Samlet viste afprøvningen, at Formi®LHS tilsat foder til smågrise ikke gav samme sundhed og produktivitet som en antibiotisk vækstfremmer (Avilamycin) i en problembesætning.

Formi®LHS er afprøvet til smågrise i alderen 3-10 uger. Produktet blev sammenlignet med en antibiotisk vækstfremmer. Endvidere blev der gennemført en række generelle forbedringer af produktionsforholdene, som kom både kontrol- og forsøgsgruppen til gode.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, som var karakteriseret ved mange sygdomsbehandlinger og forringede produktionsresultater efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise. Der blev indsat cirka 1.740 grise fordelt på 21 hold (gentagelser) i hver gruppe. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 5,4 kg og 21,4 kg.

Følgende behandlinger indgik i afprøvningen:

Gruppe	1 - kontrol	2 - forsøg
Fravænningsfoder 3-5 uger	Hurtigstart (KFK) + 40 ppm Avilamycin	Hurtigstart (KFK) + 1,8% Formi®LHS
Smågrisefoder 5-10 uger	Kvikstart (KFK) + 40 ppm Avilamycin	Kvikstart (KFK) + 1,2% Formi®LHS

Generelle forbedringer:
(begge grupper)

A)

B)

fravænningsstalde (3-7 ugers alder):
- ingen forbedringer

smågrisestald (7-10 ugers alder):
- ventilationseftersyn + justering
- etablering af to-klimaoverdæk + bundplade
- flere ædepladser
- flere drikkepladser
- brug af varmekanon under og efter vask
- reduceret flokstørrelse og belægningsgrad

Analyserne af foderet i begge grupper stemte godt overens med det beregnede indhold.

Der var statistisk sikkert flest diarrébehandlinger over hele afprøvningsperioden hos grisene, som fik Formi®LHS i foderet (720 pct. med Formi®LHS mod 621 pct. med Avilamycin). I gennemsnit var dødeligheden 1,1 pct., og i gennemsnit blev 2,9 pct. udtaget på grund af sygdom. Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed mellem kontrol- og forsøgsgruppen.

Produktionsværdien pr. gris (3-10 uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandinger. Der var tendens til lavere produktionsværdi i forsøgsgruppen (p=0,06) i forhold til kontrolgruppen. Forskellen skyldtes primært en lavere foderoptagelse og tilvækst i de sidste fire uger af afprøvningsperioden (i smågrisestalden).

Samlet viste afprøvningen, at Formi®LHS tilsat foder til smågrise ikke gav samme sundhed og produktivitet som en antibiotisk vækstfremmer (Avilamycin) i en problembesætning. Det vil sige, at der i denne besætningstype tilsyneladende skal iværksættes yderligere tiltag for at afhjælpe de sundhedsmæssige problemer.

Baggrund

I foråret 1998 tog Landsudvalget for Svin i samarbejde med foderstofbranchen initiativ til et frivilligt stop for brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin (over 35 kg). Dette mere end halverede forbruget af antibiotiske vækstfremmere til svin i 1999 i forhold til året før. Landsudvalget for Svin erklærede samtidig, at målsætningen også var at ophøre med brugen af vækstfremmere til smågrise (under 35 kg), hvilket skete ved hjælp af en ny frivillig aftale, som trådte i kraft 1. januar 2000. De frivillige aftaler betyder, at der således ikke længere anvendes antibiotiske vækstfremmere i den danske svineproduktion. Begrundelsen for at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet er, at landbruget ikke ønsker at anvende antibiotika til produktionsformål, men kun at bruge antibiotika terapeutisk.

Den ophørte brug af vækstfremmere til smågrise har i mange besætninger medført forringede produktionsresultater [1] samt øget forekomst af behandlingskrævende diarréer [2]. Akutte sygdomsproblemer kan behandles med antibiotika, men på sigt er systematisk brug af antibiotika uholdbart. Der er derfor behov for alternative løsninger og tiltag, som dels forhindrer at grisene bliver syge (diarré) og dels sikrer den højest mulige produktivitet. Landudvalget for Svin har på den baggrund igangsat forsøg i en række smågrisebesætninger med sygdomsproblemer, der til dels kan henføres til vækstfremmerophøret.

Formålet er at se om sundhed og produktivitet kan forbedres via forskellige forbedringstiltag. Effekten måles primært på produktionsværdien beregnet på baggrund af produktionsresultaterne; daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sekundært måles effekten på antallet af sygdomsbehandlinger.

Materialer og metoder

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i en blå MS (PRRS-fri) besætning på 370 søer med salg af smågrise. Besætningen blev udvalgt, fordi der efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrisene var problemer i form af:

1) lavere tilvækst (E-kontrol)
2) større spredning i afgangsvægten (ifølge besætningsejer)
3) tiltagende behov for systematisk medicinering på grund af diarré (ifølge besætningsejer).

Indsættelse

I begge grupper blev der indsat cirka 1.740 grise fordelt på 21 hold (gentagelser). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 5,4 kg og 21,4 kg.

Grupper

Gruppeinddelingen i afprøvningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe	1 - kontrol	2 - forsøg
Fravænningsfoder 3-5 uger	Hurtigstart (KFK) + 40 ppm Avilamycin	Hurtigstart (KFK) + 1,8% Formi®LHS
Smågrisefoder 5-10 uger	Kvikstart (KFK) + 40 ppm Avilamycin	Kvikstart (KFK) + 1,2% Formi®LHS

Generelle forbedringer:
(begge grupper)

A)

B)

fravænningsstalde (3-7 ugers alder):
- ingen forbedringer

smågrisestald (7-10 ugers alder):
- ventilationseftersyn + justering
- etablering af to-klimaoverdæk + bundplade
- flere ædepladser
- flere drikkepladser
- brug af varmekanon under og efter vask
- reduceret flokstørrelse og belægningsgrad

Ved fravænning (ved 23 dage) blev grisene fordelt tilfældigt i to grupper, så grupperne var ens med hensyn til antal grise pr. sti og gennemsnitlig indsættelsesvægt. Ved fravænning blev alle grise indsat i en fravænningsstald med etagestier. Hver stald (fire i alt) var indrettet med 12 stier (15 grise/sti) i to etager ligelig fordelt på hver side af en inspektionsgang. Der var spaltegulv i hele arealet i alle stier. I hver sti var der en krybbe i forværket, og der var én drikkenippel.

Efter fire uger blev grisene overflyttet fra fravænningsstalden til en kontinuerlig smågrisestald med plads til fire ugehold (vaskemur mellem de enkelte ugehold). Hvert ugehold blev fordelt på to storstier (60 grise pr. sti) samt en bufferstald (til resterende grise, som ikke indgik i afprøvningen). Grisene blev fodret via to foderautomater i stiadskillelsen (ad libitum). Der var en drikkekop samt en drikkenippel i den ene ende af hver sti. Under overdækningen var der fast gulv (plastplade), og i det øvrige stiareal spaltegulv.

Ved overflytning til smågrisestalden (fire uger efter fravænning) blev grisene mellemvejet.

Generelle forbedringer

I tabel 1 ses en oversigt over de generelle forbedringer, som blev gennemført forud for afprøvningens opstart. De generelle forbedringer kom både kontrol- og forsøgsgruppen til gode.

Foder

Foderet var i begge grupper de samme tørfoderblandinger. Dog blev foderet i gruppe 1 tilsat en vækstfremmer (Avilamycin). I gruppe 2 blev Avilamycin erstattet med syreproduktet ”Formi®LHS” med en dosering på 1,8 pct. i startfoderet samt 1,2 pct. i smågrisefoderet. Foderblandingerne blev produceret hos KFK. Foderet var varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks 1 og 2.

I begge grupper blev grisene fodret efter tilnærmet ædelyst (krybben tom mellem hver udfodring) de første fem dage efter fravænning. I den resterende periode blev grisene fodret efter ædelyst, og alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (3-5 uger) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I den følgende periode (5-10 uger) fik alle grisene smågrisefoder. Overgangen fra fravænningsfoderet til smågrisefoderet foregik gradvist over tre dage.

Analyser

Fem gange i løbet af afprøvningen blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein, syrebindingskapacitet og for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin samt for calcium, fosfor og zink. Kontrolblandingerne (gruppe 1) blev endvidere analyseret for indhold af Avilamycin. Forsøgsblandingerne (gruppe 2) blev analyseret for indhold af det tilsatte syreprodukt og screenet for indhold af antibiotika.

Jævnligt igennem afprøvningsperioden blev der indsendt grise (i alt 16) eller udtaget gødningsprøver (i alt fem) til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Grisene blev undersøgt for forekomst af forskellige pathogener (E.coli, Salmonella, Lawsonia, Brachyspira). Formålet var dels at overvåge forekomsten af pathogene bakterier, og dels at optimere valg af antibiotika til behandling ved hjælp af resistensmønsteret.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,54 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. gris, +/÷ 7,16 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (364 kr. pr. gris, +/÷ 4,98 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,11 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEs.

