Nedsat proteinindhold i slagtesvinefoder

SAMMENDRAG

Foder med 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs blev i to besætninger sammenlignet med foder, der indeholdt 155 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. I den ene besætning indgik yderligere en blanding med 143 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst i begge besætninger. Afprøvningen omfattede i alt 12 hold og 4.895 grise.

Hos grisene, der fik foder med 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, var der en gennemsnitlig stigning i daglig tilvækst på 17 g og et gennemsnitligt fald i foderforbruget på 0,09 FEs pr. kg tilvækst, sammenlignet med grisene på foderet med det højeste proteinindhold. Disse forskelle var signifikante. Foderforbruget faldt signifikant og lineært med 0,04 FEs pr. kg tilvækst, når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 155 -130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs.

Kvælstofindholdet i gylle fra gruppen med det laveste proteinindhold blev reduceret med ca. 3 pct. (besætning A) og ca. 15 pct. (besætning B) i forhold til gruppen med det højeste proteinindhold. Der var ingen forskelle imellem gruppernes vandforbrug.

Ved det aktuelle prisniveau kan der for den forbedrede foderudnyttelse betales op til 1,8 øre mere for en foderblanding, hvor indholdet af fordøjeligt råprotein er nedsat med 10 g pr. FEs. Til sammenligning koster det, afhængigt af proteinniveauet, 1,7 - 2,3 øre at reducere foderets indhold af fordøjeligt råprotein med 10 g pr. FEs. Ved det nuværende prisniveau opvejer de forbedrede produktionsresultater stort set merprisen på foderet.

Resultaterne af denne afprøvning viste, at slagtesvinenes daglige tilvækst og foderudnyttelse blev forbedret, når indholdet af fordøjeligt råprotein blev nedsat. Svinenes behov for samtlige livsvigtige aminosyrer skal dog være tilgodeset. Det anbefales derfor, at foderet indeholder mindst 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Det svarer til 155 - 165 g råprotein pr. FEs, afhængigt af de valgte råvarers proteinfordøjelighed.

BAGGRUND

Slagtesvinene udnytter kun ca. 35 pct. af råproteinet i foderet til at producere kød samt til kroppens vedligehold. Resten af foderproteinet udskilles via urin og gødning.

At proteinet udnyttes dårligt, skyldes dels, at de nuværende prisrelationer mellem energi- og proteinkilder gør det økonomisk attraktivt at tildele grisene mere protein, end de har behov for, og dels, at sammensætningen af proteinerne i foderet i større eller mindre grad afviger fra proteinsammensætningen af kød. Dette betyder, at tilførslen af råprotein er større end nødvendigt for at dække svinenes aminosyrebehov. Derved opstår der et overskud af aminosyrer, som efterfølgende omdannes til urinstof, hvilket resulterer i et tab af kvælstof.

Samtidig sker der et tab af energi, dels i form af kvælstof udskilt i urinen, dels ved nedsat udnyttelse af den omsættelige energi som følge af varmetab ved forbrændingsprocesser. Energitabet via urin-kvælstof er i fordøjeligheds- og balanceforsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg tidligere bestemt til 4,9 kJ pr. g fordøjeligt råprotein, mens varmetabet er bestemt til 6,6 kJ pr. g fordøjeligt råprotein. Foderets indhold af omsættelig energi reduceres således med i alt 11,5 kJ pr. g fordøjeligt råprotein i overskud. Det svarer til, at grisenes foderudnyttelse forringes med ca. 1,2 pct. pr. 10 g fordøjeligt råprotein i overskud.

Overskud af råprotein i foderet forventes også at øge grisenes optagelse af vand. Dertil kommer en formodet negativ effekt på grisenes sundhed som følge af en øget tilførsel af ufordøjet protein til blind- og tyktarm og deraf følgende risiko for fejlgæring.

Udnyttelsen af proteinet kan øges ved at regulere det indbyrdes forhold mellem de enkelte aminosyrer i foderet, således at det passer bedre til grisenes behov. Det gøres i praksis ved at sænke foderets indhold af råprotein (og fordøjeligt råprotein) samtidig med, at der tilsættes industrielt fremstillede aminosyrer. Derved opnår man, at grisenes aminosyrebehov bliver dækket ved et mindre proteinoverskud i foderet, men samtidig stiger foderprisen.

