Nedsat fosforindhold i slagtesvinefoder

SAMMENDRAG

Foder med 2,1-2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs (4,5-5,2 g total-fosfor pr. FEs) blev sammenlignet med foder, der indeholdt ca. 6 g total-fosfor pr. FEs. Afprøvningen blev gennemført i besætning A og B, der anvendte vådfodring, samt i besætning C og D, der anvendte tørfodring, og omfattede i alt 4.058 grise.

Der var signifikant vekselvirkning mellem besætninger og behandlinger på daglig tilvækst og foderudnyttelse. Hos forsøgsgrisene i besætning A, der fik 2,1 g fordøjeligt fosfor pr. FEs (beregnet), var der en signifikant stigning i foderforbruget på 0,21 FEs pr. kg tilvækst og et fald i daglig tilvækst på 38 g. I de andre besætninger var der ingen forskelle mellem gruppernes daglige tilvækst og foderudnyttelse, bortset fra besætning B, hvor foderudnyttelsen i forsøgsgruppen var signifikant bedre end i kontrolgruppen.

Der var ingen forskelle mellem gruppernes kødprocent eller procent døde og kasserede inden for besætningerne.

Gruppernes gennemsnitskarakterer for benstilling og bevægelse var ens.

Et fordøjeligheds- og balanceforsøg udført af Statens Husdyrbrugsforsøg viste, at grisene, der fik foder med lav kornandel, fordøjede foderets fosfor lidt dårligere end grisene, der fik foder med høj kornandel. I overensstemmelse hermed var fosforindholdet i gylle fra forsøgsgrupperne reduceret med gennemsnitligt 19 pct. og 29 pct. for de respektive fodertyper.

Resultaterne af denne afprøvning samt forskningsresultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg viser, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs dækker slagtesvins behov for fosfor til vækst i perioden 30-100 kg. Dette fosforniveau har heller ikke negativ effekt på svinenes benstilling og bevægelse. Som norm (=behov + sikkerhedsmargin) anbefales, at hjemmeblandet foder til slagtesvin (30-100 kg) indeholder 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs.

BAGGRUND

Slagtesvin udnytter kun ca. 1/3 af foderets fosfor. Det skyldes, at der i de danske normer for beregning af foderets fosforindhold ikke er taget hensyn til, at fordøjeligheden af fosfor fra forskellige fosforkilder varierer. Fosfor fra animalske foderstoffer samt fra foderfosfater har en relativt høj fordøjelighed, mens plantefosfor fordøjes dårligere. For at tage højde for dette, er en relativt stor sikkerhedsmargin indregnet i fosfornormerne.

De hollandske normer for fordøjeligt fosfor til slagtesvin i vægtintervallerne 20-35 kg, 35-60 kg og 60-100 kg er henholdsvis 3,0; 2,2 og 1,7 g pr. kg. Ved at sammensætte slagtesvinefoderet ud fra disse normer samt hollandske tabelværdier for råvarernes indhold af fordøjeligt fosfor forventes det, at fosforindholdet i svinegødning reduceres med op til 1/3, uden at produktionsresultaterne forringes.

Under danske fodringsforhold bruges som regel samme foderblanding til slagtesvinene fra 30-100 kg. Foderet indeholder typisk en høj andel af korn med høj fytaseaktivitet og/eller flydende foderstoffer (valle, gærfløde). Det er derfor vigtigt at få fastsat en dansk norm for fordøjeligt fosfor, der er tilpasset dansk fodringspraksis, og som sikrer, at produktions-resultaterne ikke forringes. Ligeledes er det af betydning at få undersøgt typiske foderblandingers indhold af fordøjeligt fosfor.

Formålet med denne undersøgelse var derfor at:

Skabe grundlag for at fastsætte en danske norm for fordøjeligt fosfor til slagtesvin (30-100 kg) ved at undersøge effekten af at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt fosfor til 2,2 g pr. FEs, svarende til ca. 4,4 g total-fosfor pr. FEs. Effekten skulle måles på produktionsresultater, benstyrke samt på fosforindholdet i gylle.

