Der blev fundet en sammenhæng mellem kuldstørrelsen og procent bevægelige sædceller 24 timer efter opsamling. Sæd med høj motilitet 24 timer efter opsamling gav forholdsvis større kuld.

311 ejakulater fra 98 orner undersøgtes mhp. påvisning af sammenhænge mellem objektive dvs. personuafhængige sædkvalitetsparametre og produktionsresultaterne ved KS.

Frekvensen af såvel døde som defekte sædceller i ejakulatet, råsædens surhedsgrad (pH-værdi) og sædcellernes motilitet og bevægelsesmønster blev undersøgt. Der blev fundet en sammenhæng mellem kuldstørrelsen og procent bevægelige sædceller 24 timer efter opsamling. Sæd med høj motilitet 24 timer efter opsamling gav forholdsvis større kuld. Kvalitetsanalysemetoden kræver videreudvikling før den kan anvendes i praksis på KS-stationerne.

Baggrund

KS-ornerne i Danmark gennemgår en omfattende kontrol inden de godkendes til KS. Orner med dårlig sædkvalitet eller manglende sædproduktion bliver ikke godkendt. Sædkvaliteten af det enkelte ejakulat hos de godkendte orner vurderes efter hver opsamling, inden sæden frigives til salg. Til trods for denne kontrol viser flere undersøgelser, at der er en spredning på 0,5 gris pr. kuld mellem KS-orner. Dette betyder, at der vil være en forskel i kuldstørrelsen fra de dårligste KS-orner til de bedste på ca. een gris. I en tidligere pilotundersøgelse, hvor to sædanalysemetoder er afprøvet, er der fundet en sammenhæng mellem objektiv sædkvalitet og befrugtningsresultater 5 dage efter inseminering.

Formålet med undersøgelsen var - på et større antal orner - at undersøge sammenhænge mellem den enkelte ornes sædkvalitet og samme ornes produktionsresultater. Sædkvaliteten vurderedes på objektivt målbare parametre, dvs. måleresultaterne var uafhængige af, hvem der foretog målingerne. De analyserede ejakulater blev anvendt til KS, således at analyseresultater og produktionsresultater er direkte sammenhørende (stammer fra samme ejakulat).

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i foråret og sommeren 1989. Til undersøgelsen ønskedes sammensat to grupper af KS-orner med kendt reproduktionsstatus, en gruppe af lavfrugtbare og en gruppe af højfrugtbare. Forskellen i kuldstørrelse mellem de to grupper skulle være 1 gris i gennemsnit. Med 10 orner i hver gruppe kunne det beregnes, at der skulle indsamles kulddata fra 95 orner med 15 kuld hver, i alt 1.425 kuld. Der blev indsamlet resultater fra 98 Duroc-orner fra 3 KS-stationer, og hver orne bidrog med ca. 3 ejakulater (2-5).

På hvert ejakulat blev følgende sædkvalitetsegenskaber målt:

      Antal døde sædceller i ejakulatet (Eosin-nigrosin-farvning).
      Fordelingen af defekte sædceller (Eosin-nigrosin-farvning)
      Computerstyret motilitetsanalyse (CASA)
      Råsædens surhedsgrad (pH-værdi)

Råsædens pH-værdi blev målt vha. pH-meter indenfor fem minutter efter opsamlingen. Bestemmelse af motilitet og bevægelsesmønstre blev foretaget vha. computer assisteret sæd analyse, i det følgende forkortet til CASA.

Apparatet består af en computer med en billedanalyse-enhed (mikroskop og video). Den fortyndede sæd forstørredes 200 gange i mikroskop og sædbillederne overførtes via video til computeren. Computeren fastfryser 16 enkeltbilleder med 0,04 sekunders mellemrum. Sædcellerne følges fra billede til billede, og herudfra beregnes den enkelte sædcelles hastighed og bevægelsesmønster. CASA-analysen blev udført på opsamlingstidspunktet og 24 timer senere. På KS-stationen blev råsæden forarbejdet til inseminationsdoser à ca. 2,0 mia. bevægelige sædceller efter normal arbejdsprocedure.