Det er ikke tidligere undersøgt, om de forventede gevinster i form af nedsat foder- og vandforbrug, forbedret sundhed, samt reduceret kvælstofudskillelse kan kompensere for stigningen i foderprisen.

Formålet med denne afprøvning var derfor at belyse de produktions- og miljømæssige samt de økonomiske konsekvenser af at reducere indholdet af fordøjeligt råprotein i slagtesvinefoder med 25 g pr. FEs. Effekten skulle måles på produktionsresultater, kvælstofindhold i foder og gylle, vandforbrug og sundhed.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sektionerede slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøvningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	MS	MS
Fodringssystem	tørfoder	tørfoder
Foderstyrke	ædelyst	ædelyst
Gulvtype	fuldspalte	fuldspalte
Grise pr. gruppe	119	58
Indsættelsesvægt, kg	20,7	28,6
Antal hold (=gentagelser)	12	12

Grisene blev ved indsættelsen fordelt på to eller tre ensartede grupper pr. sektion efter følgende plan:

	Besætning A:	gruppe 1 og 3
	Besætning B:	gruppe 1, 2 og 3

	Gruppe 1:	155 g fordøjeligt råprotein pr. FEs
	Gruppe 2:	143 g fordøjeligt råprotein pr. FEs
	Gruppe 3:	130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs

Der blev brugt de samme indkøbte foderblandinger i begge besætninger, men blandingerne blev fremstillet på to forskellige fabriksanlæg. Foderblandingernes sammensætning, energi- og næringsindhold var ens, bortset fra de justeringer, som var nødvendige for at opnå de planlagte forskelle i proteinniveauet. Indholdet af næringsstoffer svarede til normerne for slagtesvin (25-100 kg), som angivet i "Fokus på normer for næringsstoffer" (1991).

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis ved fuldstændig foderstofanalyse og ved bestemmelse af indholdet af calcium, fosfor samt aminosyrerne lysin, methionin, cystin og threonin. På to prøver blev yderligere foretaget bestemmelse af indholdet af de øvrige livsvigtige aminosyrer.

Inden for hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. Fra hver besætning blev der udtaget gødningsprøver fra hver gruppe på alle hold med lige numre til bestemmelse af indholdet af kvælstof.

I besætning A blev vandforbruget registreret for hver gruppe i fire hold.

Produktionsværdien blev for hver enkelt gruppe beregnet i form af et økonomisk indeks. Det fremkom ved en sammenvejning af egenskabernes økonomiske værdi ud fra de nøgletal, som indgår i avlsmålet. Det vil sige, at 1 g daglig tilvækst, 1 FEs pr. kg tilvækst samt 1 pct. kød tillægges værdierne 0,23 kr, 100 kr. og 7 kr. Forskelle i foderblandingernes priser, notering m.m. blev ikke indregnet, idet målet med det økonomiske indeks var at opnå et økonomisk udtryk for de enkelte foderblandingerssamlede tekniske effektivitet.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det analyserede indhold af udvalgte næringsstoffer fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Analyseret indhold af udvalgte næringsstoffer i foderblandingerne
	Blanding 1	Blanding 2	Blanding 3
Antal analyser	10	10	10
FEs pr. 100 kg	106	106	106
pr. FEs, g råprotein lysin methionin cystin threonin tryptofan valin isoleucin leucin tyrosin phenylalanin histidin	186 8,7 2,8 3,2 6,6 2,3 8,9 7,8 13,0 5,7 8,8 4,6	182 9,0 2,8 3,3 6,5	165 8,5 2,7 3,0 5,8 1,9 7,7 6,2 10,7 4,9 7,4 3,9
pr. FEs, g calcium fosfor	7,7 6,3	8,1 6,6	7,4 5,9

Indholdet af råprotein i de anvendte foderblandinger blev stikprøvevis bestemt på et autoriseret laboratorium en gang om måneden. Desuden blev der udtaget prøver ved hver levering af foder, og indholdet af råprotein blev bestemt på foderleverandørens eget laboratorium. I begge tilfælde svarede det analytisk bestemte indhold af råprotein pænt til det beregnede, idet den største afvigelse var på 5 g pr. FEs.

