Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke gav den ønskede forbedring af grisenes sundhedstilstand.

Effekten af optimeret drift i smågriseholdet blev undersøgt i én besætning og sammenlignet med besætningens almindelige drift henholdsvis med og uden tilsætning af en antibiotisk vækstfremmer i foderet.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:	Foder og drift gennemførtes som hidtil efter besætningens almindelige praksis. Eneste ændring var, at forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.
Gruppe 2:	Som gruppe 1. Eneste ændring var, at foderet blev tilsat en antibiotisk vækstfremmer (Avilamycin).
Gruppe 3:	Optimeret drift. Der blev gennemført mange forbedringstiltag med hensyn til pasning, fodring, fodersammensætning, stiindretning, hygiejne mm. på samme tid. Forebyggende/strategisk behandling med antibiotika og andre tilsætningsstoffer mod diarré blev undladt i afprøvningsperioden.

Det var oprindelig planlagt at indsætte cirka 25 ugehold i forsøget, men afprøvningen blev afbrudt før tid på grund af voldsomme diarréudbrud og høj dødelighed (10,8-16,0 pct.) i alle tre grupper. I hver af de tre grupper blev der således kun indsat 350 grise fordelt på syv hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 8,5 kg og 25,5 kg. Afprøvningens reducerede omfang medførte, at den statistiske følsomhed var mindre end planlagt.

Afprøvningen viste ingen statistisk sikker forskel i antallet af diarrébehandlinger grupperne imellem. Dog var der en tendens til højere produktionsværdi hos de grise, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2) både i forhold til kontrolgruppen uden vækstfremmer (gruppe 1: p=0,08) samt forsøgsgruppen (gruppe 3: p=0,06).

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke gav den ønskede forbedring af grisenes sundhedstilstand. Voldsomme udbrud af diarré i alle tre grupper og deraf følgende høj dødelighed efter fravænning kunne i denne besætning kun begrænses ved hjælp af strategisk medicinering (i inkubationsfasen). Der blev i afprøvningsperioden påvist flere forskellige sygdomsfremkaldende bakterier på en stor del af de undersøgte grise (ondartet lungesyge, E.coli O149, O138 m.fl.). Disse pathogener har formodentlig i væsentlig grad bidraget til de vedvarende sygdomsproblemer. Tilsætning af en vækstfremmer i foderet mindskede ikke dette problem. De gennemførte forbedringer (gruppe 3) havde heller ingen positiv effekt på grisenes produktionsresultater. Grisene, som derimod fik en vækstfremmer i foderet (gruppe 2), havde en tendens til bedre produktionsresultater.

Baggrund

I foråret 1998 tog Landsudvalget for Svin i samarbejde med foderstofbranchen initiativ til et frivilligt stop for brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin (over 35 kg). Dette mere end halverede forbruget af antibiotiske vækstfremmere til svin i 1999 i forhold til året før. Landsudvalget for Svin erklærede samtidig, at målsætningen også var at ophøre med brugen af vækstfremmere til smågrise (under 35 kg), hvilket skete ved hjælp af en ny frivillig aftale, som trådte i kraft 1. januar 2000. De frivillige aftaler betyder, at der således ikke længere anvendes antibiotiske vækstfremmere i dansk svineproduktion. Begrundelsen for at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet er, at landbruget ikke ønsker at anvende antibiotika til produktionsformål, men kun at bruge antibiotika terapeutisk.

Den ophørte brug af vækstfremmere til smågrise har dog i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] samt øget forekomst af behandlingskrævende diaréer [2]. Akutte sygdomsproblemer kan behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer at grisene bliver syge (diarré) og dels sikrer den højest mulige produktivitet. Landudvalget for Svin har på denne baggrund igangsat forsøg i en række smågrisebesætninger med diarréproblemer, der til dels kan henføres til vækstfremmerophøret.

Formålet med disse afprøvninger er at se om sundhed og produktivitet kan forbedres via forskellige forbedringstiltag. Effekten måles primært på produktionsværdien beregnet på baggrund af produktionsresultaterne; daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sekundært måles effekten på antallet af diarrébehandlinger.

