Ved at øge belægningen i første del af vækstperioden blev staldudnyttelsen hævet med 9-11 pct. enheder.

Afprøvningen viste, at der blev opnået samme produktionsresultater i slagtesvinestalde, hvor der gik 50 pct. flere grise indtil 40-45 kg sammenlignet med slagtesvinestalde, hvor der gik samme antal grise pr. sti fra indsættelse til levering. Der var en tendens til færre døde og kasserede grise i forsøgsholdet sammenlignet med kontrolholdet. Frekvensen af halebid var ens i henholdsvis forsøgs- og kontrolhold.

Ved at øge belægningen i første del af vækstperioden blev staldudnyttelsen hævet med 9-11 pct. enheder.

Afprøvningen viste, at en deling af holdene fra 2 til 3 stier ved udtagning af henholdsvis de største eller de mindste grise kunne reducere spredningen i grisenes vægt indenfor stien ved levering til slagteri.

Endvidere blev problemet med tilsvinede stier i perioden efter indsættelsen reduceret ved at Øge belægningen i den første del af vækstperioden.

Tidsstudier viser, at arbejdet andrager ca. 7 min. pr. 20 svin til flytning af grisene eller ca. 2 pct. af total arbejdsforbrug.

Baggrund

Indledning

Ved at indsætte 50 pct. flere grise pr. sti i den første del af vækstperioden og fordele grisene fra 2 stier på 3 stier kan belægningen teoretisk hæves med 13-15 pct. enheder alt efter, hvor lang tid der går, inden holdene deles.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om belægningsniveau og indsætningsstrategi øver indflydelse på produktionsresultatet i slagtesvinestalden, specielt hvad angår foderforbrug, daglig tilvækst, sundhedstilstand samt adfærd hos slagtesvinene.

Endvidere havde undersøgelsen til formål at belyse, om tilvæksten nedsættes hos slagtesvin, der ved en vægt på 40-45 kg tages ud af et stort hold og sættes sammen med grise fra et andet hold. Desuden at belyse, om spredningen i grisenes vægt ved levering sammenlignet med spredningen ved indsættelsen påvirkes af indsætningsstrategien.

Afprøvningens gennemførelse

Afprøvningerne blev gennemført i 3 slagtesvinebesætninger. Produktionsforholdene i besætningerne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besæt-

ning

Antal

stier

Stimål

(LxB), m

Krybbe-

længde, m

Antal grise

pr. sti

Areal/stiplads

brutto, m²

Ventilation

1

12

12

5,5 x 1,8

5,5 x 1,8

4,0

4,0

14

21/14

0,71

0,47/0,71

Overtryk

2

22

22

5,0 x 1,8

5,0 x 1,8

4,8

4,8

16

24/16

0,56

0,38/0,56

Overtryk med

30 pct. gulvafs.

3.1

28

24

5,0 x 1,8

5,0 x 1,8

4,8

4,8

16

24/16

0,56

0,38/0,56

Overtryk med

30 pct. gulvafs.

3.2

11

12

5,0 x 1,8

5,0 x 1,8

4,8

4,8

21/14

24/16

0,43/0,64

0,38/0,56

Overtryk

I alle besætninger var der fuldautomatiske vådfodringsanlæg.

I besætning 1, 2 og 3.1 var der en ca. 1,4 m bred spaltegulvsdækket rensegang ved ydervæggen. I besætning 3.2 var der spaltegulv i halvdelen af stiarealet.

Produktionsresultater

Resultaterne for besætning 1, hvor der blev indsat 21 grise pr. sti i den første del af vækstperioden, hvorefter 7 grise blev taget ud, fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater fra besætning 1, hvor der var henholdsvis 21/14 og 14 grise pr. sti

Antal grise pr. sti

14

21/14

Antal producerede grise

Vægt ved indsættelse

1218

27,0

1315

26,8

Foderstyrke, FEs pr. gris daglig

Daglig tilvækst, g*

Foderforbrug, FEs pr. kg tilvækst*

2,21

815

2,71

2,20

815

2,70

Kødprocent

Udsatte- og kasserede, pct.

Sygdomsbemærkninger, pct.

Halebid, pct.

Staldudnyttelse, forholdstal

53,8

3,3

3,2

0,4

100

54,0

2,5

1,9

0,4

109

* Korrigeret for indsættelsesvægt

Som det fremgår af tabel 2, blev der ikke fundet nogen forskelle i daglig tilvækst og foderforbrug. Der var dog en tendens til færre døde og kasserede samt grise med sygdomsbemærkninger hos forsøgsholdet. Staldudnyttelsen var ca. 9 pct. bedre hos forsøgsholdet.

