Denne afprøvning viste ingen positiv effekt ved tildeling af opblødt foder efter fravænning. Derimod stimulerede opblødt foder foderoptagelsen umiddelbart efter fravænning. Det er dog vigtigt med god foderhygiejne for at undgå uønsket bakterievækst.

Effekten af opblødt foder sammenlignet med tørfoder tildelt henholdsvis før og efter fravænning er undersøgt i én besætning. Effekten er målt på fravænningsvægt og på produktivitet. Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe før fravænning	A	A	B	B	C	C
Gruppe efter fravænning	1	2	3	4	5	6
Før fravænning	Tørfoder	Tørfoder	Opblødt	Opblødt	Intet foder	Intet foder
Efter fravænning (dag 1-12)	Tørfoder	Opblødt (+ tørfoder i delforsøg 3)	Tørfoder	Opblødt (+ tørfoder i delforsøg 3)	Tørfoder	Opblødt (+ tørfoder i delforsøg 3)
Efter fravænning (dag 13-56)	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder

Før fravænning blev der i gruppe A, B og C indsat henholdsvis 1.102, 1.011 og 1.019 grise fordelt på henholdsvis 106, 97 og 99 kuld (gentagelser) svarende til gennemsnitligt 10 grise pr. kuld.

Efter fravænning blev afprøvningen opdelt i tre delforsøg: ”frisk” opblødt foder i 8 timer pr. døgn (delforsøg 1), ”frisk” opblødt foder i 15 timer pr. døgn samt forbedret hygiejne (delforsøg 2) og kombination af tørt og opblødt foder (delforsøg 3). Der blev i hvert delforsøg indsat i alt 576 grise fordelt på seks grupper med 12 hold (gentagelser) pr. gruppe. I alle delforsøg fik grisene tildelt foder ad libitum.

Grisene indgik i afprøvningen ni dage før fravænning. Tildeling af opblødt foder før fravænning medførte statistisk sikker højere fravænningsvægt sammenlignet med grise, som ikke fik tilbudt foder i dieperioden. Fravænningsvægten hos grise, der fik tørfoder, afveg ikke fra de grise, der fik opblødt foder eller de grise, som ikke fik supplerende foder.

I ingen af de tre delforsøg var resultaterne efter fravænning påvirket af fodertildelingen før fravænning. Anvendelse af opblødt foder ad libitum de første 12 dage efter fravænning medførte en statistisk sikker lavere produktionsværdi sammenlignet med tørfoder (delforsøg 1 og 2). Anvendelse af opblødt foder kombineret med tørfoder (delforsøg 3) gav samme produktionsværdi som tørfoder ad libitum.

Denne afprøvning kunne ikke bekræfte resultater fra tidligere undersøgelser, der viste positiv effekt ved tildeling af opblødt foder efter fravænning. Derimod blev det bekræftet, at tildeling af opblødt foder stimulerede foderoptagelsen umiddelbart efter fravænning, og at god foderhygiejne er vigtig for at undgå uønsket bakterievækst. Det blev ligeledes bekræftet, at tildeling af opblødt foder før fravænning øgede fravænningsvægten sammenlignet med intet supplerende foder før fravænning.

Baggrund

Ved fravænning ses ofte en beskadigelse af tarmens slimhinde. Dette medfører antagelig en mindsket evne til at fordøje foderet (risiko for osmotisk diarré), til at optage næringsstoffer over tarmvæggen (mindre tilvækst), og til at modstå tilhæftning af sygdomsfremkaldende bakterier (øget risiko for colidiarré, og lignende).

Der kan foretages en række tiltag for at reducere skaderne på tarmslimhinden. Undersøgelser har vist, at en høj foderoptagelse i de første dage efterfravænning har væsentlig betydning for opretholdelsen af en intakt tarmslimhinde (Pluske et al., 1997). Engelske pilotundersøgelser har antydet, at tildeling af opblødt foder før fravænning kan øge foderoptagelsen og give færre skader på tarmslimhinden efter fravænning - også tilvækst og foderoptagelse efter fravænning kan herved forbedres, hvis grisene vel at mærke fortsætter med opblødt foder efter fravænning (Blanchard et al., 2002). En dansk afprøvning har vist, at tildeling af opblødt foder efter fravænning øgede foderoptagelse og tilvækst sammenlignet med tørfoder (Medd. nr. 236, Landsudvalget for Svin). En anden undersøgelse med sammenligning af tørfoder og opblødt foder efter fravænning, kunne ikke konstatere en forskel af overfladearealet i tyndtarmen på dag 14 efter fravænning (Erfaring nr. 9407, Landsudvalget for Svin). Årsagen til denne manglende effekt kan være, at tarmslimhinden 14 dage efter fravænning havde genoprettet eventuelle beskadigelser påført i dagene efter fravænning.

I danske besætninger får pattegrisene ofte tørfoder fra to uger efter fødsel. I en afprøvning med fem ugers fravænning, som blev gennemført i 1981, havde fodertildeling før fravænning stor positiv effekt på fravænningsvægten (Medd. nr. 384, Statens Husdyrbrugsforsøg), men effekten er ikke belyst under aktuelle driftsforhold. I litteraturen angives, at grisene næppe optager foder de første tre uger efter fødsel (Fraser og Broom, 1990; Dissing, 2001).

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvordan produktiviteten blev påvirket af fodertildeling (tørt, opblødt, intet foder) tildelt før fravænning efterfulgt af henholdsvis tørt og opblødt foder efter fravænning.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med en ugentlig egenproduktion af smågrise. Farestalden var indrettet med kassestier med delvist spaltegulv og overdækket pattegrisehule. Smågrisesektionerne var indrettet med 12 stier med lukkede stiadskillelser og en krybbe i forværket mod gangen. Der blev indsat otte grise pr. sti. Stierne havde betonspaltegulv i cirka 2/3 af arealet og fast gulv i den sidste tredjedel ved krybben. Der var én vandkop pr. sti.