Produktionsresultaterne

For at sikre ensartethed for ornerne under indsamlingen af kuldresultaterne blev følgende betingelser fastlagt for en besætnings deltagelse i forsøget:

LY-søer
min. 5 doser pr. bestilling
kun mandag- og tirsdagsleverancer

Disse begrænsninger betød, at kun større besætninger med holddrift og fravænning torsdag - fredag deltog i registrering af kuldstørrelsen efter de enkelte orner. Sæden fra det enkelte ejakulat blev sendt ud til så mange besætninger som muligt for derved at mindske effekten af den enkelte besætning. Svineproducenterne registrerede selv alle løbe- og faringsresultater. Der var ingen overvågning af de involverede besætninger. Undersøgelsen er gennemført under standardbetingelser og på et repræsentativt materiale af besætninger, søer og orner. Der blev registreret i alt 2.047 løbninger fra 239 besætninger. Tabel 1 viser de vigtigste produktionsdata.

Tabel 1. Produktionsresultater fra de deltagende besætninger

Antal orner

Antal ejakulater (antal spring)

Antal besætninger

Søer insemineret 1 gang, procent

Søer insemineret 2 gange, procent

Søer insemineret 3 gange, procent

Antal løbninger

Faringsprocent

Levendefødte pr. kuld

Totale antal fødte grise pr. kuld

Gennemsnitlig kuldnummer

Procent 1. lægskuld

98

311

239

6

73

20

2.047

86

10,8

11,6

3,6

10

Produktionsresultaterne med 10,8 levendefødte og en faringsprocent på 86 synes at være tilfredsstillende. Til de endelige beregninger blev kun medregnet orner med flere end 15 registrerede kuld, i alt 66 orner. Blandt disse 66 blev de to grupper sammensat. Ornerne blev udvalgt på grundlag af det totale antal fødte grise pr. kuld i gennemsnit; se tabel 2.

Totale antal fødte grise pr. kuld er et mere præcist udtryk for ornens bidrag til kuldstørrelsen end fx antal levendefødte pr. kuld, hvor den enkelte so har forholdsvis større betydning.

Tabel 2. Udvalgte orner med høj- hhv. lav-kuldstørrelse
	Ornenr.	Antal kuld		Totalfødte pr. kuld
Højfrugtbare	5.562 5.700 5.689 5.805 5.761 5.759 5.865 5.665 5.829 5.875 I alt	16 19 15 19 27 17 415 30 16 25 199	-gennemsnit	13,1 12,9 12,6 12,6 12,6 12,6 12,5 12,4 12,3 12,3 12,6
Lavfrugtbare	5.799 5.708 5.611 5.422 5.680 5.727 5.802 5.877 5.699 5.723 I alt	19 20 18 63 23 35 17 16 33 23 267	-gennemsnit	10,0 10,1 10,4 10,7 10,7 10,9 10,9 11,1 11,1 11,1 10,7
Hele forsøget	I alt	1.741	-gennemsnit	11,6

Der er en forskel på 1,9 gris i gennemsnit mellem de to grupper af orner, hvilket er 0,9 gris mere end krævet iflg. forsøgsplanen.

Sædkvalitet

Den rutinemæssige motilitetsbedømmelse på KS-stationerne kan ikke sammenlignes med værdierne i dette forsøg, fordi metoderne bygger på forskellige principper. Der er ved begge metoder tale om en sortering af ejakulaterne. Antallet af bevægelige sædceller og antallet af døde og defekte sædceller kan heller ikke sammenlignes direkte, idet der også her er tale om forskellige metoder (hhv. CASA og eosin-nigrosin farve-udstrygninger).