Det analyserede indhold af methionin var stort set ens i alle blandinger, men gennemsnitligt 5 - 10 pct. lavere end beregnet. Det analyserede indhold af lysin og tryptofan var henholdsvis ca. 5 og 9 pct. lavere end beregnet for begge blandinger i besætning A. Det beregnede indhold af fordøjeligt tryptofan opfyldte dog gældende normer, mens grisene tilsyneladende blev marginalt underforsynede med fordøjeligt methionin (begge besætninger) og lysin (besætning A).

Det kan ikke udelukkes, at indholdet af methionin og lysin systematisk er bestemt for lavt, idet der i øjeblikket er uafklarede analytiske problemer med aminosyreanalysen. Analyseusikkerheden tillægges dog ikke betydning for tolkningen af forsøgsresultaterne, idet indholdet af de først begrænsende aminosyrer stort set var ens i alle blandinger fra samme besætning.

Det analyserede indhold af andre næringsstoffer end protein og aminosyrer svarede stort set til det forventede.

Produktionsresultater

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra afprøvningens gruppe 1 og 3. Produktionsegenskabernes sammenvejede økonomiske værdi var signifikant højere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Denne forskel fremkom som et resultat af en signifikant højere daglig tilvækst på 17 g (P < ,0001) og et signifikant lavere foderforbrug på 0,09 FEs pr. kg tilvækst (P < ,0001). Der var ingen forskel mellem grupperne for de øvrige målte egenskabers vedkommende.

Det var planlagt, at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse skulle være ca. 25 kg, men af pladsmæssige årsager faldt indsættelsesvægten i besætning A til knap 21 kg (tabel 1). Det betød, at grisene i begge grupper i besætning A gennemsnitligt set blev underforsynede med fordøjelige aminosyrer, da de anvendte foderblandinger var sammensat ud fra grisenes krav til næringsstoffer ved 25 kg. Da forskellene mellem gruppernes daglige tilvækst og foderudnyttelse var ens i de to besætninger, må forsøgsudslaget tolkes som en effekt af det reducerede indhold af fordøjeligt råprotein i foderet. Mangel på livsvigtige aminosyrer kan have påvirket produktionsniveauet i besætning A generelt, men vurderes ikke at have haft betydning for forsøgsudslagets størrelse, idet mangelen var lige stor i begge grupper og udslaget ens i begge besætninger.

Tabel 3. Produktionsresultater, gns. for besætning A* og B*
Økonomisk indeks, kr.	320a	332b
Ford. råprotein, g pr. FEs	155	130
Producerede grise	2.071	2.116
Vægt ved indsættelse, kg	24,5	24,5
FEs pr. gris daglig	2,18	2,15
Daglig tilvækst, g	785	802
FEs pr. kg tilvækst	2,77	2,68
Kødprocent	59,6	59,5
Døde og kasserede, pct.	2,5	2,4

*	Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.
a,b:	Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P = ,0001)

Produktionsresultaterne fra alle tre grupper i besætning B er vist i tabel 4.

På disse data er der foretaget en regressionsanalyse af sammenhængen mellem foderblandingernes indhold af fordøjeligt råprotein og de målte egenskaber. Der blev fundet en signifikant (P < ,001) lineær sammenhæng mellem foderforbrug og indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEs. Foderforbruget faldt således med 0,04 FEs pr. kg tilvækst, når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs. Der blev ikke fundet statistisk sikre sammenhænge mellem foderets indhold af fordøjeligt råprotein og de øvrige målte egenskaber.

Just (1982) fandt, at foderets indhold af omsættelig energi blev reduceret med i alt 11,5 kJ pr. g fordøjeligt råprotein i overskud. Det svarer til, at grisenes foderudnyttelse forringes med ca. 1,2 pct. pr. 10 g fordøjeligt råprotein i overskud. I denne afprøvning blev foderforbruget reduceret med 1,4 pct. pr. 10 g reduktion af foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Der er således god overensstemmelse mellem de to danske undersøgelser.