Forsøgsdesign

Før fravænning
Der indgik tre forsøgsbehandlinger (grupper) før fravænning.
        Gruppe 1: Supplerende tørfoder
        Gruppe 2: Supplerende opblødt foder
        Gruppe 3: Intet supplerende foder

Grisene blev fordelt kuldvis mellem de tre grupper og forsøgsenheden var ét kuld. Der blev i gruppe A, B og C indsat henholdsvis 1.102, 1.011 og 1.019 grise fordelt på henholdsvis 106, 97 og 99 kuld (gentagelser) svarende til gennemsnitligt 10 grise pr. kuld. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsalder på 21 dage (ni dage før fravænning) og blev vejet ved fravænning (30 dage). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 5,1 kg og den gennemsnitlige vægt ved fravænning var 7,3 kg. For at standardisere de tre grupper mest muligt var alle søer krydsningssøer (LY). Ligeledes var antallet af ammesøer ligeligt fordelt mellem de tre grupper. Ammesøer indgik i forsøget for at sikre, at såvel stærke som svage grise var repræsenteret. Grisene blev i begge grupper fodret i små ståltrug tre gange dagligt (kl. 08:00, 13:00 og 15:30).

For at undersøge om grise, der fik supplerende opblødt foder, havde et større foderoptag og hurtigere kom i gang med at æde før fravænning sammenlignet med grise, der fik tørfoder, blev foderoptagelse pr. kuld pr. døgn fulgt i fire ugehold svarende til 661 pattegrise fordelt på 32 kuld (gentagelser) for henholdsvis tørt og opblødt foder. Forsøgsenheden var ét kuld.

Efter fravænning
Ved en gennemsnitlig alder på 30 dage blev grisene fra hvert kuld fravænnet og fordelt ligeligt til enten tørfoder eller opblødt foder. Under afprøvningen blev strategien for tildeling af opblødt foder ændret tre gange, og afprøvningen er derfor opgjort som tre separate delforsøg. I hvert delforsøg blev der indsat otte grise pr. sti. Forsøgsenheden var én sti. Grisene blev indsat ved fravænning (30 dage) og blev vejet ud af forsøg otte uger efter fravænning. I hvert delforsøg indgik tre grupper før fravænning og seks grupper efter fravænning. Der blev i hvert af disse tre delforsøg indsat i alt 576 grise fordelt på seks grupper svarende til 12 hold (gentagelser) pr. gruppe. Dagen før fravænning blev angivet som ”dag -1” og selve dagen, hvor grisene blev fravænnet blev angivet som ”dag 1”. De første 12 dage blev både tørfoder og opblødt foder tildelt i syv liters rundtrug af plast med metalgitter, hvor alle grise kunne æde samtidig. Fra og med dag 13 blev rundtrugene fjernet fra stierne og grisene fik herefter udelukkende tørfoder i krybben i alle seks grupper.

Tildeling af ”frisk” foder i henholdsvis 8 timer (delforsøg 1) og 15 timer (delforsøg 2)
Delforsøg 1 og 2 havde til formål at undersøge effekten af tørfoder og opblødt foder tildelt ad libitum efter fravænning samt effekten af fodertildeling (tørfoder, opblødt foder, intet foder) før fravænning på produktionsresultaterne efter fravænning.

Delforsøg 1 og 2 fulgte samme forsøgsdesign (tabel 1).

Tabel 1. Forsøgsdesign for delforsøg 1 og 2
Behandling før fravænning	Behandling efter fravænning
Dag -9,…, -1		Dag 1-12	Dag 14 - 56
Gruppe A:Tørfoder	Gruppe 1	Tørfoder	Tørfoder
	Gruppe 2	Opblødt foder	Tørfoder
Gruppe B: Opblødt foder	Gruppe 3	Tørfoder	Tørfoder
	Gruppe 4	Opblødt foder	Tørfoder
Gruppe C: Intet foder	Gruppe 5	Tørfoder	Tørfoder
	Gruppe 6	Opblødt foder	Tørfoder

Forskellen mellem delforsøg 1 og 2 var foderperiodens længde og antallet af udfodringer samt hygiejne. I delforsøg 1 fik grisene i alle grupper tildelt frisk foder fire gange dagligt i tidsrummet 07:30 til 15:30 (8 timer). Efter fodringen kl. 15:30 blev trugene ikke tømt for eventuelt restfoder før kl. 07:00 næste morgen. I delforsøg 2 blev antallet af udfodringer øget til syv gange i døgnet i tidsrummet 07:30 til 22:30 (15 timer). Ligeledes blev alle trug med opblødt foder vasket en gang i døgnet, og der blev anvendt separat fodtøj ved indtræden i hver enkelt sti for at undgå smittespredning.

I forbindelse med delforsøg 2 blev grisene vejet enkeltvis for at følge udviklingen i tilvæksten de første seks døgn efter fravænning. Enkeltdyrsvejningerne fandt sted umiddelbart efter fravænning på dag 1, dag 3 samt dag 7 efter fravænning. Der indgik i alt 576 grise fordelt på seks grupper svarende til 12 gentagelser (stier) pr. gruppe. Forsøgsenheden var otte enkeltdyr i samme sti. Udviklingen i foderoptagelse på stiniveau blev ligeledes fulgt i delforsøg 2, og her indgik 480 grise fordelt på seks grupper svarende til 12 gentagelser i hver af grupperne 2, 4 og 6 (opblødt foder efter fravænning) og otte gentagelser i hver af grupperne 1, 3 og 5 (tørfoder efter fravænning).

