Det blev undersøgt om sygdommen Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) forekommer i Danmark. PMWS ses hos grise efter fravænning og involverer flere organsystemer. Undersøgelsen foregik i år 2000, og 8 besætninger deltog

Undersøgelsens formål var at undersøge om sygdommen Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) forekommer i Danmark. PMWS ses hos grise efter fravænning og involverer flere organsystemer. Undersøgelsen foregik i år 2000, og 8 besætninger deltog. Besætningerne blev besøgt to gange med ca. 8 ugers interval, og der blev udtaget blodprøver til undersøgelse for antistoffer overfor Porcint Circovirus type 1 (PCV1), Porcint Circovirus type 2 (PCV2), svineinfluenza og PRRS. Derudover blev der fra hver besætning aflivet 10 grise, som blev obduceret, mikroskoperet og undersøgt for PCV2 og andre smitstoffer. Besætningerne i undersøgelsen blev kategoriseret med hensyn til PMWS ved hjælp af et pointsystem. To besætninger blev herefter udpeget som PMWS-lignende besætninger.

Ingen af de to besætninger fik dog ved mikroskopi påvist kæmpeceller med flere kerner i forandrede organer, som ellers fra udlandet er beskrevet som et ret karakteristisk fund ved PMWS. Endvidere kunne sygdomsproblemerne i begge de PMWS-lignende besætninger skyldes andre fundne smitstoffer. PMWS findes således i en mildere form i Danmark end beskrevet fra udlandet og er i øvrigt ikke særlig hyppigt forekommende. Dette kan skyldes, at der eksisterer flere typer af PCV2, som muligvis har forskellig evne til at udvikle sygdommen PMWS. En anden forklaring kunne være forskelle i managementforhold, som kunne påvirke sygdomsudviklingen.

Baggrund

PMWS blev første gang beskrevet i Canada i 1991. Siden er sygdommen beskrevet fra både USA, Europa og Asien. I Europa er sygdommen rapporteret fra bl.a. Frankrig, Spanien, Holland, Nordirland, Italien, Belgien og Grækenland.

Symptomer og obduktionsfund

PMWS viser sig som utrivelighed blandt fravænnede grise i alderen 4-12 uger. Symptomerne er uspecifikke og kan let forveksles med symptomer, som ses ved andre sygdomme. Der ses ofte luftvejssymptomer og forstørrede lymfeknuder. Yderligere kan der forekomme vandig diarre og gulsot. Alle de beskrevne kliniske symptomer og obduktionsfund observeres ikke nødvendigvis i en given besætning under et udbrud. Symptomerne varierer mellem besætninger samt over tid. Følgende organforandringer er beskrevet ved obduktion: Ikke-sammenklappede lunger, bleghed, generelt forstørrede lymfeknuder, nyrerforandringer og leverforandringer. Ved mikroskopi ses ofte lungebetændelse og få lymfeceller i lymfeknuderne. Yderligere kan der ved mikroskopi ses forandringer i nyrer, lever og mavetarmkanal. I de forandrede organer ses ofte kæmpeceller med flere kerner (1).

Årsager til PMWS

Udviklingen af PMWS er forbundet med infektion med porcint circovirus type 2 (PCV2). Smitte med PCV2 er dog ikke ensbetydende med at sygdommen PMWS udvikles, da PCV2 ofte kan påvises i besætninger uden tegn på PMWS. Der eksisterer to typer af porcint circovirus, nemlig PCV1 og PCV2. PCV1 regnes ikke for at være sygdomsfremkaldende, mens PCV2 menes at fremkalde sygdommen PMWS. PCV2 er også sat i forbindelse med sygdommen Porcine Dermatitis and Nefropathi Syndrome (PDNS), som dog rammer ældre svin. Porcint circovirus er tilsyneladende artsspecifik. Circovirus er et stabilt virus, som er modstandsdygtigt overfor syrepåvirkning (PH3) og opvarmning op til 70 grader celsius. Der er stadig en del uafklarede spørgsmål omkring PMWS, men det tyder på at andre faktorer end smitte med PCV2 er medvirkende ved udviklingen af PMWS. Undersøgelser tyder på, at managementforhold, som over-belægning, sammenblanding af aldersgrupper, fravænningsalder, vaccinationer og klima, alle kan påvirke udviklingen af PMWS. Endvidere er der påvist stammeforskelle på PCV2, som måske kan forklare at infektion med PCV2 i nogle besætninger giver anledning til sygdom, og at der ikke optræder sygdom i andre besætninger. Der foreligger enkelte undersøgelser vedrørende smittespredning med PCV. Disse tyder på, at circovirus kan overføres fra so til fostre, via direkte kontakt, via gødning og måske via sæd.