Materialer og metoder Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en Blå MS besætning (PRRS-positiv) på 600 søer med salg af smågrise. Besætningen blev udvalgt, fordi der siden ophør med brug af vækstfremmer (olaquindox) til smågrisene (marts 1999) var problemer i form af:

Lavere tilvækst (E-kontrol)
Større spredning i afgangsvægten (ifølge besætningsejer).
Som følge af den øgede vægtspredning ved afgang fra smågrisestalden blev grisene flyttet tilbage i systemet (mellem sektioner i smågrisestalden).
Tiltagende behov for forebyggende/strategisk medicinering (dag 4-10 efter fravænning) på grund af diarré (ifølge besætningsejer). Besætningsejeren havde gentagne gange forsøgt at undlade medicineringen, men med dårligt resultat hver gang.
Besætningsejeren angav at diarréerne typisk ophørte ved skift til smågrisefoder (melfoder) cirka to uger efter fravænning Dødeligheden efter fravænning var lav (1 pct.) antagelig på grund af medicineringen.

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1).

Indsættelse

Det var oprindelig planlagt at indsætte cirka 25 ugehold, men afprøvningen blev afbrudt før tid på grund af voldsomme diarréudbrud og høj dødelighed i alle grupper. I hver af de tre grupper blev der således kun indsat 350 grise fordelt på syv hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 8,5 kg og 25,5 kg.

Ved fravænning (ved 26 dage) blev grisene fordelt tilfældigt i tre grupper, så grupperne var ens med hensyn til antal grise pr. sti og gennemsnitlig indsættelsesvægt. Ved fravænning blev alle grise indsat i én fravænningsstald med to-klimastier. Hver stald (fire i alt) var indrettet med 12 stier (25 grise/sti) ligeligt fordelt på hver side af en inspektionsgang. I alle stier var der spaltegulv i 1/3 af arealet (op imod midtergangen) og fast gulv i de øvrige 2/3 af arealet, inklusiv under overdækningen (forskydeligt). Der var rørfodringsautomater med påfyldningstragt og to drikkekummer. Hver automat betjente to stier. Ved afgang fra smågrisestaldene havde grisene en alder af 81 dage.

Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse.

Forbedringstiltag
a) Foder:

Startfoderet var i alle tre grupper de samme tørfoderblandinger (Biomüsli fra DLG). Dog var foderet i gruppe 2 tilsat en vækstfremmer (Avilamycin), og i gruppe 3var der tilsat 2,0 pct. sorbinsyre, 0,2 pct. New*add samt 2,0 pct. kartoffelmel. Sorbinsyre har i en tidligere afprøvning vist at kunne forbedre produktionsresultaterne hos smågrise [3]. New-add har i en tidligere afprøvning vist en tendens til færre diarrébehandlinger, når det blev tilsat smågrisefoder fra 7-30 kg [4]. New*add blev i den aktuelle afprøvning tilsat i en højere dosering (0,20 pct.) end i den tidligere afprøvning (0,05 pct.). Der er hidtil ikke lavet forsøg med kartoffelmel til smågrise, der dokumenterer om det virker. Produktet blev dog medtaget i afprøvningen som et ”staldtips” fordi det anvendes i mange besætninger både iblandet foderet, men også som strøelse i stien - efter sigende med en diarréhæmmende effekt. I gruppe 1 og 2fik grisene tildelt mælkeerstatning i langtruget to gange dagligt de første to dage.