Dourmad og medarbejdere (1993) fandt, at foderforbruget blev reduceret med 0,6 pct. pr. 10 g reduktion af foderets indhold af råprotein. Dette gjaldt dog kun, når foderforbruget blev beregnet ud fra fordøjelig energi og ikke, når det blev beregnet ud fra nettoenergi. Hvor meget foderforbruget reduceres, afhænger således af de anvendte energivurderingssystemer, som er noget forskellige fra land til land.

Madsen og medarbejdere (1992) fandt ingen signifikante forskelle med hensyn til daglig tilvækst, foderforbrug og kødpct. ved at nedsætte slagtesvinefoderets indhold af fordøjeligt råprotein i en byg/sojaskråblanding fra 141 til 101 g pr. FEs (20 - 100 kg). Indholdet af lysin, methionin og threonin blev holdt på samme niveau ved tilsætning af industrielle aminosyrer. Tilsvarende viste en række udenlandske undersøgelser, refereret af Jongbloed og Lenis (1992), at indholdet af råprotein i slagtesvinefoder kunne sænkes med 2 pct.enheder uden negativ effekt på produktionsresultaterne, når blot indholdet af de begrænsende aminosyrer blev tilstrækkeligt suppleret. At undersøgelserne ikke konsekvent viser faldende foderforbrug med faldende proteinindhold i foderet kan skyldes, at materialet i mange tilfælde har været for spinkelt til at afsløre eventuelle signifikante forskelle.

Tabel 4. Produktionsresultater for besætning B*
Ford. råprotein, g pr. FEs	155	143	130
Producerede grise	642	708	703
Vægt ved indsættelse, kg	28,6	28,4	28,5
FEs pr. gris daglig	2,28	2,22	2,25
Daglig tilvækst, g	805	799	821
FEs pr. kg tilvækst	2,83	2,78	2,74
Kødprocent	59,2	59,2	59,2
Døde og kasserede, pct.	2,7	1,7	2,3

* Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.

Sundhed

Sundhedstilstanden var gennemgående god i begge besætninger. Der var ingen forskelle mellem grupperne. I besætning A blev dog observeret en lidt fastere gødningskonsistens i gruppe 3 (lavprotein) sammenlignet med gruppe 1 (højprotein).

Vandforbrug

Registreringer af vandforbruget i 4 hold i besætning A viste ingen forskelle mellem grupperne. Til sammenligning fandt Fremaut & De Schrijver (1991), at grisene drak ca. 15 l vand mindre pr. produceret svin pr. procent råprotein mindre i foderet. Det må antages, at gyllemængden reduceres tilsvarende.

Gyllens kvælstofindhold

Det analyserede indhold af kvælstof i gylleprøver fra de to besætninger er vist i tabel 5. Resultaterne viser, at kvælstofindholdet i gylle fra gruppe 3 blev reduceret med ca. 3 pct. (besætning A) og ca. 15 pct. (besætning B). Afvigelsen mellem de to besætninger fremkommer som følge af, at gyllen i besætning A, gruppe 1, indeholder ca. 10 kg mindre kvælstof pr. ton gylletørstof end i besætning B, gruppe 1, mens der er samme kvælstofindhold i gylleprøverne fra de to besætningers gruppe 3. Dette kan ikke umiddelbart forklares.

Den gennemsnitlige optagelse af råprotein blev reduceret med ca. 14 pct. Der opnås således i bedste fald 1,1 pct. reduktion i gyllens kvælstofindhold for hver pct. fald i grisenes proteinoptagelse. Til sammenligning fandt Dourmad og medarbejdere (1993), Latimier og Dourmad (1993) samt Gatel og Grosjean (1992), at grisenes kvælstofudskillelse, målt i balanceforsøg, faldt med 1,4 - 2,1 pct. pr. pct. fald i grisenes proteinoptagelse.