Ved at indgive grise PCV2 har det været muligt at fremkalde de typiske obduktionsfund og mikroskopiske forandringer relateret til PMWS, mens de kliniske tegn har været varierende.

Udbredelse af PCV2

Blodprøver har vist, at circovirus er vidt udbredt også i Danmark. Flere udenlandske undersøgelser viser, at PCV2 har været til stede i svinepopulationen, længe inden PMWS blev beskrevet første gang.

Diagnosen

Diagnosen PMWS kan ikke stilles udelukkende på grundlag af de kliniske symptomer, da de varierer blandt enkelt dyr og besætninger og i øvrigt kan forveksles med andre lidelser. Det er derfor vigtigt at foretage undersøgelser for at udelukke andre lidelser. Især bør forekomsten af PRRS, regional tarmbetændelse, fravænningsdiarre, mykoplasma-lungesyge og ondartet lungesyge undersøges. For at stille diagnosen PMWS er det derfor vigtigt, at laboratorieundersøgelserne udføres på et vist antal grise. Fra udlandet anbefales det at undersøge 8-12 grise pr. besætning. Diagnosen PMWS stilles ved at sammenholde kliniske symptomer med obduktionsfund og mikroskopiske forandringer samt eventuelt isolering af PCV2 (2).

Formål

Formålet med denne undersøgelse var at afklare, om PMWS forekommer i Danmark. Undersøgelsen blev iværksat i samarbejde mellem Landsudvalget for Svin (LU), Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) og Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV). Undersøgelsen er gennemført i 2000.

Materiale og metoder Rekruttering af besætninger

Der blev annonceret efter besætninger med kliniske tegn på PMWS i både DS-Nyt, SVS/SVIV- information, slagteriselskabernes ugenyt, og ved LU´s orienteringsmøder i foråret 2000. Efterlysningen blev bragt så både landmænd, konsulenter og dyrlæger kunne indstille besætninger til undersøgelsen. Besætningerne skulle opfylde visse betingelser for at deltage i undersøgelsen. Disse betingelser indeholdt krav til observerede symptomer, alderen på syge grise, forhøjet dødelighed, varighed af problemet samt til resultatet af tidligere laboratorieundersøgelser. Hovedformålet med betingelserne var at få udvalgt besætninger med utrivelighed blandt fravænnede grise, hvor der tidligere, uden held, havde været gjort forsøg på at finde en forklaring på problemerne. Besætningernes PRRS status skulle derudover være kendt (Tabel 1).

Tabel 1. Betingelser for at deltage i undersøgelsen

1) Symptomer	Vægttab/utrivelighed, vejrtrækningsproblemer, diarre. Der skulle være tegn på utrivelighed og evt. vægttab uden at årsagen kunne forklares. Herudover kunne der være symptomer som diarre. Der kunne eventuelt forekomme blege grise og/eller grise med gulsot.
2) Aldersgruppe	Symptomerne skulle optræde hos grise i alderen fra fravænning til 12 uger, helst mest udbredt i sidste del af denne periode.
3) Dødelighed (A)	Dødeligheden i klimastalden skulle være steget væsentligt, omkring 2%-point. D.v.s. at dødeligheden skulle være steget fra et normalt niveau på f.eks.1-2 % til 2-4%.
4) Sygelighed	Over 10% af grisene i den pågældende aldersgruppe skulle vise symptomer på utrivelighed
5) Dødelighed (B)	Dødeligheden blandt de syge grise fra fravænning til 12 uger skulle være over 10%.
6) Varighed	Problemet skulle helst være opstået indenfor de seneste måneder. Det måtte ikke være et kronisk problem, der havde stået på i flere år
7) Tidligere laboratorie undersøgelse	Besætningens PRRS status skulle være kendt. Hvis besætningen havde fri PRRS status, måtte denne status højst være 3 mdr. gammel. Hvis status var ældre skulle der udtages nye statusprøver efter reglerne i PRRS- manualen. Besætningsejeren skulle selv betale for udtagelsen af prøverne og laboratorieundersøgelsen. Endvidere skulle ejeren for egen regning have indsendt mindst 2 grise med symptomer på PMWS til laboratorieundersøgelse uden at årsagen til problemerne har kunnet afklares.