Startblandingerne blev produceret hos DLG/Tjørnehøj Mølle. Blandingerne blev tildelt som müsli og var hverken varmebehandlet eller pelleteret. Foderets sammensætning og en beskrivelse af de anvendte tilsætningsstoffer er vist i appendiks 1 og 2.

b+c) Vandtildeling + foderstrategi:

Besætningens almindelige praksis med at fodre grisene restriktivt i flytbare langtrug (ædt op indenfor 1 time) fire gange dagligt de første 10 dage efter fravænning blev fastholdt i alle tre grupper. I gruppe 1 og 2fik grisene tørfoder og de første 10 dage blev der tildelt ekstra vand i langtruget én gang dagligt. I gruppe 3 fik grisene foderet tildelt som opblødt foder (2 dele vand + 1 del foder) og ekstra vand via en drikkeautomat med vandspejl. Endvidere blev der i gruppe 3 en gang dagligt de første 10 dage tildelt en blanding af vand, æbleeddike og elektrolytter i langtruget for at modvirke diarré - blandingen har i andre besætninger erfaringsmæssigt dels øget grisenes væskeindtag (velsmagende) og dels modvirket diarré (surt produkt). En tidligere afprøvning af æblecidereddike alene til smågrise [5] viste derimod en negativ effekt på grisenes sundhed. Ved udbrud af diarré fik grisene i gruppe 3desuden tildelt en elektrolyt-opløsning i langtruget. I gruppe 3 blev der anvendt længere trug (1,50 m) end i de øvrige grupper, for at alle grise kunne æde samtidig.

Efter 10 dage skiftedegruppe 1 og 2 til slutblandingen ved gradvist (over fire dage) at øge andelen af slutfoder i den tildelte fodermængde. Fra dag 10 ændredes fodertildelingen i gruppe 1 og 2fra restriktiv til ad libitum fodring. På dag 15 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I gruppe 3 skiftede grisene til slutblandingen over en længere periode (syv dage) - samtidig ændredes også fodertildelingen gradvist fra restriktiv til ad libitum og fra opblødt til tørfoder. På dag 18 efter fravænning blev det flytbare langtrug fjernet fra stien. I den resterende periode blev grisene i alle tre grupper fodret efter ædelyst, og alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

d) Staldforhold:

Til grise i gruppe 3blev der etableret en sygesti, hvortil de blev overflyttet så snart de faldt fra i forhold til stifællerne. Produktionsresultater og sygdomsbehandlinger i sygestien blev registeret sammen med den tilhørende gruppe 3 i hvert staldrum. For grisene i gruppe 1 og 2fulgtes besætningens almindelige praksis - det vil sige at grisene forblev i den oprindelige sti i hele perioden, idet der normalt ikke var sygestier til rådighed i besætningen.

I stier til gruppe 3 og sygestierne ændres de eksisterende faste overdækninger til et forskydeligt overdæk, som bedre kunne tilpasses til grisenes behov. I de samme stier blev der etableret et aftageligt halmbræt (2*4 tommer), som skulle forhindre træk langs gulvet. Halmbrættet blev fjernet cirka fire uger efter indsættelse.

e) Nærmiljø:

I stier med grise fra gruppe 3 blev der efter indsættelse tildelt ekstra halm (første 14 dage) samt kartoffelmel to gange dagligt samt ved forekomst af fugt i stien (hele afprøvningsperioden).

f) Hygiejne:

Efter vask blev stierne til gruppe 3 og sygestien desinficeret yderligere med kalk-mælk, som blev sprøjtet på stibund og stiskillevægge. Kalkmælken blev fremstillet af 1,5 kg læsket kalk opløst i 10 liter vand.

For at minimere risikoen for smitte via gødningskontakt blev der skiftet fodtøj, hver gang stierne i gruppe 3 blev betrådt. I gruppe 1+2 anvendtes som hidtil kun ét sæt fodtøj på tværs af alle stier og ugehold.

g) Generelle forbedringer

Efter vask af en stald blev der opsat tre stk. ekstra el-varmeblæsere i den pågældende stald for at forbedre udtørringen. Endvidere blev temperaturen ved indsættelse af grise hævet fra 19 grader til 24 grader Celsius. Endeligt blev der gennemført et serviceeftersyn af ventilationslægget i alle stalde. I to ud af fire stalde var styringen defekt. Anlæggene blev repareret og optimeret i alle stalde. De nævnte generelle forbedringer under dette punkt kom alle tre grupper til gode.