Foderudgift

Foderblanding 3 var i gennemsnit 3 øre dyrere pr. FEs end foderblanding 1. Ved den fundne forskel på 17 g daglig tilvækst og 0,09 FEs pr. kg tilvækst tjente de to besætninger gennemsnitligt 3,50 kr. mere pr. produceret svin i kraft af den forbedrede foderudnyttelse og 26 kr. mere pr. stiplads årligt, når også den øgede tilvækst indregnes.

Ved det aktuelle prisniveau kan der for den forbedrede foderudnyttelse betales op til 1,8 øre mere for en foderblanding, hvor indholdet af fordøjeligt råprotein er nedsat med 10 g pr. FEs. Til sammenligning koster det, afhængigt af proteinniveauet, 1,7 - 2,3 øre at reducere foderets indhold af fordøjeligt råprotein med 10 g pr. FEs. Selv om foder med højt proteinindhold i øjeblikket er relativt billigt, vil det samlede økonomiske resultat stort set være uændret, selv om proteinindholdet i foderet nedsættes.

Tabel 5. Indhold af kvælstof i gylle, g pr. kg gylletørstof
Besætning Gruppe	A 1	A 3	B 1	B 2	B 3
Antal analyser	5	5	6	6	6
Gns. N-indhold	78,5	76,4	89,3	82,1	76,1
Rel. forskel, pct.	100	97,3	100	91,9	85,2

Konklusion

Resultaterne af denne afprøvning viste, at foderforbruget blev nedsat lineært med 0,04 FEs pr. kg tilvækst, hver gang foderets indhold af fordøjeligt råprotein blev nedsat med 10 g pr. FEs indtil 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. De forbedrede produktionsresultater opvejede stort set merprisen på foderet og grisenes kvælstofudskillelse blev reduceret med op til 15 pct. sammenlignet med foderblandinger med 155 g fordøjeligt råprotein pr. FEs.

Ved lavt proteinniveau kan der for visse foderblandingers vedkommende opstå marginal mangel på livsvigtige aminosyrer. Dertil kommer, at kendskabet til svinenes behov for - og råvarernes indhold af - samtlige livsvigtige aminosyrer er ufuldstændigt. For at sikre, at alle livsvigtige aminosyrer er til stede i nødvendigt omfang, bør foder til slagtesvin indeholde mindst 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Det svarer til 155 - 165 g råprotein pr. FEs, afhængigt af de valgte råvarers proteinfordøjelighed.

REFERENCER

Dourmad, J.Y., Henry, Y., Bourdon, D., Quiniou, N. & D. Guillou. 1993. Effect of growth potential and dietary protein input on growth performance, carcass characteristics and nitrogen output in growing-finishing pigs. In: Verstegen, M.W.A., Den Hartog, L.A., Van Kempen, G.J.M., & J.H.M. Metz. Nitrogen flow in pig production and environmental consequences, EAAP publication no. 69, 206 - 211, Pudoc int. publ., Wageningen.

Fokus på normer for næringsstoffer. 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Fremaut, D. and De Schrijver, R. 1991.Effect of age and amount of dietary protein on DM and nitrogen contents of excreta of growing pigs. Rev. Agric., 44, 963-971

Gatel, F. and F. Grosjean. 1992. Effect of protein content of the diet on nitrogen excretion by pigs. Livestock Production Science, 31, 109 - 120.

Jongbloed, A.W. and N.P. Lenis. 1992. Alteration of nutrition as a means to reduce environmental pollution by pigs. Livestock Production Science, 31, 75 - 94.

Just A. 1982. The net energy value of crude (catabolized) protein for growth in pigs. Livestock Production Science, 9, 349 - 360.

Latimier P. & J.Y. Dourmad. 1993. Effect of three protein feeding strategies, for growing-finishing pigs, on growth performance and nitrogen output in the slurry and in the air. In: Verstegen, M.W.A., Den Hartog, L.A., Van Kempen, G.J.M., & J.H.M. Metz. Nitrogen flow in pig production and environmental consequences, EAAP publication no. 69, 242 - 246, Pudoc int. publ., Wageningen.

Madsen, A., Mortensen, H.P., Bejerholm, C. og P.Barton. 1992. Reduceret protein til svin uden og med tilskud af lysin, methionin og threonin. 830. medd. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp.