Der var ikke forskel i daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse samt dødelighed mellem de tre grupper.

Novo Nordisk har markedsført et nyt koncept (DIF) for tilsætning af enzymer i foder. Teorien bag dette er, at de enkelte råvarers indhold af fordøjelig energi øges ved tilsætning af enzymer, hvilket der skal tages hensyn til ved optimering af blandingen.

DIF-konceptet blev undersøgt i to besætninger. Der indgik 17 gentagelser og i alt ca. 730 smågrise pr. gruppe. Der indgik tre grupper i afprøvningen.

   Gruppe 1: Foderet var optimeret som normalt.
   Gruppe 2: Foderet var tilsat enzymer og optimeret ud fra Novo Nordisks nye koncept.
   Gruppe 3: Foderet havde samme sammensætning som gruppe 2, dog ikke tilsat enzymer.

Der var ikke forskel i daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse samt dødelighed mellem de tre grupper. Der var ud fra DIF-konceptet forventet samme produktionsresultater i gruppe 1 og 2. I gruppe 3 var forventet lavere produktionsresultater, da det var en simpel sammensat blanding til denne aldersgruppe af grise. Resultatet stemmer dog godt overens med, hvad der er fundet i andre forsøg - nemlig at grisene i mange besætninger klarer sig godt på selv meget simple blandinger.

Der var et større antal behandlinger mod diarré i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 2.

Foder tilsat enzymer og optimeret ud fra Novo Nordisks koncept kan være interessant, forudsat at foderprisen reduceres. Det skal dog bemærkes, at der i disse to besætninger blev opnået de samme resultater på den simple blanding uden enzymer. Det kan ud fra denne afprøvning ikke afklares, hvorvidt enzymerne har virket eller ej, da grisene i gruppe 2 overforsynes med aminosyrer i forhold til normen, hvis enzymerne ikke virker.

BAGGRUND

Novo Nordisk markedsfører forskellige enzymprodukter, der kan tilsættes svinefoder med henblik på at forbedre udnyttelsen af foderet. Den rullende Afprøvning har tidligere gennemført tre afprøvninger (Medd. nr. 198, 202 og 207, Den rullende Afprøvning) med enzymer i smågrisefoder. Kun i én af disse afprøvninger blev der fundet en positiv effekt på produktionsresultaterne af at tilsætte enzymer. Ifølge Novo Nordisk er der hidtil ikke fundet de store effekter af enzym-tilsætning, da enzymerne blot er tilsat foderet uden korrektion af forholdet mellem energi og protein.

Novo Nordisk har markedsført et nyt koncept (Digestibility Improvement Factors - DIF). Teorien bag dette er, at de enkelte råvarers fordøjelige energi øges ved tilsætning af enzymer; hvor meget energiindholdet øges, afhænger af råvarernes kemiske sammensætning, f.eks. øges energiindholdet i hvede med en faktor 1,05 og i byg med en faktor 1,08. Dette skal der tages højde for i forbindelse med optimering af blandingerne. Det skal nævnes, at de højere energiindhold ikke er fastsat ud fra fordøjelighedsforsøg, men er begrundet i Novo Nordisks egen subjektive vurdering af flere forskellige forsøgsresultater.

Optimering ud fra Novo Nordisks koncept medfører typisk, at mængden af fedt reduceres, og samtidig er det muligt at reducere nogle af de dyrere råvarer, som f.eks. fiskemel og skummetmælkspulver og erstatte det med sojaskrå. Dette vil medføre en billigere foderblanding.

Tilsætning af enzymer forventes ifølge Novo Nordisk ikke at øge daglig tilvækst eller foderudnyttelse, når der sammenlignes med en normal optimeret blanding. Den positive effekt forventes på foderøkonomien. Det koster 4-5 kr. pr. 100 kg foder at tilsætte enzymer, men da den ændrede råvaresammensætning typisk sænker foderprisen med 10-15 kr., opnås i alt en lavere foderpris.

Formålet med denne afprøvning var at vurdere produktionsresultater og foderøkonomi ved tilsætning af Novo-enzymer til smågrisefoder ifølge Novo Nordisks nye koncept (DIF).

