Pillekvalitet i foder til smågrise

SAMMENDRAG

Pelleteret foder tilsat henholdsvis 5 og 10 pct. smuld blev sammenlignet med pelleteret foder, der indeholdt 1,5 pct. smuld.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 5-10 uger. Der indgik ca. 620 grise i hver gruppe, i alt 1.876 grise.

Det pelleterede foder blev indkøbt som sækkevarer, og indeholdt i gennemsnit 1,5 pct. smuld. De 5 og 10 pct. smuld blev tilsat manuelt i forbindelse med fodring. Smuldet blev fremstillet ved at knuse pelleteret foder, hvorefter det svarede til fint formalet foder.

I afprøvningsperioden blev foderautomaterne indstillet efter indholdet af smuld, således at der kun var en lille mængde foder i krybben ved et højt indhold af smuld i foderet. Derudover blev det tilstræbt, at foderautomaterne blev "kørt tomme" en gang i døgnet. Krybberne blev kun tømt for gamle foderrester i løbet af afprøvningsperioden, hvis der var svineri i krybben.

Der blev ikke fundet nogen effekt af op til 10 pct. smuld i pelleteret foder målt på smågrisenes foderoptagelse, daglige tilvækst eller foderudnyttelse. Denne afprøvning kan dermed ikke påvise nogen negativ effekt på foderøkonomien trods et indhold af smuld i pelleteret foder på op til 10 pct. Dette gælder, når foderautomaterne er indstillet korrekt og jævnligt "køres tomme".

BAGGRUND

Flere forsøg har vist, at grise optager mere foder, når foderet er pelleteret fremfor udfodret som melfoder. Dette gælder sandsynligvis kun i forbindelse med en god pillekvalitet, da erfaringer fra praksis tyder på, at grise foretrækker piller fremfor smuld. I praksis er det ofte nødvendigt at tømme krybberne for smuld, da grisene ikke æder op.

Problemet med smuld/foderrester og svineri i krybben hænger sammen med pillekvaliteten, indstilling og placering af foderautomaterne, samt med de daglige rutiner i forbindelse med udfodring, fx hvor ofte foderautomaterne "køres tomme".

Der er to problemstillinger i forbindelse med smuld i pelleteret foder. For det første er det muligt, at smuld i foder bevirker et øget arbejdsforbrug til indstilling og rengøring af foderautomater.

For det andet er det muligt, at smuld nedsætter grisenes foderoptagelse og/eller øger foderspildet.

Det er af økonomisk relevans for svineproducenten at have kendskab til, hvad en given mængde smuld i foder betyder for grisenes produktionsresultater.

Denne afprøvning havde til formål at fastlægge den foderøkonomiske betydning af en given mængde smuld i pelleteret smågrisefoder.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor grisene blev fravænnet ved ca. 4 uger. Der indgik henholdsvis 7 og 9 hold grise i de to besætninger, i alt 16-17 hold grise. Grisene blev opdelt i tre grupper (jf. tabel 1), og i hver gruppe indgik der i alt ca. 620 grise.

Ved fravænning blev grisene fordelt, således at afstamning, alder og vægt var ens i de tre grupper. I den første uge efter fravænning (4-5 uger) blev grisene i alle tre grupper fodret med besætningens "normale startblanding". I den efterfølgende periode (5-10 uger) blev grisene i de tre grupper tildelt pelleteret foder med forskelligt indhold af smuld. Foderet til de tre grupper havde en ens sammensætning, så det kun var mængden af smuld, der varierede. Det blev tilstræbt, at grisene blev fodret efter ædelyst gennem hele afprøvningen.

Grisene var i gennemsnit 33 dage og vejede i gennemsnit ca. 8,0 kg ved indsættelse i afprøvningen.

For at styre mængden af smuld i foderet til grisene i gruppe 2 og 3 blev alt foderet indkøbt som sækkevarer. Smuldet blev fremstillet ud fra knuste piller. Smuldet blev manuelt blandet med det pelleterede foder i foderautomaterne i forbindelse med hver udfodring.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe

1

2

3

Foder

Pelleteret foder med 1,5 pct. smuld

Pelleteret foder

tilsat 5 pct. smuld

Pelleteret foder

tilsat 10 pct. smuld

Mængden af smuld i det pelleterede foder blev bestemt som den del af foderet, der kunne passere igennem en 2 mm sold

Foderet var sammensat ud fra normerne til smågrise (5-10 uger), som angivet i "Fokus på Normer for Næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER.