Tabel 3. Gennemsnit af udvalgte sædkvalitetsparametre for høj- og lav-frugtbare orner

Alle orner

Højfrugtbare

Lavfrugtbare

Bevægelige sædceller (t= 1 time) %

Bevægelige sædceller (t=24 timer) %

Døde sædceller (%)

Sædceller med distaldråber (%)

Sædceller med halekrølning (%)

Sædceller med defekte hoveder (%)

Ikke lineære bevægelige sædceller (efter 1 time) %

Ikke lineært bevægelige sædceller (efter 24 timer)%

Lineært bevægelige sædceller (efter 1 time) %

Lineært bevægelige sædceller (efter 24 timer) %

Råsædens pH-værdi

81

74

18,5

8,9

3,7

2,9

22

21

26

22

7,52

84

80

19,5

5,3

6,9

3,0

23

20

30

24

7,51

77

69

7,1

15,8

2,5

2,8

21

22

25

22

7,52

Sammenhæng mellem kuldresultater og sædkvalitet

I analysematerialet indgik resultater fra 66 orner med hver mindst 15 kuld:

	10 lavfrugtbare orner	= gruppe 1
	10 højfrugtbare orner	= gruppe 2
	46 orner	= restgruppe

Analyser på gennemsnittene af sædkvalitetsegenskaberne for de to ornegrupper (gruppe 1 og gruppe 2) viste en statistisk sikker forskel mellem grupperne på procent bevægelige sædceller 24 timer efter opsamling (p =0,04), og ikke lineært bevægelige sædceller en time efter opsamling (p =0,04). Procent fremadbevægelige sædceller 24 timer efter opsamling er tæt på en statistisk sikker forskel (p =0,06).

Til eftervisning af resultaterne fra gruppe 1 og gruppe 2 blev der udført analyser på gennemsnittene for restgruppen. Teorierne kunne ikke eftervises, dvs. at for restgruppen (46 orner) er der ikke statistisk sikker sammenhæng mellem totale antal fødte pr. kuld og hhv. procent bevægelige sædceller 24 timer efter opsamlingen (p =0,34), procent fremadbevægelige sædceller 24 timer efter opsamling (p =0,25) eller ikke lineært bevægelige sædceller en time efter opsamling (p=0,73).

Alle øvrige undersøgte sædkvalitetsegenskaber havde ingen statistisk sikker sammenhæng med kuldstørrelsen. Analyserne viste tillige, at der i undersøgelsen ikke var sammenhæng mellem sædkvaliteten og drægtighedsprocenten.

Sammenhæng mellem sædkvalitet (motilitet) indenfor ejakulater

Sammenhængene mellem produktionsresultaterne og sædkvaliteten, er udtrykt ved sædkvalitetsparametre målt 24 timer efter opsamlingen. Det har ingen praktisk anvendelighed. Derfor blev det undersøgt, om man vha. analyser på tidligere ejakulater eller umiddelbart efter sædtapning kunne beskrive parametrene 24 timer efter opsamling.

De statistiske analyser viste, at sammenhængene mellem resultaterne fra et ejakulat til det næste var meget begrænsede. Tilsvarende var sammenhængene mellem analyseresultaterne på frisk opsamlet sæd og samme sæd 24 timer senere begrænsede. Det er altså ikke muligt at foretage en sikker forhåndsvurdering af èt ejakulat ud fra tidligere analyseresultater.

Diskussion/konklusion

Alle ornerne har gennemgået grundige undersøgelser, inden de er blevet godkendt til KS.

Trods disse undersøgelser er der en forskel i gennemsnittene af totale antal fødte pr. kuld for de ti bedste og de ti dårligste orner på 1,9 gris (se tabel 2).

Forsøgsplanen forudsatte en forskel i gennemsnitlig kuldstørrelse fra de 10 bedste og de 10 dårligste orner på én gris. Der forudsattes ligeledes opsamling af kulddata fra 95 orner med hver mindst 15 kuld. Forskellen i kuldstørrelse er rigeligt opfyldt (1,9 gris jvf. tabel 2) hvorimod antallet af orner med hver mindst 15 kuld er væsentlig lavere end forudsat (66 orner jvf. side 3). Den højere kuldstørrelses-forskel kan i nogen grad kompensere for det lavere antal orner. At resultaterne fra gruppe 1 og gruppe 2 ikke kan eftervises på restgruppen, kan hænge sammen med, at restgruppen trods alt er for lille. Det kan også skyldes, at der ikke er en reel forskel.

