De 2 foderblandinger viste indbyrdes forskellige resultater med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse i besætningerne. Den fundne vekselvirkning mellem besætninger og grupper var statistisk sikker.

En slagtesvineblanding (115 FEs pr. 100 kg) indeholdende 5,5 pct. animalsk fedt blev afprøvet mod en traditionel byg/hvedeblanding (106 FEs pr. 100 kg) i 2 besætninger. Der blev fodret efter ædelyst med pelleteret foder fra tørfoderautomater. Afprøvningen omfattede ca. 3.100 slagtesvin pr. gruppe.

De 2 foderblandinger viste indbyrdes forskellige resultater med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse i besætningerne. Den fundne vekselvirkning mellem besætninger og grupper var statistisk sikker. Den generelle effekt af forsøgsblandingen kunne derfor ikke beregnes for disse egenskaber.

Kødprocenten var i gennemsnit 0,5 procentenheder lavere på den koncentrerede blanding. Forskellen var signifikant og af omtrent samme størrelse i begge besætninger. Forhold vedrørende sundhed, avlsmæssigt niveau og fodringsprincip i den enkelte besætning afgør, hvor meget svinene kan betale for en koncentreret blanding.

Hvis kødprocenten falder med 0,5 enheder, bør den koncentrerede blanding koste 2 kr. mindre pr. 100 FEs end den traditionelle. Stiger foderforbruget med 0,1 FEs pr. kg tilvækst, bør der betales 5 kr. mindre pr. 100 FEs. Øges tilvæksten med 20 g, kan der betales 2 kr. mere pr. 100 FEs.

Baggrund

Tidligere er afprøvet DLG's slagtesvinefoder Conc. med et deklareret indhold på 5 pct. animalsk fedt og 115 FEs pr. 100 kg (Medd. nr. 76 fra Den rullende Afprøvning). Afprøvningen viste, at koncentreret slagtesvinefoder tildelt efter norm kunne anvendes, uden at tilvækst, foderforbrug og kødprocent blev ændret signifikant sammenlignet med en almindelig kornblanding. Resultaterne antydede, at foderstyrke og dermed tilvækst i visse tilfælde kan øges, uden at foderforbruget stiger tilsvarende. Til gengæld må der forventes et fald i kødprocenten. Det var derfor af interesse, at undersøge om fodring efter ædelyst med en koncentreret slagtesvineblanding har uheldig indflydelse på slagtesvinenes foderudnyttelse og kødprocent, sammenlignet med en traditionel kornblanding.

Formål

Det var formålet med afprøvningen at sammenligne produktionsresultaterne hos slagtesvin, der blev fodret med henholdsvis en koncentreret slagtesvineblanding (114 FEs pr. 100 kg) og en traditionel kornblanding (104 FEs pr. 100 kg) i perioden fra ca. 25 kg til slagtning.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 besætninger i perioden september 1984 - maj 1986.

Bes. A har MS-sundhedsstatus og indkøber smågrise fra en leverandør ved en gennemsnitsvægt på ca. 26 kg. Slagtesvinestalden er opdelt i 4 rækker á 12 kortstier med parvis fælles rensegang, i alt 480 stipladser. Der anvendes Birk-Dahl tørfodringsautomater.

Bes. B er en konventionel, lukket besætning med ca. 100 årssøer. Smågrisene overføres til slagtesvinestald ved en gennemsnitsvægt på ca. 26 kg. Slagtesvinestalden er opdelt i 2 sektioner á 4 rækker kortstier med parvis fælles rensegang, i alt 50 stier og 500 stipladser. Der anvendes Tarup tørfodringsautomater.

Grisene i begge besætninger var kulddelt i 2 grupper, der blev fodret separat fra et 2-strenget fodringsanlæg. Afprøvningen omfattede 5 kvartaler i bes. A og 7 kvartaler i bes. B. Der blev anvendt indkøbt, pelleteret fuldfoder fra DLG. Kontrolgruppen (gruppe 1) er fodret med Svinefoder-K (kornblanding). Til gruppe 2 er anvendt et forsøgsfoder, indeholdende 5,5 pct. animalsk fedt.

Foderblandingernes sammensætning

Sammensætningen af Svinefoder-K er ændret et par gange i afprøvningsperioden. Blandingens beregnede næringsindhold pr. FEs har været konstant, men det deklarerede indhold af FEs blev hævet fra 103 til 105 FEs pr. 100 kg midt i afprøvningsperioden. De senest anvendte blandingers sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning og beregnede næringsindhold

Svinefoder-K

Konc. blanding

Sojaskrå, toasted

Hvede

Byg

Animalsk fedt

Melasse, sukkerroe

Methioninforbl., 40 pct.

Lysinforbl., 40 pct.

Mineraler/vitaminer

25,00

40,00

31,80

-

-

0,05

0,05

3,10

28,00

50,00

9,80

5,50

3,00

0,10

-

3,60

Beregnet næringsindhold, g pr. FEs

Ford. råprotein

Ford. lysin

Ford. meth. + cys.

Ford treonin

150

7,3

5,0

5,0

150

7,3

5,2

5,0

Blandingerne var tilsat 20 ppm virginiamycin.

Det analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer er anført i tabel 2.

Tabel 2. Analyseret næringsindhold

Svinefoder-K

Konc. blanding

Anal.

Gar.

Anal.

Gar.

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, g/FEs

Råfedt, g/FEs

Træstof, g/FEs

Råaske, g/FEs

Calcium, g/FEs

Fosfor, g/FEs

15

106

177

25

37

50

7,8

7,1

-

104

185

23

47

57

8,0

7,0

22

115

171

57

30

52

9,1

7,3

-

114

175

61

35

61

8,0

7,0

Det analyserede indhold af FEs har gennem hele afprøvningen været højere end det deklarerede, især for Svinefoder-K, trods ændring af dennes FEs-indhold undervejs. Produktionsresultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Besætning

A

B

FEs pr. 100 kg

Antal prod. svin

Vægt v. inds., kg

Dgl. tilvækst, g

FEs pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Døde/kasserede, pct.

106

1.298

26,2

799

2,30

2,87

54,2

2,5

115

1.243

26,0

785

2,30*

2,93*

53,8

2,5

106

1.800

26,1

703

2,01

2,86

56,3

5,8

115

1.813

26,3

723

2,02

2,79

55,7

6,7

*) Tallene er korrigeret for foderspild: 0,07 FEs pr. dag og 0,09 FEs pr. kg tilvækst.

De 2 foderblandinger viste indbyrdes forskellige resultater i besætningerne med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse. Den fundne vekselvirkning mellem besætninger og grupper var signifikant. Den generelle effekt af forsøgsblandingen kan derfor ikke beregnes for disse egenskaber.

Kødprocenten var i gennemsnit 0,5 procentenheder lavere på den koncentrerede blanding, og forskellen var af omtrent samme størrelse i begge besætninger. Udslaget var signifikant (P <0,005). Der fandtes ingen vekselvirkning mellem besætning og gruppe i dette tilfælde.

Resultaterne viste ingen forskelle mellem grupperne med hensyn til udsætterprocent.

Med henblik på bestemmelse af vægtkurver blev ca. 6 pct. af grisene pr. besætning i hver gruppe vejet hver 14. dag. Vægtkurverne viste sig at have samme form, uanset den anvendte blanding, og lå blot parallelforskudt i forhold til hinanden i overenstemmelse med tilvækstresultaterne i tabel 3.

Diskussion og konklusion

Foderforbruget i forsøgsgruppen i besætning A er korrigeret for foderspild, da pillestyrken i det fedtrige forsøgsfoder var dårligere end i kontrolfoderet. Det mere smuldede forsøgsfoder voldte problemer med justering af den anvendte Birk-Dahl foderautomat, hvorved grisene kunne sortere pillerne fra og rage smuldet ud på gulvet. Forudsat et tilstrækkeligt indhold af næringsstoffer i foderet må der forventes en snæver sammenhæng mellem tilvækst og foderoptagelse. Foderspildet blev derfor vurderet til 0,07 FEs pr. dag eller 3 pct., da tilvæksten ikke var øget på det koncentrerede foder.

I besætning B (konventionel) øgedes slagtesvinenes tilvækst og foderudnyttelse ved fodring med den koncentrerede blanding. Kødprocenten faldt dog 0,6 procentenheder, selv om besætningens arvelige anlæg for køddannelse synes høje og væsentligt bedre end i besætning A. Foderstyrken forekommer lav i begge grupper i betragtning af, at der fodres efter ædelyst, men skyldes sandsynligvis sygdomsproblemer (nysesyge, lungesyge) i besætningen. Foderautomaterne i denne besætning fungerede gennemgående godt, og der blev ikke observeret foderspild af betydning.

Afprøvningsresultaterne antyder således, at individuelle forhold i besætningerne (sundhed, avlsmæssigt niveau, fodringsprincip) afgør, hvor meget svinene kan betale for en koncentreret blanding.

Den højeste pris, som kan betales for 100 FEs af den koncentrerede blanding sammenlignet med den traditionelle ved forskellige produktionsniveauer er vist i tabel 4. Der forudsættes samme dækningsbidrag pr. stiplads pr. år i alle tilfælde.

Tabel 4. FEs-pris ved forskellig produktionsniveauer

Trad. blanding

Koncentreret blanding

Dagl. tilvækst, g

FEs/kg tilvækst

Kødprocent

Pris pr. 100 FEs, kr.*

700

2,9

55

167

700

2,9

54,5

165

700

3,0

54,5

720

2,9

54,5

167

*) juli 1987.

Ved fodring efter ædelyst kan der med en koncentreret blanding (115 FEs pr. 100 kg) i mange tilfælde opnås højere tilvækst og foderudnyttelse end med en traditionel kornblanding (106 FEs pr. 100 kg). De opnåede produktionsresultater bestemmer den FEs-pris, som kan betales for den koncentrerede blanding.

Normalt kontra koncentreret slagtesvinefoder efter ædelyst