Kombination mellem tørt- og opblødt foder (delforsøg 3)
Delforsøg 3 havde til formål at undersøge effekten af en kombination af opblødt foder og tørfoder tildelt ad libitum efter fravænning samt effekten af fodertildeling (tørfoder, opblødt foder, intet foder) før fravænning på produktionsresultaterne efter fravænning.

Forsøgsdesign for delforsøg 3 fremgår af tabel 2. Grisene fik i alle seks grupper adgang til tørfoder efter ædelyst i krybben efter fravænning. To gange dagligt (kl. 07:30 og 14:30) blev der i alle grupper indsat et rundtrug med tørfoder (gruppe 1, 3 og 5) eller opblødt foder (gruppe 2, 4 og 6). Rundtrugene blev af hygiejniske årsager fjernet fra stien efter én time og vasket en gang dagligt.

Tabel 2. Forsøgsdesign for delforsøg 3
Behandling før fravænning	Behandling efter fravænning
Dag -9,…, -1		Dag 1-13	Dag 14 - 56
Gruppe A:Tørfoder	Gruppe 1	Tørfoder (i rundtrug) +Tørfoder (i krybbe)	Tørfoder i krybbe
	Gruppe 2	Opblødt foder (i rundtrug) +Tørfoder (i krybbe)	Tørfoder i krybbe
Gruppe B: Opblødt foder	Gruppe 3	Tørfoder (i rundtrug) +Tørfoder (i krybbe)	Tørfoder i krybbe
	Gruppe 4	Opblødt foder (i rundtrug) +Tørfoder (i krybbe)	Tørfoder i krybbe
Gruppe C: Intet foder	Gruppe 5	Tørfoder (i rundtrug) +Tørfoder (i krybbe)	Tørfoder i krybbe
	Gruppe 6	Opblødt foder (i rundtrug) +Tørfoder (i krybbe)	Tørfoder i krybbe

Foder og fodertildeling

Før fravænning samt de første 21 dage efter fravænning blev der fodret med en pelleteret startblanding (Mini Fiber fra Aarhusegnens Andel). I resten af afprøvningsperioden (dag 22-55) anvendtes en pelleteret slutblanding (Prima Total fra ØA). Ved fremstilling af opblødt foder blev foder og vand blandet umiddelbart før udfodring. Der blev anvendt varmt vand (50-60 grader Celsius). Blandeforholdet mellem pelleteret tørfoder og vand var 1:2 før fravænning og 1:1½ efter fravænning. Det opblødte foder blev kun udfodret friskfremstillet. Foderets temperatur ved udfodringens begyndelse var cirka 30°C.

På fravænningsdagen blev grisene fodret om morgenen før fravænning. Endvidere blev grisene fodret hurtigst muligt efter fravænning for at undgå, at grisene skulle nå at falde til ro. Det blev tilstræbt, at grisene optog mest muligt foder både før og efter fravænning. Det blev ligeledes prioriteret højt, at grisene i alle grupper indenfor samme delforsøg fik samme antal udfodringer for at sikre ens stimulering af foderoptagelsen. Hvis grisene havde ædt op siden sidste udfodring, blev fodermængden øget ved den følgende udfodring. Havde grisene ikke ædt op, blev trugene tømt, hvorefter grisene fik tildelt den samme mængde foder som ved sidste udfodring.

I hvert delforsøg blev begge foderblandinger analyseret for indhold af energi (FEs), protein, fedt, aske, calcium, fosfor, zink, kobber og samtlige aminosyrer.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (delforsøg 1: 6,02; delforsøg 2: 6,06; delforsøg 3: 5,96 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1997 til 1. september 2002) for 7 kg´s grise (225 kr. pr. gris ± 7,47 kr. pr. kg) samt 30 kg´s grise (360 kr. pr. gris ± 5,00 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1997 til 1. september 2002), fravænningsfoder: 2,34 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs.

Registreringer

Både før og efter fravænning blev tilvækst, foderoptagelse, døde og udtagne grise registreret. Sygdomsbehandlinger blev registreret men angives ikke på grund af registreringsfejl. Før fravænning blev foderoptagelse pr. kuld pr. døgn registreret i 32 kuld. I delforsøg 2 blev tilvæksten registreret på enkeltdyr samlet for de første to døgn efter fravænning, de efterfølgende fire døgn samt døgn 1-6 samlet. Foderoptagelsen efter fravænning blev i delforsøg 2 registreret pr. sti pr. døgn de første syv dage efter fravænning.

Statistik

Før fravænning
Vægt ved fravænning og foderforbrug blev analyseret som primære parametre. Dødelighed blev analyseret som sekundær parameter. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Vægt ved indsættelse (ni dage før fravænning) indgik som kovariabel. I modellen indgik hold og gruppe som forklarende parametre. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 procentniveau. Vægt ved fravænning er korrigeret for tre parvise sammenligninger, da alle tre grupper blev testet mod hinanden ved en Bonferroni t-test. Ved opgørelse af foderoptagelsen pr. kuld er gruppe C (intet foder før fravænning) udeladt af datasættet og resultatet er derfor ikke korrigeret for parvise sammenligninger.

Resultater for udvikling i de enkelte kulds foderoptagelse blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. I modellen indgik gruppe og døgn som systematiske parametre og stald som tilfældig parameter.

Efter fravænning
I alle tre delforsøg blev produktionsværdien analyseret som primær parameter, og dødelighed blev analyseret som sekundær parameter. Data for alle delforsøg blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Vægt ved indsættelse indgik som kovariabel med hold indenfor stald og gruppe som forklarende variable. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 procentniveau.