Besætningsgennemgang

Besætningerne blev besøgt 2 gange med 5-14 ugers mellemrum. Ved 1. besøg blev besætningen karakteriseret m.h.t. staldsystem, drift, fodringsprincipper og management. (Tabel 4). Besætningens dyr blev desuden underkastet en klinisk undersøgelse. Gennemgangen omfattede alle staldafsnit, dog med hovedvægten på de fravænnede grise. Ved 2. besøg blev der fulgt op på de observerede kliniske symptomer fra første besøg.

Udtagning af laboratorieprøver

Til laboratorieundersøgelserne blev der aflivet grise og udtaget blodprøver. Ved første besøg blev der aflivet 10 grise. De aflivede grise blev sendt til obduktion, mikroskopi og undersøgelse for virus og andre smitstoffer.

Ved både 1. og 2. besøg blev der udtaget blodprøver af 35 dyr i forskellige aldersgrupper. De 35 blodprøver blev undersøgt for PCV2, influenza og eventuelt PRRS.

Tabel 2. Udtagning af prøvemateriale i besætningerne

Aflivning af 10 grise (1. besøg)
*	5 med akutte symptomer, 5 med kroniske symptomer
*	obduktion, mikroskopi og virus undersøgelse samt andre smitstoffer
35 blodprøver (1. og 2. besøg)
*	10 pattegrise, 10 klimastaldsgrise (ældste),5 ungsvin, 5 slagtesvin og 5 søer
*	influenza , PCV1, PCV2 og evt. PRRS

Definition af PMWS

Diagnosen PMWS blev stillet på besætningsniveau og blev baseret på kliniske symptomer, obduktionsfund og mikroskopiske fund. Påvisning af PCV2 blev ikke i nærværende undersøgelse anvendt til at stille diagnosen, da der stadig eksisterer en del usikkerhed omkring PCV2s præcise rolle for udviklingen af PMWS.

Pointsystem

Til brug for denne undersøgelse blev der opstillet et pointsystem til diagnosticering af PMWS. De kliniske symptomer på PMWS skulle altid være til stede for en besætning kunne defineres som en PMWS-lignende besætning (Tabel 3). Derudover blev der givet point for sygelige forandringer karakteristiske for PMWS i følgende organer: Lymfeknuder, lunger, lever og nyrer (Tabel 3).

Tabel 3. Pointsystem til at stille diagnosen PMWS

Klinik:
Utrivelighed blandt grisene i alderen 4-12 uger Dødeligheden totalt i aldersgruppen over 5% Sygelighed over 10% Dødeligheden som følge af sygdommen over 20%
Obduktion:	Point
Ikke- sammenklappelige lunger Leveratrofi eller skrumpelever Nyrebetændelse Forstørrede lymfeknuder	1 1 1 1
Mikroskopi:
Lunger
Interstitiel lungebetændelse Infiltration med lymfohistiocytære celler	1 1
Tilstedeværelse af kæmpeceller Lever
Infiltration med lymfohistocytære celler Tab af leverceller Nyrer Interstitiel nyrebetændelse Infiltration med lymfohistiocytære celler	1 1 1 1 1
Lymfoidt væv (lymfeknuder, milt)
Fokal udtynding af lymfocytter Infiltration med lymfohistiocytære celler Tilstedeværelse af kæmpeceller	1 1 1
Total	14
For at en besætning blev defineret som værende en PMWS- lignende besætning, skulle de typiske kliniske tegn være tilstede i besætningen og tildelt minimum 7 point.

Besætningen blev tildelt et point for hver af de forandringer, der blev påvist. Hver type af forandring gav et point, uanset om den blev påvist hos en eller flere grise. Hver besætning havde mulighed for at få tildelt i alt 14 point (Tabel 3). En besætning blev diagnosticeret som PMWS-lignende ved tildeling af minimum 7 point. Resultaterne fra pointsystemet blev herefter sammenholdt med den påviste forekomst af PCV2 i de enkelte besætninger.

Resultater

Besætningsbeskrivelse

Efterlysningen resulterede i henvendelse fra 15 besætninger, hvoraf 8 blev medtaget i denne undersøgelse. Besætningerne er beskrevet i Tabel 4. Tre af de deltagende besætninger havde tidligere fået isoleret PCV2 virus. På daværende tidspunkt var PCV2 kun isoleret fra i alt 7 besætninger i Danmark (3). Besætningsstørrelsen varierede fra 40 til 680 søer, med et gennemsnit på 327 søer. Der deltog både integrerede besætninger og rene sobesætninger. Besætningernes sundhedsstatus varierede fra konventionel status til blå SPF uden Ap6., og både PRRS smittede og PRRS frie besætninger deltog i undersøgelsen (Tabel 4).

Tabel 4. Beskrivelse af besætningerne

Bes.	Stør- relse	Sundheds- status	PRRS status	Foder, ungdyr	Drift	Ren- gøring§	PCV2, påvist ved tidligere under- søgelser
1	40 søer site I 50 ungsvin site I 200 slgt. site II	Konventionel	Negativ	Indkøbt foder	Kont. Drift Diegivende søer Sammen med fraVænnede grise	Lavt niveau	PCV2 isoleret v. dyrk- ning
2	680 søer	MS-AP6	PRRS DK	Indkøbt foder	Kont. Farestald Sekt. klimastalde	Højt niveau	Ikke under- søgt
3	458 søer 2200 slgt.	SPF-Ap6	Negativ	Hjemmeblandet, vådfoder	Sekt. Farstalde Sekt. klimastalde	Højt niveau	Ikke under- søgt
4	558 søer 2440 slgt.	MS+ Ap6	PRRS DK + amerikansk	Hjemmeblandet, vådfoder*	Kont. Farestalde Sekt. limastalde	Højt niveau	Ikke under- søgt
5	75 søer 1/2 af slgt.	Konventionel	Negativ	Hjemmeblandet tørfoder	Kont.farestald Sekt. limastalde	Lavt niveau	Ikke under- søgt
6	225 søer + slagtesvin	Konventionel + myk + Ap2	PRRS DK + ameri- kansk	Hjemmeblandet tørfoder	Kont.farestald Kont.klimastalde	Middel niveau	PCV2 dyrkning
7	330 søer	Konventionel	PRRS DK+ame- rikansk	Hjemmeblandet tørfoder	Kont. Farestald Sekt.klimastalde	Middel niveau	PCV2 dyrkning
8	270 søer	SKM + Ap2	PRRS DK + amerikansk	Hjemmeblandet tørfoder*	Kont. Farestalde Sekt.klimastalde	Højt niveau	Ikke under- søgt
* indkøbt foder de første par uger efter fravænning
§ lavt niveau = ingen rengøring el. fjernelse af gødning, middel niveau: vask af stier inden indsættelse, Højt niveau: både vask og desinfektion inden indsættelse af grise.

Klinik

De hyppigste observerede kliniske tegn i denne undersøgelse var vejrtrækningsproblemer, hoste, utrivelighed og ledbetændelse. I en besætning fandtes der blege grise og rystesyge blandt grisene i farestalden. De kliniske tegn varierede imellem besætningerne, og forekom ikke altid kun blandt de fravænnede grise. I to besætninger forekom de kliniske problemer hovedsageligt blandt pattegrisene i farestalden

Obduktion

De obducerede grise var alle i en ernæringstilstand fra under middel til mager. De fleste grise var over 28 dage gamle, dog blev der fra 3 besætninger tilsammen indsendt 12 grise under 28 dage. Obduktionsfundene omfattede et bredt spektrum, som svarede til de varierende kliniske symptomer. Der blev således påvist diarre, forskellige former for lungebetændelse, forstørrede lymfeknuder, ledbetændelse, lungehindebetændelse, bughindebetændelse, hjertesæksbetændelse, hjernehindebetændelse og begyndende mavesår i den hvide del af maven.

