagligt.
g) Hygiejne:	-	* Ekstra desinfektion af inventar og stibund efter vask med kalkmælk.
h) Generel forbed- ring (begge grupper)	* Eftersyn og justering af ventilationsanlæg * Ekstra varmetilsætning efter vask

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor, kobber, zink og for syrebindingskapacitet. I gruppe 1 blev foderet analyseret for indhold af Avilamycin. I gruppe 2 blev foderet screenet for indhold af antibiotika. Som ekstra sikkerhed blev foderet i gruppe 1 tilsat et farvet markørstof (Microgrits), som var synligt i foderet.

I afprøvningsperioden blev der indsendt i alt to grise til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogene bakterier (E.coli, Salmonella, Brachyspira).

Registreringer

I afprøvningsperioden blev tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Ud fra de foretagne registreringer blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,46 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, +/÷ 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, +/÷ 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Statistisk analyse

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre ved samme model. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 4. Der blev gennemført færre analyser end planlagt, fordi afprøvningen blev stoppet før tid. Analyserne af foderet stemte i begge grupper godt overens med det garanterede/beregnede indhold. Dog var indholdet af fosfor i slutfoderet til gruppe 1 væsentligt højere end beregnet, men det antages ikke at have haft negativ indvirkning på grisene.

Analyserne for indhold af aminosyrer indikerede (kun to analyser), at startfoderet i gruppe 1 havde et underindhold af de livsvigtige aminosyrer, som normalt ikke tilsættes foderet i fri form, i forhold til den gældende norm (6-14 pct. under) – dette forhold forventes at have påvirket produktionsresultaterne negativt i gruppe 1. I gruppe 2 var det analyserede indhold af alle aminosyrer højere end beregnet og stort set i overensstemmelse med normen (kun lysin var cirka 5 pct. under normen).

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 0,4 pct. af grisene udtaget på grund af sygdom. Ved den bakteriologiske undersøgelse blev der påvist E.coli, type O149 i den ene af de undersøgte grise. Den påviste type hører til de svinepathogene og har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i fravænningsstalden (3-7 ugers alder). Behandlingsfrekvensen for diarré og dødeligheden fremgår af tabel 2.

Af tabel 2 ses, at der ved optimeret drift (gruppe 2) var statistisk sikker lavere dødelighed (p<0,01) sammenlignet med grisene, som fik vækstfremmer (gruppe 1). Forskellen skyldtes primært en lavere dødelighed de første fire uger efter fravænning (3-7 uger).

Set over hele perioden var antallet af diarrébehandlinger ligeledes lavere ved den optimerede drift (p=0,01). Forskellen skyldtes et lavere behandlingsniveau i de første fire uger efter fravænning (3-7 uger). I ungsvinestalden (7-10 uger) var antallet af sygdomsbehandlinger og dødeligheden ens og på et lavt niveau i begge grupper. Potentialet for at opnå en forbedring i gruppe 2 i denne periode var derfor lille.

Tabel 2.

Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag
Dødelighed, pct. ¹)	3,7 ^a	1,6 ^b
Behandlingsdage for diarré: ²) 3-7 uger (fravænningsstald) 7-10 uger (ungsvinestald) Hele perioden	3,1 0,5 3,6 ^a	1,6 0,5 2,0 ^b

^a,b:	Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (p<0,05).
¹)	Forskellen skal være minimum 1,3 procentenheder, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).
²)	Der er kun foretaget en statistisk analyse for "Hele perioden". Forskellen skal være minimum 1,2behandlingsdage, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Den sundhedsmæssige forbedring blev således opnået primært i fravænningsstalden (første fire uger). Her adskilte de to grupper sig på relativt få områder - gruppe 2 fik et andet foder, blev fodret restriktivt i en længere periode samt fik gærfløde og Biacton i drikkevandet. Disse forholdsvis få forhold har i den aktuelle besætning haft en positiv effekt på grisenes sundhed og overlevelse. Overordnet viser resultatet, at grisenes sundhedstilstand i den aktuelle besætning kunne højnes, når produktionsforholdene blev forbedret indenfor de eksisterende rammer.

Produktionsresultater

I startfoderet (3-5 uger) til gruppe 2 indgik 5 pct. blodplasma. Midt i afprøvningsperioden blev der udstedt et midlertidigt forbud mod brug af blodplasma i foder til grise. Dette er årsagen til, at der kun blev gennemført 14 hold ud af 25 som oprindelig planlagt.

Af tabel 3 fremgår det, at grisene i gruppe 2 i fravænningsstalden (3-7 uger) havde samme foderoptagelse til trods for restriktiv fodring de første 14 dage (kun syv dage i kontrolgruppen). Det skyldtes, at grisene i gruppe 2 indtog ekstra energi via drikkevandet (tilsat 15 pct. gærfløde). På grund af tekniske problemer er det ikke muligt at angive den nøjagtige dosering af gærfløden i drikkevandet - i de gennemførte beregninger antages derfor, at doseringen var 15 pct. igennem hele afprøvningsperioden, som planlagt. Hvis doseringen af gærfløde reelt har været mindre end 15 pct. i afprøvningsperioden, ville foderudnyttelsen i gruppe 2 være tilsvarende bedre end de oplyste værdier i tabel 3.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3.

Produktionsresultater

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag ²)
Antal hold	14	14
Antal grise indsat	1137	1127
Vægt ved fravænning	5,1	5,1
3-7 uger (fravænningsstald) ¹)
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,29 186 1,61	0,29 177 1,61
7-10 uger (ungsvinestald)
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,83 474 1,76	0,97 559 1,73
3-10 uger (hele perioden) ³)
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,53 310 1,71	0,60 352 1,69

¹)	Grisene fik startfoder de første to uger i fravænningsstalden, og slutfoder de følgende to uger.
²)	Energibidrag fra 15 pct. gærfløde tilsat drikkevandet er indregnet i den daglige foderoptagelse, svarende til 6,4 FEs/hkg foder (Forudsætninger: 17,8 FEs/hkg gærfløde ved 13,9 pct. tørstof, dosering i drikkevand: 15 pct., vandoptag: 2½ liter vand pr. kg tørfoder).
³)	Værdier for hele perioden er korrigeret for, at størrelsen af de enkelte ugehold blev reduceret fra 90 til 60 grise i gruppe 2 ved overflytning til ungsvinestalden (fire uger efter fravænning).

