Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at de faktorer, som betyder noget for tilvæksten, er påvirkelige og derfor kan ændres med en højere tilvækst til følge.

Undersøgelsen havde til formål at undersøge, hvilke faktorer i besætningen, der har betydning for at fravænne store, sunde og ens grise. Undersøgelsen blev gennemført som en epidemiologisk risikofaktor undersøgelse i tre besætninger og omfattede 690 søer, 1.079 faringer og 12.493 smågrise.

Af de undersøgte faktorer var grise behandlet for ledbetændelse og kastration, sår på forknæ og slapt yver hos soen 3 uger efter faring hovedansvarlig for den nedsatte tilvækst i diegivningsperioden. Effekten af disse faktorer var besætningsafhængig da forekomsten varierede fra besætning til besætning. Den relative betydning af fødselsvægt og andre faktorer er svær at vurdere men kan illustreres med et eksempel. Hvis man kunne undgå sår på forknæ af 4.086 grise, så ville de undersøgte grise veje 503 kg mere ved fravænning. Den samme effekt kunne opnås ved at gennemsnitligt at øge fødselsvægten med ca. 25 g/gris. De fleste af de undersøgte faktorer har noget at gøre med sundhed, fodring, management og hygiejne i farestalden.

Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at de faktorer, som betyder noget for tilvæksten, er påvirkelige og derfor kan ændres med en højere tilvækst til følge.

På baggrund af denne undersøgelse kan det anbefales at:

Rette fejl og mangler som disponerer for sygdom
Forbedre overvågningen og behandlingen af syge grise
Øge fødselsvægten

Baggrund

Produktion af grise i strengt sektionerede staldsystemer stiller store krav til grisenes sundhed, størrelse og ensartethed ved fravænning. Ved for lav fravænningsvægt øges grisens risiko for ikke at kunne klare sig efter fravænning. Ved for stor vægtspredning kan en sektion ikke flyttes samlet til næste staldafsnit uden problemer. Store ens grise kan sikres ved, at soen har en god mælkeydelse på alle patter, og at alle grise har let adgang til patten. På den ene side skal grisene have en god immunitet, så de kan klare infektioner i farestalden samt efter fravænning, og på den anden side skal de have få smitstoffer med sig over i det nye staldafsnit. Den høje immunitet sikres bedst ved en rigelig råmælksforsyning af en god kvalitet. En sund gris sikres dels via råmælken og dels via en god hygiejne, som nedsætter smittepresset i farestien.

Formål

Undersøgelsen havde til formål at undersøge, hvilke faktorer i besætningen der har betydning for at fravænne store grise.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger, som en epidemiologisk risikofaktor undersøgelse i perioden februar 2000 til marts 2001. I grisenes første levedøgn blev grisene mærket med et individuelt nummer og kuldudjævning blev begrænset. Forsøgsgrisenes vægt ved fødsel og fravænning blev registreret på enkeltdyrsniveau. Kuld med under 8 levendefødte blev ikke medtaget i afprøvningen. I kuld med få grise var det tilladt at tilsætte grise, som dog ikke indgik i forsøget. I store kuld var det tilladt at fjerne ”overskydende” grise.

For hver gris blev der registreret alle sygdomsbemærkninger eller unormale fund (inklusiv navlebrok og misdannelser) samt behandlinger og dødsfald (dato og årsag). Alle grise, der døde, blev obduceret. Der indgik i alt 690 søer, 1079 faringer og 12493 smågrise i undersøgelsen.

Tabel 1.

Besætningsbeskrivelser

	Besætning A	Besætning B	Besætning C
Antal søer i besætningen	300	340	205
Antal søer i afprøvningen	241	268	181
Antal faringer	398	401	280
Antal grise	4170	4933	3390
Sundhedsstatus	Konv, PRRS neg	SKM Ap2+, PRRS vac+	MS, PRRS +, Ap6-
Vaccination af søer	Toxicol, Atrinord, Erysorb og PPV	Toxicol, Erysorb-P og Porsilis	Toxicol og Parvoruvax
Overvågning af grise i farestalden	Systematisk inspektion én gang dagligt. Ud af hulerne to gange om ugen	Ud af smågrisehulerne én gang dagligt	Systematisk inspektion én gang dagligt. Ud af hulerne to gange om ugen
Behandlinger af grise	Halekupering, kastration, 4. dag: jern, vitaminer og Baycox	Tandslip, halekupering, kastration, jern og Baycox 1. dag antibiotika mod diarré	Kastration, tandslip, halekupering og Baycox
Farestald	3 sektioner med kassestier, smågrisehuler/varmeplad er forskellig gulvudformning (støbejernsbjælker, trialgel-bjælker og betonbjælker)	2 sektioner med kassestier forskellig jernbjælker (triangel eller støbejerns)under soen	En sektion med kassestier, smågrisehuler, jernbjælker under soen
Sofoder	Vådfoder 3 x dagligt	Vådfoder 2 x dagligt	Vådfoder 3 x dagligt
Smågrisefoder	Fra 14. dag	Fra 14. dag	På gulv fra 3. dag. I trug fra 21. dag