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Grisene indgik i afprøvningen i perioden 25 til 60 dages alderen. Der indgik henholdsvis otte og ni hold grise (gentagelser) i de to besætninger, i alt ca. 730 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert ugehold delt i tre grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Den gennemsnitlige vægt ved fravænning var 6,8 kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe 1 - Ikke tilsat enzym

Gruppe 2 -

Tilsat enzym*

Gruppe 3 - Ikke tilsat enzym**

Fravænningsfoder

FEs/100 kg

FEs/100 kg iflg. Novos koncept

g ford. lysin/FEs

g ford. lysin/FEs iflg. Novos koncept

120

-

10,6

-

115

120

11,0

10,6

115

-

11,0

-

Smågrisefoder

FEs/100 kg

FEs/100 kg iflg. Novos koncept

g ford. lysin/FEs

g ford. lysin/FEs iflg. Novos koncept

116

-

10,2

-

111

116

10,7

10,2

111

-

10,7

-

* Blandingerne til gruppe 2 blev optimeret ud fra Novos DIF-koncept. Foderets indhold af FEs blev dermed vurderet højere end normalt, og indholdet af aminosyrer blev optimeret herefter. For overskuelighedens skyld er det kun lysin, der er vist i tabellen, men samme princip gælder også for methionin, treonin og cystin.

** Samme råvaresammensætning som i gruppe 2, blot ikke tilsat enzymer.

I afprøvningsperioden blev grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse registreret i perioden fire-seks uger og seks-ni uger. Derudover blev samtlige sygdomsbehandlinger registreret.

Foderets sammensætning fremgår af tabel 2. Blandingerne til gruppe 1 overholdt normerne for næringsstoffer til henholdsvis fire og seks ugers grise (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1991). Blandingerne til gruppe 2 blev optimeret ud fra Novo Nordisks koncept, hvilket øgede indholdet af FEs med ca. 5 pr. 100 kg, og indholdet af aminosyrer blev justeret herefter. Blandingerne til gruppe 3 havde samme aminosyreindhold som gruppe 2, blot var foderet her ikke tilsat enzymer. Der blev til foderet i gruppe 2 tilsat følgende enzymprodukter: Bio Feed Plus, Bio Feed Alfa og Bio Feed Pro, som indeholdt enzymaktiviteterne: xylanase, glucanase, amylase, subtilisin (protease). Enzymerne blev tilsat før pelleteringen.

Tabel 2. Foderets sammensætning, pct.
	Fravænningsfoder, 4-6 uger				Smågrisefoder, 6-9 uger
	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 1		Gruppe 2	Gruppe 3
Hvede	62,0	62,72	62,8	60,325		62,02	62,1
Sojaskrå	18,0	23,0	23,0	22,95		26,25	26,25
Fiskemel	10,75	5,0	5,0	7,0		2,50	2,50
Svinefedt	5,05	3,75	3,75	4,3		2,70	2,70
Pillebindemiddel	1,25	1,25	1,25	1,25		1,25	1,25
Min./vitaminer	2,5	3,025	3,025	3,825		4,25	4,25
L-lysin 80	0,275	0,475	0,475	0,275		0,425	0,425
Methionin 30	0,1	0,35	0,35	0,075		0,30	0,30
L-treonin 30	0,075	0,35	0,35			0,225	0,225
Bio-feed Plus	-	0,05	-	-		0,05	-
Bio-feed Alpha	-	0,02	-	-		0,02	-
Bio-feed Pro	-	0,01	-	-		0,01	-
Kr./kg foder, indeks	100	95	92	100		98	94

Grisene blev tildelt fravænningsfoder de første 14 dage efter fravænning og slutblandingen i perioden seks-ni uger. Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i smågrisestalden.