Mikroskopi

Der blev i alle besætninger påvist lungebetændelse, derudover svarede de mikroskopiske forandringer til de forandringer, der blev fundet ved obduktion. I ingen af de undersøgte vævsstykker blev der påvist kæmpeceller med flere kerner, hvilket ellers er beskrevet som et karakteristisk fund i udenlandske PMWS-undersøgelser. Der blev påvist lungebetændelse med Pneumocystis carinii i 22 grise fra 7 af de 8 besætninger.

PMWS

I det følgende kaldes besætninger med minimum 7 point, PMWS-lignende besætninger. 2 besætninger havde ikke et klinisk billede, der svarede til undersøgelsens definition på PMWS. Resultatet blev således, at 1 besætning fik 2 point, 4 besætninger fik 3 point, 1 besætning fik 4 point, og kun 2 besætninger fik 7 point. Ud af de 8 besætninger, der indgik i undersøgelsen, blev således kun to besætninger (nr. 1 og 7) karakteriseret som PMWS-lignende besætninger (Tabel 5).

Tabel 5. Sygdomskim i besætningerne sammenholdt med point for PMWS forandringer

Bes.	Influenza	PRRS	Pneum. Carinii	Hone comb	PCV2 antistof- dannelse	PCV2 dyrkning	PCV2 immun-farvning	PMWS
	Negativ, smittet	Fri, Smittet (aktiv eller ro)	Antal positve/ total antal	Ja/nej	Aldersgruppe	Antal positive/ total antal	antal positive/ total antal	Point
1	Negativ	Fri	3/5	JA	Fravænnede	2/5	3/5	7
2	Negativ	Smittet, ro	0	Nej	Ung/slagtesvin	0/10	0/10	2
3	Negativ	Fri	1/10	Nej	Ungsvin	0/10	0/10	3
4	Negativ	Smittet, ro	2/10	Nej	Ung/slagtesvin	0/10	0/10	4
5	Negativ	Fri	2/10	Nej	Slagtesvin	0/10	0/10	3
6	Smittet	Smittet, aktiv	7/10	JA	Fravænnede	2/10	3/10	3
7	Negativ	Smittet, aktiv	6/10	JA	Fravænnede	7/10	7/10	7
8	Smittet	Smittet, ro	1/10	Nej	Ungsvin	1/10	1/10	3

PCV2

Alle 8 besætninger fik påvist antistoffer overfor PCV2. Dannelsen af antistoffer overfor PCV2 skete i fem besætninger blandt ung- og slagtesvin, mens den i de resterende tre besætninger foregik blandt de fravænnede grise og ungsvinene (Tabel 5). I fire af besætningerne blev der PCV2 påvist ved dyrkning.

Influenza

To besætninger havde bedømt udfra blodprøverne haft infektion med influenza virus.

PRRS

Fem af besætningerne var smittet med PRRS (Tabel 5), 4 af disse var smittet med både dansk PRRS virus og amerikansk PRRS virus, mens 1 besætning kun var smittet med dansk PRRS virus. I 3 af besætningerne skete der tilsyneladende ingen spredning af PRRS virus i besætningen. I to besætninger var der en aktiv PRRS smitte, med smittespredning blandt de fravænnede grise.

Lawsonia

Der blev ikke påvist Lawsonia i nogen af besætningerne. Lawsonia er en bakterie, som kan give regional tarmbetændelse.

Pneumocystis carinii

I alle besætninger, på nær en, blev der påvist Pneumocystis carinii (Pn.C.) i lungerne (Tabel 5). Pneumocystis carinii er en svamp, der forekommer overalt i naturen. Den kan specielt hos grise med nedsat immunforsvar være årsag til lungebetændelse.

Diskussion

Annonceringen efter besætninger med kliniske symptomer på PMWS blev bragt i flere landmandsorienterede medier. Efterlysningen resulterede dog kun i, at 15 besætninger blev indstillet til undersøgelsen. Dette tyder på at PMWS-lignende problemer ikke er særligt udbredte i Danmark.