Besætningsejer eller dennes personale var ansvarlig for de daglige registreringer. Ved ugentlige besøg foretog en tekniker registreringer af soen og grisene i første og tredje uge efter faring. Til vejning af søerne og grisene blev der brugt en elektroniske vægt. Soens foderforbrug blev registreret ved at aflæse fodercomputeren på fravænningsdagen.

Statistisk analyse

Som afhængig variable blev anvendt den gennemsnitlige daglige tilvækst fra fødsel til fravænning. Alle de faktorer, som er nævnt, er blevet undersøgt enkeltvis for effekt på den daglige tilvækst. Faktorer som var signifikant på 5% niveau, og hvor effekten kunne forklares biologisk, blev inkluderet i den endelige analyse, der blev gennemført for alle forklarende variable i samme model. Da vi ikke ønskede at estimere effekten af stien, årstid eller den enkelte so, men var nødt til at tage hensyn til disse variationskilder, blev disse medtaget i modellen som tilfældige effekter. Til analysen blev anvendt lineær regression med tilfældige effekter (Proc Mixed, SAS).

Alle de signifikante variable blev undersøgt for to-ledded vekselvirkninger (interaktioner) samt eventuel konfundering.

Tabel 2.

Oversigt over registreringer

Besætningsejer/personale

Tekniker

Besætningsnummer.
Orne.
Sonummer.
Dato for indsættelse i farestalden.
Soens vægt ved indsættelse i farestald Faredato.
Vægt ved fødsel og fravænning.
Soens vægt ved fravænning.
Foderoptagelse i hele farestaldsperiode.
Foderstyrke ved fravænning.
Beskrivelse af faring (rolig/ikke rolig, liggende,
stående eller siddende).
Vaccinationer.
Flokbehandlinger.
Medicinske behandling af sygdomme hos so og grise.

Liggeadfærd hos smågrisene.
Liggeadfærd hos soen.
Hygiejne i stien.
Antal fungerende patter.
Bedømmelse af yver.
Indstilling af farebøjle (åben, halvåben,
lukket).
Vandforsyning til søer og grise.
Benstilling hos soen.
Sår og infektion på ben, skulder, hofte,
hoved og hals.
Skader m.m. på kronrand, klove og
biklove.

Resultater og diskussion

Ved den statistiske analyse er undersøgt, hvilke faktorer der har en statistisk sammenhæng med tilvæksten hos grisene i farestalden. En talmæssige sammenhæng er imidlertid ikke noget endegyldigt bevis for, at der også er en årsagssammenhæng. Faktorer, som var signifikante i den endelige statistiske model, men som ikke kunne forklares biologisk, blev ikke medtaget. Når der i den efterfølgende tekst skrives om faktorernes effekter, er der ret beset kun tale om statistiske sammenhænge. Hvis der i andre undersøgelser findes lignende resultater øges sandsynligheden for, at der er tale om en årsagsmæssig sammenhæng. Analysen i den endelige model omfattede i alt 9202 grise.

I Tabel 3 er vist resultater for de forskellige undersøgte faktorer, der havde statistisk sikker effekt på grisens daglige tilvækst i farestalden. Effekten er i forhold til en gris/so uden den pågældende egenskab.

Den statistiske analyse viste, at hungrise og højere fødselsvægt havde en positiv effekt på den daglige tilvækst (Tabel 3, 5 og 6). Derimod havde et slapt yver hos soen 3 uger efter faring, sygdom hos grisene (Tabel 3 og 4) og sår på forknæ hos grisene en negativ effekt på den daglige tilvækst. Der blev fundet signifikante vekselvirkninger mellem besætning og fødselsvægt samt blød kode og bjælketype. Derfor er effekten af fødselsvægten for hver besætning og effekten af bjælketype vist i tabel 3.

Tabel 3.

Faktorer associeret med grisenes daglige tilvækst i farestalden

Variabler	Hyppighed		Effekt på tilvækst (g/dag/gris)		P-værdi
	Antal	Pct.	Gns.	Spredning
Bløde koder¹ på jernbjælker	425	4,0²	22,33	15,74	<	0,0001
Bløde koder¹ på betonbjælker	50	3,1²	-35,98	14,98		0,0016
Fødselsvægt + 100 gram bes A⁴	-	-	8,58	1,80	<	0,0001
Fødselsvægt + 100 gram bes B⁴	-	-	8,63	1,70	<	0,0001
Fødselsvægt + 100 gram bes C⁴	-	-	7,99	1,81	<	0,0001
Hangris i forhold til hungris	6606	52,9	-3,63	0,88	<	0,0001
Sår på forknæ af grisen	5547	44,4	-4,42	0,95	<	0,0001
Slapt yver 3 uger efter faring	1198	11,7	-15,75	3,13	<	0,0001
Behandling af gris for ledbetændelse	718	5,8	-37,27	1,84	<	0,0001
Behandling af gris for diarré	631	5,1	-8,44	2,12	<	0,0001
Beh, af gris for anden infektion³	64	0,5	-19,73	5,99		0,0010
Behandling af gris for luftvejslidelse	47	0,4	-17,31	6,54		0,0081
Behandling af utrivelig gris	41	0,3	-58,98	7,28	<	0,0001
Behandling af gris for blodøre/brok	14	0,1	-42,47	11,52		0,0002

¹ i forhold til ikke bløde koder
² % af søer på jern/betonbjælker
³halebid, byld/sår, mellemørebetændelse, eksem
⁴ for hver 100 g forøgelse af fødselsvægten

Der var kun små besætningsforskelle i effekten af en øget fødselsvægt. Derimod var effekten af bløde koder hos soen afhængig af, hvilken type bjælker soen stod på. På jernspalter havde bløde bagkoder en positiv effekt på grisenes tilvækst sammenlignet med søer uden bløde bagkoder, mens bløde bagkoder hos soen på betonbjælker havde en negativ effekt. Der var forskellige typer jernbjælker i de forskellige besætninger/stalde. Ved en nærmere analyse af typen af jernbjælke kunne der ikke ses noget entydigt mønster.

Effekter af so, sti, faredato, og faremåned blev inkluderet i den statistiske model som tilfældige effekter. Dette betyder, at der er taget højde for disse effekter, uden værdien for den enkelte parameter er bestemt.

For den enkelte gris betyder infektioner i dieperioden en betydelig reduktion i den daglige tilvækst. Grise, som blev behandlet i diegivningsperioden, havde en daglig tilvækst, som var mellem 8-59 g lavere end ikke behandlede/sunde grise. Men på besætningsplan var forekomsten af de fleste infektioner så lav, at de ikke havde den store betydning samlet set. Dog blev 5-6% af grisene behandlet for diarré og ledbetændelse. Grise, som blev behandlet mod ledbetændelse, havde gennemsnitligt vokset 37 g langsommere pr. dag. For grise, som blev behandlet mod diarré, var reduktionen i daglig tilvækst 8 g pr. dag. Effekten på fravænningsvægten af de enkelte sygdomme, kastration og sår på forknæ er vist i Tabel 4.

Tabel 4.

Faktorer, som påvirker tilvæksten hos den enkelte gris

Faktor	Manglende vægt ved 4 ugers fravænning (kg)
Behandling af gris for utrivelighed	1,70
Behandling af gris for blodøre eller brok	1,19
Behandling af gris for ledbetændelse	1,00
Behandling af gris for anden infektion*	0,55
Behandling af gris for luftvejslidelse	0,48
Behandling af gris for diarré	0,23
Sår på forknæ af gris	0,12
Kastration	0,10
*halebid, byld/sår, mellemørebetændelse, eksem

På kuldniveau havde kuldvægt ved fødsel, bløde bagkoder hos soen og slapt yver hos soen betydning for kuldvægt ved fravænning. Ifølge disse resultater og ved en fravænningsalder på 28 dage, vil et kuld på 10 grise vokse 2,4 kg mere i dieperioden og således veje 3,4 kg mere ved fravænning for hver kg fødselsvægten øges. I en anden dansk undersøgelse førte 1 kg mere ved fødsel 2 kg højere vægt ved fravænning (Thorup, 1998).

Et kuld hos en so med slapt yver 3 uger efter faring vejede 4,4 kg mindre ved fravænning end et tilsvarende kuld hos en normal so. Søer med slapt yver 3 uger efter faring er sandsynligvis søer, som ikke malker optimal. Dette kan skyldes sygdom hos soen eller manglende dielyst på grund af sygdom hos grisene.

Et kuld grise, som dier hos en so med bløde bagkoder på jern eller plastic bjælker, kan forvente at veje 6,2 kg mere ved fravænning end grise hos en so uden bløde bagkoder på jern eller plastic bjælker. En dansk undersøgelse viste at bløde bagkoder førte til en bedre holdbarhed. Dette tyder på, at søer med bløde bagkoder fungerer godt i danske produktionssystemer (Jørgensen, 2001).

Tabel 5.

Faktorer, som påvirker tilvæksten i kuldet

Faktor	Effekt på kuldvægt ved fravænning(kg)*
Søer med bløde koder på betonbjælker	-10,1
So med bløde koder på jernbjælker	+6,2
Slapt yver efter 3 uger	-4,4
+1 kg fødselsvægt i kuldet	+3,4
* 10 grise fravænnet ved 4 uger

For at vurdere effekten af de undersøgte faktorer på besætningsplan blev alle de signifikante faktorer vægtet i forhold til deres hyppighed (tabel 6). Dog blev fødselsvægt og bløde bagkoder udeladt, da disse faktorer er besætningsspecifikke.

Af Tabel 6 fremgår det, at grise, behandlet for ledbetændelse og kastration, sår på forknæ, slapt yver hos soen 3 uger efter faring i de 3 undersøgte besætninger, er ansvarlig for over 90% af den manglende tilvækst i diegivningsperioden. Den relative betydning af fødselsvægt og faktorerne i Tabel 6 er svær at vurdere, men kan illustreres med et eksempel. Hvis man kunne undgå sår på forknæ af 4086 grise, så ville de undersøgte grise veje 503 kg mere ved fravænning. Den samme effekt kunne opnås ved at gennemsnitligt at øge fødselsvægten med ca. 25 g/gris. I den statistiske model er fødselsvægten ansvarlig for ca. 25% variationen i den daglige tilvækst.

Tabel 6.

Relativ betydning af faktorer associeret med grisenes daglig tilvækst

Variabel	Hyppighed%	Effekt g/dag/gris	% Relativ betydning
Hangris (kastration)	52,9	-3.6	22
Sår på forknæ af grisen	44,4	-4.4	23
Slapt yver 3 uger efter faring	11,7	-15.8	21
Behandling af gris for ledbetændelse	5,8	-37.3	25
Behandling af gris for diarré	5,1	-8.4	5
Behandling af gris for anden infektion*	0,5	-19.7	1
Behandling af gris for luftvejslidelse	0,4	-17.3	1
Behandling af utrivelig gris	0,3	-59.0	2
Behandling af gris for blodøre/brok	0,1	-42.5	½
*halebid, byld/sår, mellemørebetændelse, eksem

De fleste af de undersøgte faktorer har noget at gøre med sundhed, fodring, management og hygiejne i farestalden. Resultaterne af denne undersøgelse tyder altså på, at de faktorer, som betyder noget for tilvæksten, er påvirkelige, og derfor kan ændres med en højere tilvækst til følge.

På baggrund af denne undersøgelse kan det anbefales at:

Rette fejl og mangler som disponerer for sygdom
Forbedre overvågningen og behandlingen af syge grise
Øge fødselsvægten

Referencer

1.	Dewey C, et al, 2000, Workshop #7, Emerging Nursery Pig Diseases and Management Solutions: 71-76, 31st Annual Meeting AASP, Indianapolis, Indiana, USA
2.	SAS/STAT Software: Changes and Enhancements, through release 6,11:533-656, SAS Institute, Cary, N.C. USA
3.	Thorup F, 1999: Kuldjævningen betydning for fravænningsvægten, Erfaring nr. 9804, InfoSvin, Landsudvalget for Svin
4.	Jørgensen B, 2001: Sammenhængen mellem bensvaghed og osteochondrose/-osteoarthrose, klovlidelser og holdbarhed hos søer, Dansk Veterinær Tidskrift nr 11, s,.6-15.

Muligheder for at opnå højere fravænningsvægt