I den ene besætning var der simple tørfoderautomater fra Egebjerg (FR 100) og i den anden besætning simple tørfoderautomater fra DSI (type 10-40). Der var i begge besætninger én foderautomat pr. sti med ca. 30 grise.

I afprøvningsperioden blev grisenes foderoptagelse og tilvækst samt sygdomsbehandlinger registreret.

Praktiske forhold

Udfodringen blev styret efter følgende retningslinjer: Foderautomaterne blev indstillet optimalt i forhold til mængden af smuld (dvs. kun en lille mængde foder i krybben ved et højt indhold af smuld i foderet), og det blev tilstræbt, at foderautomaterne blev "kørt tomme" en gang i døgnet. Krybberne blev kun tømt for gamle foderrester i løbet af perioden (5-10 uger), hvis grisene havde svinet i krybben.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderets analyserede indhold af næringsstoffer stemte overens med de gældende normer for næringsstoffer til smågrise i alderen 5-10 uger. Foderet i gruppe 1 indeholdt i gennemsnit 1,5 pct. smuld.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Der blev i ingen af de to besætninger fundet forskel mellem de tre grupper, så derfor er resultaterne gengivet i tabel 2 som gennemsnittet i de to besætninger.

Som det fremgår af tabel 2, blev der ikke fundet forskel i produktionsresultaterne mellem de tre grupper. Der var endvidere ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré, som kunne tilskrives forsøgsbehandlingerne.

Tabel 2. Produktionsresultater for perioden 5-10 uger (gns. af to besætninger)
Gruppe	Pelleteret foder		5 pct. smuld		10 pct. smuld
Antal grise indsat Antal hold Alder ved indsættelse, dg Vægt ved indsættelse, kg FEs pr. gris pr. dag Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Alder ved 25 kg, dg Dødelighed, pct.	635 17 33 8,0 0,76 463 1,63 70 0,5	620 16 33 7,9 0,75 459 1,62 70 0,6		621 17 33 7,9 0,76 459 1,65 71 0,6

Denne afprøvning kan ikke bekræfte de problemer, som smuld i pelleteret foder ud fra praktiske erfaringer giver anledning til. Hvis grisene ikke vil æde smuldet, skulle det i resultaterne vise sig enten ved en lavere foderoptagelse eller ved en ringere foderudnyttelse (hvis smuldet var lig med foderspild). I denne afprøvning blev der sikret en korrekt indstilling af foderautomaterne og det blev sikret, at de var tomme cirka en gang i døgnet.

Hermed har grisene været "tvunget" til at æde smuldet. Under gennemførelsen af afprøvningen sås, at det ofte var smuldet, der lå i krybben. Grisene sorterede altså pillerne fra smuldet, men de åd også smuldet. Som det ses i tabel 2, har dette ikke resulteret i en lavere foderoptagelse.

Det var kun nødvendigt at indstille foderautomaterne i indkøringsperioden. Der blev dermed ikke brugt megen tid til indstilling af foderautomaterne.

Det kan diskuteres, om de knuste piller, der blev anvendt som smuld i denne afprøvning, ligner det smuld, som er i foder, der har været transporteret og blæst ind i en silo. Det anvendte smuld var som nævnt piller, der er formalet meget fint. Smuldet bestod af fine partikler, nærmest som fint formalet melfoder.

Der er dermed ikke grund til at tro, at situationen i denne afprøvning afviger væsentligt fra situationen i praksis.

Det skal fremhæves, at resultaterne fra denne afprøvning er opnået under forhold, hvor foderautomaterne er korrekt indstillede i forhold til mængden af smuld i foderet, og hvor foderautomaterne er kørt tomme cirka en gang i døgnet. Ved køb af pelleteret foder skal foderstoffirmaerne naturligvis levere den bestilte vare, dvs. piller uden smuld. Det vigtigste er dog at få leveret en ensartet vare fra gang til gang, som fungerer bedst i foderautomater, uden at det stiller krav til en øget arbejdsindsats.

REFERENCER

Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.