Analyser

Alle foderblandinger blev analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein, syrebindingskapacitet og for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin samt for calcium, fosfor og zink. Start- og slutfoderet i gruppe 2 blev endvidere analyseret for indhold af Avilamycin, og foderet i gruppe 1 og 3 blev screenet for indhold af antibiotika.

Jævnligt igennem afprøvningsperioden blev der indsendt grise (i alt syv) til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogener (E.coli, Salmonella, Lawsonia, Brachyspira). Formålet var dels at overvåge forekomsten af diarré- og andre sygdomsfremkaldende bakterier, og dels at optimere valg af antibiotika til behandling ved hjælp af resistensmønsteret.

Oversigt

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1 Som hidtil	2 Som hidtil +vækstfremmer	3 Mange tiltag
Procedurer:	Udførtes rutinemæssigt:	Udførtes rutinemæssigt:	Nye tiltag:
a) Foder:
- Startfoder: (første 10 dage)	Biomüsli (DLG)	Biomüsli (DLG) + 40 ppm Avilamycin	Biomüsli (DLG) + 2,0 pct. sorbinsyre + 0,2 pct. New*add + 2,0 pct. kartoffelmel
- Slutfoder: (indtil 12 uger)	Hjemmeblandet 70% Hvede 30% Mini-T acid (DLG)	Hjemmeblandet 70% Hvede 30% Mini T acid (DLG) + 40 ppm Avilamycin	Hjemmeblandet (Som gruppe 1)
b) Foderstrategi:	* Restriktiv fodring første 10 dage i 120 cm langtrug. * Ad libitum fra dag 11 + gradvist skift over fire dage til slutblanding. Langtrug fjernet dag 15. * Mælkeerstatning i trug første to dage to gange daglig	Som gruppe 1	* Opblødt og restriktiv fodring første 10 dage i 150 cm langtrug (=ædeplads til alle grise). * Gradvist skift over syv dage til: ad libitum, slut- blanding og tørfoder. Langtrug fjernet dag 18
c) Vandtildeling:	* Ekstra vand i langtrug de første 10 dage (én gang dagligt).	Som gruppe 1	* Ekstra vand tilsat æbleeddike og elektrolytter i trug første 10 dage (én gang daglig) * Drikkeautomat med vandspejl i hele perioden (+ eletrolyt-pløsning i trug ved diarré).
d) Staldforhold:	-	-	* Konsekvent brug af sygesti. * Forbedring af to- klimasti: -halmbræt + forskydeligt oerdæk
e) Nærmiljø:	-	-	* Ekstra halm første 14 dage. * Kartoffelmel i leje (to gnge dagligt + ved fugt i stien).
f) Hygiejne:	-	-	* Desinfektion af stier efter vask med kalkmælk * Minimeret kontaktsmitte: - separat fodtøj - mindst mulig trafik ind/ud af stier
g) Generelle forbedringer (alle grupper)	* Ekstra varmetilsætning til at øge udtørring (+ fuld gulvvarme). * Serviceeftersyn og justering af ventilationsanlæg (styringen var defekt i to af sektionerne). * Øget staldtemperatur (24 grader Celsius) ved indsættelse (tidligere: 19 grader Celsius).

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,05 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. gris, +/÷ 7,16 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (364 kr. pr. gris, +/÷ 4,98 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,11 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEs.

Der er foretaget en beregning på basis af de seneste 5-ugers priser (uge 50, 2000 til uge 3, 2001). Tilvækstværdien (6,66 kr. pr. kg tilvækst) blev her beregnet på grundlag af følgende priser : 7 kg’s grise (257 kr. pr. gris, +/÷ 8,59 kr. pr. kg), samt 30 kg’s grise (408 kr. pr. gris, +/÷ 5,53 kr. pr. kg), fravænningsfoder: 2,43 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,46 kr. pr. FEs. Omkostningen for tilsætning af de forskellige produkter er hver især lagt oven i foderprisen.

Statistisk analyse

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: hold og gruppe. Diarrébehandlinger blev analyseret som sekundær parameter ved samme model.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper mod hinanden) ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Alle analyseresultater fremgår af appendiks 3. Antallet af analyser er mindre end planlagt, fordi afprøvningen blev stoppet før tid.