For om muligt at sikre at så mange forskellige forandringer som muligt blev påvist i besætningerne, blev der i hver besætning aflivet 10 grise ( i 1 besætning dog kun 5 grise). Litteraturen anbefaler 8-12 grise pr. besætning. I undersøgelsen indgik 8 besætninger, og der blev i alt aflivet 75 grise, som alle blev underkastet en grundig laboratorie-undersøgelse. De 10 grise pr. besætning vurderes at være et tilstrækkeligt antal til at stille diagnosen PMWS. Der er undersøgelser fra for eksempel Holland og Grækenland, hvor diagnosen er stillet ved undersøgelse af 2-7 grise pr. besætning (4).

2 besætninger (besætning nr.1 og nr.7) blev efter den anførte definition kategoriseret som PMWS-lignende besætninger. De 2 besætninger fik dog også påvist andre smitstoffer, som kunne forklare de kliniske symptomer og laboratoriefundene. Besætning nr.1 havde et lavt managementniveau, udbredt forekomst af mykoplasma-lungebetændelse og E. coli-diarre. Endvidere blev der påvist Pneumocystis carinii i 3 ud af 5 undersøgte grise. Besætning 7 havde ved første besøg en aktiv smittegang med PRRS. Fremdeles blev der påvist ondartet lungesyge type 2, Pasteurella multocida (nysesyge bakterie) og Streptococcus suis type 6 samt Pneumocystis carinii i lungerne hos en del af grisene.

I alle 8 deltagende besætninger blev der påvist antistoffer overfor PCV2, hvilket viser, at alle besætningerne var smittede med PCV2. Smitte med PCV2 er som tidligere nævnt ikke ensbetydende med, at sygdommen PMWS er tilstede eller nødvendigvis vil udvikle sig på et senere tidspunkt. I begge PMWS-lignende besætninger blev titerstigningen overfor PCV2 påvist blandt de fravænnede grise, altså netop i den aldersgruppe, med symptomer på PMWS. Fra begge besætninger blev der ligeledes dyrket PCV2 i henholdsvis 2 ud af 5 lunger og 7 ud af 10 lunger. Der blev dyrket PCV2 virus fra yderligere 2 besætninger, samt påvist antistof overfor PCV2 blandt de fravænnede grise i en af disse. Ingen af de sidstnævnte besætninger kunne dog i denne undersøgelse karakteriseres som PMWS-lignende.

Fra udenlandske undersøgelser er påvisning af flerkernede kæmpeceller i forandrede organer beskrevet som et ret karakteristisk fund ved tilfælde af PMWS. Sådanne celler blev dog ikke påvist i nogle af besætningerne i nærværende undersøgelse, heller ikke i de 2 PMWS-lignende besætninger.

Konklusion

To af undersøgelsens 8 besætninger faldt indenfor denne undersøgelses definition af PMWS. PMWS forekommer således tilsyneladende i Danmark. Sygdommen er dog ikke særlig udbredt og findes tilsyneladende i en mildere form, end den der er beskrevet fra udlandet. Årsagen hertil kan være anvendelsen af andre driftsformer og rutiner i Danmark i forhold til i udlandet. En anden mulig årsag kan være, at PCV2 findes i flere variationer med forskellig evne til at fremkalde klinisk sygdom. Hvis det sidste gør sig gældende, kan det frygtes, at der på et senere tidspunkt vil kunne indføres en mere sygdoms-fremkaldende variant til Danmark, og deraf følgende risiko for alvorligere udbrud af PMWS i her i landet.

Referencer

1.	Allan G.A., Ellis J.A.; Porcine circovirus: a review. (2000) J. Vet. Invest., 12, 3-14
2.	Harding J. C. S., Clark E.G.; Recognizing and diagnosing postweaning multisystemic wasting syndrome (PMWS). (1997). Swine health and Production., 5,5, 201-203
3.	Bøtner A.: Personlig meddelelse. (2000)
4.	Wellenberg G.J., Pesch S., Berndsen F.W., Steverink P.J.G.M., Hunneman W., Van der Vorst T.J.K., Peperkamp N.H.M.T., Ohlinger V.F., Schippers R., Oirshott J.T., de Jong M.F.; Isolation and characterization of porcine circovirus type 2 from pigs showing signs of postweaning multisystemic wasting syndrome in the Netherlands. (2000). Vet. Quart., 22,3,167-171