Der er foretaget en beregning på basis af de seneste 5-ugers priser (uge 48, 2000 til uge 1, 2001). Tilvækstværdien (7,35 kr. pr. kg tilvækst) blev her beregnet på grundlag af følgende priser : 7 kg’s grise (259 kr. pr. gris, +/÷ 8,63 kr. pr. kg), samt 30 kg’s grise (411 kr. pr. gris, +/÷ 5,60 kr. pr. kg), fravænningsfoder: 2,43 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,46 kr. pr. FEs. Produktpriserne er hver især lagt oven i foderprisen.

Statistisk analyse

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: stald, hold indenfor stald og gruppe. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter ved samme model

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyseresultaterne fremgår af appendiks 3. Analyserne af fravænningsfoderet (3-5 uger) og smågrisefoderet (5-10 uger) i begge grupper stemte godt overens med det beregnede indhold.

Indholdet af Avilamycin i kontrolfoderet (gruppe 1) og Formi®LHS i forsøgsfoderet (gruppe 2) stemte godt overens med det beregnede indhold.

Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere i forsøgsfoderet (gruppe 2) påviste ikke antibiotika i nogen af foderblandingerne (start- og slutfoder). Tilsætning af Formi®LHS påvirkede, som forventet, ikke foderets syrebindingskapacitet (målt ved pH=3) sammenlignet med kontrolfoderet (jf. appendiks 3).

Sygdomsforhold

I gennemsnit var dødeligheden 1,1 pct., og i gennemsnit blev 2,9 pct. udtaget på grund af sygdom. Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed mellem kontrol- og forsøgsgruppen.

I løbet af afprøvningen blev der indsendt i alt 16 grise og fem gødningsprøver til bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse. Der blev ikke påvist pathogene bakterier i gødningsprøverne. Følgende pathogener blev påvist i de indsendte grise:

- E.coli, type O149:
- Brachyspira innocens:
- Brachyspira pilosicoli:
- Lawsonia intracellularis:
- Salmonella:

1 gris
2 grise
1 gris
0 grise
0 grise

Forekomsten af pathogene bakterier syntes ikke at udgøre et massivt problem, idet der kun i en mindre del af de indsendte grise (fire ud af 16) kunne påvises sygdomsfremkaldende bakterier.

Behandlingsfrekvensen for diarré fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Behandlingsfrekvens for diarré (antal behandlingsdage i pct. af antal grise)

Gruppe	1 Kontrol + vækstfremmer	2 Kontrol + Formi®LHS
3-7 uger (klimastald)	473	489
7-10 uger (smågrisestald)	197^a	315^b
3-10 uger (Hele perioden)	621^a	720^b

1)	Ved sammenligning mellem gruppe 1 og 2 (hele perioden) skal der være en forskel på minimum 53 procentenheder, for at der er tale om en statistisk sikker forskel.

Af tabel 2 ses, at der var statistisk sikkert flest diarrébehandlinger over hele perioden hos grisene, som fik Formi®LHS i foderet (gruppe 2). Forskellen skyldtes primært flere behandlinger i de sidste fire uger af forsøgsperioden (i smågrisestalden).

Der var ikke forskel mellem grupperne i de første fire uger (i klimastalden), men behandlingsniveauet var højt i begge grupper sammenlignet med den efterfølgende periode. De høje behandlingsniveauer skyldtes mange flokbehandlinger (via foderet), hvoraf flertallet blev gennemført cirka en uge efter fravænning.

Resultatet viser, at syreproduktet Formi®LHS i denne besætning ikke kan erstatte en vækstfremmer, uden at grisenes sundhedstilstand forringes. Brugen af en antibiotisk vækstfremmer (gruppe 1) var dog åbenbart ikke i sig selv nok til at undgå hyppig flokmedicinering af grisene. Det tyder på, at andre forhold i denne besætning belaster grisene i væsentlig grad.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Resultaterne er angivet for perioderne fra indsættelse og frem til mellemvejning (fire uger efter fravænning), fra mellemvejning til afgang samt for hele perioden.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1 Kontrol + vækstfremmer	2 Kontrol + Formi®LHS
Antal hold	21	21
Antal grise indsat	1.739	1.744
3-7 uger (klimastald)
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,30 201 1,51	0,30 206 1,46
7-10 uger (smågrisestald)
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,91 512 1,77	0,82 460 1,79
3-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	0,54 322 1,67	0,50 304 1,65

Produktionsresultaterne viste, at grisene i gruppe 2 havde en marginalt bedre foderudnyttelse de første fire uger efter fravænning (i klimagrisestalden). I den sidste halvdel af afprøvningsperioden - efter overflytning til smågrisestalden - ændredes situationen til fordel for grisene i gruppe 1 (med vækstfremmer), som havde en markant højere foderoptagelse og daglig tilvækst.

Medvirkende årsager til den ringere trivsel i forsøgsgruppen kan være flytningen af grisene fire uger efter fravænning eller manglende smittebeskyttelse i den kontinuerlige smågrisestald.

Resultatet antyder, at grisene, som fik en antibiotisk vækstfremmer i foderet (gruppe 1), havde lettere ved at klare stresspåvirkning og belastende smitteforhold. Dog var der, som tidligere nævnt, stadig markante diarréproblemer i besætningen, selv om foderet var tilsat en antibiotisk vækstfremmer (i gruppe 1).

Produktionsværdien fremgår af tabel 4. Ved beregning af produktionsværdien ved 5-ugers priser er bruttoudsalgsprisen for produkterne (Avilamycin og Formi®LHS) lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris fremgår af appendiks 2 og er oplyst af firmaerne. Prisen afspejler den typiske pris for produkterne, som svineproducenten skal betale, inklusive foderstoffirmaets avance.

Tabel 4. Produktionsværdi (hele perioden)

Gruppe

1
Kontrol + vækstfremmer

2
Kontrol + Formi®LHS

Produktionsværdi ved 5-års priser 1):

Kr./gris

Indeks

63,6

100

60,4

95

Produktionsværdi ved 5-ugers priser inklusiv produktets pris 2):

Kr./gris

Indeks

74,8

100

70,6

94

1)

Ved sammenligning mellem gruppe 1 og 2 skal der være en forskel på minimum 3,4 kr./gris (= 5,3 indekspoint), for at der er tale om en statistisk sikker forskel.

2)

Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved 5-ugers priser.

Der var tendens til lavere produktionsværdi i forsøgsgruppen (p=0,06) i forhold til kontrolgruppen. Forskellen skyldtes primært en lavere foderoptagelse og lavere tilvækst i de sidste fire uger af afprøvningsperioden (i smågrisestalden).

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at Formi®LHS tilsat foder til smågrise ikke gav samme sundhed og produktivitet som en antibiotisk vækstfremmer (Avilamycin) i en problembesætning.

Der er gennemført andre forsøg med Formi®LHS, hvor produktet har vist at kunne forbedre proteinudnyttelsen [3] og opnå produktionsresultater på niveau med en antibiotisk vækstfremmer [4], [5] - dog har disse undersøgelser været gennemført under mere ideelle forhold, hvor grisene ikke i samme grad var belastet af sygdom og uhensigtsmæssige staldforhold, som i den aktuelle afprøvning. Det tyder på, at Formi®LHS mister en del af sin positive virkning, når produktet anvendes i problembesætninger. Det vil sige, at der i denne besætningstype tilsyneladende skal iværksættes yderligere tiltag for at afhjælpe de sundhedsmæssige problemer.

Referencer

1)	Callesen, J., 2000. Vækstfremmerophørets effekt på produktiviteten i svineproduktionen. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 7-9.
2)	Larsen,P.B & M.Andreasen, 2000. Sundhed og antibiotikaforbrug I relation til vækstfremmerophøret. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr. 16, November 2000, side 4-6.
3)	Roth,F.X., Windisch,W. & Kirchgessner,M., 1998. Effect of potassium diformate (Formi®LHS) on nitrogen metabolism and nutrient digestibility in piglets at graded dietary lysine supply. Agro biological Research 51, 2, 1998.
4)	Andrada,A.D. & Rubio,I.O. (ikke publiceret - artikel kan rekvireres hos NorskHydro). Efficiacy of Formi-LHS on health and performance of weaned piglets. Dep. of Animal Production, University of Madrid.
5)	Jensen,B.B. & Danielsen,V., 1998. Effekt af tilsætningsstoffer - findes der gode alternativer til antibiotiske vækstfremmere. Danmarks JordbrugsForskning, Bilag fra temamøde august 1998 om ”Ernæring af pattegrise og smågrise”, s.32.

Deltagere: Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 560

Appendiks 1

Råvaresammensætning af fravænningsfoder (3-5 ugers alder)

1
Hurtigstart (KFK) + vækstfremmer

2
Hurtigstart (KFK) + Formi®LHS

Korn

Produkter af fisk

Mælkeprodukter

Produkter og biprodukter af olieholdige frø

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

L-lysinhydrochlorid

Forblanding

L-threonin

DL-methionin

40 mg/kg Avilamycin

Korn

Produkter af fisk

Mælkeprodukter

Produkter og biprodukter af olieholdige frø

Olie og fedtstoffer

Mineralstoffer

L-lysinhydrochlorid

Forblanding

L-threonin

DL-methionin

1,80% Formi®LHS

Råvaresammensætning af smågrisefoder (5-10 ugers alder)

1
Kviktart (KFK) + vækstfremmer

2
Kvikstart (KFK) + Formi®LHS

55,10% Hvede

18,09% Sojaskrå

12,00% Byg

7,00% Fiskemel, askefattigt

3,30% Animalsk fedt

1,15% Monocalciumfosfat

1,00% Sukkerrørmelasse

1,00% Calciumkarbonat (kridt)

0,45% Fodersalt

0,40% Forblanding

0,37% L-lysinhydrochlorid

0,08% DL-methionin

0,06% L-threonin

40 mg/kg Avilamycin

53,70% Hvede

18,09% Sojaskrå

12,00% Byg

7,00% Fiskemel, askefattigt

3,50% Animalsk fedt

1,15% Monocalciumfosfat

1,00% Sukkerrørmelasse

1,00% Calciumkarbonat (kridt)

0,45% Fodersalt

0,40% Forblanding

0,37% L-lysinhydrochlorid

0,08% DL-methionin

0,06% L-threonin

1,20% Formi®LHS

Appendiks 2

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

Produktnavn	Maxus G
Leverandør	Elanco Toravej 4 DK-2400 København NV Tlf.: 38 16 86 76
Indhold	Avilamycin
Pris	11,00 kr. pr. 100 kg foder ved en dosering på 40 mg/kg (inkl. vækstfremmer- afgift på 5 kr./100 kg foder)

Produktnavn	Formi®LHS
Leverandør	Norsk Hydro ASA Hydro Formates Højmarksvej 1 DK-8300 Odder Tlf.: 8654 6137 / Fax: 8654 6134
Indhold	Formi®LHS består af 98 pct. kaliumdiformiat, silikat og vand. Produktet er patenteret og under godkendelse i EU som antimikrobiel vækstfremmer.
Pris	9,90 kr./kg produkt. Svarende til 17,82 kr. pr. 100 kg foder ved en dosering på 1,80 pct. Svarende til 11,88 kr. pr. 100 kg foder ved en dosering på 1,20 pct.

Appendiks 3

Fravænningsfoderets (3-5 ugers alder) beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe		1 Hurtigstart (KFK)+ vækstfremmer	2 Hurtigstart (KFK)+ Formi®LHS
	Beregnet	Analyseret ¹	Analyseret ¹
FEs pr. 100 kg	120	121	119
Råprotein, pct.	20,0	20,3	20,0
Råfedt, pct.	6,5	6,1	6,2
Lysin, g/kg	14,1	14,3	14,1
Methionin, g/kg	4,9	4,9	4,7
Meth.+cyst., g/kg	7,7	7,8	7,7
Treonin, g/kg	8,9	9,3	9,2
Calcium, g/kg	7,8	7,5	7,3
Total-fosfor, g/kg	7,4	7,7	7,7
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg tørstof	-	622	634
Avilamycin, mg/kg (gruppe 1)	40	42	-
Screening for antibiotika (gruppe 2)	Negativ	-	Negativ
Formi, pct. (gruppe 2)	1,80	-	1,75
1) Alle resultater er angivet på basis af fem analyser.

Smågrisefoderets (5-10 ugers alder) beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe		1 Hurtigstart (KFK)+ vækstfremmer	2 Hurtigstart (KFK)+ Formi®LHS
	Beregnet	Analyseret ¹	Analyseret ¹
FEs pr. 100 kg	114	115	115
Råprotein, pct.	20,1	20,1	20,1
Råfedt, pct.	5,7	5,7	5,8
Lysin, g/kg	13,0	13,3	13,4
Methionin, g/kg	4,0	4,1	4,0
Meth.+cyst., g/kg	7,0	7,2	7,1
Treonin, g/kg	7,5	7,9	8,0
Calcium, g/kg	8,6	9,0	8,7
Total-fosfor, g/kg	7,1	7,5	7,8
Syrebindingskapacitet, meq syre/kg tørstof	-	686	671
Avilamycin, mg/kg (gruppe 1)	40	41	-
Screening for antibiotika (gruppe 2)	Negativ	-	Negativ
Formi, pct. (gruppe 2)	1,20	-	1,46
1) Alle resultater er angivet på basis af fem analyser.

Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise (1) - formi® LHS som erstatning for Avilamycin