Denne afprøvning kan ikke bekræfte erfaringer fra praksis vedrørende positiv effekt af pektin på diarréproblemer og deraf bedre produktionsresultater.

Der er gennemført en afprøvning af citruspektin med forskellige methyleringsgrader (Degree of Methylation) (DM 80, 60, 45 og 5), calcium-følsom (Ca+) og calcium-ufølsom (Ca-) citruspektin samt roepektin i foder til smågrise (4-10 ugers alderen). Der indgik tre forsøg i afprøvningen og 4 grupper i hvert forsøg.

Gruppe	1	2	3	4
Forsøg 1
Fravænningsfoder, 4-6 uger	Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 80	3,2 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
Smågrisefoder, 6-10 uger	Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 80	1,6 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
Forsøg 2
Fravænningsfoder, 4-6 uger	Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 45	3,2 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
Smågrisefoder, 6-10 uger	Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 45	1,6 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
Forsøg 3
Fravænningsfoder, 4-6 uger	Kontrol	3,2 pct. Pektin Ca+	3,2 pct. Pektin Ca-	3,2 pct. Roepektin
Smågrisefoder, 6-10 uger	Kontrol	1,6 pct. Pektin Ca+	1,6 pct. Pektin Ca-	1,6 pct. Roepektin

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med CP Kelco ApS, der leverede de afprøvede pektiner.

Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet. I forsøg 3 var der dog i gruppe 1 et lavere indhold af FEs i fravænningsfoderet end beregnet, men afvigelsen var indenfor lovgivningens latitude.

Dødeligheden var i gennemsnit 2,1 procent i forsøg 1; 0,7 procent i forsøg 2 og 2,6 procent i forsøg 3. Behandlingsfrekvensen mod diarré var i gennemsnit 23 procent i forsøg 1; 1 procent i forsøg 2 og 27 procent i forsøg 3. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem kontrolgruppen i de enkelte forsøg og grupperne med de undersøgte pektintyper i foderet.

Der var ingen væsentlig effekt af de undersøgte pektintyper på mikrofloraens sammensætning, indhold af organiske syrer og tørstof samt pH i gødning sammenlignet med kontrolgruppen.

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) for de enkelte grupper blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

Anvendelse af højmethyleret citruspektin (80 procent methyleringsgrad) i fravænnings- og smågrisefoder medførte statistisk sikker lavere produktionsværdi sammenlignet med kontrolfoder. Den dårligere produktionsværdi skyldtes især en dårligere foderudnyttelse, men også en dårligere tilvækst i hele afprøvningsperioden (4-10 uger). Der blev ikke fundet statistisk sikker effekt af citruspektin med 60, 45 eller 5 procent methyleringsgrad målt på produktionsværdien sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev heller ikke fundet effekt af calcium-følsom eller calcium-ufølsom citruspektin. Der blev derimod fundet tendens (p= 0,11) til højere produktionsværdi ved anvendelse af roepektin i fravænnings- og smågrisefoder sammenlignet med kontrolfoder.

Denne afprøvning kan ikke bekræfte erfaringer fra praksis vedrørende positiv effekt af pektin på diarréproblemer og deraf bedre produktionsresultater. De mikrobiologiske undersøgelser af gødning tyder heller ikke på, at pektin har betydning for populationen af diarréfremkaldende bakterier som coliforme bakterier hos smågrise. Resultaterne viste derimod, at citruspektin med høj methyleringsgrad (DM 80) forringede produktionsresultaterne, hvilket kan skyldes en høj viskositet i mavetarmkanalen og deraf en lav fordøjelighed af næringsstoffer i foderet. Omvendt tydede resultaterne på, at anvendelse af roepektin til smågrise kan forbedre produktionsresultaterne.

Baggrund

Erfaringer fra praksis tyder på, at pektin kan have en positiv effekt på diarré og dødelighed i besætninger med store diarréproblemer omkring fravænning. Der mangler imidlertid en række grundlæggende undersøgelser over samspillet mellem pektintype og dosisniveau på den ene side og deres påvirkning af tarmmiljø og dyrenes sundhedstilstand på den anden side.

Fra tidligere forsøg er det kendt, at foderets indhold af råprotein og proteinets fordøjelighed kan påvirke forekomsten af diarré blandt smågrise. Foderets kulhydrater - i særdeleshed indhold og sammensætning af fibre - kan på tilsvarende vis have en positiv indflydelse på diarréfrekvensen. Dette skyldes, at fibre påvirker de fysisk-kemiske forhold i tarmkanalen, ligesom de kan påvirke mikrofloraens sammensætning i en gunstig retning. Specielt pektin har i flere forsøg med mennesker og kalve vist sig at kunne modvirke fordøjelsesforstyrrelser.

Citruspektin består af uforgrenede polymerer af galakturonsyre med henholdsvis methylerede og umethylerede carboxylsyregrupper. Når umethylerede galakturonsyrer findes i blokke på langs ad polymerkæden, er pektinet følsomt overfor calcium, men når de umethylerede galacturonsyrer er jævnt fordelt på polymerkæden, er pektinet ikke følsomt overfor calcium. Citruspektin har et højt indhold af methylerede galakturonsyrer, det vil sige en høj methyleringsgrad (>70), men ved ekstraktion og kemisk modifikation kan pektinerne demethyleres, hvorved der samtidig sker en reduktion i deres molekylevægt. Roepektin adskiller sig fra citruspektin ved, at det indeholder ethylestre i stedet for methylestre.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af pektin med varierende fysisk-kemiske egenskaber til smågrise i besætninger med diarréproblemer. Effekten blev målt på produktionsresultaterne: foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse. Som sekundære parametre blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Desuden blev der i gødning undersøgt for mikrofloraens sammensætning, indhold af organiske syrer og tørstof samt "pH".