Produktionsresultaterne for de 2 andre besætninger, hvor der blev indsat 24 grise pr. sti i den første del af vækstperioden, hvorefter de 8 grise blev taget ud og sat sammen med 8 andre sammenlignet med kontrolgruppen, hvor der gik 16 grise i hele vækstperioden, er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater for besætning 2 og 3, hvor belægningen var 24/16 henholdsvis 16 grise pr. sti

Antal grise pr. sti

16

24/16

Antal producerede grise

Vægt ved indsættelse

4265

25,7

4431

25,5

Foderstyrke, FEs pr. gris daglig

Daglig tilvækst, g*

FEs pr. kg tilvækst*

1,87

596

3,18

1,89

600

3,17

Kødprocent

Udsatte- og kasserede, pct.

Sygdomsbemærkninger, pct.

Halebid, pct.

Staldudnyttelse, forholdstal

55,1

3,6

6,4

0,7

100

55,2

3,7

6,6

0,5

111

* Korrigeret for indsættelsesvægt, besætningsniveau og vægt ved levering.

Der blev ikke fundet signifikant forskel i daglig tilvækst eller foderforbrug. Endvidere var der ikke forskel i kødprocenten, udsætterprocenten samt antal sygdomsbemærkninger.

Staldudnyttelsen var 11 pct. højere ved den høje belægning i forhold til den konstante belægning.

Tabel 4 viser produktionsresultater for besætning 3.2, hvor der blev indsat 24 grise pr. sti i den første del af vækstperioden, hvorefter 8 grise blev taget ud og sat sammen med 8 grise fra et andet hold. Disse blev sammenlignet med stier, hvor der var 21 grise i den første del af vækstperioden, hvorefter der blev udtaget 7 grise, som blev sat sammen med 7 andre fra et andet hold.

Tabel 4. Produktionsresultater for besætning 3.2, hvor belægningen var 24/16 henholdsvis 21/14

21/14

24/16

Antal producerede grise

Vægt ved indsættelse, kg

Foderstyrke, FEs pr. gris daglig

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Udsatte og kasserede, pct.

Sygdomsbemærkninger, pct.

Staldudnyttelse, forhold

437

20,8

1,79

612

2,92

54,7

3,7

1,8

100

561

21,3

1,81

611

2,96

54,6

1,9

3,7

114

Der blev ikke fundet signifikante forskelle med hensyn til daglig tilvækst eller foderforbrug.

Staldudnyttelsen var i forsøgsperioden 14 pct. højere ved den høje belægning.

Konsekvensen af deling og sammensætning af hold ved 40-45 kg

Der blev gennemført individuel vejning af grisene for at belyse konsekvensen af deling af holdene og sammensætning af henholdsvis de mindste og de største grise fra en sti med grise af samme størrelse fra en anden sti.

Holdsammensætningen gennemførtes efter følgende model:

Alle grise blev vejet enkeltvis:

Ved indsættelse
2 uger efter indsættelse
Umiddelbart før delingstidspunktet
2 uger efter delingstidspunktet
Ved levering af 1. gris fra stien

Resultater

Tabel 5 viser vægten af grisene på forskellige tidspunkter for henholdsvis kontrolhold og forsøgshold A.

Tabel 5. Grisenes vægt og daglige tilvækst ved forskellig alder i henholdsvis kontrolhold og forsøgshold (store grise sat sammen)
		Forsøg A
	Kontrol	Beh. I	Beh. II	Gns.
Antal grise kontrolleret Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved deling, kg Daglig tilvækst indtil deling, g Vægt ved levering af første gris Daglig tilvækst fra deling til lev. Daglig tilvækst fra inds. til lev.	231 24,3 (2,9) 41,0 (5,6) 466 74,3 (8,6) * 660 579	220 22,4 (2,5) 38,3 (3,9) 442 73,8 (7,3) 701 594	109 25,6 (2,5) 46,0 (3,8) 570 79,8 (5,9) 669 628	329 23,5 (2,5) 40,8 (3,9) 485 75,8 (6,5) * 690 605
Tallene i parentes angiver spredningen (s). * Spredning korrigeret for spredning ved indsættelse og besætningsniveau.

I forsøg A blev der fundet en signifikant lavere spredning i forsøgsholdet ved sidste vejning i forhold til kontrolholdet.

Med en spredning i kontrolholdet på 8,6 og en gennemsnitsvægt på 74,3 kg vil 95,5 pct. af grisene ligge indenfor vægtintervallet 57,1 - 91,5 kg. Med en spredning i forsøgsholdet på 6,5 og en gennemsnitsvægt på 75,8 kg vil 95,5 pct. af grisene ligge indenfor vægtintervallet 62,8 - 88,8 kg.

Tabel 6. viser vægten af de vejede grise på forskellige tidspunkter for henholdsvis kontrolhold og forsøgshold B.

Tabel 5. Grisenes vægt og daglige tilvækst ved forskellige aldre i henholdsvis kontrol og forsøgshold B (små grise sat sammen)
		Forsøg B
	Kontrol	Beh. I	Beh. II	Gns.
Antal grise kontrolleret Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved deling, kg Daglig tilvækst indtil deling, g Vægt ved sidste vejning Daglig tilvækst fra deling til lev. Daglig tilvækst fra inds. til lev.	112 27,0 (3,5) 40,3 (5,1) 578 70,6 (8,6) 604 596	99 29,4 (3,6) 43,2 (4,6) 593 76,3 (8,6) 618 611	46 25,3 (3,0) 35,8 (3,0) 470 67,0 (7,8) 612 569	145 27,9 (3,4) 40,5 (4,0) 549 72,9 (8,3) 616 596
Tallene i parentes angiver spredningen (s).