Analyserne af foderet i alle grupper stemte godt overens med det garanterede/beregnede indhold. Dog var indholdet af energi og aminosyrer lavere i startfoderet i gruppe 2 (med vækstfremmer) end i de øvrige grupper, hvilket i mindre grad kan have påvirket produktionsresultaterne negativt i gruppe 2. Indholdet af zink i startfoderet til gruppe 1 (300 mg/kg) og gruppe 3 (262 mg/kg) var marginalt højere end det tilladte maksimumsindhold (250 mg/kg) - dette har formodentlig ikke påvirket produktionsresultaterne.

Indholdet af Avilamycin i foderet til gruppe 2 stemte godt overens med det beregnede indhold.

Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere i gruppe 1 og 3 påviste ikke antibiotika i nogen af foderblandingerne (start- og slutfoder). Tilsætning af 2,0 pct. sorbinsyre i gruppe 3 reducerede, imod forventning, ikke foderets syrebindingskapacitet i forhold til de øvrige grupper.

Sygdomsforhold

I gennemsnit blev 0,2 pct. udtaget på grund af sygdom. Dødeligheden i smågriseholdet var uacceptabel høj i alle tre grupper (se tabel 2), og afprøvningen blev af den grund, som tidligere nævnt, stoppet tidligere end planlagt. Dødeligheden efter fravænning kunne kun kontrolleres ved hjælp af omfattende strategisk medicinering (i inkubationsfasen) i alle tre grupper. Årsagen til den høje dødelighed var voldsomme diarréudbrud i den første uge efter fravænning.

En medvirkende årsag til den høje dødelighed skyldtes antageligt forekomsten af forskellige diarréfremkaldende bakterier. I løbet af den forkortede afprøvningsperiode blev der indsendt i alt syv grise til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse med følgende resultat:

E.coli, type O149:

E.coli, type O138:

E.coli, type O8:

Brachyspira innocens:

Brachyspira pilosicoli:

Lawsonia intracellularis:

Salmonella:

1 gris

1 gris

2 grise

1 gris

1 gris

0 grise

0 grise

Andre pathogener påvist:
- Ap-2 (ondartet lungesyge):

3 grise

I seks ud af syv indsendte grise blev der påvist én eller flere pathogener. Disse påviste pathogener har formodentlig i væsentlig grad bidraget til de vedvarende sygdomsproblemer i besætningen.

Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré fremgår af tabel 2. Behandlingsfrekvensen for diarré blev beregnet som antal behandlingsdage i procent af antal grise (på stiniveau).

Tabel 2. Dødelighed og behandlingsfrekvens for diarré

Gruppe

1

Som hidtil

2

Som hidtil
+ vækstfremmer

3

Mange tiltag

Dødelighed, pct. ¹

10,8 ^a

16,0 ^a

11,7 ^a

Behandlingsfrekvens (diarré), pct. ²

500 ^a

425 ^a

408 ^a

1)	Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 11,8 procentenheder, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).
2)	Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 155 procentenheder, for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Af tabel 2 ses, at der ikke var statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen for diarré grupperne imellem.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe

1

Som hidtil

2

Som hidtil +
vækstfremmer

3

Mange tiltag

Antal hold

7

7

7

Antal grise indsat

350

350

350

4-6 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst ¹

0,27

106

3,66

0,23

81

4,59

0,24

93

3,07

6-12 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,81

397

2,06

0,86

442

1,92

0,83

404

2,10

4-12 uger (hele perioden)

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,66

315

2,10

0,67

334

1,99

0,66

317

2,09

1)

Foderudnyttelsen (4-6 uger) for kontrolholdet angivet i tabellen er højere end det tal, der kan beregnes direkte ud fra den gennemsnitlige daglige tilvækst og foderoptagelse. Dette skyldes, at der i dette forsøg var store udsving i foderudnyttelsen fra sti til sti. Enkelte stier havde en daglig tilvækst på mellem 0 og 50 g på trods af en normal foderoptagelse, hvilket resulterede i en meget dårlig foderudnyttelse i disse stier. Ved den statistiske analyse beregnes foderudnyttelsen som gennemsnit af resultatet for hver forsøgsenhed (sti), og ikke ud fra hele gruppens (alle stiers) gennemsnitlige resultat. Dette betyder, at udsving i produktionsresultaterne imellem stierne (i samme gruppe) i højere grad påvirker den beregnede værdi (specielt foderudnyttelsen).