Afprøvningen var en del af et samarbejdsprojekt mellem Danmarks JordbrugsForskning, CP Kelco ApS og Landsudvalget for Svin. Projektet var støttet af Direktoratet for FødevareErhverv.

Materialer og metoder

Der indgik tre forsøg i afprøvningen, og fire grupper i hvert forsøg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. I forsøg 1 blev citruspektiner med høj methyleringsgrad (Degree of Methylation) (DM 80 og DM 60) afprøvet. I forsøg 2 blev der afprøvet en citruspektin med middel methyleringsgrad (DM 45) og en lavmethyleret citruspektin (DM 5). I forsøg 3 blev der afprøvet en højmethyleret calcium-følsom (Ca+) og en højmethyleret calcium-ufølsom (Ca-) citruspektin samt roepektin. De anvendte pektinkoncentrationer (jf. tabel 1) er valgt på grundlag af dosis-responsforsøg udført på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Alle pektiner blev leveret af CP Kelco ApS. I det følgende benævnes citruspektin kun som pektin.

Afprøvningen er gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én drikkeventil pr. sti.

I forsøg 1 blev der indsat 30 grise pr. sti og der indgik seks hold (gentagelser) i alt 180 grise pr. gruppe. Sidst i afprøvningsperioden blev antallet af grise i hver sti reduceret til 26 af hensyn til gældende arealkrav. I forsøg 2 blev der indsat 25 grise pr. sti og der indgik seks hold (gentagelser) i alt 150 grise pr. gruppe. I forsøg 3 blev der indsat 27 grise pr. sti, og der indgik otte hold (gentagelser) i alt 216 grise pr. gruppe. I forsøg 3 udgik ét hold af forsøget i gruppe 2 på grund af funktionsfejl ved foderautomaten.

Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,3 kg i forsøg 1; 7,9 kg i forsøg 2 og 7,5 kg i forsøg 3. Ved forsøgets afslutning var grisenes gennemsnitlige vægt 27,7 kg i forsøg 1; 29,9 kg i forsøg 2 og 27,8 kg i forsøg 3.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe	1	2	3	4
Forsøg 1
Fravænningsfoder, 4-6 uger	Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 80	3,2 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
Smågrisefoder, 6-10 uger	Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 80	1,6 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
Forsøg 2
Fravænningsfoder, 4-6 uger	Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 45	3,2 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
Smågrisefoder, 6-10 uger	Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 45	1,6 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
Forsøg 3
Fravænningsfoder, 4-6 uger	Kontrol	3,2 pct. Pektin Ca+	3,2 pct. Pektin Ca-	3,2 pct. Roepektin
Smågrisefoder, 6-10 uger	Kontrol	1,6 pct. Pektin Ca+	1,6 pct. Pektin Ca-	1,6 pct. Roepektin

Foderblandingerne i alle grupper i alle tre forsøg var optimeret, således at indholdet af aminosyrerne; lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 procent over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin, 6. udgave, 1998). Foderblandingerne blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. I hvert forsøg blev fravænningsfoderet produceret ad én gang. I forsøg 1 og 2 blev smågrisefoderet produceret ad to gange, mens det i forsøg 3 blev produceret ad én gang. I forsøg 1 blev optimeringen ændret fra første til anden foderproduktion, idet der blev anvendt nye partier af korn og sojaskrå ved den sidste produktion. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderproduktion blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt for calcium, fosfor og zink. Alle foderblandinger blev desuden screenet for indhold af antibiotika.

Foderet blev udfodret én gang om dagen. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 ugers alderen) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 ugers alderen fik alle grise smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (6,00 kr. pr. kg tilvækst i forsøg 1; 5,87 kr. pr. kg tilvækst i forsøg 2 og 5,98 kr. pr. kg tilvækst i forsøg 3) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hvert forsøg og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. gris, ± 7,16 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (364 kr. pr. gris, ± 4,98 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,11 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEs.

I alle tre forsøg blev der udtaget provokerede gødningsprøver (fæcesprøver) direkte fra endetarmen hos to grise pr. sti. Gødningsprøverne blev udtaget to uger efter forsøgets start (ved skift fra fravænnings- til smågrisefoder) og ved forsøgets afslutning seks uger efter indsættelse. Der blev således udtaget gødningsprøver fra 12 grise pr. uge i forsøg 1 og forsøg 2 og 16 grise pr. uge i forsøg 3.

Der blev ikke udtaget gødningsprøver fra grise, der var blevet behandlet individuelt med antibiotika i de første 14 dage efter fravænning. Gødningsprøverne blev udtaget fra de samme (øremærkede) grise henholdsvis to og seks uger efter indsættelse. I forsøg 3 blev der dog udtaget gødningsprøver fra reservegrise (fra samme sti) seks uger efter indsættelse, hvis de øremærkede grise var blevet behandlet individuelt med antibiotika i perioden fra to til seks uger efter indsættelse. Der blev udtaget gødningsprøver fra syv reservegrise seks uger efter indsættelse.

I alle tre forsøg blev der målt pH og tørstofindhold i gødningsprøverne og der blev analyseret for mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og coliforme bakterier. I forsøg 1 blev der desuden analyseret for laktose-negative enterobakterier. I forsøg 2 blev der analyseret for gær og total anaerobe bakterier. I forsøg 3 blev der analyseret for laktose-negative enterobakterier, gær og skimmel. Endelig blev der i forsøg 3 analyseret for indhold af organiske syrer i gødningsprøverne.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, og antal diarrébehandlinger og dødelighed er analyseret som sekundære parametre. Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Vægt ved indsættelse indgik som covariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: stald, hold indenfor stald og gruppe. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe i hvert forsøg. Statistisk sikker forskel angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger inden for hvert forsøg (kontrol mod gruppe 2, 3 og 4) ved en Bonferroni t-test.

Analyser af gødningsprøver blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. Følgende klassevariable indgik som fixed effects: grupper og uger. Som random effekt indgik følgende klassevariable: hold og sti indenfor hold. Data blev testet for vekselvirkninger mellem grupper og uger. Vekselvirkningen blev udtaget af modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe i hvert forsøg. Statistisk sikker forskel angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger for hver parameter inden for hvert forsøg (kontrol mod gruppe 2, 3 og 4) ved en Bonferroni t-test. Ved statistisk sikker vekselvirkning er der korrigeret for seks parvise sammenligning (kontrol mod gruppe 2, 3 og 4 både to og seks uger efter fravænning).

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyseresultaterne af fravænningsfoderet (4-6 ugers alderen) og smågrisefoder (6-10 ugers alderen) fremgår af appendiks 2. Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet. I forsøg 3 var der dog i gruppe 1 et lavere indhold af FEs i fravænningsfoderet end beregnet, men afvigelsen var indenfor lovgivningens latitude. Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere påviste ikke antibiotika i foderblandingerne.

Sundhedsforhold

I forsøg 1 var den gennemsnitlige dødelighed 2,1 procent og 1,1 procent blev udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen mod diarré var i gennemsnit 23 procent. Behandlingsfrekvensen udtrykker antal behandlinger i procent af antal grise. Alle behandlingerne mod diarré blev foretaget i de første to uger efter fravænning, og der blev kun foretaget behandlinger mod diarré i tre hold (gentagelser) ud af de seks hold i forsøget. Der blev foretaget kollektive behandlinger af grise i samme sti, hvis mindst 50 procent af grisene i stien var behandlingskrævende. Grisene i fire stier blev således kollektivt behandlet mod diarré. Disse kollektive behandlinger indgår i opgørelsen af behandlingsfrekvensen. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper i forsøg 1.

I forsøg 2 var den gennemsnitlige dødelighed 0,7 procent. En gris blev udtaget på grund af sygdom. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens mod diarré var 1 procent. Der blev kun foretaget behandlinger mod diarré i to hold i de første to uger efter fravænning. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper i forsøg 2.

I forsøg 3 var den gennemsnitlige dødelighed 2,6 procent og 2,9 procent blev udtaget på grund af sygdom. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens mod diarré var 27 procent. Der blev foretaget behandlinger mod diarré i alle otte hold, og i seks stier blev grisene kollektivt behandlet indenfor de første to uger efter fravænning. Disse kollektive behandlinger indgår i opgørelsen af behandlingsfrekvensen. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper i forsøg 3.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for de tre forsøg fremgår af tabel 2, 4 og 6. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger).

Tabel 2. Produktionsresultater, forsøg 1

Gruppe	1	2	3	4
Produkt	Kontrol	Pektin DM 80	Pektin DM 60	Pektin DM 80
Iblandingspct., 4-6/6-10 uger		3,2/1,6	3,2/1,6	0,8/0,8
Antal hold	6	6	6	6
Antal grise indsat	180	180	180	180
4-6 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,28	0,27	0,27	0,28
Daglig tilvækst, g	176	140	152	161
FEs pr. kg tilvækst	1,62	2,02	1,82	1,72
6-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	1,02	0,98	1,03	0,98
Daglig tilvækst, g	583	544	572	545
FEs pr. kg tilvækst	1,75	1,79	1,80	1,80
4-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,79	0,76	0,79	0,76
Daglig tilvækst, g	455	417	440	425
FEs pr. kg tilvækst	1,73	1,81	1,80	1,79

Produktionsværdierne beregnet ud fra produktionsresultaterne i de tre forsøg fremgår af tabel 3, 5 og 7. Der er anvendt samme foderpris for alle grupper i de tre forsøg, det vil sige at prisen på pektinprodukterne ikke er indregnet i foderprisen.

I forsøg 1 blev der fundet en statistisk sikker dårligere produktionsværdi ved anvendelse af pektin DM 80 både ved den høje dosering (gruppe 2) og ved den lave dosering (gruppe 4) sammenlignet med kontrol. Den dårligere produktionsværdi skyldes især en dårligere foderudnyttelse, men også en dårligere tilvækst i hele afprøvningsperioden (4-10 uger). Pektin DM 80 er den pektintype i afprøvningen med den højeste methyleringsgrad (80 procent). Produktionsværdien af pektin DM 60 (gruppe 3) med lidt lavere methyleringsgrad (60 procent) var også lavere end kontrol, men forskellen var ikke statistisk sikker (p=0,15).

Tabel 3. Produktionsresultater, forsøg 1

Gruppe	1	2	3	4
Produkt	Kontrol	Pektin DM 80	Pektin DM 60	Pektin DM 80
Iblandingspct., 4-6/6-10 uger		3,2/1,6	3,2/1,6	0,8/0,8
Produktionsværdi, kr. pr. gris ¹	69,4	61,4	64,9	63,0
Indeks	100	88*	93	91*

¹	Ved parvis sammenligning mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 6,1 kr. pr. gris eller minimum 9 indekspoint for at der er statistisk sikker forskel (p<0,05). Indeks mærket med * er statistisk sikkert forskellig fra kontrol.

I forsøg 2 blev der ikke fundet forskel i produktionsværdien ved anvendelse af pektintyper med middel methyleringsgrad (pektin DM 45) eller lav methylingsgrad (pektin DM 5) sammenlignet med kontrol.

Tabel 4. Produktionsresultater, forsøg 2

Gruppe	1	2	3	4
Produkt	Kontrol	Pektin DM 45	Pektin DM 5	Pektin DM 5
Iblandingspct., 4-6/6-10 uger		3,2/1,6	3,2/1,6	1,6/1,6
Antal hold	6	6	6	6
Antal grise indsat	150	150	150	150
4-6 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,31	0,32	0,32	0,31
Daglig tilvækst, g	190	196	197	202
FEs pr. kg tilvækst	1,65	1,68	1,70	1,54
6-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	1,05	1,03	1,08	1,05
Daglig tilvækst, g	583	591	608	594
FEs pr. kg tilvækst	1,79	1,74	1,78	1,78
4-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,81	0,80	0,84	0,82
Daglig tilvækst, g	458	465	476	469
FEs pr. kg tilvækst	1,77	1,73	1,76	1,74

Tabel 5. Produktionsværdi ved 5-års priser, forsøg 2

Gruppe	1	2	3	4
Produkt	Kontrol	Pektin DM 45	Pektin DM 5	Pektin DM 5
Iblandingspct., 4-6/6-10 uger		3,2/1,6	3,2/1,6	1,6/1,6
Produktionsværdi, kr. pr. gris ¹	65,7	68,0	68,6	68,2
Indeks	100	104	105	104

¹	Ved parvis sammenligning mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 5,8 kr. pr. gris eller minimum 9 indekspoint for at der er statistisk sikker forskel (p<0,05).

I forsøg 3 blev der ikke fundet nogen effekt af calcium-følsom (gruppe 2) eller calcium-ufølsom (gruppe 3) pektin på produktionsværdien. Der blev derimod fundet en tendens (p=0,11) til bedre produktionsværdi ved anvendelse af roepektin (gruppe 4) sammenlignet med kontrol. Dette skyldes især bedre foderudnyttelse i hele afprøvningsperioden, men også højere tilvækst i de første to uger efter fravænning (4-6 ugers alderen).

Tabel 6. Produktionsresultater, forsøg 3

Gruppe	1	2	3	4
Produkt	Kontrol	Pektin Ca+	Pektin Ca-	Roepektin
Iblandingspct., 4-6/6-10 uger		3,2/1,6	3,2/1,6	3,2/1,6
Antal hold	8	7	8	8
Antal grise indsat	216	189	216	216
4-6 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,21	0,20	0,21	0,23
Daglig tilvækst, g	108	105	111	136
FEs pr. kg tilvækst	2,21	2,06	2,02	1,74
6-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,99	0,96	0,99	1,01
Daglig tilvækst, g	562	549	567	590
FEs pr. kg tilvækst	1,76	1,76	1,75	1,71
4-10 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,74	0,71	0,73	0,76
Daglig tilvækst, g	415	405	415	443
FEs pr. kg tilvækst	1,77	1,77	1,76	1,71

Tabel 7. Produktionsværdi ved 5-års priser, forsøg 3

Gruppe	1	2	3	4
Produkt	Kontrol	Pektin Ca+	Pektin Ca-	Roepektin
Iblandingspct., 4-6/6-10 uger		3,2/1,6	3,2/1,6	3,2/1,6
Produktionsværdi, kr. pr. gris ¹	63,4	62,1	64,8	69,8
Indeks	100	98	102	110

¹	Ved parvis sammenligning mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 7,8 kr. pr. gris eller minimum 12 indekspoint, for at der er statistisk sikker forskel (p<0,05).

Disse resultater stemmer godt overens med fordøjelighedsforsøg udført på Danmarks JordbrugsForskning med tilsvarende pektintyper (Lærke og Bach Knudsen, ikke publicerede data). Fordøjelighedsforsøgene viste, at stigende indhold af pektin DM 80 i smågrisefoder (fra 0 til 4,8 procent) medførte en faldende fordøjelighed af organisk stof målt ved enden af tyndtarmen og i gødning. Ved de to højeste niveauer af pektin DM 80 på henholdsvis 3,2 og 4,8 procent var forskellen statistisk sikker i forhold til kontrolfoder uden pektin. Der blev ikke fundet tilsvarende reduktion i fordøjeligheden af organisk stof ved 3,2 procent af de øvrige pektintyper i foderet. Pektin DM 80 adskilte sig også fra de andre pektintyper ved at medføre den højeste viskositet i mavetarmkanalen, hvilket sandsynligvis kan forklare den dårligste fordøjelighed af næringsstofferne ved tilsætning af pektin DM 80 til foderet.

Analyser af gødningsprøver

Analyseresultaterne af gødningsprøverne fremgår af appendiks 3. Der var generelt meget lille effekt af de forskellige pektintyper på de målte parametre i gødningsprøverne, herunder mikrofloraens sammensætning. Der blev kun fundet forskelle mellem grupperne i de enkelte forsøg på indholdet af enterokokker. I forsøg 2 var der en statistisk sikker vekselvirkning mellem grupper og uger efter fravænning, idet der seks uger efter fravænning blev fundet et højere indhold af enterokokker i gødningsprøverne fra grise, der fik foder med 1,6 procent pektin DM 45 (gruppe 2) og 1,6 procent pektin DM 5 (gruppe 3) sammenlignet med kontrol. To uger efter fravænning var der ingen forskel mellem de nævnte grupper. I forsøg 3 blev der fundet et højere indhold af enterokokker i gødningsprøver fra grise fodret med calcium-følsom pektin (gruppe 2) sammenlignet med kontrol. Indholdet af enterokokker menes ikke at have betydning for grisenes sundhed.

Den generelt lille effekt af de forskellige pektintyper på mikroorganismerne i gødning stemmer godt overens med undersøgelser af effekten af tilsvarende pektintyper på mikrofloraens sammensætning i mavetarmkanalen (Lærke og Bach Knudsen, ikke publicerede data). I disse forsøg blev der kun fundet effekt af pektintilsætning i foderet på indholdet af gær i mavetarmkanalen. Generelt øgede pektin i foder indholdet af gær i mave-tarmkanalen og indholdet af gær steg med stigende indhold af pektin i foderet.

Der var stor forskel på mange af de målte parametre i gødning to og seks uger efter fravænning, uafhængig af hvilket foder grisene havde fået. I alle tre forsøg blev der fundet et højere indhold af mælkesyrebakterier i gødning seks uger efter fravænning sammenlignet med to uger efter fravænning. I forsøg 3 blev der desuden seks uger efter fravænning fundet et højere indhold af laktobaciller, der udgør en væsentlig del af mælkesyrebakterierne. Et højt indhold af mælkesyrebakterier i mave-tarmkanalen øger grisenes modstandsdygtighed overfor mave-/tarminfektioner. Indholdet af coliforme bakterier i gødning var lavere seks uger efter fravænning end to uger efter fravænning i forsøg 2 og 3, men der var ingen forskel i forsøg 1. Indholdet af laktose-negative enterobakterier, der sammen med coliforme bakterier udgør enterobakterierne, var også lavere seks uger efter fravænning end to uger efter fravænning i forsøg 1 og 3. I forsøg 1 var der et højere indhold af enterokokker seks uger efter fravænning. Indholdet af gær var i forsøg 2 lavere seks uger efter fravænning end to uger efter fravænning, mens der ingen forskel var i forsøg 3. Indholdet af skimmel blev kun undersøgt i forsøg 3 og indholdet var lavest seks uger efter fravænning.

Ændring af pH i gødningen fra to til seks uger efter fravænning var forskellig i alle tre forsøg. I forsøg 1 var der ingen forskel mellem to og seks uger efter fravænning, i forsøg 2 var pH lavest to uger efter fravænning og i forsøg 3 var pH lavest seks uger efter fravænning. Den lave pH-værdi seks uger efter fravænning i forsøg 3 stemmer godt overens med et højere indhold af VFA (eddikesyre, propionsyre og smørsyre) sammenlignet med to uger efter fravænning i dette forsøg. Der blev som nævnt ikke analyseret for VFA i de første to forsøg.

Tørstofprocenten i gødning var i forsøg 1 og 3 ikke forskellige to og seks uger efter fravænning, men i forsøg 2 var tørstofprocenten lavere seks uger efter fravænning. Dette resultat er overraskende, når der sammenlignes med behandlingsfrekvensen mod diarré, idet der i forsøg 2 var meget få behandlinger mod diarré.

Konklusion

Anvendelse af højmethyleret citruspektin (80 procent methyleringsgrad) i fravænnings- og smågrisefoder medførte statistisk sikker lavere produktionsværdi sammenlignet med kontrolfoder. Den dårligere produktionsværdi skyldes især en dårligere foderudnyttelse, men også en dårligere tilvækst i hele afprøvningsperioden (4-10 uger). Der blev ikke fundet statistisk sikker effekt af citruspektin med 60, 45 eller 5 procent methyleringsgrad målt på produktionsværdien. Der blev heller ikke fundet effekt af calcium-følsom eller calcium-ufølsom citruspektin. Der blev derimod fundet tendens (p= 0,11) til højere produktionsværdi ved anvendelse af roepektin i fravænnings- og smågrisefoder sammenlignet med kontrolfoder.

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem kontrolgruppen i de enkelte forsøg og grupperne med de undersøgte pektintyper i foderet.

Der var ingen væsentlig effekt af de undersøgte pektintyper på mikrofloraens sammensætning, indhold af organiske syrer og tørstof samt pH i gødning sammenlignet med kontrolgruppen.

Denne afprøvning kan ikke bekræfte erfaringer fra praksis vedrørende positiv effekt af pektin på diarréproblemer og deraf bedre produktionsresultater. De mikrobiologiske undersøgelser af gødning tyder heller ikke på, at pektin har betydning for populationen af diarréfremkaldende bakterier som coliforme bakterier hos smågrise. Resultaterne viste derimod, at citruspektin med høj methyleringsgrad (DM 80) forringede produktionsresultaterne, hvilket kan skyldes en høj viskositet i mave-tarmkanalen og deraf en lav fordøjelighed af næringsstoffer i foderet. Omvendt tydede resultaterne på, at anvendelse af roepektin til smågrise kan forbedre produktionsresultaterne.

Deltagere:
Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin
Annette Strarup og Claus Rolin, CP Kelco ApS

Afprøvning nr.: 514, 569 og 610

Appendiks 1

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i procent

Forsøg 1	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding	Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 80	3,2 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
Hvede	67,60	62,64	62,64	66,35
Sojaskrå, toasted	16,49	17,51	17,51	16,74
LT Fiskemel	5,00	5,00	5,00	5,00
Kartoffelproteinkonc.	4,50	4,50	4,50	4,50
Animalsk fedt	2,74	3,52	3,52	2,93
Vitaminer og mineraler	3,06	3,05	3,05	3,07
Lysin, 99 pct.	0,34	0,32	0,32	0,34
Methionin, 40 pct.	0,22	0,22	0,22	0,22
Treonin, 50 pct.	0,05	0,04	0,04	0,05
Pektin DM 80	-	3,20	-	0,80
Pektin DM 60	-	-	3,20	-

Forsøg 2	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding	Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 45	3,2 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
Hvede	65,92	60,89	60,89	63,40
Sojaskrå, toasted	17,81	18,94	18,94	18,38
LT Fiskemel	5,00	5,00	5,00	5,00
Kartoffelproteinkonc.	4,50	4,50	4,50	4,50
Animalsk fedt	3,11	3,87	3,87	3,49
Vitaminer og mineraler	3,09	3,07	3,07	3,08
Lysin, 99 pct.	0,32	0,30	0,30	0,31
Methionin, 40 pct.	0,21	0,21	0,21	0,21
Treonin, 50 pct.	0,04	0,02	0,02	0,03
Pektin DM 45	-	3,20	-	-
Pektin DM 5	-	-	3,20	1,60

Forsøg 3	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding	Kontrol	3,2 pct. Pektin Ca+	3,2 pct. Pektin Ca-	3,2 pct. Roepektin
Hvede	70,45	65,17	65,17	65,17
Sojaskrå, toasted	13,63	14,99	14,99	14,99
LT Fiskemel	5,00	5,00	5,00	5,00
Kartoffelproteinkonc.	4,50	4,50	4,50	4,50
Animalsk fedt	2,66	3,43	3,43	3,43
Vitaminer og mineraler
Lysin, 99 pct.	0,37	0,35	0,35	0,35
Methionin, 40 pct.	0,20	0,20	0,20	0,20
Treonin, 50 pct.	0,05	0,04	0,04	0,04
Calcium-følsom pektin	-	3,20	-	-
Calcium-ufølsom pektin	-	-	3,20	-
Roepektin	-	-	-	3,20

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning i procent

Forsøg 1	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding	Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 80	1,6 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
Hvede	60,93/60,69 ¹	58,44/58,18	58,44/58,18	59,70/59,43
Byg	10,00	10,00	10,00	10,00
Sojaskrå, toasted	16,72/16,03	17,23/16,62	17,23/16,62	16,98/16,33
LT Fiskemel	8,00	8,00	8,00	8,00
Animalsk fedt	1,24/2,17	1,63/2,51	1,63/2,51	1,43/2,34
Vitaminer og mineraler	2,59/2,62	2,59/2,61	2,59/2,61	2,58/2,61
Lysin, 99 pct.	0,30/0,29	0,29/0,28	0,29/0,28	0,29/0,29
Methionin, 40 pct.	0,14/0,13	0,14/0,13	0,14/0,13	0,14/0,13
Treonin, 50 pct.	0,08/0,07	0,08/0,07	0,08/0,07	0,08/0,07
Pektin DM 80	-	1,60	-	0,80
Pektin DM 60	-	-	1,60	-
¹ 1. produktion/2. produktion

Forsøg 2	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3 +4
Blanding	Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 45	1,6 pct. Pektin DM 5
Hvede	57,29	54,77	54,77
Byg	10,00	10,00	10,00
Sojaskrå, toasted	19,67	20,23	20,23
LT Fiskemel	8,00	8,00	8,00
Animalsk fedt	1,96	2,34	2,34
Vitaminer og mineraler	2,64	2,63	2,63
Lysin, 99 pct.	0,26	0,25	0,25
Methionin, 40 pct.	0,13	0,13	0,13
Treonin, 50 pct.	0,05	0,05	0,05
Pektin DM 45	-	1,6	-
Pektin DM 5	-	-	1,6

Forsøg 3	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding	Kontrol	1,6 pct. Pektin Ca+	1,6 pct. Pektin Ca-	1,6 pct. Roepektin
Hvede	60,75	58,10	58,10	58,10
Byg	10,00	10,00	10,00	10,00
Sojaskrå, toasted	15,97	16,65	16,65	16,65
LT Fiskemel	8,00	8,00	8,00	8,00
Animalsk fedt	1,78	2,17	2,17	2,17
Vitaminer og mineraler	3,03	3,02	3,02	3,02
Lysin, 99 pct.	0,29	0,28	0,28	0,28
Methionin, 40 pct.	0,12	0,12	0,12	0,12
Treonin, 50 pct.	0,06	0,06	0,06	0,06
Calcium-følsom pektin	-	1,60	-	-
Calcium-ufølsom pektin	-	-	1,60	-
Roepektin	-	-	-	1,60

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Forsøg 1	Gruppe 1-4	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding		Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 80	1,6 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
	Beregnet	Analyseret ¹
FEs/100 kg ²	118	117	118	118	118
Råprotein, pct. ²	21,7	22,0	21,5	22,2	22,1
Lysin, g/kg	14,5	15,0	14,0	14,0	15,6
Methionin, g/kg	4,6	4,6	4,2	4,2	4,6
Treonin, g/kg	8,4	8,9	8,4	8,2	8,7
Calcium, g/kg	8,8	10,0	8,7	8,9	8,9
Total-fosfor, g/kg	7,3	7,2	6,7	6,8	7,0
Zink, mg/kg	233	230	230	190	230
Antibiotika screening	-	negativ	negativ	negativ	negativ
¹ En analyse, hvis ikke andet er angivet ² Gennemsnit af 4 analyser

Forsøg 2	Gruppe 1-4	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding		Kontrol	3,2 pct. Pektin DM 45	3,2 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
	Beregnet	Analyseret ¹
FEs/100 kg ²	118	117	120	121	120
Råprotein, pct. ²	21,8	21,9	22,1	22,4	22,3
Lysin, g/kg	14,5	14,0	14,2	14,6	14,1
Methionin, g/kg	4,6	4,3	4,4	4,2	4,6
Treonin, g/kg	8,4	8,3	8,6	8,2	9,0
Calcium, g/kg	8,8	8,1	8,5	8,5	8,3
Total-fosfor, g/kg	7,2	7,6	7,8	8,2	7,8
Zink, mg/kg	233	192	198	193	195
Antibiotika screening	-	negativ	negativ	negativ	negativ
¹ En analyse, hvis ikke andet er angivet ² Gennemsnit af 4 analyser

Forsøg 3	Gruppe 1-4	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding		Kontrol	3,2 pct. Pektin Ca+	3,2 pct. Pektin Ca-	3,2 pct. Roepektin
	Beregnet	Analyseret ¹
FEs/100 kg ²	118	114	117	118	118
Råprotein, pct. ²	21,9	21,1	21,7	21,6	21,8
Lysin, g/kg	14,5	13,6	14,5	14,7	14,6
Methionin, g/kg	4,6	4,5	4,2	4,6	4,4
Treonin, g/kg	8,4	8,0	8,2	8,6	8,4
Calcium, g/kg	8,9	9,2	8,8	9,0	9,1
Total-fosfor, g/kg	7,2	8,2	7,8	8,2	8,0
Zink, mg/kg	232	188	191	196	189
Antibiotika screening	-	negativ	Negativ	negativ	Negativ
¹ En analyse, hvis ikke andet er angivet ² Gennemsnit af 4 analyser, dog gennemsnit af 8 analyser af kontrolfoder

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Forsøg 1	Gruppe 1-4	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding		Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 80	1,6 pct. Pektin DM 60	0,8 pct. Pektin DM 80
	Beregnet 1)	Analyseret ²
FEs/100 kg ³	114	114	115	115	114
Råprotein, pct. ³	21,2	21,1	21,1	21,1	21,0
Lysin, g/kg	13,4	13,1	13,4	13,7	13,4
Methionin, g/kg	4,3	4,3	4,2	4,3	4,4
Treonin, g/kg	7,8	7,9	7,8	8,0	7,9
Calcium, g/kg	8,5	8,8	9,1	8,4	8,3
Total-fosfor, g/kg	7,1	7,0	6,9	6,9	6,7
Zink, mg/kg	236	195	195	206	198
Antibiotika screening	-	negativ	negativ	negativ	Negativ
¹ Gennemsnit af 2 optimeringer ² Gennemsnit af 2 analyse, hvis ikke andet er angivet ³ Gennemsnit af 4 analyser

Forsøg 2	Gruppe 1-4	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding		Kontrol	1,6 pct. Pektin DM 45	1,6 pct. Pektin DM 5	1,6 pct. Pektin DM 5
	Beregnet	Analyseret ¹
FEs/100 kg ²	115	116	118	116	116
Råprotein, pct. ²	21,4	21,6	22,1	22,0	22,2
Lysin, g/kg	13,6	13,5	13,3	14,1	13,9
Methionin, g/kg	4,3	4,2	4,2	4,2	4,2
Treonin, g/kg	7,8	8,1	8,2	8,2	8,4
Calcium, g/kg	8,6	8,6	7,7	8,0	8,2
Total-fosfor, g/kg	7,1	7,6	7,3	7,7	7,9
Zink, mg/kg	237	202	203	202	197
Antibiotika screening	-	negativ	negativ	negativ	Negativ
¹ Gennemsnit af 2 analyse, hvis ikke andet er angivet ² Gennemsnit af 4 analyser

Forsøg 3	Gruppe 1-4	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
Blanding		Kontrol	1,6 pct. Pektin Ca+	1,6 pct. Pektin Ca-	1,6 pct. Roepektin
	Beregnet	Analyseret ¹
FEs/100 kg ²	115	115	117	117	116
Råprotein, pct. ²	21,5	21,3	21,3	21,3	21,6
Lysin, g/kg	13,6	13,0	13,3	13,3	13,7
Methionin, g/kg	4,3	4,2	4,2	4,2	4,3
Treonin, g/kg	7,8	7,7	8,0	7,6	8,1
Calcium, g/kg	8,6	8,7	8,3	8,2	8,2
Total-fosfor, g/kg	8,6	9,1	9,1	9,0	9,0
Zink, mg/kg	236	203	216	215	207
Antibiotika screening	-	negativ	negativ	negativ	Negativ
¹ En analyse, hvis ikke andet er angivet ² Gennemsnit af 4 analyser

Appendiks 3

Analyser af gødning

Forsøg 1	2 uger efter fravænning				6 uger efter fravænning				Effekt afuge ²
Gruppe ¹	1	2	3	4	1	2	3	4
Tørstof, pct.	20,2	21,7	21,6	21,2	22,1	22,3	23,3	21,0
pH	6,5	6,5	6,4	6,6	6,5	6,5	6,3	6,4
Mikroorganismer, log CFU pr. g
Mælkesyrebakterier	9,43	9,52	9,67	9,47	9,67	9,74	9,62	9,62	*
Laktobaciller	9,34	9,47	9,64	9,35	9,30	9,45	9,39	9,50
Enterokokker	4,11	4,12	3,63	3,87	4,55	4,31	4,62	4,62	**
Coliforme bakterier	6,48	6,64	6,40	6,90	6,66	6,68	6,60	6,72
Laktose-negative enterobakterier	5,36	5,80	5,78	5,33	4,78	4,80	4,85	4,97	***

¹	Der var ingen statistisk forskel mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper på de nogen af de målte parametre
²	Statistisk sikker forskel mellem to og seks uger efter fravænning. : p<0,05; : p<0,01; **; p<0,001

Forsøg 2	2 uger efter fravænning				6 uger efter fravænning				Effekt af uge ³
Gruppe ¹	1	2	3	4	1	2	3	4
Tørstof, pct.	21,7	19,6	19,3	19,6	13,8	14,9	13,1	12,9	***
pH	6,0	6,2	6,1	5,9	6,1	6,1	6,3	6,2	*
Mikroorganismer, log CFU pr. g
Mælkesyrebakterier	9,39	9,39	9,40	9,52	9,62	9,44	9,68	9,77	**
Laktobaciller	9,22	9,26	9,34	9,58	9,44	9,20	9,65	9,63
Enterokokker ²	4,01	3,56	4,06	4,05	3,48	4,71*	4,58**	3,57
Coliforme bakterier	7,49	7,64	7,44	6,92	6,62	6,73	6,35	6,75	***
Gær	5,48	5,52	5,36	6,13	4,92	4,91	4,60	4,93	***
Total anaerobe bakterier	9,95	9,99	9,92	10,06	9,87	9,90	9,94	9,94

¹	Der var ingen statistisk forskel mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper på de nogen af de målte parametre med undtagelse af enterokokker.
²	Statistisk sikker vekselvirkning mellem grupper og uger efter fravænning, idet der seks uger efter fravænning var forskel mellem gruppe 1 (kontrol) og gruppe 2 og 3, men ingen forskel to uger efter fravænning. : p<0,05; *: p<0,01.
³	Statistisk sikker forskel mellem to og seks uger efter fravænning. : p<0,05; : p<0,01; **; p<0,001.

Forsøg 3	2 uger efter fravænning				6 uger efter fravænning				Effekt af uge ³
Gruppe ¹	1	2	3	4	1	2	3	4
Tørstof, pct.	23,2	24,4	28,7	22,0	21,8	23,3	21,8	24,3
pH	6,7	6,5	6,5	6,5	6,1	6,0	6,3	6,2	***
Mikroorganismer, log CFU pr. g
Mælkesyrebakterier	9,30	9,20	9,58	9,09	9,68	9,70	9,66	9,53	***
Laktobaciller	9,28	9,23	9,57	9,19	9,69	9,73	9,66	9,60	***
Enterokokker ²)	4,22	4,38*	4,26	4,20	3,54	4,75*	3,77	3,88
Coliforme bakterier	7,45	7,79	7,35	7,55	5,71	5,71	5,80	6,26	***
Laktose-negative enterobakterier	5,37	5,69	5,44	5,53	4,94	5,13	5,07	5,03	***
Gær	5,03	5,98	5,35	5,26	5,27	5,23	5,23	5,27
Skimmel	3,59	3,81	3,55	3,60	3,54	3,25	3,18	3,30	**
Organiske syre, mmol pr. kg
Eddikesyre	55,7	54,2	55,0	56,4	92,3	85,6	77,4	78,7	***
Propionsyre	19,1	19,7	19,2	21,0	34,5	33,0	25,1	27,6	***
Smørsyre	11,4	11,0	12,2	14,3	29,1	28,7	21,7	24,6	***

¹	Der var ingen statistisk forskel mellem gruppe 1 (kontrol) og de øvrige grupper på de nogen af de målte parametre med undtagelse af enterokokker.
²	Statistisk sikker forskel mellem gruppe 1 (kontrol ) og gruppe 2. * : p<0,05
³	Statistisk sikker forskel mellem to og seks uger efter fravænning. : p<0,01; *; p<0,001

Pektin til smågrise