Der er for flere af sædparametrene store forskelle mellem de to grupper (se tabel 3). Helt som forventet jvf. en tidligere pilotundersøgelse er procenten af bevægelige sædceller såvel en som 24 timer efter opsamling højest i den højfrugtbare gruppe. Frekvensen af døde sædceller og sædceller med halekrølle er - stik imod forventet - også højest i denne gruppe. Ved statistiske analyser kan der dog ikke påvises sikre sammenhænge mellem produktionsresultaterne og de her fundne frekvenser af halekrølle- hhv. døde sædceller for de to grupper. Dette skyldes formentligt, at frekvensen af de to parametre - trods forskellene - er så lave for begge grupper, at de ingen indflydelse har.

Antallet af sædceller pr. inseminationsdosis blev ikke kontrolleret. Det er pga. usikkerhed på koncentrationsbestemmelserne - og den manglende kontrol - muligt, at forskellene i kuldresultater afspejler forskelle i indholdet af motile sædceller pr. inseminationsdosis (jvf. rapport nr. 8).

Analyserne viser, at sædcellernes bevægelse - motilitet og fremadbevægelighed - 24 timer efter opsamling er af betydning for ornens bidrag til kuldstørrelsen. Frisk ejakuleret sæd har ingen målbar kvalitetssammenhæng med kuldstørrelsen; kvalitetsforskellene kan ikke måles før 24 timer fra opsamling/fortynding.

Undersøgelsen afklarer ikke, hvor hurtigt efter opsamling forskellen kan påvises.

På KS-stationerne vil det ikke være praktisk muligt at sortere ejakulaterne på baggrund af kvalitetsforskelle målt 24 timer efter opsamlingen. Distribueringen af sæddoserne vil forsinkes et helt døgn og kvalitetsforbedringerne kan forventes at gå tabt pga. sædens stigende alder inden anvendelse.

Ved analyser af materialet blev der fundet en sammenhæng mellem kuldstørrelse og sædkvalitetsparametre 24 timer efter opsamling. Sædkvalitetsparametre èn time efter opsamling viste ikke en statistisk sikker sammenhæng med kuldstørrelsen. Målinger af samme kvalitetsparametre efter hhv. èn og 24 timer synes derfor ikke at være direkte sammenhængende. Alligevel blev der foretaget sammenlignende analyser på ejakulaterne for at påvise eventuelle sammenhænge i kvalitetsparametrene mellem ejakulaterne eller mellem forskellige måletidspunkter på samme ejakulat.

Analyserne viste, at en forudsigelse af sædkvaliteten for et ejakulat ud fra det foregående er behæftet med så stor usikkerhed, at det ikke er praktisk anvendeligt. Sammenhængene mellem resultaterne på samme ejakulat målt 24 timer efter opsamling var ligeledes så begrænsede, at det ikke synes praktisk anvendeligt.

Anvendelse af Computer Assisteret Sæd Analyse på KS-stationerne er betinget af en videreudvikling af såvel udstyr som metode. Der findes på markedet i dag mere avanceret og fintfølende apparatur, end det der blev anvendt til disse undersøgelser. Analyser 24 timer efter opsamling er uinteressante for KS-stationerne, idet det medfører en forsinkelse i distribueringen af sæden. Derigennem afkortes anvendelsesperioden eller sædkvaliteten forringes.

Nye undersøgelser skal belyse om det ved forskellige former for belastning af sædcellerne er muligt at fremprovokere målbare kvalitetsforskelle på et tidligere tidspunkt.

Objektive sædkvalitetsparametres sammenhæng med produktionsresul­tatet ved KS

Objektive sædkvalitetsparametres sammenhæng med produktionsresultatet ved KS