Produktionsresultaterne viste, at grisene i gruppe 2, som fik en vækstfremmer i foderet, klarede sig marginalt bedst. Gruppe 1 og gruppe 3 var på samme niveau.

Tabel 4. Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe

1

Som hidtil

2

Som hidtil +
vækstfremmer

3

Mange tiltag

Produktionsværdi ved 5-års priser ¹:

Kr./gris

Indeks

50,2

100

56,9

113

49,7

99

Produktionsværdi ved 5-ugers priser ²:

Kr./gris

Indeks

62,4

100

66,5

107

58,8

94

1)	Ved sammenligning mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 7,61 kr./gris (=15 indekspoint), for at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05).
2)	Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser.

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Ved beregning af produktionsværdien ved 5-ugers priser er bruttoudsalgsprisen for de tilsatte produkterne (Avilamycin samt sorbinsyre, New*add og kartoffelmel) lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte produktpris fremgår af appendiks 2 og er oplyst af firmaerne. Prisen afspejler den typiske pris for produkterne, som svineproducenten skal betale, inklusive foderstoffirmaets avance. Prisen for de gennemførte forbedringer udover foderet (jf. tabel 1) i forsøgsgruppen (gruppe 3) er ikke medtaget i beregningen. Ligeledes er omkostninger til medicinsk behandling og døde grise i de enkelte grupper ikke medtaget i beregningen.

Der var tendens til højere produktionsværdi hos de grise, som fik vækstfremmer i foderet (gruppe 2) både i forhold til kontrolgruppen (p=0,08) samt gruppe 3 (p=0,06), hvor der blev gennemført mange forbedringstiltag.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at de gennemførte forbedringer i gruppe 3 (mange tiltag) ikke medførte en forbedring af grisenes sundhedstilstand. Voldsomme udbrud af diarré i alle tre grupper og deraf følgende høj dødelighed efter fravænning kunne i denne besætning kun begrænses ved hjælp af strategisk medicinering (i inkubationsfasen). Der blev i afprøvningsperioden påvist flere forskellige sygdomsfremkaldende bakterier, som formodentlig i væsentlig grad har bidraget til de vedvarende sygdomsproblemer. Tilsætning af en vækstfremmer i foderet mindskede ikke dette problem. De gennemførte forbedringer havde heller ingen positiv effekt på grisenes produktionsresultater. Grisene, som derimod fik en vækstfremmer i foderet (gruppe 2), havde en tendens til bedre produktionsresultater.

Referencer

1	Callesen, J. 2000. Vækstfremmerophørets effekt på produktiviteten i svineproduktionen. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 7-9.
2	Larsen, P.B. & Andreasen, M., 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug i relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6.
3	Maribo, H & Olsen, L.E., 1999. Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise. Meddelelse nr. 445, Landsudvalget for Svin.
4	Callesen, J., 1999.Firmaprodukter til smågrise Maxus G, Selacid, Acid Lac Dry, New*add og Crina HC-697. Meddelelse nr. 384, Landsudvalget for Svin.
5	Poulsen, K. & Mortensen, S, 1987. Æblecidereddike som fodertilskud til smågrise. Erfaring nr. 8703, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 604

Appendiks 1

Sammensætning af fravænningsfoder (4-6 ugers alder)

1

Som hidtil

2

Som hidtil + vækstfremmer

3

Mange tiltag

Biolüsli (DLG)

Biomüsli (DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

Biomüsli (DLG)

+ 2,0 pct. Sorbinsyre

+ 0,2 pct. New*add

+ 2,0 pct kartoffelmel

Korn

Produkter af fisk

Olieholdige frø

Mælkeprodukter

Produkter og biprod. af rodfrugter

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

TM Grise-Vit *)

