Palmekager til søer

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 15 procent palmekager blev sammenlignet med en traditionelt sammensat sofoderblanding.

Afprøvning blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder i en periode på 15 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen. Der var 605 kuld i forsøgsgruppen og 582 kuld i kontrolgruppen.

Faringsprocenten var lidt højere i forsøgsgruppen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Ellers var produktionsresultaterne ens i de to grupper.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger og der blev ikke fundet forskelle i søernes sundhedstilstand.

Analyser af de anvendte råvarepartier viste, at palmekager har en forholdsvis stabil sammensætning af næringsstoffer.

Denne afprøvning viser, at palmekager uden problemer kan indgå med op til 15 procent i tørfoder til søer.

BAGGRUND

EF importerer ca. 1,2 mio. tons palmekager fra Malaysia, Indonesien og Afrika. Hovedparten importeres fra Malaysia, da de bedste kvaliteter kommer herfra.

Palmekager er et biprodukt fra palmeolieproduktion og indeholder ca. 9 procent råfedt. Palmefedt indeholder mange kortkædede mættede fedtsyrer og har derfor et lavt jodtal.

Palmekager indeholder ca. 16 procent råprotein, men råproteinet har en relativ lav fordøjelighed.

Olieudvindingsprocessen, opbevaringsforhold og den lange transport fra leverandør til modtager kan give problemer med harskning og toksindannelse. Her tænkes primært på aflatoksin B1 og -B2. Disse forhold kan medføre en svingende kvalitet, som kan påvirke søernes ædelyst.

Der foreligger ingen sammenlignende undersøgelser mellem palmekager og traditionel sofoderblandinger.

Afprøvningens formål var at sammenligne en sofoderblanding indeholdende 15 procent palmekager med en traditionel sofoderblanding. Effekten blev målt på søernes produktionsresultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 15 måneder i 2 konventionelle sobesætninger, som begge indkøbte færdigfoder. Søerne var opdelt, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordeling var ens i begge grupper.

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis.

Pattegrise, som døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Fravænningsalder og vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Blandingerne var sammensat ud fra normerne til søer (FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989). Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning i procent

Blanding

Kontrol

Forsøg

Palmekager

Sojaskrå

Rapskager

Fiskemel

Byg

Hvedeklid

Animalsk fedt

Vitaminer og Mineraler

-

9,5

6,0

3,0

58,2

15,0

5,5

2,8

15,0

11,0

6,0

3,0

57,7

-

4,5

2,8

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne foderet efter huld frem til 4 uger før faring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegivningsperioden blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

RESULTATER OG DISKUSSION

I prøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af de anvendte partier af palmekager. Prøverne blev analyseret på Steins Laboratorium og resultaterne er vist i tabel 2.

Det analyserede indhold af aminosyrer var højere end cirkulæreværdierne.

FFA og Peroxidtal lå på et konstant niveau. I en ud af 10 prøver blev fundet spor af aflatoksin B1 og -B2.

Resultaterne af analyserne viste, at de anvendte partier af palmekager havde en ret stabil sammensætning. Variationen var primært på indholdet af råfedt og træstof. Palmekagerne indeholdt ca. 60 procent kostfibre, hvoraf hovedparten var uopløselige.

I afprøvningsperioden blev der udtaget syv prøver af hver foderblanding, som blev analyseret på Steins Laboratorium. Analyseresultaterne er vist i tabel 3.

Blandingernes analyserede indhold var i overensstemmelse med det deklarerede indhold. Indholdet af råprotein var højere i forsøgsblandingen, da fordøjeligheden af råprotein fra palmekager er lavere end fordøjeligheden af råprotein fra hvedeklid og byg.

Tabel 2. Analyse af palmekager
	Cirk. nr. 128 Statens Foderstofkontrol 1987	Analyseret
		Gns	Spredning
FEs pr. 100 kg tørstof Næringsindhold i pct. af tørstof Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske Kalcium Fosfor Aminosyrer, g. pr. kg tørstof Lysin Methionin Cystin Treonin FFA, pct. af fedt Peroxidtal, meq pr. kg fedt	93 15,4 9,7 47,7 22,8 4,4 0,2 0,7 3,9 2,8 1,8 4,3 - -	94 16,9 9,5 48,9 20,1 4,6 0,3 0,7 4,9 3,3 2,1 5,1 21,0 0,9	2,5 1,4 3,7 2,3 2,9 0,5 0,05 0,07 0,5 0,3 0,2 0,5 - -

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Kontrol

Forsøg

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

g/FEs

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

Kostfibre

Uopløselige fibre, pct.

Opløselige fibre, pct.

Kostfibre i alt, pct.

7

107

17,6

7,6

5,3

8,1

2,8

3,0

5,9

18,9

4,6

23,4

7

107

18,0

7,1

6,9

8,1

3,1

2,7

6,1

22,1

4,0

26,1

Analyserne af foderblandingerne viste stort set ens næringsindhold. Kun på træstof var der forskelle, idet indholdet var højere i forsøgsblandingen. En nærmere undersøgelse af træstofindholdet, i form af en kostfiberanalyse viste, at forskellene var på indholdet af uopløselige fibre. Dette påvirkede ikke produktionsresultaterne.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige resultater, som er vist i tabel 4.

Produktionsresultaterne viste, at der ikke var forskelle mellem de to grupper. Faringsprocenten var lidt højere i forsøgsgruppen i begge besætninger, men forskellen var ikke statistisk sikker.

Der var heller ikke forskelle i årsager til dødsfald blandt pattegrisene i de to grupper.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne, selvom der i en enkelt prøve af palmekager blev fundet spor af aflatoksin. Indholdet i prøver var <0,01 ppm. Dette niveau var lavere end den tilladte mængde.

Tabel 4. Produktionsresultater for begge besætninger

Gruppe

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal levendefødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Diarré, pct. af kuld (1. leve uge)

Døde indtil fravænning, pct.

Antal fravænnede grise pr. kuld

Alder ved fravænning, dage

Vægt ved fravænning, kg

MMA-behandling, pct

Antal afgåede søer

Faringsprocent

582

10,4

0,8

4,0

11,5

9,2

26

7,3

22

86

87

605

10,4

0,8

3,8

11,5

9,2

26

7,3

21

90

90

Afprøvningen blev gennemført med tørfoder. Det må forventes, at palmekager kan indgå med samme mængde i vådfoder.

Palmekager kan på baggrund af denne afprøvning anvendes i mængder op til 15 procent i sofoder.