Bestemme indholdet af fordøjeligt fosfor i typiske foderblandinger til slagtesvin samt fosforudskillelsen.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 4 sektionerede slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøvningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B	C	D
Sundhedsstatus	konventionel	konventionel	SPF	konventionel
Fodringssystem	vådfoder	vådfoder	tørfoder	tørfoder
Foderstyrke	ædelyst	ædelyst	ædelyst	ædelyst
Gulvtype	delv. spalte	fuldspalte	fuldspalte	fuldspalte
Grise pr. gruppe	44	76	39	50
Antal hold (=gentagelser)	9	10	11	9

I hver besætning blev grisene indsat ved ca. 30 kg og fordelt på to ensartede grup-per pr. sektion efter følgende plan:

Gruppe 1: Kontrolfoder, der indeholdt ca. 6 g total-fosfor pr. FEs.

Gruppe 2: Forsøgsfoder, der indeholdt ca. 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs (beregnet).

Der blev brugt hjemmeblandet foder i alle besætninger. Kontrol- og forsøgsfoderet havde samme energiindhold og bestod besætningsvis af de samme råvarer, som vist i tabel 2. Indholdet af næringsstoffer - bortset fra fosfor - svarede til normerne for slagtesvin (25-100 kg), som angivet i "Fokus på normer for næringsstoffer" (1991). Indholdet af total-fosfor blev reguleret via sammensætningen af de anvendte mineralblandinger og tilskudsfoderblandinger.

Foderblandingernes indhold af fordøjeligt fosfor blev beregnet ud fra råvarernes indhold i henhold til hollandske tabelværdier (cvb, 1990). Ud fra et ønske om at have en forsøgsgruppe, der tangerede den hollandske norm på 2,2 g fordøjelig fosfor pr. kg, svarende til ca. 2,1 g pr. FEs, indgik der ikke foderfosfater i forsøgsfoderet i besætning A.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis i form af fuldstændig foderstofanalyse og ved bestemmelse af indholdet af calcium, fosfor samt aminosyrerne lysin, methionin, cystin og threonin. Inden for hver gruppe blev registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsforhold, specielt benlidelser.

Tabel 2. Forsøgsfoderets sammensætning, pct.

Besætning

A

B

C

D

Byg

Hvede

Vand

Gærfløde

Tilskudsfoder

Sojaskrå

Rapskage, dobb. lav

Animalsk fedt

Ostevalle

Mineralblanding

14,3

5,7

3,7

0,8

75,0

0,5

16,0

50,0

25,0

9,0

34,8

34,8

24,9

1,9

3,6

37,3

37,2

22,2

3,3

På Statens Husdyrbrugsforsøg blev gennemført et fordøjeligheds- og balancefor- søg til bestemmelse af fordøjeligt og aflejret fosfor i kontrol- og forsøgsfoderblandingerne fra alle besætninger. For hver af de 8 foderblandinger blev der foretaget registreringer på 6 grise ved en vægt på ca. 45 kg. I hver forsøgsrunde indgik 6 kuld á 4 sogrise. Forsøget blev gennemført med vådfoder i første runde og tørfoder i anden runde. Hver forsøgsrunde omfattede 12 dage: 5 dages tilvænning og 7 dages opsamling. Alle grise blev fodret med ca. 1,7 FEs pr. dag. De enkelte foderblandinger blev fremstillet af Statens Husdyrbrugsforsøg ud fra de samme råvarepartier, som blev brugt i besætningerne, bortset fra hvede, byg og sojaskrå, der blev leveret af Statens Husdyrbrugsforsøg.

I hver besætning blev grisenes benstilling og bevægelse visuelt bedømt efter den metode, som bruges i avlssystemet ved bedømmelse af mulige KS-orner. Bedømmelsen blev foretaget på grundlag af 14 egenskaber vedrørende klove, benstilling, bevægelse m.m. efter en karakterskala fra 1 til 5, hvor 5 blev tildelt ved udpræget afvigelse fra det normale. Bedømmelsen blev foretaget af en assistent fra afdelingen for avl i den uge, hvor de første grise fra hold med ulige nr. blev leveret til slagtning. Bedømmelsen omfattede samtlige grise på de pågældende hold og blev besætningsvis foretaget af samme person.

Fra hver besætning blev der udtaget gødningsprøver fra hver gruppe på alle ulige hold til bestemmelse af pH samt indholdet af tørstof, aske og fosfor.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det beregnede og analyserede indhold af calcium og fosfor fremgår af tabel 3.

Tabel 3.

Beregnet og analyseret indhold af calcium og fosfor i de anvendte foderblandinger, g pr. FEs

Besætning og

gruppe

Calcium

beregnet

Calcium

analyseret

Fosfor

beregnet

Fosfor

analyseret

A kontrol

forsøg

7,0

7,0

6,2

6,4

6,0

4,2

6,0

4,6

B kontrol

forsøg

8,0

8,2

7,6

7,6

6,7

5,0

6,4

5,2

C kontrol

forsøg

7,5

7,7

8,5

9,5

6,1

4,4

6,2

4,8

D kontrol

forsøg

7,5

7,5

8,6

9,0

6,1

4,5

6,0

4,5

Det analyserede indhold af calcium var lidt lavere end beregnet i besætning A og B, men lidt højere end beregnet i besætning C og D. Det analyserede indhold af fosfor svarede stort set til det beregnede i alle kontrolgrupperne, mens det gennemgående var lidt højere end beregnet i forsøgsgrupperne. Forskellene mellem de analyserede og beregnede indhold af

de øvrige næringsstoffer var gennemgående ubetydende.

Balanceforsøg

Den oprindelige besætning A blev udskiftet med en anden besætning, mens balanceforsøget var i gang. Resultaterne fra balanceforsøgets besætning A er derfor baseret på en anden fodersammensætning end anført i tabel 2, nemlig: 7,8 pct. hvede, 7,8 pct byg, 75 pct. valle, 8,1 pct. sojaskrå, 0,7 pct. animalsk fedt og 0,6 pct. mineralblanding. Foderet fra den nye besætning A indgik dermed ikke i balanceforsøget.

Tabel 4.	Beregnet og eksperimentelt bestemt fordøjelighed af fosfor samt af indholdet af fordøjeligt fosfor i foderblandingerne
Besætning		Fosfor-fordøjelighed, pct.			Fordøjeligt fosfor, g pr. FEs
og gruppe		beregnet	bestemt	planlagt		opnået
A kontrol forsøg		60 57	51 46	3,3 2,1		- -
B kontrol forsøg		48 46	46 46	3,2 2,3		2,9 2,4
C kontrol forsøg		59 50	54 52	3,6 2,2		3,3 2,5
D kontrol forsøg		57 49	51 49	3,5 2,2		3,1 2,2

Den eksperimentelt bestemte fordøjelighed af foderblandingernes fosfor og det beregnede indhold af fordøjeligt fosfor er vist i tabel 4.

Det planlagte indhold af fordøjeligt fosfor er beregnet ud fra aktuelle analyser af foderstoffernes indhold af total-fosfor og hollandske tabelværdier for fordøjeligheden af fosfor (cvb, 1990). Det opnåede indhold af fordøjeligt fosfor i foderblandingerne er beregnet ud fra foderblandingernes indhold af total-fosfor (tabel 3) og den eksperimentelt bestemte fordøjelighedskoefficient (tabel 4). Det opnåede indhold af fordøjeligt fosfor i foderblandingerne i besætning A kendes ikke, da fordøjeligheden af fosfor er bestemt på den oprindelige blanding.

Balanceforsøget viste, at fordøjeligheden af fosfor i kontrolblandingerne generelt var lavere end beregnet ud fra tabelværdier, mens der var pæn overensstemmelse for forsøgsblandingernes vedkommende, bortset fra besætning A. Forskellene i fosforindhold i foderblandingerne bestemmes af indholdet af foderfosfat, og da dette er højest i kontrolblandingerne, kunne resultaterne tyde på, at foderfosfaternes fordøjelighed overvurderes i det hollandske system. Uoverensstemmelser mellem resultater fra danske balanceforsøg og hollandske tabelværdier er også fundet af Poulsen (1994).

Afvigelsen mellem den beregnede og den bestemte fordøjelighed af fosfor er særlig udpræget i besætning A. Da fosfor fra valle bidrager med 30-50 pct. af foderets indhold af fordøjeligt fosfor, skal forklaringen på disse afvigelser sandsynligvis søges i, at fordøjeligheden af vallens fosfor er overvurderet. Der indgår desuden kun mindre mængder fosfor fra foderfosfater. Antages det, at fordøjeligheden af fosfor fra korn og sojaskrå er korrekt vurderet i det hollandske system, hvilket resultaterne fra besætning C og D tyder på, kan man anslå den faktiske fordøjelighed af fosfor fra valle til 49 pct. (Den hollandske tabelværdi er til sammenligning 86 pct.). Under tilsvarende antagelser kan fordøjeligheden af fosfor i gærfløde (besætning B) anslås til 55 pct. (Der foreligger ingen hollandsk tabelværdi).

Balanceforsøget viste også, at grisene, der fik vådfoder (besætning A og B), generelt fordøjede foderets fosfor lidt dårligere end grisene, der fik tørfoder. Det skyldtes ikke vådfoderet som sådan, men det forhold, at korntørstof udgjorde en relativt mindre andel af tørstoffet i vådfoderblandingerne end i tørfoderblandingerne. Der blev således fundet en reduktion i fytaseaktiviteten og i indholdet af fytatbundet fosfor i vådfoderet som stort set modsvarede korntørstoffets lavere andel af tørstoffet i vådfoderet. Fytaseaktiviteten blev bestemt til 1,4- 13,0 og 32-36 U pr. g tørstof i henholdsvis våd- og tørfoder. Det tilsvarende indhold af fytatbundet fosfor var 0,3-0,8 og 2,9 g pr. kg tørstof.

Forskellene med hensyn til foderets indhold af total-fosfor og dettes fordøjelighed betød, at grisenes fosforudskillelse blev reduceret med henholdsvis 29 pct. i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen (vådfoder) og 39- 44 pct. (tørfoder).

Produktionsresultater

Tabel 5 og 6 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra de 4 besætninger. Resultaterne er vist besætningsvis, idet der var signifikant (P < ,002) vekselvirkning mellem besætninger og behandlinger på daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Tabel 5. Produktionsresultater fra besætning A^* og B^*
Besætning Ford. fosfor, g pr. FEs	A (3,3)	A (2,1)	B 2,9	B 2,4
Producerede grise	401	399	763	766
Vægt ved indsættelse, kg	26,4	26,7	33,0	32,8
FEs pr. gris daglig	1,89	1,94	2,20	2,16
Daglig tilvækst, g	738a	700b	791	813
FEs pr. kg tilvækst	2,56a	2,77b	2,78a	2,66b
Kødprocent	59,1	59,6	60,8	60,9
Døde og kasserede, pct.	2,0	0,8	4,1	4,8

Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

a,b Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige inden for besætning.

( ) Beregnede (planlagte) værdier

Tabel 6. Produktionsresultater for besætning C^* og D^*
Besætning Ford. fosfor, g pr. FEs	C 3,3	C 2,5	D 3,1	D 2,2
Producerede grise	405	429	448	447
Vægt ved indsættelse, kg	31,2	30,7	30,8	31,3
FEs pr. gris daglig	2,40	2,36	2,23	2,22
Daglig tilvækst, g	844	834	701	685
FEs pr. kg tilvækst	2,84	2,82	3,18	3,25
Kødprocent	59,6	59,7	60,2	59,8
Døde og kasserede, pct.	1,4	0,5	1,6	0,9

Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

Grisene i forsøgsgruppen i besætning A havde signifikant lavere daglig tilvækst (P < ,05) og foderudnyttelse (P < ,05) end kontrolgruppen. De adskilte sig dermed fra forsøgsgrisene i de andre besætninger, hvor der ikke var signifikante forskelle over til kontrolgrupperne. Foderudnyttelsen i forsøgsgruppen i besætning B var dog signifikant bedre end i kontrolgruppen (P < ,008).

Der var ingen forskelle mellem gruppernes kødprocent eller procent døde og kasserede inden for besætningerne.

Forsøgsgrisene i besætning A fik foder med det beregnet laveste indhold af fordøjeligt fosfor pr. FEs, og de voksede langsommere end kontrolgrisene. Forsøgsgrisene i de øvrige besætninger voksede derimod lige så godt som kontrolgrisene. Da underforsyning med fosfor resulterer i nedsat mineralisering af knoglerne og i nedsat tilvækst og foderudnyttelse, er det nærliggende at antage, at forsøgsgrisene i besætning A er blevet underforsynede med fosfor. Resultaterne fra besætning A må dog ikke overfortolkes, idet indsættelsesvægten var lavere end i de øvrige besætninger, hvilket kan have medvirket til at nedsætte tilvæksten på grund af det forventede større fosforbehov. Desuden er de anvendte foderblandingers indhold af fordøjeligt fosfor ikke eksperimentelt bestemt.

Resultaterne fra denne afprøvning tyder således på, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs kan dække slagtesvins behov for fosfor til vækst i perioden 30-100 kg.

Disse resultater bekræftes af Poulsen (1994), der fandt, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs var tilstrækkeligt til ung-

svin (25-50 kg), mens 2,0 g var lidt i underkanten af slagtesvinenes minimumsbehov til vækst. Til sammenligning tjener, at den hollandske norm er 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. kg til ungsvin (35-60 kg), hvilket for typisk dansk tørfoder svarer til 2,0-2,1 g fordøjeligt fosfor pr. FEs. Nye hollandske undersøgelser af Jongbloed & Everts (1992) peger dog på, at slagtesvins behov for fordøjeligt fosfor snarere er 2,3 -2,7 g pr. kg, afhængig af tilvækst og foderforbrug.

Benstilling og bevægelse

Alle egenskaber blev anset for at have lige stor betydning for grisenes benstilling og bevægelse, som derfor blev udtrykt ved gennemsnittet af de 14 egenskaber. Et dyr, der blev bedømt som "ikke afvigende" på alle egenskaber, fik således gennemsnitskarakteren 1, mens et dyr, hvis egenskaber alle afveg stærkt fra det normale, fik karakteren 5. I tabel 7 er vist gennemsnitskaraktererne for benstilling og bevægelse, bedømt på i alt 851 kontrol- og 854 forsøgsgrise.

Tabel 7. Benstilling og bevægelse ved afgang
	Kontrol			Forsøg
Behandling	Antal	Karakter	Antal		Karakter
Besætning A Besætning B Besætning C Besætning D Gns.	256 197 227 171	1,7 1,9 1,9 1,4 1,7	257 194 234 169		1,7 1,9 1,9 1,4 1,7

Der blev fundet mindre forskelle i svinenes benstilling og bevægelse mellem besætninger, men ingen forskelle mellem grupperne inden for besætning; heller ikke ved formodet marginal underforsyning med fosfor (besætning A). Der var ingen for-

skelle mellem grupperne for besætningerne betragtet under et. Disse resultater er i overensstemmelse med Poulsen (1994), der fandt, at fosfortildelingen ikke havde signifikant indflydelse på grisenes benstilling og bevægelse. Dog havde grisene, der fik den laveste fosfortildeling (1,6 og 1,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs til henholdsvis ung- og slagtesvin), den højeste karakter (dårligere bevægelse).