Konserveringsstof **)

L-lysinhydrochlorid

DL-MethioninSalcurb ***)

L-Treonin

L-Tryptofan

Zoolac

Korn

Produkter af fisk

Olieholdige frø

Mælkeprodukter

Produkter og biprod. af rodfrugter

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

TM Grise-Vit *)

Konserveringsstof **)

L-lysinhydrochlorid

DL-MethioninSalcurb ***)

L-Treonin

L-Tryptofan

Zoolac

40 mg/kg Avilamycin

Korn

Produkter af fisk

Olieholdige frø

Mælkeprodukter

Prod. og biprod. af rodfrugter ****)

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

2,0 % Sorbinsyre

TM Grise-Vit *)

Konserveringsstof **)

L-lysinhydrochlorid

DL-MethioninSalcurb ***)

L-Treonin

L-Tryptofan

0,2 % New*add

Zoolac

*) Vitaminer, mineraler,
smags- og aromastoffer
opblandet i hvedeklid

*) Vitaminer, mineraler,
smags- og aromastoffer
opblandet i hvedeklid

*) Vitaminer, mineraler,
smags- og aromastoffer
opblandet i hvedeklid

**) Ca/Na formiat

**) Ca/Na formiat

**) Ca/Na formiat

***) Salte fra propion-,
        fumar-, og sorbinsyre
        opblandet i silica og
        vegetabilske
        bærestoffer.

***) Salte fra propion-,
        fumar-, og sorbinsyre
        opblandet i silica og
        vegetabilske
        bærestoffer.

***) Salte fra propion-, fumar-
        og sorbinsyre opblandet i
        silica og vegetabilske
        bærestoffer.

****) inkl. 2,0%
kartoffelmel

Sammensætning af smågrisefoder (6-12 ugers alder)

1

Som hidtil

2

Som hidtil + vækstfremmer

3

Mange tiltag

Hjemmeblandet

70 % Hvede

30 % Mini-T acid (DLG)

Hjemmeblandet

70 % Hvede

30 % Mini-T acid (DLG)

+ 40 mg/kg Avilamycin

Hjemmeblandet

Som gruppe 1

57,45 % Sojaskrå

15,00 % Fiskemel

8,36 % Animalsk fedt

7,91 % Hvedeklid

2,70 % Monocalciumfosfat

2,30 % Konserveringsmiddel **)

1,64 % L-lysinhydrochlorid, 60 %

1,37 % Stensalt

1,36 % Calciumkarbonat (kridt)

1,14 % Grise-Vit *)

0,48 % DL-Methionin 40 %, kridt 60 %

0,29 % L-Treonin 50 %, hvedeklid 50 %

57,45 % Sojaskrå

15,00 % Fiskemel

8,36 % Animalsk fedt

7,91 % Hvedeklid

2,70 % Monocalciumfosfat

2,30 % Konserveringsmiddel **)

1,64 % L-lysinhydrochlorid, 60 %

1,37 % Stensalt

1,36 % Calciumkarbonat (kridt)

1,14 % Grise-Vit *)

0,48 % DL-Methionin 40 %,
kridt 60%

0,29 % L-Treonin 50 %,
hvedeklid 50 %

+ 40 mg/kg Avilamycin

Som gruppe 1

*) Vitaminer, mineraler, smags-
og aromastoffer opblandet i
hvedeklid

*) Vitaminer, mineraler, smags-
og aromastoffer opblandet i
hvedeklid

**) Ca-formiat

**) Ca-formiat

Appendiks 2

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandøren:

Gruppe 2:

Produktnavn	Maxus G
Leverandør	Elanco Toravej 4 DK-2400 København NV Tlf.: 38 16 86 76
Indhold	Avilamycin
Pris	11,00 kr. pr. 100 kg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmerafgift på 5 kr./100 kg foder)

Gruppe 3:

Produktnavn:	Sorbinsyre
Leverandør:	HCI Nordic Smedeland 20 B DK – 2600 Glostrup Tlf: 43 96 68 88 / Fax: 43 43 33 55
Indhold:	Sorbinsyre er et hvidt pulver indeholdende sorbinsyre (2,4-hexadiensyre) i ren vare.
Pris:	40 kr./kg af produktet svarende til 80 kr./hkg foder ved en dosering på 2,0 pct.

Produktnavn:	New*add
Leverandør:	den lokale andel Viborgvej 128 Postboks 1267 8210 Århus V Tlf.: 86 15 12 00
Indhold:	Planteekstrakt i pulverform.
Pris:	80 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 16,00 kr./hkg foder ved den anvendte dosering på 0,2 pct.

Produktnavn:	Kartoffelmel
Leverandør:	Alle foderstoffirmaer
Indhold:	Kartoffelstivelse
Pris:	Cirka 6 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 12,00 kr./hkg foder ved den anvendte dosering på 2,0 pct.

Appendiks 3

Fravænningsfoderets (4-6 ugers alder) indhold af næringsstoffer

Gruppe	1 Som hidtil		2 Som hidtil + vækstfremmer		3 Mange tiltag
Foder	Biolüsli (DLG)		Biomüsli (DLG) + 40 mg/kg Avilamycin		Biomüsli (DLG) + 2,0 pct. Sorbinsyre + 0,2 pct. new*add + 2,0 pct kartoffelmel
Beregnet / Analyseret	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg ²	-	118	-	115	-	118
Råprotein, pct. ²	18,6	19,0	18,6	18,8	18,6	19,2
Råfedt, pct. ²	6,2	7,1	6,5	5,9	7,0	6,7
Lysin, g/kg	13,5	14,7	13,9	12,9	13,5	14,8
Methionin, g/kg	-	5,2	-	4,3	-	5,2
Methionin+cystein, g/kg	-	7,9	-	7,4	-	8,2
Treonin, g/kg	-	9,9	-	8,6	-	9,0
Calcium, g/kg	-	8,5	-	7,9	-	7,7
Total-fosfor, g/kg	6,8	7,6	7,1	7,7	6,8	7,3
Zink, g/kg	-	300	-	224	-	262

Syrebindingskapacitet, meq syre/kg tørstof	-	563	-	565	-	564
Avilamycin, mg/kg (kun gruppe 2)	-	i.a.	40	40	-	i.a.
Screening for antibiotika (gruppe 1 & 3)	Neg.	Negativ	-	i.a.	Neg.	Negativ
1) Alle resultater er angivet på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst. 2) Gennemsnit af tre analyser

Smågrisefoderets (6-12 ugers alder) indhold af næringsstoffer

Gruppe	1 Som hidtil		2 Som hidtil + vækstfremmer		3 Mange tiltag
Foder	Hjemmeblandet 70% Hvede 30% Mini-T acid (DLG)		Hjemmeblandet 70% Hvede 30% Mini-T acid (DLG) + 40 mg/kg Avilamycin		Hjemmeblandet Som gruppe 1
Beregnet / Analyseret	Ber.	Anal.	Ber.	Anal.
FEs pr. 100 kg ²	112	112	112	113
Råprotein, pct. ²	18,8	19,3	18,8	19,4
Råfedt, pct. ²	4,3	4,5	4,3	4,4
Lysin, g/kg	12,7	12,5	12,7	12,4
Methionin, g/kg	3,9	3,9	3,9	4,0
Methionin+cystein, g/kg	-	7,2	-	7,3
Treonin, g/kg	-	7,7	-	7,4
Calcium, g/kg	8,4	7,8	8,4	9,0
Total-fosfor, g/kg	6,5	6,8	6,5	7,1
Zink, g/kg	178	240	178	252

Avilamycin, mg/kg (kun gruppe 2)	-	i.a.	40	41
Screening for antibiotika (gruppe 1 & 3)	Neg.	Negativ	-	i.a.
1) Alle resultater er angivet på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst. 2) Gennemsnit af tre analyser

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (2) - optimeret drift (mange tiltag på én gang)