I ungsvinestalden (7-10 uger) trivedes grisene klart bedre under de optimerede forhold - både foderoptagelse og tilvækst var markant bedre end hos grisene i kontrolgruppen. Det samme billede ses for hele perioden (3-10 uger). De målte forskelle gav samlet set en bedre produktionsværdi i gruppe 2 (se tabel 5).

Omkostningerne ved de gennemførte forbedringer kan være svære at generalisere og overføre til andre besætninger - herunder omkostninger til stiforandringer, ekstra arbejde eller eftersyn af ventilationsanlæg. De nævnte typer af udgifter præciseres og kommenteres derfor ikke yderligere. Andre omkostninger er derimod mere konkrete:

Tabel 4.

Ekstra omkostninger ved tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 2) sammenlignet med kontrol (gruppe 1)

1.	Startfoder: +70 kr./hkg = 1,16 kr./gris (3-5 uger) Slutfoder: +59 kr./hkg = 11,82 kr./gris (5-10 uger) 12,98 kr./gris (3-10 uger)*
2.	Gærflødeanlæg: 17.000 kr.
3.	Forbrug af gærfløde: +2,80 kr./gris (3-10 uger)
4.	Forbrug af lucernegrønhø: +0,60 kr./gris
5.	Forbrug af kartoffelmel: +0,60 kr./gris
6.	Reduceret flokstørrelse og belægning: -20 pct. af DB, svarende til cirka 9 kr./gris ved aktuelle priser (jan. 2002)
7.	Gennemgang af ventilation og klimastyring: 4.500 kr.
8.	Ekstra Biacton: - pattegrise: 2 liter opløsning/kuld/dag i 7 dage før fravænning: +1,90 kr./kuld = +0,19 kr./pattegris - søer: 10 g/so/dag i 7 dage før fravænning = +6,30 kr./so = +0,63 kr./pattegris - fravænnede grise: +0,19 kr./gris (jf. pattegrise)
9.	Ekstra arbejde, stiforandringer, varmekanon mm. er ikke prissat
I alt:	27,00 kr./gris (ekskl. pkt. 2, 7 og 9)

*: Beregningsforudsætninger: analyserede FEs, foderoptagelse: 40 pct. startfoder + 60 pct.
slutfoder i fravænningsstald (3-7 uger).

Produktionsværdien fremgår af tabel 5. Prisen for de gennemførte forbedringer i forsøgsgruppen (tabel 4) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og værdien af døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen. Produktionsværdien udtrykker således det opnåede produktionsresultat ved samme pris pr. FEs.

Tabel 5.

Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag
Ved 5-års priser¹⁾: Kr./gris Indeks	55,3^a 100	61,8^b 112

^a,b:	Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (p<0,05).
¹⁾	Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 5,8 kr./gris (=10 indekspoint), for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Det fremgår af tabel 5, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) havde en statistisk sikker højere produktionsværdi (p<0,03) end grisene, som blev passet efter besætningens normale praksis med en vækstfremmer i foderet. Den højere produktionsværdi i gruppe 2 skyldtes især større foderoptagelse og højere tilvækst i perioden 7-10 uger.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at grisene ved den optimerede drift (gruppe 2) havde statistisk sikkert færre diarrébehandlinger, lavere dødelighed og bedre produktionsværdi end grisene i gruppe 1.

Diarrébehandlinger og dødelighed var primært reduceret i de første fire uger (i fravænningsstalden), hvor den optimerede gruppe kun adskilte sig fra kontrolgruppen på forholdsvis få punkter; andet foder, restriktiv fodring i en længere periode, gærfløde og Biacton i drikkevandet. De nævnte forhold har i den aktuelle besætning været betydende for grisenes sundhed, men effekten af de enkelte tiltag kan ikke adskilles. E.coli, type O149 blev påvist hos én gris i fravænningsstalden og har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne i denne periode (3-7 uger). Produktionsresultaterne var også forbedret i gruppe 2, men primært efter overflytning til ungsvinestalden (7-10 uger). Her adskilte forsøgsgruppen sig på en lang række områder, og grisene reagerede positivt på de optimerede forhold, til trods for at de ikke var syge (lav behandlingsfrekvens) i denne periode (7-10 uger).

Ved den optimerede drift (gruppe 2) var produktionsværdien forbedret med 6,50 kr./gris (jf. tabel 5). Hertil skal lægges besparelsen ved færre diarrébehandlinger (anslået besparelse: 2 kr./gris) og færre døde grise (anslået fortjeneste: 6,30 kr./gris). Den samlede fortjeneste ved den optimerede drift (cirka 14,80 kr./gris) kan således ikke dække meromkostningerne (beregnet til 27,00 kr./gris) for alle de gennemførte tiltag. I praksis skal alle tiltag ikke nødvendigvis gennemføres på en gang som i den aktuelle afprøvning. Det må antages, at ikke alle tiltag har haft lige stor betydning for den opnåede forbedring i gruppe 2. I praksis ses ofte, at tiltag som virker godt i en besætning, ikke har nogen effekt i en anden besætning med tilsvarende problemer. Den aktuelle afprøvning skal derfor bruges som inspiration, og det anbefales at eksperimentere i hver enkelt besætning og finde frem til netop de tiltag, som har størst effekt, for derved at holde omkostningerne nede. De opnåede erfaringer er vigtige at have, den dag det eksisterende system skal renoveres.

Referencer

1.	Virkning af stop for brug af vækstfremmere til smågrise (2000). Notat nr. 0023, Landsudvalget for Svin.
2.	Larsen,P.B & M.Andreasen, 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug i relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6.
3.	DANMAP 2000. Statens Veterinære Serumlaboratorium.
4.	Firmaprodukter samt firmablanding til smågrise - DLG Starline, Blodplasma AP820 og VEPRO® 75 PSCF og VEPRO® 75 BC samt Oregarom til smågrise (2000). Meddelelse nr. 497. Landsudvalget for Svin.
5.	Firmaprodukter til smågrise - HP 300 og HP 730 som alternativ til sojaskrå til smågrise(2001). Meddelelse nr. 520. Landsudvalget for Svin.
6.	Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise (1999). Meddelelse nr. 445. Landsudvalget for Svin.
7.	Produkter til smågrise: kombinationen af mælkesyre og myresyre og benzoesyre (2000). Meddelelse nr. 490. Landsudvalget for Svin.
8.	Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, Calciumformiat og Bolifor FA2000 (1998). Meddelelse nr. 396. Landsudvalget for Svin.
9.	Novo Nordisk-gærfløde i drikkevand til smågrise (2001). Meddelelse nr. 523. Landsudvalget for Svin.
10.	Flokstørrelse i ungsvinestalde (1992). Meddelelse nr. 232. Landsudvalget for Svin.
11.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (1) - formi LHS som erstatning for Avilamycin (2001). Meddelelse nr. 504. Landsudvalget for Svin.
12.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2001. Meddelelse nr. 507, Landsudvalget for Svin.
13.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (3) -optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2001). Meddelelse nr. 539. Landsudvalget for Svin.
14.	Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (4) - optimeret drift (mange tiltag på en gang) (2001). Meddelelse nr. 540. Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 628

Appendiks 1

Baggrund for forbedringstiltag (i tabel 1) gennemført i gruppe 2 (optimeret drift):

a) Før fravænning

Fra syv dage før fravænning fik grisene i hver gruppe tilbudt den samme startblanding som efter fravænning. Pattegrisene i gruppe 2 fik desuden tilbudt Biacton opløst i vand (1g til 10 liter vand) én gang dagligt i en separat skål (cirka 2 liter opløsning/kuld/dag). Der blev fremstillet frisk opløsning dagligt. Søerne i de samme kuld fik også tildelt Biacton én gang dagligt i samme periode (10 g/so/dag opblandet i sojaskaller). Opblanding af Biacton i foderet kræver en registrering hos Plantedirektoratet.

b) Foder

Alt foder blev produceret hos KFK. Alt foderet var varmebehandlet og pelleteret med undtagelse af startfoderet i gruppe 2 (melfoder). I begge grupper blev der tildelt to foderblandinger i smågriseperioden. I gruppe 1 var foderet tilsat en antibiotisk vækstfremmer (40 mg/kg Avilamycin). Se alle foderblandinger i appendiks 2.

Startfoderet i gruppe 2blev optimeret med følgende krav: reduceret proteinindhold (1,7 procentenheder mindre end gruppe 1) og 140 g ford. råprotein/FEs (145 g i gruppe 1). Ved det lave proteinindhold var det ikke muligt at opfylde normkravene til alle livsvigtige aminosyrer. For alligevel at fastholde en god balance mellem aminosyrerne blev blandingen optimeret, således at normen for aminosyrer minus 10 pct. blev opfyldt i alle tilfælde. Indholdet af øvrige næringsstoffer blev optimeret i henhold til gældende normer (2000). Startfoderet indeholdt ikke sojaskrå, men der indgik i stedet blodplasma, solaninfrit kartoffelproteinkoncentrat og antigenfrit sojaprotein som proteinkilder - de nævnte råvarer er karakteriseret ved at have en høj fordøjelighed og et lavt indhold af produktionshæmmende stoffer.

Blodplasma (AP-820) i startfoderet er i mellemtiden blevet testet i en særskilt afprøvning [4]. Blodplasma forbedrede grisenes tilvækst og foderoptagelse de første 14 dage, men forspringet var indhentet igen af kontrolgruppen, da grisene vejede 30 kg. En høj foderoptagelse umiddelbart efter fravænning formodes at fremme tarmens udvikling og derved mindske risikoen for diarré - i den pågældende afprøvning fandtes dog ingen målbar effekt af blodplasma på forekomsten af diarré. Det skal bemærkes, at antal diarrébehandlinger i den pågældende afprøvning kun blev registreret som en sekundær måleparameter (tilvækst og foderoptagelse var primære måleparametre). Det betyder, at der skulle være stor forskel mellem grupperne, før der var tale om en statistisk sikker forskel. Bemærk, at der er udstedt et midlertidigt forbud pr. 1. januar 2001 mod brug af blodplasma i foder til grise.

Antigenfrit sojaprotein (HP-730) er i mellemtiden afprøvet til smågrise i et særskilt forsøg, hvor produktet var uden målbar effekt på grisenes sundhed (obs: sekundær måleparameter - se kommentar i afsnittet ovenfor) og produktionsværdi [5]. Startblandingen i gruppe 2 blev desuden tilsat calciumformiat (som erstatning for foderkridt), 2 pct. benzoesyre og 0,4 pct. Biacton. Calciumformiat og benzoesyre har i tidligere afprøvninger vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise - benzoesyre har også tidligere vist en diarréhæmmende virkning [6,7,8]. Benzoesyre er endnu ikke godkendt som tilsætningsstof i foder til svin. Biacton blev medtaget som et "staldtips" på baggrund af positive tilbagemeldinger fra praksis. To særskilte afprøvninger af Biacton til smågrise er efterfølgende igangsat - i den ene undersøges effekten af produktet på forekomsten af diarré og i den anden effekten på grisenes produktionsresultater.

Slutfoderet i gruppe 2 blev optimeret med følgende krav: reduceret proteinindhold (1,9 procentenheder mindre end gruppe 1) og 140 g ford. råprotein/FEs (150 g i gruppe 1). Normkravene til alle livsvigtige aminosyrer og øvrige næringsstoffer blev opfyldt. Foderet indeholdt ikke sojaskrå, men der indgik i stedet fiskemel, antigenfrit sojaprotein og solaninfrit kartoffelproteinkoncentrat, som proteinkilder. Calciumformiat, 1 pct. benzoesyre og 0,2 pct. Biacton indgik også i slutblandingen. Endvidere blev elektrolytbalancen i slutfoderet justeret (med Na-bicarbonat) efter chloridindholdet i den gærfløde som blev tilsat drikkevandet (jf. punkt d nedenfor).

c) Foderstrategi

I gruppe 1 blev grisene fodret restriktivt de første syv dage efter fravænning (to udfodringer dagligt, hvor der blev ædt op mellem hver udfodring). Fra dag otte ændredes fodringen til ren ad libitum. Efter cirka 16 dage blev der lavet et gradvist skift til slutblandingen (over tre dage) ved at øge andelen af slutfoder i den tildelte fodermængde.

I gruppe 2 blev grisene fodret restriktivt de første 14 dage - en uge længere end i gruppe 1. Overgangen til slutfoder foregik på samme måde som i gruppe 1.

d) Vandtildeling

I gruppe 2 fik grisene tildelt ekstra Biacton opløst i vand (1 g til 10 liter vand) den første uge efter fravænning. 2 liter opløsning blev hældt henover foderet én gang dagligt.

Ligeledes fik grisene i gruppe 2 tilsat op til 15 pct. gærfløde i drikkevandet igennem hele afprøvningsperioden. Dette tiltag blev medtaget som et "staldtips" på baggrund af erfaringer fra andre besætninger, hvor det tilsyneladende har haft en diarréhæmmende virkning. Tilsætning af 10 pct. gærfløde til drikkevandet er i mellemtiden blevet undersøgt i en særskilt afprøvning, hvor der ikke fandtes nogen effekt på hverken sundhed (sekundær måleparameter) eller produktionsværdi hos smågrise [9]. Ved sekundære måleparametre skal de målte forskelle være meget store, for at udslaget kan betegnes som statistisk sikkert.

Gærfløden blev opbevaret i en palletank med konstant omrøring for at sikre, at der ikke skete bundfældning. En gang ugentligt blev pH målt. Hvis pH var over 4,5 blev der tilsat 5 kg sukker pr. 1.000 liter for at aktivere mælkesyrebakterierne (og produktionen af mælkesyre) og derved sikre holdbarheden. Doseringen af Novo-gærfløde i vandet skete via et elektronisk doseringsudstyr leveret fra Hyo Nord. Der var igennem hele afprøvningsperioden vedvarende problemer med det leverede doseringsudstyr. Det kan derfor ikke med sikkerhed angives, i hvilken dosering gærfløden blev tilsat drikkevandet.

e) Staldforhold

I fravænningsstalden (3-7 uger) blev der ikke foretaget nogen ændringer af den eksisterende indretning.

I ungsvinestalden (7-10 uger) blev flokstørrelse og belægningsgrad reduceret i gruppe 2 ved at dele de eksisterende storstier i fire mindre stier.

I storstierne i gruppe 1 (90 grise/sti) var der således 0,21 kvm/gris (lovkrav 10-20 kg: 0,20 kvm/gris) og den sidste uge før afgang 0,27 kvm/gris (lovkrav 20-30 kg: 0,30 kvm/gris). De udtagne grise blev vejet ud af forsøget og flyttet til en bufferstald.

I de fire små stier (gruppe 2) var der i hele perioden (7-10 uger) mere plads (0,3 kvm/gris) og en konstant flokstørrelse på 15 grise/sti. Ligeledes var der 0,1 kvm/gris under overdækningen (0,05 kvm/gris i kontrolgruppen). Baggrunden for at give grisene mere plads var en tidligere afprøvning med smågrise, som viste stigende foderoptagelse og tilvækst ved faldende flokstørrelser [10]. Endvidere blev der i gruppe 2 etableret et aftageligt halmbræt (1x4 tommer) ved overgangen til spaltegulvet, for at hindre træk langs gulvet ind under overdækningen. Halmbrættet blev fjernet cirka fire uger efter indsættelse.

f) Nærmiljø

I ungsvinestalden (sidste fire uger) blev der i gruppe 2 tildelt kartoffelmel (et par håndfulde) og lucernegrønhø (en foderskovl fuld) én gang dagligt på gulvet under overdækningen. Der blev ikke tildelt mere lucernegrønhø, end at grisene altid kunne æde det op. Lucernegrønhø og kartoffelmel blev medtaget i afprøvningen som "staldtips", fordi begge produkter anvendes i en række besætninger - efter sigende med en diarréhæmmende effekt.

g) Hygiejne

Stierne i gruppe 2 blev desinficeret yderligere med kalkmælk efter den normale rengøring. Kalkmælken blev sprøjtet på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand. Endvidere blev der tilsat ekstra varme (varmekanon) til udtørring efter vask i både fravænningsstald og ungsvinestald - dette kom begge grupper til gode.

h) Generelle forbedringer

Ventilationsanlæg og varmestyring blev efterset og indstillingerne kontrolleret. Klimateknikerens gennemgang af anlægget i ungsvinestalden (fire ugehold i samme staldrum, deraf ét udenfor forsøg) afslørede en mangelfuld funktion af ventilationsanlægget. Især var der problemer med træk i grisenes opholdszone, kulde (især hos de mindste grise) og fugt (fordi der blev vasket, mens der var grise i stalden). Af ressourcemæssige årsager blev der ikke foretaget væsentlige ændringer af anlæggets opbygning og funktion. I stedet blev der i forsøgsgruppen (gruppe 2) fokuseret på at afbøde generne via en hensigtsmæssig indretning af stierne med plads til alle grise under overdækningen, samt et godt og trækfrit nærmiljø (kartoffelmel, lucernegrønhø, ekstra varmetilsætning efter vask).

Appendiks 2

Sammensætning af startblanding (3-5 uger)

Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 2 Mange tiltag
Hurtigstart (KFK) + vækstfremmer (pelleteret)	Forsøgsfoder (melfoder)
51,13% Hvede 15,00% Hvede, specialbehandlet 12,20% Fiskehelmel, askefattigt (sp.a.) 10,00% Vallepulver 5,00% HP 300 2,90% Animalsk fedt 0,85% Monocalciumfosfat 0,80% Mælkesyre 0,50% Forblanding - Formi TM 0,47% L-lysinhydrochlorid 0,40% Forblanding ) 0,30% Fodersalt 0,21% L-threonin 0,15% Calciumcarbonat (kridt) 0,09% DL-methionin 100,0%*	47,43% Hvede 15,00% Byg 8,87% HP-730 (antigenfrit sojaprotein) 8,00% Havre 6,56% Animalsk fedt 5,00% AP-820 (blodplasma) 3,00% Protastar (solaninfrit kartoffelprotein-koncentrat) 2,00% Benzoesyre 1,67% Monocalciumfosfat 1,19% Calciumformiat 0,40% Biacton 0,40% Forblanding ) 0,32% L-lysinhydrochlorid 0,14% DL-methionin 0,02% L-threonin 100,0%*
): Forblandingen indeholdt: vitaminer, mikromineraler, farvet markørstof (Microgits) og Avilamycin (40 mg/kg)*	*): Forblandingen indeholdt: vitaminer og mikromineraler.

Sammensætning af slutblanding (5-10 uger)

Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 2 Mange tiltag
Kvikstart (KFK) + vækstfremmer (pelleteret)	Forsøgsfoder (pelleteret)
51,50% Hvede 18,93% Sojaskrå, toasted 15,00% Byg 7,00% Fiskemel, askefttigt 2,90% Animalsk fedt 1,15% Calciumcarbonat (kridt) 1,15% Monocalciumfosfat 1,00% Sukkerrørmelasse 0,45% Fodersalt 0,40% Forblanding ) 0,36% L-lysinhydrochlorid 0,08% DL-methionin 0,08% L-threonin 100,0%*	55,46% Hvede 15,00% Byg 5,10% Fiskemel, askefattigt (sp.a.) 5,00% Havre 5,00% HP-730 (antigenfrit sojaprotein) 5,00% Protastar (solaninfrit kartoffelprotein-koncentrat) 4,10% Animalsk fedt 1,81% Calciumformiat 1,08% Monocalciumfosfat 1,00% Benzoesyre 0,43% Natriumbicarbonat 0,40% Forblanding ) 0,36% L-lysinhydrochlorid 0,20% Biacton* 0,04% DL-methionin 0,02% L-threonin 100,0%
): Forblandingen indeholdt: vitaminer, mikromineraler, farvet markørstof (Microgits) og Avilamycin (40 mg/kg)*	*): Forblandingen indeholdt: vitaminer og mikromineraler.

Appendiks 3

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandørerne:

Gruppe 1:

Produktnavn:	Maxus G
Leverandør:	Elanco Animal Health A/S Nybrovej 110 DK-2800 Lyngby Tlf.: 45 26 60 60 / Fax: 45 26 60 61
Indhold:	Avilamycin
Pris:	11,00 kr./hkg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmerafgift på 5 kr./hkg foder)

Gruppe 2:

Produktnavn:	Benzoesyre
Leverandør:	Brenntag Nordic Smedeland 20 B DK-2600 Glostrup Tlf.: 43 29 28 88 / Fax: 43 43 33 55
Indhold:	Farveløst krystal eller hvidt krystallinsk pulver med en svag lugt og syrlig stikkende smag. Produktet er svært opløseligt i vand. Benzoesyre findes i to kvaliteter: teknisk kvalitet og en farmaceutisk kvalitet.
Pris:	Cirka 13 kr./kg (foderkvalitet). Svarende til 26 kr./hkg ved en dosering på 2,0 pct., og 13 kr./hkg ved en dosering på 1,0 pct. Bemærk, at benzoesyre p.t. ikke er godkendt som tilsætningsstof i foder til svin.

Produktnavn:	Gærfløde
Leverandør:	NLM Combineering Rundforbivej 293 DK-2850 Nærum Tlf.: 45 80 40 34 / Fax: 45 80 64 85
Indhold:	Gærfløde fra Novo Nordisk i Kalundborg. Tørstofindhold: cirka 15 pct.
Pris:	1 kr./kg tørstof plus transport (=150 kr./ton af produktet ved 15 pct. tørstof). Forbruget af gærfløde i afprøvningsperioden svarede til en omkostning på 2,76 kr./gris (inkl. vandspild, ekskl. transportomkostninger) i perioden 3-10 ugers alderen. Ved leverance under 30 km fra Novo Nordisk's fabrik i Kalundborg er der ikke pålagt transportomkostninger. På den øvrige del af Sjælland er omkostningen 10 kr. pr. ton og ved leverance på Fyn og i Jylland tillægges prisen 20 kr. pr. ton.

Produktnavn:	Biacton
Leverandør:	Chemvet A/S A.C. Villumsvej 6 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 75 22 / Fax: 86 81 75 24
Indhold:	EU-godkendt probiotisk tilsætningsstof. Produktet indeholder frysetørrede mælkesyrebakterier, som beskyttes af en speciel indkapsling, og derved sikrer holdbarheden i foderet. De anvendte mælkesyrebakterier (Lactobacillus farciminis) er isoleret fra svin. Biacton angives at være varmestabilt indtil 95 grader celsius (i 2 minutter).
Pris:	Biacton til foder: 90 kr./kg produkt. Svarende til 36,0 kr./hkg ved en dosering på 0,4 pct. Biacton til drikkevand: 135 kr./100g. Dosering: 1g/10 liter vand. Svarende til 135 kr./1.000 liter vand. I afprøvningen tildeltes 2 liter Biacton opløsning pr. dag pr.10 grise de første syv dage før og efter fravænning, svarende til en omkostning på: cirka 0,40 kr./gris (før+efter).

Produktnavn:	Calcium Formiat
Leverandør:	Degussa Norden AB Kusthamnsgatan 1 Box 50559 S-202 15 Malmø Sverige Tlf.: +46 40 28 82 80 / Fax: +46 40 18 72 55
Indhold:	En krystallisk forbindelse med neutralt pH (7,3-7,5), der indeholder 70 pct. myresyresalt (formiat) og 30,5 pct. calcium.
Pris:	5 kr. pr. kg af produktet svarende til 6 kr./hkg foder ved en dosering på 1,20 pct.

Produktnavn:	Kartoffelmel
Leverandør:	Alle foderstoffirmaer
Indhold:	Kartoffelstivelse
Pris:	Cirka 6 kr. pr. kg af produktet. Ved brug af kartoffelmel som strøelse var omkostningen cirka 0,60 kr./gris ved den anvendte dosering på 0,05 kg/dag/15 grise i fire uger.

Produktnavn:	Lucernegrønhø
Leverandør:	KiSam (oplyser nærmeste forhandler) Axeltorv 3, 1. sal DK-9 København V Tlf.: 33 39 42 14 / Fax: 33 39 41 55
Indhold:	Kunsttørret lucerne. Varen høstes og kunsttørres på tromletørreri. Herefter køles varen ned og presses i baller uden formaling. Snitlængden er 4-6 cm.
Pris:	Afhængig af kvantum. Fx 1,50 kr./kg (ekskl. fragt) ved 1 bigballe (350-400 kg). Svarende til cirka 0,60 kr./gris ved den anvendte dosering på cirka 0,2 kg/dag/15 grise i fire uger.

Produktnavn:	HP-730
Leverandør:	Hamlet Protein P.O. Box 130 Saturnvej 51 DK-8700 Horsens Tlf.: 75 63 10 20 / Fax: 75 63 10 25
Indhold:	HP 730 er et sojaprotein-produkt, hvor de skadelige stoffer er fjernet ved hjælp af en bioteknologisk proces og der indgår specialbehandlet pektin.
Pris:	Produktet er under udvikling og derfor ikke kommercielt tilgængeligt p.t. Prisen på det i afprøvningen anvendte produkt var cirka 7 kr./kg. Svarende til en pris på cirka 62 kr./hkg ved den anvendte dosering på 8,9 pct. i startblandingen, samt en pris på cirka 35 kr./hkg ved den anvendte dosering på 5 pct. i slutblandingen.

Produktnavn:	AP-820
Leverandør:	APC Europe Thisensvej 6, Foldby DK-8382 Hinnerup Tlf.: 86 98 89 11 / Fax: 86 98 81 22
Indhold:	Produktet indeholder plasma fra svin (cirka 90 pct.) og kvæg (cirka 10 pct.)
Pris:	24,50 kr./kg. Svarende til en pris på 122,50 kr./100 kg ved en dosering på 5 pct. i fravænningsblandingen. Der er udstedt et midlertidigt forbud (pr. 1. januar 2001) mod brug af blodplasma i foder til grise.

Produktnavn:	Protastar
Leverandør:	Ringsted & Semler A/S Farum Gydevej 65, DK-3520 Farum Tlf.: 44 99 25 33 / Fax: 44 99 25 34
Indhold:	Kartoffelprotein-koncentrat uden indhold af det produktionshæmmende stof solanin.
Pris:	Cirka 7,00 kr./kg. Svarende til en pris på cirka 21 kr./hkg ved den anvendte dosering på 3 pct. i startblandingen, samt en pris på cirka 35 kr./hkg ved den anvendte dosering på 5 pct. i slutblandingen.

Appendiks 4

Startblanding (3-5 uger), indhold af næringsstoffer

Gruppe	1: Som hidtil +vækstfremmer		2: Mange tiltag
Beregnet / Analyseret 1)	Ber.	Analyseret	Ber.	Analyseret
FEs pr. 100 kg ²)	120	119	118	119
Råprotein, pct. ²)	20,0	19,4	18,3	18,6
Råfedt, pct. ²)	5,9	5,3	8,8	8,9
Lysin, g/kg	14,1	13,5	12,6	13,2
Methionin, g/kg	4,9	4,7	4,0	4,1
Methionin+cystin, g/kg	7,7	7,3	8,0	8,0
Treonin, g/kg	8,9	9,0	7,6	8,3
Tryptofan, g/kg	-	2,2	2,4	2,6
Isoleucin, g/kg	-	8,1	7,5	8,3
Leucin, g/kg	-	13,2	14,4	14,6
Valin, g/kg	-	9,2	9,9	10,7
Fenylalanin, g/kg	-	8,2	9,2	9,5
Tyrosin, g/kg	-	5,0	7,1	6,8
Histidin, g/kg	-	4,5	4,7	5,0
Calcium, g/kg	7,8	8,6	8,3	9,5
Total-fosfor, g/kg	7,0	7,7	7,2	8,2
Zink, g/kg	250	232	220	278
Kobber, mg/kg	165	137	165	158
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe ¹)	-	42	-	-
Screening for antibiotika (gruppe ²)	-	-	Neg.	Negativ
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg foder tørstof	-	607	-	523
¹): Alle resultater er angivet på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. ²): Gennemsnit af otte analyser.

Slutblanding (5-10 uger), indhold af næringsstoffer

Gruppe	1: Som hidtil + vækstfremmer		2: Mange tiltag
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Analyseret	Ber.	Analyseret
FEs pr. 100 kg ²)	114	113	114	116
Råprotein, pct. ²)	20,0	19,6	18,1	19,0
Råfedt, pct. ²)	5,5	6,0	6,7	6,9
Lysin, g/kg	13,0	12,7	12,6	13,8
Methionin, g/kg	4,0	3,7	3,9	4,3
Methionin+cystin, g/kg	7,0	6,6	6,9	7,3
Treonin, g/kg	7,5	8,0	7,3	8,2
Tryptofan, g/kg	-	2,5	2,1	2,5
Isoleucin, g/kg	-	8,5	8,0	8,7
Leucin, g/kg	-	13,9	14,0	14,5
Valin, g/kg	-	9,5	9,8	9,9
Fenylalanin, g/kg	-	8,9	8,8	9,3
Tyrosin, g/kg	-	5,9	6,9	6,6
Histidin, g/kg	-	4,9	4,3	4,5
Calcium, g/kg	9,7	10,0	9,7	11,1
Total-fosfor, g/kg	7,1	13,0	7,0	7,4
Zink, g/kg	220	253	220	262
Kobber, mg/kg	165	i.a.	165	i.a.
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe ¹)	40	42	-	-
Screening for antibiotika (gruppe ²)	-	-	Neg.	Negativ
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg foder tørstof	-	514	-	648
¹): Alle resultater er angivet på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. ²): Gennemsnit af henholdsvis seks analyser (gruppe 1) og fire analyser (gruppe 2).

Appendiks 5

Besætning nr. 6

I det følgende gengives kortfattet resultaterne fra den anden af de to aktuelle besætninger (nr. 6). Afprøvningen i besætning nr. 6 blev gennemført efter samme skabelon som i besætning nr. 5. Resultaterne fra besætningen afrapporteres som et tillæg til besætning nr. 5, fordi der kun blev gennemført otte hold (gentagelser) ud af i alt 25 planlagte hold. Årsagen til at afprøvningen blev afbrudt var, at startfoderet i forsøgsgruppen indeholdt 5 pct. blodplasma, og at der med kort varsel blev indført et forbud mod brug af blodplasma i foder til svin.

Materialer og metoder (nr. 6)

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel besætning (PRRS-fri) med 400 årssøer og salg af smågrise ved både 7 og 35 kg. Fravænningsalderen var 28 dage. Der indgik to grupper i afprøvningen i perioden fra 10 dage før fravænning til 23 dage efter fravænning.

I farestalden blev kuldene fordelt på henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen 10 dage før fravænning. Ved fravænning (7,2 kg ved 28 dage) blev det pågældende ugehold indsat i den ene ud af fire ens fravænningsstalde. Her blev grisene fra de to grupper i farestalden samlet på hver sin side af inspektionsgangen. En fravænningsstald udgjorde således et hold (gentagelse). I kontrolgruppen (gruppe 1) blev der indsat 90-100 grise i én storsti . I forsøgsgruppen (gruppe 2) blev der indsat cirka 75 grise fordelt på tre mindre stier (25 grise/sti). De tre stier blev registreret samlet. Grisene blev vejet ud 23 dage senere ved overflytning til en ungsvinestald. Ved afgang havde grisene i begge grupper en alder af 51 dage og vejede gennemsnitlig 11,5 kg.

Forbedringstiltag (nr. 6)

De gennemførte tiltag i forsøgsgruppen (gruppe 2) er sammenfattet i tabel 1. Størstedelen af tiltagene i besætning nr. 6 er identiske med tiltagene i besætning nr. 5 - den nærmere baggrund for de enkelte tiltag er således stort set samstemmende med forklaringerne i appendiks 1.

Foderets sammensætning i besætning nr. 6 er angivet i appendiks 6 nedenfor. Beskrivelsen af de anvendte råvarer og tilsætningsstoffer er stort set identisk med besætning nr. 5 og fremgår således af appendiks 2 og 3.

Besætning nr. 6:

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag
Procedurer:	Normal praksis:	Nye tiltag:
- Før fravænning:
a) Foder og drikkevand:	* Samme startblanding som ved fravænning (tørfoder)	* Pattegrise: Biacton-opløsning i drikke skål 7 dage før fravænning * Søer: Biacton i foderet 7 dage før fravænning * Samme startblanding som ved fravænning (opblødt foder)
- Efter fravænning:
b) Foder:
- Startblanding: (4-6 uger)	Hjemmeblandet (melfoder) + 40 ppm Avilamycin	* Forsøgsblanding (hjemmeblandet) * Essentielle aminosyrer optimeret til norm minus 10%. Øvrige næringsstoffer var optimeret ifølge "Normer for ærings- stoffer 2000".
- Slutblanding: (6-8 uger)	Hjemmeblandet (melfoder) + 40 ppm Avilamycin	* Forsøgsblanding (hjemmeblandet) * Alle næringsstoffer optimeret ifølge "Normer for næringsstoffer 2000".
c) Foderstrategi:	* Tørfoder, tilnærmet æde- lyst de første 14 dage langtrug+automat) * Ad libitum fra dag 15 (i simpel tørfoderautomat).	* Opblødt foder tildelt restriktivt de første 4 dage. Fra dag 5-12 tørfoder tildelt restriktivt. (langtrug) * Ad libitum fra dag 13 (i simpel tørfoder- automat). * Gradvist skift til ad libitum fodring og fra start- til slutblanding over tre dage (dag 15,16 &17).
d) Vandtildeling:	* Rent drikkevand fra drikkekop	* Drikkekop + Ekstra vand i langtrug mellem hver udforing i langtrug de første 14 dage. * Biacton-opløsning én gang dagligt i langtrug de første 7 dage efter fra- vænning
e) Staldforhold:	* 90-100 grise/sti; 0,15 kvm/gris	* Reduceret flokstørrelse og belægning (25 grise/sti; 0,20 kvm/gris) * Aflastningssti ophængt på væg
f) Nærmiljø:	-	* Afskærmning mod træk (60cm bred spånplade) monteret på væg 80cm over stigulv * Afdækning af 50% af spaltegulv (liggeplade) mod træk i leje. * Kartoffelmel og lucernegrønhø på gulvplade én gang dagligt.
g) Hygiejne:	* Samme fodtøj på tværs af staldrum	* Separat fodtøj i hvert staldrum
h) Generel forbedring (begge grupper)	* Eftersyn og justering af ventilationsanlæg

Resultater og diskussion (nr. 6)

Foderanalyser (nr. 6)

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 7. Analyserne stemte rimelig godt overens med de beregnede værdier, dog var afvigelser i negativ retning (fx energi og lysin i slutfoder) meget ens i de to grupper. Analyseresultaterne skal læses med forsigtighed, fordi de anførte værdier kun beror på én analyse. Der blev gennemført færre analyser end planlagt, fordi afprøvningen, som nævnt, blev stoppet før tid og med kort varsel.

Sygdomsforhold (nr. 6)

I gennemsnit døde 0,3 pct. af grisene i afprøvningen, og der var ikke forskel mellem grupperne.

Der blev påvist E.coli, type O149 i den ene af to undersøgte grise. Den påviste type hører til de svinepathogene og har formodentlig bidraget til sygdomsproblemerne. Behandlingsfrekvensen for diarré fremgår af tabel 2.

Besætning nr. 6:

Det fremgår af tabel 2, at antallet af diarrébehandlinger var lavere ved den optimerede drift (p=0,01). Det gennemsnitlige behandlingsniveau var meget lavt i besætningen igennem hele afprøvningsperioden.

Tabel 2.

Behandlingsfrekvens for diarré.

Gruppe	1 Som hidtil + vækstfremmer	2 Mange tiltag
Antal hold	8	8
Antal grise indsat	742	524
Vægt ved fravænning (v/28 dage)	7,1	7,3
Behandlingsdage for diarré (4-8 uger): ¹)	0,7 ^a	0,3 ^b

^a,b:	Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (p<0,05).
¹):	Forskellen skal være minimum 0,5 behandlingsdage, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05

Produktionsresultater (nr. 6)

Forsøgspraktiske problemer gjorde, at usikkerheden på produktionsresultaterne i besætning nr. 6 var så stor, at disse ikke medtages.

Deltagere (nr. 6)

Landbrugstekniker Ernst Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 629

Appendiks 6

Besætning nr. 6: Sammensætning af startblanding (4-6 uger)

Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 2 Mange tiltag
Hjemmeblandet	Hjemmeblandet
45,0% Hvede 15,0% Byg 10,0% Fiskemel, askefattigt 5,0% Svinefedt, teknisk 25,0% Landmix 2730 + Avilamycin ) 100% Indhold af Landmix 2730*: Mælkeprodukter Prod. og biprodukter af olieholdige frø Prod. og biprodukter af korn Prod. og biprodukter af rodfrugter Konserveringsstoffer Forblanding ) Mineralstoffer Aminosyrer Enzymer	54,0% Hvede 10,0% Byg 5,0% Havre 5,0% Svinefedt, teknisk 26,0% Tilskudsblanding 100,0% Indhold af tilskudsblandingen: 28,85% Sojaprotein, HP-730 19,23% Blodplasma, AP-820 15,38%Kartoffelproteinkonc., Protastar 9,53% Vana Grasa 80 (tørfedt) 7,69% Benzoesyre 6,42% Monocalciumfosfat 5,22% Ca-formiat 1,77% Forblanding ) 1,59% Babymajs, formalet 1,54% Biacton* 0,85% Fodersalt 0,52% DL-Methionin 1,41% Lysin,HCl
) Forblanding indeholder de under garantien nævnte tilsætningsstoffer samt naturlige og syntetiske smagsstoffer, opblandet i mineralstoffer samt produkter og biprodukter af korn. *) 40 mg/kg Avilamycin blev tilsat via forblandingen.	*) Forblanding indeholder de under garantien nævnte tilsætningsstoffer opblandet i mineralstoffer samt produkter og biprodukter af korn.

Besætning nr. 6: Sammensætning af slutblanding (6-8 uger)

Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer	Gruppe 2 Mange tiltag
Hjemmeblandet	Hjemmeblandet
53,0% Hvede 17,0% Sojaskrå, toasted 15,0% Byg 7,0% Fiskemel, askefattigt 4,0% Svinefedt, teknisk 4,0% Landmix 2010 ) + Avilamycin ) 100%* ): Indhold af Landmix 2010: 30,39% Calciumcorbonat (kridt) 23,08% Monocalciumfosfat 22,19% Forblanding **) 10,93% Fodersalt 9,14% L-Lysinhydrochlorid 1,78% L-Treonin 1,49% DL-Methionin 1,00% Animalsk fedtstof	58,6% Hvede 10,0% Byg 5,0% Havre 4,9% Fiskemel, askefattigt 5,5% Svinefedt, teknisk 16,0% Tilskudsblanding ) 100%* ): Indhold af tilskudsblandingen: 34,38%Kartoffelproteinkonc., Protastar* 31,25% Sojaprotein, HP-730 7,56% Monocalciumfosfat 6,25% Benzoesyre 10,98% Ca-formiat 2,90% Fodersalt 1,25% Biacton 2,16% Lysin,HCl 0,24% DL-Methionin 0,02% L-Treonin 3,01% Forblanding **)
): 40 mg/kg Avilamycin blev tilsat via forblandingen. *): Forblanding indeholder de under garantien nævnte tilsætningsstoffer, samt naturlige og syntetiske smagsstoffer opblandet i calciumkarbonat.	**): Forblanding indeholder de under garantien nævnte tilsætningsstoffer opblandet i mineralstoffer samt produkter og biprodukter af korn.

Appendiks 7

Besætning nr. 6: Indhold af næringsstoffer i startblanding (4-6 uger)

	Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer			Gruppe 2 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Anal.	Afvigelse fra beregnet	Ber.	Anal.	Afvigelse fra beregnet
FEs pr. 100 kg	123	120	(-3 FEs)	118	119
Råprotein, pct.	21,3	21,2		18,6	17,6	(-1% enhed)
Råfedt, pct.	8,4	8,0		9,0	8,1
Lysin, g/kg	15,5	16,0		13,1	12,6
Methionin, g/kg	5,2	4,3	(-17%)	4,1	3,4	(-17%)
Methionin+cystein, g/kg	8,4	7,5	(-11%)	8,1	7,2	(-10%)
Treonin, g/kg	9,1	9,4		7,8	7,4
Tryptofan, g/kg	2,7	2,8		2,4	2,4
Isoleucin, g/kg	8,6	10,4	(+21%)	7,5	7,9
Leucin, g/kg	14,0	16,9	(+21%)	14,6	14,3
Valin, g/kg	9,9	11,9	(+20%)	9,9	9,8
Fenylalanin, g/kg	8,6	10,3	(+20%)	9,4	9,2
Tyrosin, g/kg	6,6	7,6	(+15%)	7,2	7,1
Histidin, g/kg	4,4	5,4	(+23%)	4,6	4,7
Calcium, g/kg	9,6	8,6		8,3	8,1
Total-fosfor, g/kg	6,4	6,6		6,6	7,3
Zink, g/kg	225	275		227	227
Kobber, mg/kg	-	i.a.		-	i.a.
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe 1)	40	40		-	-
Screening for antibiotika (gruppe 2)	-	-		Neg.	Negativ
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg fodertørstof	-	600		-	468

¹): Alle resultater er angivet på basis af én analyse.

Besætning nr. 6: Indhold af næringsstoffer i slutblanding (6-8 uger)

	Gruppe 1 Som hidtil + vækstfremmer			Gruppe 2 Mange tiltag
Beregnet / Analyseret ¹)	Ber.	Anal.	Afvigelse fra beregnet	Ber.	Anal.	Afvigelse fra beregnet
FEs pr. 100 kg	116	111	(-5 FEs)	116	112	(-3 FEs)
Råprotein, pct.	20,1	18,7	(-1,8% enhed)	18,4	18,0
Råfedt, pct.	6,6	5,8		8,0	7,4
Lysin, g/kg	13,5	12,5	(-7%)	12,8	12,1	(-5%)
Methionin, g/kg	4,1	3,6	(-12%)	4,0	3,5	(-13%)
Methionin+cystein, g/kg	7,3	6,8	(-7%)	7,2	6,6	(-8%)
Treonin, g/kg	7,8	7,7		7,4	7,3
Tryptofan, g/kg	2,2	2,4		2,1	2,5
Isoleucin, g/kg	8,5	8,7		8,1	8,2
Leucin, g/kg	13,9	14,1		14,2	13,7
Valin, g/kg	9,8	10,0		9,8	9,6
Fenylalanin, g/kg	8,9	9,0		9,0	8,8
Tyrosin, g/kg	6,8	6,6		7,0	6,7
Histidin, g/kg	4,8	5,0		4,2	4,3
Calcium, g/kg	10,0	7,8	(-22%)	9,8	9,3
Total-fosfor, g/kg	6,6	6,5		6,3	6,2
Zink, g/kg	225	241		222	256
Kobber, mg/kg	-	i.a.		-	i.a.
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe 1)	40	41		-	-
Screening for antibiotika (gruppe 2)	-	-		Neg.	Negativ
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg fodertørstof	-	638		-	485

¹): Alle resultater er angivet på basis af én analyse.

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (5+6) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)