Undersøgelsen viste også, at grise fra bestemte kuld havde flere bemærkninger om benproblemer end grise fra andre kuld. At problemer med bevægeapparatet kan være arveligt bestemt, er kendt. Forfatteren bemærkede i øvrigt, at grisene var individuelt opstaldede, hvorfor det ikke kunne udelukkes, at benproblemer ville være opstået ved den laveste fosfordosering ved en anden og mindre beskyttet opstaldningsform.

Marginal mangel på fosfor giver sig således udslag i forringede produktionsresultater, mens benproblemer først forekommer ved udpræget fosformangel.

Gyllens fosforindhold

Det analyserede indhold af fosfor i gylleprøver fra de fire besætninger er vist i tabel 8.

Tabel 8. Analyseret indhold af fosfor i gylle, g pr. kg gylletørstof

Besætning

A

B

C

D

Kontrol

Forsøg

Reduktion, pct.

25,9

21,1

18,5

29,2

23,2

20,5

30,8

21,5

30,2

21,5

15,7

27,0

Resultaterne viser, at fosforindholdet i gylle fra forsøgsgrupperne blev reduceret med gennemsnitligt 19 pct. og 29 pct., afhængigt af andelen af korn i de anvendte foderblandinger. Det procentiske fald i forsøgsgrisenes fosforudskillelse var generelt mindre end i balanceforsøget, men faldet var - som i balanceforsøget - markant størst, hvor der indgik den største andel af korn i foderet.

Foderudgift

Ved at nedsætte foderets indhold af fosfor

med op til 1,5 g pr. FEs har besætningerne nedsat deres foderudgifter med op til 1,4 øre pr. FEs, svarende til knap 3 kr. pr. produceret svin.

Konklusion

Resultaterne af denne afprøvning samt forskningsresultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg viser, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs dækker slagtesvins behov for fosfor til vækst i perioden 30-100 kg. Dette fosforniveau har heller ikke negativ effekt på svinenes benstilling og bevægelse.

Som norm (=behov + sikkerhedsmargin) anbefales, at hjemmeblandet foder til slagtesvin (30-100 kg) indeholder 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs.

Sikkerhedsmarginen skal tage højde for, at råvarernes indhold af fordøjeligt fosfor er usikkert bestemt eller ukendt, ligesom der er en betydelig variation mellem forskellige partier af samme vare. Disse forhold kan der ikke direkte tages højde for, før der er udviklet en kemisk metode til bestemmelse af indholdet af fordøjeligt fosfor. Desuden skal der være "plads" til også at dække behovet hos hurtigtvoksende grise med meget lavt foderforbrug, jf. de nyere hollandske undersøgelser.

Normen for fordøjeligt fosfor i hjemmeblandet foder svarer til 5-5,5 g total-fosfor pr. FEs. Ved dette niveau udskilles 20-30 pct. mindre fosfor med gyllen og foderudgiften nedsættes med op til 2 kr. pr. produceret svin.

REFERENCER

Centraal veevoederbureau (cvb). 1990. Herziene tabel verteerbaar fosfor veevoedergrondstoffen voor varkens. CVB-reeks nr. 4, 13 pp.

Fokus på normer for næringsstoffer. 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Jongbloed A.W. & H. Everts. 1992. Apparent digestible phosphorus in the feeding of pigs in relation to availability, requirement and environment. 2. The requirement of digestible phoshporus for piglets, growing-finishing pigs and breeding sows. Netherlands Journal of Agricultural Science, 40, 123-136

Poulsen, H.D. 1994. Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Effekt på produktion og fosforudnyttelse. Forskningsrapport nr. 28, Statens Husdyrbrugsforsøg, 29 pp.