For at undersøge om fodertypen før fravænning isoleret set havde betydning for grisene efter fravænning, blev følgende grupper slået sammen: Gruppe 1+2 (tørfoder før fravænning), gruppe 3+4 (opblødt foder før fravænning) og gruppe 5+6 (intet foder før fravænning). Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Udviklingen i foderoptagelse pr. sti og tilvækst pr. gris blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. I modellen indgik gruppe og døgn som systematiske parametre. I modellen for udvikling i tilvækst pr. gris indgik 96 enkeltdyrsvejninger pr. gruppe. Grisene var opstaldet med otte grise pr. sti, hvorfor enkeltdyrsvejningerne ikke kunne antages at være uafhængige. I modellen indgik grise indenfor sti derfor som gentagende parameter. Der var derfor kun 12 uafhængige gentagelser. Styrken var dog forbedret ved at registrere på 96 enkeltdyr pr. gruppe frem for kun at registrere på stierne samlet.

Resultater og diskussion

Foderanalyser
Foderblandingernes råvaresammensætning og foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer for de enkelte delforsøg fremgår af appendiks 1. I startfoderet var det analyserede indhold af FEs gennemsnitligt 3 FEs højere end det deklarerede indhold i alle delforsøg. I delforsøg 3 var indholdet af råprotein 1,7 procentenheder lavere og lysinindholdet 7,5 pct. lavere end det deklarerede indhold. Ellers var der en rimelig overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer i begge blandinger. Da samme blandinger blev anvendt i alle seks grupper, har disse afvigelser ikke haft betydning for konklusionen.

Produktionsresultater - før fravænning
Produktionsresultaterne for perioden før fravænning fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Resultater før fravænning (9 dage før fravænning til fravænning (30 dage))
Gruppe	A	B	C
Behandling	Tørfoder	Opblødt foder	Intet foder
Fravænningsvægt	7,1^ab	7,2^a	7,0^b
Foderoptagelse, FEs/dag	0,03^a	0,06^b	-
a,b: Værdier med forskelligt bogstav i samme række er signifikant forskellige (p<0,05).

Grisene, som fik opblødt foder (gruppe B), havde en statistisk sikker højere fravænningsvægt sammenlignet med de grise, som ikke fik supplerende foder (gruppe C). Ligeledes havde grisene, som fik opblødt foder (gruppe B), en statistisk sikker større foderoptagelse. Dette blev dog ikke afspejlet i fravænningsvægten, hvilket antageligt skyldtes et større foderspild ved brug af opblødt foder sammenlignet med tørfoder. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i fravænningsvægt mellem grise, som fik henholdsvis opblødt foder (gruppe B) og tørfoder (gruppe A).

Resultaterne er i overensstemmelse med de enkelte kulds daglige foderoptagelse (figur 1). Det opblødte foder er omregnet til tørfoder (ved at fratrække den tilsatte vandmængde).

Figur 1. Udvikling i foderoptagelse hos grise før fravænning.

Grisene, som fik opblødt foder, havde en statistisk sikker højere foderoptagelse sammenlignet med grisene, som fik supplerende tørfoder 9, 4 og 2 døgn før fravænning. Det var kun døgn -7, at grisene, som fik tørfoder, havde en statistisk sikker højere foderoptagelse. Årsagen til, at grisene tildelt supplerende opblødt foder dykker døgn -7 kan ikke umiddelbart forklares. De øvrige døgn (døgn -8, -6, -5, -3 og -1) var der ingen statistisk sikker forskel mellem de to grupper. Der var stor variation i foderoptaget mellem de enkelte kuld. Således optog kuld, som fik opblødt foder, mellem 300 og 1.950 gram foder pr. kuld pr. døgn, hvorimod kuldene, som fik tørfoder, varierede mellem 0 og 1.840 gram pr. kuld pr. døgn. Dette er interessant, da undersøgelser har vist, at det er mængden af optaget suppleringsfoder, der er bestemmende for, om grisen opnår en større fravænningsvægt og en større foderoptagelse efter fravænning. Jo større foderoptagelsen er før fravænning, des større er den positive effekt efter fravænning (Appleby et al., 1992; Bruininx et al., 2002). Det er derfor sandsynligt, at de kuld, som har optaget en lille fodermængde i denne afprøvning, ikke har kvitteret for tildeling af suppleringsfoder efter fravænning.

Produktionsresultater - efter fravænning

Produktionsresultater og produktionsværdier beregnet ud fra produktionsresultaterne for de tre delforsøg fremgår af tabellerne 4-6.

Fodertildeling før fravænning havde i ingen af de tre delforsøg statistisk sikker effekt på grisenes produktionsresultater efter fravænning (henholdsvis gruppe 1 og 2; gruppe 3 og 4 samt gruppe 5 og 6 slået sammen efter fravænning). Resultaterne er derfor ikke vist.

Der blev ikke fundet vekselvirkninger mellem de tre grupper før fravænning og de seks grupper efter fravænning. Det var derfor muligt at slå de seks grupper efter fravænning sammen til en tørfodergruppe (gruppe 1, 3 og 5) og en opblødt fodergruppe (gruppe 2, 4 og 6).

Tabel 4. Delforsøg 1 - ”Frisk foder” i 8 timer
Gruppe	1, 3 og 5	2, 4 og 6
Behandling efter fravænning	Tørfoder	Opblødt foder
Dag 1-12 (7,7 - 8,7 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,18	0,22
Daglig tilvækst, g	85	66
FEs pr. kg tilvækst	2,37	4,21
Dag 13-55 (8,7 - 25,7 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,80	0,75
Daglig tilvækst, g	420	397
FEs pr. kg tilvækst	1,93	1,91
Dag 1-55 (7,7 - 25,7 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,65	0,62
Daglig tilvækst, g	337	316
FEs pr. kg tilvækst	1,94	1,99
Produktionsværdi ved 5-års priser¹⁾
Produktionsværdi, kr. pr. gris	56,4^a	51,2^b
Indeks	100	91
1) Ved sammenligning mellem gruppe 1, 3 og 5 (tørfoder) og gruppe 2, 4 og 6 (opblødt foder) skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,6 kr. pr gris eller minimum 8 indekspoint for, at der er en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Tabel 5. Delforsøg 2 - ”frisk” foder i 15 timer
Gruppe	1, 3 og 5	2, 4 og 6
Behandling efter fravænning	Tørfoder	Opblødt foder
Dag 1-12 (7,7 - 9,2 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,21	0,30
Daglig tilvækst, g	123	108
FEs pr. kg tilvækst	1,9	2,9
Dag 13-55 (9,2 - 24,9 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,77	0,75
Daglig tilvækst, g	383	368
FEs pr. kg tilvækst	2,04	2,05
Dag 1-55 (7,7 - 24,9 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,64	0,63
Daglig tilvækst, g	320	303
FEs pr. kg tilvækst	2,01	2,10
Produktionsværdi ved 5-års priser¹⁾
Produktionsværdi, kr. pr. gris	51,9^a	46,7^b
Indeks	100	90
1) Ved sammenligning mellem gruppe 1, 3 og 5 (tørfoder) og gruppe 2, 4 og 6 (opblødt foder) skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,3 kr. pr gris eller minimum 8 indekspoint for, at der er en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Tabel 6. Delforsøg 3 - Kombination mellem tørt- og opblødt foder
Gruppe	1, 3 og 5	2, 4 og 6
Behandling efter fravænning	Tørfoder	Opblødt foder + tørfoder
Dag 1-12 (7,4 - 8,6 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,17	0,24
Daglig tilvækst, g	93	83
FEs pr. kg tilvækst	2,07	4,53
Dag 13-55 (8,6 - 27,3 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,89	0,87
Daglig tilvækst, g	456	449
FEs pr. kg tilvækst	1,96	1,94
Dag 1-55 (7,4 - 27,3 kg)
Daglig foderoptagelse, FEs	0,71	0,72
Daglig tilvækst, g	367	359
FEs pr. kg tilvækst	1,95	2,00
Produktionsværdi ved 5-års priser¹⁾
Produktionsværdi, kr. pr. gris	59,5	56,4
Indeks	100	95
1) Ved sammenligning mellem gruppe 1, 3 og 5 (tørfoder) og gruppe 2, 4 og 6 (opblødt foder) skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,2 kr. pr gris eller minimum 7 indekspoint for, at der er en statistisk sikker forskel (p<0,05).

Produktionsresultater og produktionsværdi for de tre delforsøg er vist i tabel 4-6. Der indgik 12 hold (gentagelser) pr. gruppe, men da grupperne 1, 3 og 5 samt 2, 4 og 6 blev slået sammen i den endelige opgørelse, indgik der i hvert delforsøg 36 hold (gentagelser) og 308 grise pr. gruppe.

Det fremgår af tabel 4 og 5 (delforsøg 1 og 2), at der blev fundet en statistisk sikker dårligere produktionsværdi ved anvendelse af opblødt foder efter fravænning sammenlignet med tørfoder. Dette skyldtes især en lavere tilvækst (som generelt var lav i alle delforsøg), men også en ringere foderudnyttelse i perioden, hvor grisene fik opblødt foder (dag 1-12). Den ringere foderudnyttelse skyldtes sandsynligvis et større foderspild ved tildeling af opblødt foder. Specielt under udfodring og rengøring af trugene blev der på trods af stor opmærksomhed observeret foderspild.

I delforsøg 3 var der ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien ved anvendelse af en kombination af opblødt foder og tørfoder efter fravænning sammenlignet med tørfoder. Der var ikke som i delforsøg 1 og 2 markant forskel i tilvækst. Der blev dog observeret en ringere foderudnyttelse i den periode, hvor grisene havde adgang til opblødt foder (dag 1-12 efter fravænning), hvilket også her antageligt er udtryk for et større foderspild ved brug af opblødt foder. Resultatet er ikke i overensstemmelse med en tidligere afprøvning (Medd. nr. 236, Landsudvalget for Svin), der viste positiv effekt ved at tildele grisene en kombination af opblødt foder og tørfoder de første 14 dage efter fravænning. Årsagen hertil kan være forskelle i udfodringsmetode (trugtype og antal udfodringer). I den tidligere afprøvning fik grisene tilbudt tørfoder i en simpel tørfoderautomat med 1-2 daglige udfodringer, hvorimod opblødt foder blev tilbudt 3-4 gange dagligt i langtrug. Der var dermed færre antal daglige udfodringer i tørfodergruppen. I den aktuelle afprøvning var trugtype og antal udfodringer identiske for tørfoder og opblødt foder. Det er derfor muligt, at det ikke er opblødt foder alene, som giver den positive effekt men derimod antallet af udfodringer, der stimulerer grisenes nysgerrighed og dermed ædelyst.

En anden årsag til den manglende effekt af opblødt foder kan være dårlig foderhygiejne, idet det opblødte foder i den tidligere afprøvning (Medd. nr. 236, Landsudvalget for Svin) blev tildelt i langkrybber i storstier (236 grise pr. sti) og det blev vægtet højt, at grisene skulle have ædt op inden 15 minutter. I delforsøg 3, der havde samme forsøgsdesign, blev grisene fodret i rundtrug i små stier (otte grise pr. sti) og der var adgang til det opblødte foder i én time. Da temperaturen i stalden var cirka 28 grader Celsius ved indsættelse og det opblødte foder cirka 30 grader Celsius lige efter fodring, er det sandsynligt, at der hurtigt sker en fermentering af foderet, hvilket kan have medført, at grisene har haft en dårligere smagsoplevelse end på tørfoder. Det blev også observeret, at grisene gødede i trugene med opblødt foder. Samtidig var der problemer med klimastyringen i staldene, hvilket medførte, at staldende fungerede dårligt. I flere stier blev det observeret, at grisene ”vendte” stierne, således at de hvilede på spalterne og gødede på det faste areal. Dette fænomen var dog lige hyppigt, uanset om grisene fik opblødt foder eller tørfoder. Stihygiejnen har derfor været forringet i begge grupper, antageligt som følge af klimatiske problemer samt brug af rundtrug. Foderhygiejnen har derimod kun været væsentligt forringet ved brug af opblødt foder i denne afprøvning, hvilket blev bekræftet af mikrobiologiske undersøgelser af opblødt foder beskrevet i nedenstående afsnit.

Mikrobiologiske undersøgelser
Opblødt foder fra syv stier blev analyseret for pH, mælkesyrebakterier, enterobakterier, gær og VFA. Der blev udtaget prøver af foderet umiddelbart efter fremstilling (frisk foder) og den efterfølgende morgen umiddelbart før trugrengøring (24 timer gammelt foder). Resultaterne er vist i appendiks 2. Opblødt foder, der havde stået i stien i 24 timer, havde påbegyndt fermentering, da indholdet af mælkesyrebakterier var steget. Fermenteringen var dog ikke tilstrækkelig, da der ikke sås et fald i pH-værdien. Ligeledes var indholdet af mælkesyre kun steget svagt.

En tidligere afprøvning med fermenteret vådfoder til smågrise (Medd. nr. 510, Landsudvalget for Svin) viste, at der i ikke-fermenteret vådfoder var større risiko for vækst af sygdomsfremkaldende enterobakterier. I nærværende undersøgelse var indholdet af enterobakterier i det ”gamle” foder højere end i det friske foder, jf. appendiks 2. Det er derfor sandsynligt, at der i det opblødte foder i delforsøg 1 og 2 har været opformering af sygdomsfremkaldende bakterier. En anden faktor var, at indholdet af eddikesyre var tre gange højere i det opblødte foder, som havde stået i stien i 24 timer, sammenlignet med det friske foder, hvilket kan have haft en negativ effekt på foderets smag. Disse to faktorer kan have påvirket grisenes ædelyst og sundhed og dermed også produktionsresultaterne negativt. Indholdet af gær var højere i det ”gamle” foder, jf. appendiks 2. Betydningen af dette kendes ikke.

Udvikling i tilvækst og foderoptagelse den første uge efter fravænning

Resultaterne for udvikling i tilvækst pr. gris pr. døgn og udvikling i foderoptagelse pr. sti pr. døgn er vist i tabel 7 og 8 samt i figur 1 og 2. Der var vekselvirkninger mellem behandling før fravænning (tørt, opblødt eller intet foder) og behandling efter fravænning (tørt eller opblødt foder) i perioden 3-6 døgn og i den samlede periode (1-6 døgn) efter fravænning. Det var derfor ikke muligt at slå disse grupper yderligere sammen. Grisene blev fravænnet dag 1 (onsdag formiddag). I perioden 1-2 døgn (onsdag formiddag til fredag formiddag), som er den mest interessante periode, fordi formålet var at undersøge om grisene, som fik opblødt foder, hurtigere kom i gang med at optage foder efter fravænning, var der ingen vekselvirkninger. Det var derfor muligt at slå tørfodergrupperne (gruppe 1, 3 og 5) sammen og statistisk sammenligne dem med grisene på opblødt foder (gruppe 2, 4 og 6).

Tabel 7. Udvikling i tilvækst døgn 1-2 efter fravænning, gennemsnitlig tilvækst pr. gris (delforsøg 2)
Gruppe	1, 3 og 5	2, 4 og 6
Behandling efter fravænning	Tørfoder	Opblødt foder
Døgn 1-2, g/gris	69^a	139^b
a,b: Værdier med forskelligt bogstav i samme række er signifikant forskellige (p<0,05).

Tabel 8. Udvikling i tilvækst døgn 2-6 efter fravænning, gennemsnitlig tilvækst pr. gris (delforsøg 2)
Gruppe	1	2	3	4	5	6
Før fravænning	Tørt	Tørt	Opblødt	Opblødt	Ingen	Ingen
Efter fravænning	Tørt	Opblødt	Tørt	Opblødt	Tørt	Opblødt

Døgn 3-6, g/gris*	513^bc	384^ab	586^c	188^a	427^bc	316^ab
Døgn 1-6, g/gris**	545^b	531^ab	668^b	302^a	515^ab	484^ab
* Tendens til forskel mellem gruppe 2 og 4 samt gruppe 1 og 6 (p<0,10) ** Tendens til forskel mellem gruppe 4 og 2 samt gruppe 4 og 5 (p<0,10)

For at overskueliggøre resultaterne fundet ved henholdsvis tørfoder og opblødt foder er de numeriske værdier samlet i figur 2.

Figur 2. Udvikling i tilvækst (individuelle vejninger i delforsøg 2) for grise efter fravænning tildelt tørfoder (gruppe 1, 3 og 5) eller opblødt foder (gruppe 2, 4 og 6)

Figuren viser, at grisene, som fik opblødt foder, havde en højere tilvækst døgn 1-2 efter fravænning, hvorefter tilvæksten stagnerede. Grisene, som fik tørfoder, havde den største tilvækst i perioden 3-6 døgn efter fravænning og i perioden samlet (1-6 døgn). Grisene på opblødt foder kommer således godt i gang efter fravænning for derefter at gå i stå. Årsagen hertil kan være, at grisene enten har haft en dårlig oplevelse i form af dårligt smagende foder, at grisene er blevet syge af det opblødte foder på grund af opformering af skadelige bakterier (det opblødte foder stod i stien i op til 8½ time om natten, da trugene ikke blev tømt i tidsrummet 22:30-07:00), eller at grisene har forædt sig og derfor bør fodres restriktivt fra dag 3 efter fravænning. Sidstnævnte undersøges i en kommende afprøvning.

Udviklingen i tilvækst pr. døgn pr. gris bekræftes af udviklingen i foderoptaget på stiniveau døgn 1-7 efter fravænning vist i figur 3. Det opblødte foder er omregnet til tørfoder ved at fratrække den tilsatte vandmængde.

Figur 3. Udvikling i foderoptagelse for grise efter fravænning tildelt henholdsvis tørfoder (gruppe 1, 3 og 5) og opblødt foder (gruppe 2, 4 og 6).

Grise, som fik opblødt foder havde en statistisk sikker højere foderoptagelse de første to døgn, samt døgn 6 og 7 efter fravænning, og tendens (p<0,10) til højere foderoptagelse døgn 3 og 5. Kun døgn 4 var foderoptagelsen højere hos grise på tørfoder.

Forskellen i foderoptagelsen mellem tørt og opblødt foder kunne de første to døgn ikke udelukkende forklares med foderspild, idet der så skulle være spildt 40 pct. af det opblødte foder (inkl. vand) døgn 1 og 74 pct. af det opblødte foder (inkl. vand) døgn 2 ved hver af de syv daglige udfodringer. De efterfølgende døgn (døgn 3-7) skulle der være spildt mellem 8 og 20 pct. af det opblødte foder (inkl. vand) ved hver af de syv daglige udfodringer, hvilket antages for realistisk. Observationerne for udvikling i foderoptagelsen stemte derfor overens med de individuelle vejninger, hvor tilvæksten var størst hos grisene, som fik opblødt foder de første to døgn efter fravænning for herefter at være lavere sammenlignet med grisene, som fik tørfoder.

Sundhedsforhold

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i dødeligheden mellem grupperne før fravænning eller mellem grupperne efter fravænning. Den gennemsnitlige dødelighed de sidste ni dage før fravænning var 1,2 pct. Efter fravænning var dødeligheden 3,6; 2,4; 2,8 pct. i henholdsvis delforsøg 1, 2 og 3. Sundhedstilstanden i besætningen var generelt dårlig på grund af forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier. Behandlingsfrekvensen mod sygdomme var markant højere i delforsøg 3 sammenlignet med delforsøg 1 og 2. Det høje behandlingsniveau i delforsøg 3 skyldtes behandlingskrævende udbrud af Lawsonia-infektion og Colidiarréer. Der var ingen sygdomsbehandlinger før fravænning.

Konklusion

Denne afprøvning kunne ikke bekræfte resultater fra tidligere undersøgelser, der viste positiv effekt ved tildeling af opblødt foder efter fravænning. Derimod blev det bekræftet, at tildeling af opblødt foder stimulerede foderoptagelsen umiddelbart efter fravænning, og at god foderhygiejne er vigtig for at undgå uønsket bakterievækst. Det blev ligeledes bekræftet, at tildeling af opblødt foder før fravænning øgede fravænningsvægten sammenlignet med intet supplerende foder før fravænning.

Deltagere
Landbrugsteknikker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr. 705.

Referencer

-	Appleby, M.C.; Pajor, E.A.; Fraser, D. (1992): Individual variation in feeding and growth of piglets, effects of increased access to creep food. Animal Production, 55. pp, 147-152.
-	Blanchard, P.J.; Miller, H.; Perris, D.; Toplis, P. (2000): Benefits of gruel feeding to the gut integrity of newly weaned pigs. BSAS Occasional Meeting. The Weaner Pig. University of Nottingham, Sutton Bonington Campus, 5-6 September 2002.
-	Bruininx, E.M.A.M; Binnendijk, G.P.; Van der Peet-Schwering, C.M.C.; Schrama, J:W.; Hartog, L.A.; Everts, H.; Beynen, A.C. (2002): Effect of creep feed consumption on individual feed intake characteristics and performance of group-housed weanling pigs. Journal of Animal Science, 80, pp. 1413-1418.
-	Dissing, L. (2001): Betydning af foderoptagelsen før fravænning for foderoptagelsen efter fravænning - Med fokus på patteorden. Bachelorprojekt. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 2001.
-	Hansen, B.I.; Jørgensen, L (1992): Opblødt foder eller tørfoder til smågrise de første 14 dage efter fravænning. Meddelelse nr. 236, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.
-	Jørgensen, L. (1994):Tørfoder og opblødt foders indflydelse på tyndtarmens overflade hos smågrise.Erfaring nr. 9407, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.
-	Nielsen, H.E.; Danielsen, V.; Aherne, F.X. (1981): Foder til pattegrise. Meddelelse nr. 384, Statens Husdyrbrugsforsøg.
-	Pluske, J.R.; Hampson, D.J.; Williams, I.H. (1997): Factors influencing the structure and function of the small intestine in the weaned pig. Livestock Production Science, 51, pp. 215-236.

Appendiks 1

Foderblandingernes råvaresammensætning og deres deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer.