Der blev i forsøg B ikke fundet nogen signifikant lavere spredning i grisenes vægt ved sidste vejning i forsøgsholdet sammenlignet med kontrolholdet.

Gødeadfærd

I forbindelse med afprøvningen blev grisenes gødeadfærd registreret. Registreringerne blev foretaget med 2 ugers intervaller. Resultaterne er angivet nedenfor: (A - konstant antal, B - øget belægning).

Af figuren fremgår, at en øget belægning i stierne, indtil ca. 40 kg, kun medførte betydelig tilsmudsning i ca. 10 pct. af stierne. Hvor der var samme antal grise pr. sti i hele vækstperioden, var der problemer i godt 30 pct. af stierne. Årsagen til denne forskel var, at med et færre antal grise pr. sti, havde grisene for meget plads i den første del af vækstperioden. Dette resulterede i, at grisene benyttede en del af lejearealet som gødeplads. Efter deling (40-45 kg) var der den samme grad af tilsmudsning for de to grupper.

Konklusion og diskussion

Afprøvningen viste, at der ikke blev opnået dårligere produktionsresultater i slagtesvinestalde, hvor holdene blev delt ved 40-45 kg og belægningsgraden var 0,47/0,71 m² pr. gris (før/efter deling) sammenlignet med slagtesvinestalde, hvor der gik det samme antal grise pr. sti fra indsættelse til levering, og hvor belægningen var 0,71 m²/gris. Der var i denne sammenligning en tendens til færre døde og kasserede samt grise med sygdomsbemærkninger i forsøgsholdet med belægningsgraden 0,47/0,71 m² pr. gris end i kontrolholdet. Frekvensen af halebid var ens i henholdsvis forsøgs- og kontrolhold.

Ved sammenligning af 0,38/0,56 m² pr. gris (før/efter deling) og 0,56 m² pr. gris blev der ikke fundet forskelle i produktionsresultater, sundhedsforhold eller halebidsfrekvens.

Endvidere blev der ikke fundet forskelle i produktionsresultaterne i slagtesvinestalde, hvor belægningsgraden var 0,38/0,56 m² pr. gris (før/efter deling) kontra slagtesvinestalde, hvor belægningen var 0,43/0,64 m² pr. gris (før/efter deling).

Afprøvningen viste, at hvor der blev indsat 50 pct. flere grise i stien indtil ca. 45 kg, hvorefter grise fra 2 stier blev fordelt på 3 stier, blev udnyttelsen af stalden hævet med 9-11 pct. Teoretisk vil udnyttelsen kunne øges med ca. 15 pct.

Ved at udtage de største grise fra 2 stier og sætte dem sammen i en tredje sti, blev der konstateret en signifikant lavere spredning i grisenes vægt før levering sammenlignet med kontrolholdet.

Der blev ikke konstateret signifikant lavere spredning i grisenes vægt i forsøgsholdet ved at udtage de mindste grise fra 2 stier og sætte dem sammen i en tredje sti. Adfærdsmæssige forhold taler dog for at udtage de mindste grise fremfor de største.

Registrering af gødeadfærd viste, at en øget belægning i den første del af vækstperioden reducerede problemet med svineri i stier. I den efterfølgende periode var der samme grad af tilsmudsning af stierne, hvor der gik det samme antal grise pr. sti i hele vækstperioden og, hvor der gik flere grise, i den første del af vækstperioden.

I stier med spaltegulv i halvdelen af stiarealet, og hvor belægningsgraden var henholdsvis 0,38/0,56 m² pr. gris, kunne der konstateres en lavere frekvens af tilsmudsede stier, hvor belægningen var 0,43/0,64 m² (før/efter deling). I denne del af afprøvningen var der dog en forholdsvis høj frekvens af tilsmudsning, hvilket også er kendt fra andre afprøvninger i stalde med spaltegulv i halvdelen af stiarealet.

Tidsstudier foretaget af Statens jordbrugstekniske Forsøg viste, at flytning af svin i forbindelse med en reduktion af antallet af svin i de enkelte stier medførte et merarbejdsforbrug på 7 min. pr. 20 svin, der flyttedes. Dette svarer til ca. 10 min pr. 100 svin produceret, eller ca. 2 pct. af det totale arbejdsforbrug i besætningen.

En øget staldudnyttelse ved at lade 50 pct. flere grise gå i stierne indtil ca. 45 kg kan gennemføres uden ændring af de bygningsmæssige forhold. Dog må det sikres, at ventilationsanlæggets kapacitet er tilstrækkelig.

Øget belægning i slagtesvinestalden. 50 pct. flere grise i stierne i vækstperioden 25 - 45 kg