SAMMENDRAG

I perioden februar 1983 til december 1985 blev der gennemført seks afprøvninger. Afprøvningerne havde til formål dels at undersøge produktiviteten og producentøkonomien ved produktion af orner i forhold til galtgrise, dels at undersøge ornelugtsfrekvensen og produktionsforhold, som kunne have indflydelse på ornelugtsfrekvensen.

Afprøvningerne blev gennemført i 19 besætninger, og der blev produceret ca. 14.000 ornegrise. I seks besætninger fordelt på tre afprøvninger, blev produktionsresultaterne for orne- og galtgrise sammenlignet ved hhv. restriktiv og ad lib. fodring. I tre besætninger blev der foretaget en sammenligning af alder ved slagtning og kødprocent for orner og sogrise. Herudover blev der i ni besætninger produceret orner for at undersøge ornelugtsfrekvensen. Endvidere blev der i en "fællesstald" indsat orner fra otte besætninger for at undersøge miljøets påvirkning på ornelugtsfrekvensen.

Ved restriktiv fodring havde ornerne en daglig tilvækst, der var 0-22 g højere, et foderforbrug der var 0,16-0,20 FEs pr. kg tilvækst lavere og en kødprocent der var 1,7-1,8 procentenhed højere end galtgrisene. Ved ad lib. fodring havde ornerne 19 g lavere daglig tilvækst, et foderforbrug der var 0,18 FEs pr. kg tilvækst lavere, og en kødprocent der var 2,3 procentenhed højere end galtgrisene.

Udfra de fundne produktionsresultater og et fradrag på 15 kr. pr. orne til omkostninger ved måling af skatol i rygspæk og værdiforringelse på slagteriet, blev der opnået et forøget dækningsbidrag på 23 kr. pr. ornegris ved restriktiv fodring og 28 kr. ved ad lib. fodring.

Værdiforringelsen og omkostninger på slagteriet på 15 kr. pr. ornegris forudsætter, at der maximalt frasorteres 5 pct. af ornerne p.g.a. ornelugt.

I gennemsnit blev ca. 14 pct., af ornerne frasorteret p.g.a. lugt. I 7 ud af 18 besætninger var lugtfrekvensen under 5 pct. Frasorteringsprocenten var således for høj til at orneproduktionen kan gives fri på landsplan. Ved at udelade én besætning med ekstrem høj lugtfrekvens, blev den gennemsnitlige frasorteringsprocent 10,5 for de øvrige 17 besætninger.

Der er foreløbig ringe kendskab til, hvilke forhold der påvirker ornelugtsfrekvensen. Undersøgelser under Den rullende Afprøvning samt afprøvninger af Statens Husdyrbrugsforsøg på Sjælland II viste, at gærfløde øger skatolindholdet og dermed frekvensen af frasorterede orner. Endvidere var frekvensen af lugtende orner højere i de tre sommermåneder end i den øvrige del af året.

Produktionsmæssigt var der ingen problemer med at have orner og sogrise gående sammen. Arbejdsmæssigt var der en besparelse på 2 1/2-3 min. pr. orne ved ikke at skulle foretage kastration.

BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

Undersøgelserne omfattede seks afprøvninger.

Afprøvning 1 havde til formål at undersøge foderforbrug, daglig tilvækst, kødindhold samt sundhendsforhold ved produktion af ornegrise under normale produktionsforhold. Grisene blev fodret restriktivt.

I Gruppe A gik orner og sogrise blandet og i Gruppe B gik galte og sogrise blandet. Halvdelen af ornegrisene indenfor hvert kuld blev kastreret, og sogrisene indenfor hvert kuld fordelt ligeligt på hhv. gruppe A og B. Staldene var indrettet med traditionelle slagtesvinestier samt tørfodring med forvanding. Der blev anvendt halmstrøelse.

Afprøvning 2 havde til formål at undersøge foderforbrug, daglig tilvækst, kødprocent og sundhedsforhold hos orner, galte og sogrise. Indenfor hvert kuld blev halvdelen af ornegrisene kastreret. Afprøvningen omfattede to besætninger, der begge var indrettet med vådfodringsanlæg. Grisene blev fodret restriktivt efter en foderkurve indlagt i fodringsanlæggets computer. Der blev ikke anvendt halmstrøelse.

Afprøvning 3 havde til formål at sammenligne daglig tilvækst, foderforbrug, kødindhold og sundhedsforhold hos orner og galtgrise fodret ad lib.

Halvdelen af ornegrisene indenfor hvert kuld blev kastreret. Der indgik to besætninger i afprøvningen, der begge var indrettet med tørfoderautomater i langstier. Der blev anvendt halmstrøelse.

Afprøvning 4 havde til formål at sammenligne slagtevægtens og krydsningskombinationens indflydelse på skatolindholdet hos ornegrise. Der indgik tre besætninger i afprøvningen. So- og ornegrisene gik blandet i stierne.

Afprøvning 5 havde til formål at undersøge ornelugtsfrekvensen. Der indgik ni besætninger i afprøvningen som et supplement til de øvrige ni besætninger i afprøvning 1 til 4.

Afprøvning 6 havde til formål at undersøge miljøets indflydelse på skatolindholdet hos orner. Der blev udvalgt otte besætninger blandt de, der havde indgået i afprøvning 1 til 5, hvoraf de fire besætninger havde en meget høj lugtfrekvens og fire havde en lav lugtfrekvens. I hver af de otte besætninger blev der produceret 120 ornegrise. Halvdelen af ornerne fra hvert kuld, i alt 60 blev flyttet til en fælles stald. Lugtfrekvensen hos ornerne i "fællesstalden" og de otte produktionsbesætninger blev sammenlignet.

I alle afprøvninger blev det tilstræbt, at foderet skulle indeholde 7,3 g fordøjeligt lysin og ca. 5,1 g fordøjeligt methionin + cystin samt iøvrigt overholde næringsstofnormerne for slagtesvin. I besætninger med to eller tre grupper har alle grupper fået samme foderblanding.

PRODUKTIONSRESULTATER

Afprøvning 1: Restriktiv tørfodring af to grupper med hhv. orne- og sogrise samt galte- og sogrise. Den daglige foderstyrke blev reguleret en gang ugentligt efter samme fodernorm for begge grupper. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Hvis sogrisenes produktionsresultater har været ens i såvel orne- som galtgruppen, har ornegrisenes foderforbrug været 0,2 FEs pr. kg tilvækst mindre og kødprocenten 1,4 pct. enhed større end galtgrisenes. Der var ikke nogen forskel i den daglige tilvækst.

Tabel 1. Tørfodring - restriktiv
Besætningsnr.	1			2			Gns.
Køn	Orne- og sogr.	Galt- og sogr.	Orne- og sogr.		Galt- og sogr.	Orne- og sogr.		Galt- og sogr.
Antal prod. svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst FEs pr. dag FEs pr. kg tilv. Kødprocent Døde/kasserede, pct. Fradragsg. sygdomsbem., pct.	1.148 27,2 689 1,96 2,85 56,9 2,0 4,6	1.173 27,3 689 2,05 2,98 56,2 3,5 4,0	1.790 27,7 804 2,10 2,61 55,3 0,9 1,5		1.795 27,4 802 2,16 2,69 54,5 1,4 1,6	2.938 27,4 747 2,03 2,73 56,1 1,5 3,0		2.968 27,4 746 2,10 2,83 55,4 2,5 2,8

Afprøvning 2: Restriktiv vådfodring af hhv. orne-, galt- og sogrise. Grisene er i begge besætninger fodret efter norm med et automatisk vådfodringsanlæg. Den daglige foderstyrke blev styret via en indlagt foderkurve således, at fodertildelingen dagligt automatisk blev opreguleret. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Vådfodring - restriktiv
Besætningsnr.	3				4				Gns.
Køn	Orne	Galt	So	Orne		Galt	So	Orne		Galt	So
Antal prod. svin Vægt ved inds.kg Dgl. tilv., g FEs/dag FEs/kg tilv. Kødpct. Døde/kass., pct. Fradr.giv.	804 25,6 788 2,02 2,55 55,5 3,7 9,5	718 22,4 760 2,07 2,72 53,7 2,6 12,0	1.359 22,4 741 2,02 2,73 54,6 1,5 6,2	975 31,6 795 2,01 2,53 57,2 3,2 2,7		855 30,6 777 2,08 2,67 55,8 4,2 3,5	1.425 31,8 786 2,05 2,62 57,1 3,6 2,6	1.780 28,6 791 2,01 2,54 56,5 3,5 6,1		1.572 26,5 769 2,07 2,70 54,7 3,4 7,7	2.784 27,1 763 2,04 2,68 55,8 2,5 4,4

Ornernes foderforbrug var signifikant lavere end galtgrisenes, hvorimod der ikke var nogen signifikant forskel mellem galt og sogrises foderforbrug. Ornernes kødprocent var 1,8 procentenhed højere end galtgrisenes og 0,7 procentenhed højere end sogrisenes kødprocent. I andre afprøvninger bl.a. produktionstilpasningsforsøgene er der fundet en forskel mellem galte og sogrises kødprocent på ca. 1,8 procentenhed. Forskellen i kødprocent mellem galt- og sogrise i denne undersøgelse er således væsentlig mindre end normalt. Ornegrisene havde en tilvækst der var 22 g højere end galtgrisene. At galtgrisenes tilvækst var lavere end ornegrisenes skyldes den styrede fodertildeling, med en maksimal daglig fodertildeling på 2,7 FEs. Derved er galtgrisenes foderoptagelse holdt mere tilbage i forhold til deres appetit end orne- og sogrisene. Dette er formentlig også årsagen til, at forskellen mellem galt- og sogrisenes kødprocent var mindre end normalt.

Afprøvning 3:Ad lib. tørfodring af orne- og galtgrise. Resultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Tørfodring - ad lib.
Besætningsnr.	5			6			Gns.
Køn	Orne	Galt	Orne		Galte	Orne		Galte
Antal prod. svin Vægt ved inds., kg Dgl. tilv., g FEs pr. kg gris, dgl FEs/kg tilv. Kødprocent Udsatte/kass., pct. Fradragsg. sygdomsbem., pct.	624 31,0 683 1,92 2,81 56,3 1,9 3,6	583 29,7 709 2,11 2,98 55,1 1,2 4,0	666 31,1 765 2,22 2,90 56,5 1,0 4,8		528 30,2 777 2,41 3,10 53,2 0,6 3,8	1.290 31,1 724 2,07 2,86 56,4 1,4 4,2		1.111 30,0 743 2,26 3,04 54,1 0,9 3,9

Galtgrisene optog 0,19 FEs mere pr. dag end ornegrisene. Foderforbruget var 0,18 FEs lavere og kødprocenten 2,3 procentenheder højere hos orne end galtgrisene. Den daglige tilvækst var derimod 19 g lavere hos orne end galtgrisene.

Afprøvning 4: Der blev foretaget en sammenligning af orne og sogrises kødprocent og alder ved slagtning i tre besætninger. Endvidere undersøgtes slagtevægtens indflydelse på ornelugtsfrekvensen. Orner og sogrise gik sammen. Stierne blev tømt af max. to gange. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Tørfodring m. brusevanding - restriktiv fodring

Besætningsnr.

237

343

500

Gns.

Køn

Orne

So

Orne

So

Orne

So

Orne

So

Antal grise

Kødprocent

Dgl.tilv.f.fødsel til slagt.,g

Alder ved slagtning, dg.

1.237

56,2

593

162

1.067

55,3

567

169

785

55,7

542

177

609

55,5

528

182

1.035

57,0

537

179

912

56,8

527

182

-

56,3

557

172

-

55,9

541

177

I gennemsnit lå ornegrisenes kødprocent 0,4 procentenhed højere end sogrisenes. Ornegrisene var fem dage yngre ved slagtning svarende til en forskel i daglig tilvækst fra 25 kg til slagtning på 50 g.

Afprøvning 5: Undersøgelsen af ornelugtsfrekvensen omfattede de ni besætninger, der indgik i afprøvning 1 til 4 samt yderligere ni besætninger. Orner, med et skatolindhold i nakkespækket større end 0,19 ppm, blev i forsøget betegnet som værende lugtende. Frekvensen af lugtende orner fremgår af tabel 5.

Tabel 5 Ornelugtsfrekvensen

Antal besætninger

Antal ornegrise

Gns. frasorteringspct.

Min. frasorteret, pct.

Max. frasorteret, pct.

18

12.972

14,1

2,1

75,5

Der blev i alt frasorteret 14,1 pct. lugtende ornegrise med en variation fra 2,1 til 75,5 pct. I besætningen med 75,5 pct. frasorterede ornegrise, anvendtes der store mængder gærfløde, som senere undersøgelser viste, var årsag til den høje frasorteringsprocent. Ved at udelade denne besætninge i materialet, blev den gennemsnitlige frasorteringsprocent 10,5 med en variation fra 2,1 til 27,7.

I syv ud af de 17 besætninger var lugtfrekvensen under 5 pct. svarende til 41 pct. af besætningerne.

Afprøvning 6: Miljøets indflydelse på skatolindholdet i ornegrise blev undersøgt i otte besætninger, som havde været med i afprøvningerne 1 til 5. De fire besætninger, der havde den højeste luftfrekvens, og de fire med den laveste lugtfrekvens, indgik i afprøvningen. Der blev i hver besætning produceret 120 orengrise. Halvdelen af orenegrisene fra hvert kuld blev ved en vægt på ca. 25 kg flyttet til en fællesstald. Frasorteringsprocenten i besætnigerne samt i fællesstalden fremgår af tabel 6.

Tabel 6.	Miljøets indflydelse på skatolindhold i ornegrise, pct. orner frasorteret p.g.a. lugt (960 orner)
		Frasorteringsprocent
		Egen stald 1983/84	Egen stald 1985	Fællesstald 1985
4 bes. med lavt skatolindh.		3,8	5,1	10,2
4 bes. med højt skatolindh.		35,3	11,1	11,1

De fire besætninger, der blev udvalgt med lavt lugtfrekvens, havde i årene 1983/84 3,8 pct. frasorterede, og de fire besætninger med det højeste skatolindhold tilsvarende 35,3 pct. frasorterede orner. I forsøget lå de fire besætninger med en lav frasorteringsprocent på 5,1 pct., hvorimod de tilsvarende kuldsøskende i fællesstalden lå på 10,2 pct. I de fire besætninger med et højt skatolindhold, lå de fire besætninger på gns. 11,1 pct. frasorterede, og på et tilsvarende niveau i fællesstalden. Forsøget gav ikke noget klart billede af, hvorvidt et miljøskifte havde nogen positiv eller negativ indflydelse på lugtfrekvensen.

Frasorteringsprocenten i fællesstalden var dobbelt så stor hos ornerne fra de fire besætninger med lavt skatolindhold end hos de tilsvarende kuldsøskende ude i besætningerne. Resultaterne er imidlertid stærkt påvirket af én leveringsdag, hvor der var forholdsmæssigt mange frasorterede orner fra fællesstalden.

Frasorteringsprocenten var faldet væsentligt i de fire besætninger med høj frasorteringsprocent fra forsøgsperioden 1983/84 til afprøvningen i 1985. Det skyldes et fald i frasorteringsprocenten i to besætninger, der tidligere anvendte gærfløde, men ikke i afprøvningsperioden, idet der ikke var mulighed for at få gærfløde.

Hvad kan være årsag til forøget skatolindhold i slagtekroppen ?

Skatol er et nedbrydningsprodukt af aminosyren "tryptofan", som nedbrydes til indoleddikesyre, der igen omdannes til skatol. Denne proces foregår formentlig i tyktarmen, hvorfra skatol optages i blodet, som transporterer det ud i f.eks. fedtvævet.

Hvordan skatol nedbrydes, og hvilke processer der påvirker dannelse, transport eller nedbrydning af skatol vides ikke. Materialet i afprøvning 5 blev analyseret for forskellige sammenhænge over til skatolindholdet i slagtekroppen.

Slagtevægtens indflydelse på skatolindholdet

Ved en slagtevægt på under 75 kg havde vægten ingen indflydelse på skatolindholdet. Ved en slagtevægt over 75 kg, øges skatolindholdet i slagtekroppen med 0,01 ppm for hvert 3 1/2 kg slagtevægten forøges. Slagtevægtens indflydelse på skatolindholdet er således uden praktisk betydning.

Kødprocentens indflydelse på skatolindholdet

For hver gang kødprocenten øges med 3 procentenheder, faldt skatolindholdet med ca. 0,01 ppm. Kødprocentens indflydelse på skatolindholdet i slagtesvinekroppen er således uden praktisk betydning.

Årstidens indflydelse på skatolindholdet

Skatolindholdet i slagtekroppen var højest i månederne juni, juli og august, og kan især i sommermånederne variere stærkt fra uge til uge. Strespåvirkninger p.g.a. meget høj varme, og formentlig også stærk kulde, kan tilsyneladende medføre et forøget skatolindhold. At skatolindholdet kan forøges hhv. reduceres på forholdsvis kort tid, blev bekræftet i en senere undersøgelse, hvor der blev udtaget spækprøver (biopsier) af orner dagen før levering samt på slagtegangen. Det viste sig, at niveauet for skatolindholdet kunne ændre sig op til 40 pct. i løbet af 12 timer.

Skatolindholdet i slagtekroppen varierede ikke kun fra besætning til besætning, men også for den enkelte besætning i løbet af tiden. Indenfor den enkelte besætning blev der ligeledes konstateret udsving fra levering til levering, men de fleste besætninger ligger dog - set over en kortere periode - forholdsvis konstante.

Foderets indflydelse på skatolindholdet

Statens Husdyrbrugsforsøg gennemførte på Sjælland II forsøg med permeat, valle, foderfedt, tryptofan, B-vitamin, alkohol, jern og kobber samt gærfløde. I produktionsbesætningerne blev det observeret, at gærfløde gav et højt skatolindhold i slagtekroppen, og forsøgene påviste, at der var en signifikant sammenhæng. Derimod blev der ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem skatolindhold og anvendelse af permeat, valle, foderfedt tryptophan, B-vitamin, alkohol, jern og kobber.

Producentøkonomi ved orneproduktion

Producentøkonomien i afprøvning 1 til 3 er beregnet udfra forskellen mellem orne- og galtgrisenes produktionsresultater. Beregningerne er baseret på priser marts 1988. Resultaterne fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Producentøkonomi ved orneproduktion
Fodringsstrategi	Restiktiv			Ad lib.
Afprøvning	I	II	III
Forskelle, mellem orne- og galtgrise:
Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent DB pr. orne, kr DB pr. stiplads, kr. DB pr. orne ved -15 kr./orne	0 - 20 + 1,7 + 40 + 145 + 25	+ 22 - 0,16 + 1,8 + 36 + 145 + 21	- 19 - 0,18 + 2,3 + 43 + 143 + 28

I forbindelse med kontraktproduktion af orner hos Steff-Houlberg (tidligere Nordvest Slagterierne) fratrækkes der "en afgift" på 15 kr. pr. leveret orne. Denne afgift dækker slagteriets omkostninger i forbindelse med frasortering samt værdiforringelse hos orner, der frasorteres p.g.a. ornelugt.

I gennemsnit vil en besætning med 100 søer og en produktion på 1.000 orner om året kunne øge indtjeningen med ca. 24.000 kr. årligt med orneproduktion i stedet for galtgriseproduktion. Hertil kommer arbejdslettelsen ved ikke at skulle kastrere ornerne.

Råvarekvalitet hos orner og galtgrise

Proteinindhold i skinken var ca. 0,4 procentendhed lavere hos orner end galte, hvilket ved skinkefremstilling betyder et lavere udbytte på 1,5 pct.

Spisekvaliteten var lidt dårligere hos ornegrisene p.g.a. et lavere fedtmarmoreringsindhold og mindre mørt og saftigt kød.

Kødkvaliteten var ens vurderet udfra PSE og DFD.

Pigmentindholdet var ens for galte og orner.

Spækkvalitet. Jodtallet i spæk hos galtgrise var gns. 63 mod 67 hos ornegrise. Et jodtal på 70 og derover giver større risiko for blødt spæk med nedsat holdbarhed. Det højere jodtal i spæk hos orner vil således medføre, at et større antal ornegrise vil have et jodtal på over 70. Fodringsmæssigt medfører dette, at olie- og fedtholdige fodermidler ikke kan udgøre så stor en procentandel af fuldfoderet til orne- som til galtgrise.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Totaløkonomien for slagteri og producent er afgørende afhængig af, at procent frasorterede orner p.g.a. ornelugt ikke overstiger ca. 5 pct. En eventuel produktion af ornegrise bør derfor foregå gennem kontraktproduktion således, at slagterierne har mulighed for at styre frasorteringsprocenten på et niveau, der er akseptabelt for det enkelte slagteri.

Hvis det i fremtiden bliver muligt at styre lugtfrekvensen i den enkelte besætning, bliver det måske også muligt for alle svineproducenter at producere orner, men foreløbig ser det ud til, at der vil gå mange år inden alle årsagsforhold omkring ornelugt er klarlagt.

De hidtidige undersøgelser vedr. orneproduktion har hovedsageligt været gennemført med LYY- og LYD-krydsninger, uden at der har været lagt vægt på, at undersøge lugtfrekvensen og anvendelsesøkonomien på slagteriet i relation til krydsningskombination. Såvel de produktions- som de anvendelsesøkonomiske konsekvenser er derfor ikke fuldt klarlagt hverken i relation til krydsningskombination eller for forholdet mellem orne og galte.

Det lavere fedtindhold i ornegrise end galtgrise kan f.eks. medføre forskellige fordele og ulemper. Måske er det lavere indhold af fedt en fordel ved LYD-produktion, men en ulempe ved LYY-produktion. Der er ligeledes uafklarede punkter med hensyn til anvendelse af orner til forædling og fersk konsum til forskellige markeder samt forbrugernes reaktion. Alle disse forhold kunne evt. afklares i et produktionstilpasningsforsøg.

REFERENCER

Slagteriernes Forskningsinstitut's håndbog 1987. Barton P, 1984: Sammenligning af råvarekvalitet hos han- galt- og sogrise. Arbejde nr. 02363-rapport IV. Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Sørensen, Sv., Mortensen Ab., Barfoed K. Indflydelse af transport, opstaldning og slagtning på skatolindholdet i hangrise. Arbejde nr. 02389. Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Ornegriseproduktion