Foderblandingernes råvaresammensætning
Mini Fiber	Prima total
Byg (varmebehandlet)	Byg
Hvede	Hvede
Havre (nøgen, varmebehandlet)	Sojaskrå, toasted afsk. HP
Antigenfri sojaprodukter	Fiskemel
Fiskemel, LT	Sojaskrå, toasted
Vallepulver	Fedt, animalsk
Fedt	Melasse, sukkerroer
Mineraler og aminosyrer	Calciumcarbonat, kridt
Newadd/biopro (0,2/0,5)	Monocalciumfosfat
Kobber	DV-Vit små fefurnar
	Bio*Pro
	L-lysinhydrochlorid
	Fodersalt
	Threonin, 98%
	Dl-Methionine
	Ronozyme P, Granulat

Mini Fiber: Deklareret og analyseret indhold af næringsstoffer (to analyser pr. delforsøg)
Mini Fiber (7-12 kg)		Delforsøg 1	Delforsøg 2	Delforsøg 3
	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
FEs/100 kg	122	124	126	125
Tørstof, pct.	-	90,3	90	90,6
Råprotein, pct.	20,4	20,1	19,6	18,7
Råfedt, pct.	7,4	7,7	7,6	7,5
Råaske, pct.	5,7	5,2	5,5	5,2
Calcium, g/kg	8,5	8,1	8,2	8,2
Fosfor, g/kg	7,2	6,8	7,2	6,8
Lysin, g/kg	14,6	15,2	15,2	13,5
Methionin, g/kg	4,8	5	4,7	4,6
Cystin, g/kg	3,2	3,4	3,1	3,0
Treonin, g/kg	7,6	9,0	8,4	8,1
Isoleucin, g/kg	-	8,2	8,4	7,8
Leucin, g/kg	-	13,9	13,7	13,4
Histidin, g/kg	-	5,0	4,7	4,5
Fenylalanin, g/kg	-	8,1	8,0	7,9
Tyrosin, g/kg	-	6,4	5,7	5,8
Valin, g/kg	-	9,8	10,0	9,7
Asparginsyre, g/kg	-	16,5	15,6	15,0
Serin, g/kg	-	9,3	8,3	8,8
Glutaminsyre, g/kg	-	36,5	36,9	36,3
Prolin, g/kg	-	12,2	11,7	11,6
Glycin, g/kg	-	8,7	8,7	8,0
Alanin, g/kg	-	9,1	9,1	8,7
Ornitin, g/kg	-	0,2	0,1	0,1
Arginin, g/kg	-	11,1	10,9	10,3
Hydroxyprolin, g/kg	-	0,1	0,1	0,1
Tryptofan, g/kg	-	2,8	2,7	2,8
Kobber, mg/kg	-	170	191	164
Zink, mg/kg	200	182	209	195

Prima Total: Deklareret og analyseret indhold af næringsstoffer (to analyser pr. delforsøg)
Prima Total		Delforsøg 1	Delforsøg 2	Delforsøg 3
	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
FEs/100 kg	114	113	114	114
Tørstof, pct.	-	87,4	88,2	88,4
Råprotein, pct.	18,8	20,0	18,7	19,2
Råfedt, pct.	6,6	6,9	6,7	6,8
Råaske, pct.	5,1	5,5	5,2	5,2
Calcium, g/kg	8,0	9,8	8,5	8,7
Fosfor, g/kg	5,8	6,0	5,8	6,1
Lysin, g/kg	13,0	13,7	13,4	13,6
Methionin, g/kg	3,9	4,2	3,9	3,9
Cystin, g/kg	2,9	3,4	3,0	2,9
Treonin, g/kg	7,4	7,7	7,2	7,4
Isoleucin, g/kg	-	8,4	7,9	8,4
Leucin, g/kg	-	14,0	13,3	14
Histidin, g/kg	-	4,8	4,6	4,6
Fenylalanin, g/kg	-	9,0	8,5	8,7
Tyrosin, g/kg	-	6,4	5,8	7,3
Valin, g/kg	-	10	9,7	10,0
Asparginsyre, g/kg	-	17,4	16,2	16,6
Serin, g/kg	-	9,4	8,9	9,1
Glutaminsyre, g/kg	-	36,6	37,3	38,8
Prolin, g/kg	-	13,2	11,9	12,3
Glycin, g/kg	-	9,3	8,6	8,9
Alanin, g/kg	-	9,2	8,6	9,0
Ornitin, g/kg	-	0,1	0,1	0,2
Arginin, g/kg	-	11,9	11,2	11,8
Hydroxyprolin, g/kg	-	0,1	0,1	0,1
Tryptofan, g/kg	2,1	2,4	2,3	2,5
Kobber, mg/kg	165	165	169	152
Zink, mg/kg	210	242	214	207

Appendiks 2

Gennemsnitlige værdier af mikrobiologiske analyser og organiske syrer for henholdsvis ”frisk” opblødt foder indsamlet umiddelbart efter fremstilling og 24 timer ”gammelt” opblødt foder indsamlet i trugene den efterfølgende morgen før trugrengøring.

	”Frisk” opblødt foder	Opblødt foder efter 24 timer
pH	5,19	5,27
Mælkesyrebakterier, log CFU pr. g	4,74	8,60
Enterobakterier, log CFU pr. g	<3	5,81
Gær, log CFU pr. g	3	5,45
Myresyre, mmol pr. kg	7,25	7,07
Eddikesyre, mmol pr. kg	7,5	21
Propionsyre, mmol pr. kg	0	1,99
Smørsyre, mmol pr. kg	0	1,1
Mælkesyre, mmol pr. kg	26,2	37,07

Opblødt foder til pattegrise og smågrise