Der blev udtaget en foderprøve af hver fodergruppe ved hver foderproduktion til analyse for råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Derudover blev enzymaktiviteten bestemt.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Foderets analyserede indhold af aminosyrer, gns. af to analyser
Gruppe	1	2	3
Fravænningsfoder FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. g pr. FEs * lysin methionin treonin cystin	122 22,5 11,7 3,6 6,8 2,5	118 21,2 12,2 3,6 6,9 2,5	118 20,7 12,2 3,7 6,9 2,6
Slutfoder FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. g pr. FEs * lysin methionin treonin cystin	116 22,6 11,9 3,5 6,7 2,7	112 21,3 12,2 3,6 6,9 2,8	112 21,1 12,3 3,6 7,0 2,8
* Beregnet ud fra analyseresultaterne

Det ses af tabel 3, at indholdet af aminosyrer er højere pr. FEs i gruppe 2 og 3 sammenlignet med gruppe 1. Dermed er indholdet af aminosyrer pr. FEs det samme i gruppe 1 og 2 forudsat, at indholdet af FEs øges i gruppe 2 som følge af tilsætning af enzymer. I gruppe 3 er indholdet af aminosyrer øget uden samtidig at forsøge at påvirke indholdet af FEs ved tilsætning af enzymer. Det analyserede indhold af aminosyrer pr. kg foder var lidt lavere end forventet. Beregning af blandingernes energiindhold i gruppe 2 og 3 viser samme resultat, og det var ikke muligt ud fra EFOS-metoden at bestemme et højere indhold af energi i foderet tilsat enzymer.

Enzymaktiviteten blev bestemt til mellem 75 og 117 pct. i de forskellige foderproduktioner fra gruppe 2 og svarede dermed stort set til det forventede.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 4. Der var ikke forskel på effekten af forsøgsbehandlingen i de to besætninger, og derfor vises kun gennemsnittet fra de to besætninger samlet.

Tabel 4. Produktionsresultater (4-9 uger), gennemsnit fra 2 besætninger

Gruppe

1

2

3

Antal hold

Antal grise

4-6 uger

FEs pr. gris pr. dag

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

17

727

0,23

138

1,82

17

732

0,22

137

1,73

17

732

0,22

136

1,87

6-9 uger

FEs pr. gris pr. dag

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,74

464

1,60

0,73

466

1,57

0,70

453

1,55

4-9 uger

FEs pr. gris pr. dag

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder v. 25 kg

Behandlinger mod diarré, pct.

Pct. døde grise

0,52

323

1,61

74

12,9ab

2,5

0,52

328

1,57

73

9,9a

1,9

0,50

319

1,55

74

20,9b

2,3

a, b: statistisk sikker forskel.

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem de tre grupper på de målte produktionsresultater eller på procent døde grise. Antallet af behandlinger mod diarré var statistisk sikkert større i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 2. Denne forskel skyldes alene den ene besætning, hvor der var gentagne behandlinger mod diarré i et par enkelte hold i gruppe 3. Der var altså ikke behov for en konsekvent behandling mod diarré for alle forsøgsholdene.

Der var ud fra DIF-konceptet forventet samme produktionsresultater i gruppe 1 og 2. I gruppe 3 kunne forventes lavere produktionsresultater, da det var en blanding med et lavt indhold af animalske proteinkilder til denne aldersgruppe af grise. Resultatet stemmer dog godt overens med, hvad der er fundet i andre forsøg; nemlig at grisene i mange besætninger klarer sig godt på selv meget simple blandinger.

Da det analyserede indhold af aminosyrer pr. kg foder var lidt lavere end forventet, og da der ikke var forskel i de opnåede produktionsresultater, tyder det ikke på, at indholdet af FEs øges helt så meget som forventet ved tilsætning af enzymer. I så fald ville normen for aminosyrer pr. FEs til grisene i gruppe 2 ikke være opfyldt, hvilket havde forringet produktionsresultaterne.

Foder tilsat enzymer og optimeret ud fra Novo Nordisks koncept kan være interessant, forudsat at foderprisen reduceres. Det skal dog bemærkes, at der i disse to besætninger blev opnået de samme resultater på den simple blanding uden enzymer. Det kan ud fra denne afprøvning ikke afklares, hvorvidt enzymerne har virket eller ej, da grisene i gruppe 2 overforsynes med aminosyrer i forhold til normen, hvis enzymerne ikke virker.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 198, 1991, "Enzymer i foder til smågrise".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 202, 1991, "Enzymer i foder til smågrise - Porzyme TP"

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 207, 1991, "Enzymer i foder til smågrise - Novo-enzymer"

NOVO-enzymer i foder til smågrise