Mel kontra pelleteret foder til ungsvin - fodret efter ædelyst

SAMMENDRAG

Mel kontra pelleteret foder blev i to besætninger afprøvet til ungsvin i vægtintervallet ca. 20-50 kg. I begge besætninger blev anvendt samme indkøbte færdigblanding, baseret på sojaskrå, byg, hvede og fedt.

Grisene, der fik melfoder, havde en signifikant lavere daglig tilvækst på 32 g sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder.

Der blev fundet signifikant vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsgrupper på foderudnyttelsen. Grisene i den ene besætning havde lavere foderudnyttelse (0,12 FEs pr. kg tilvækst) ved piller sammenlignet med melfoder. Grisene i den anden besætning havde højere foderudnyttelse (0,05 FEs pr. kg tilvækst) på pillefoderet.

Ældre automattyper tillod grisene at rode for meget efter de mest attraktive foderbestanddele, hvilket betød at en del foder blev rodet ud af automaten. Ved moderne foderautomater er denne risiko nedsat, men den fundne vekselvirkning mellem besætning og foderstruktur på foderudnyttelse antyder, at der stadig kan være problemer med foderspild, når der anvendes melfoder.

Afprøvningen underbygger andre forsøg, der har påvist, at melfoder øger grisenes ædetid og nedsætter foderoptagelsen.

BAGGRUND

I et forsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg (Meddelelse nr. 528) faldt den daglige tilvækst hos slagtesvin med 7 pct., mens foderforbruget steg 8 pct. ved anvendelse af melfoder sammenlignet med pelleteret foder. Hovedparten af det forøgede foderforbrug blev beregnet til at være foderspild.

Der er siden da sket en videreudvikling af foderautomaterne, med henblik på at formindske foderspildet. Det var derfor relevant at sammenligne mel og pelleteret foder i nyere automattyper. Da tørfodring efter ædelyst fra automat er mest udbredt i ungsvinestalde, blev denne afprøvning gennemført med ungsvin.

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne melfoder med pelleteret foder med hensyn til tilvækst, foderudnyttelse og sundhedstilstand hos ungsvin fodret efter ædelyst.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger over en periode på 12 måneder. I begge besætninger blev halvdelen af hvert kuld indsat på melholdet og halvdelen på pilleholdet. Grisene indgik i afprøvningen ved ca. 20 kg, og afprøvningen blev afsluttet ved ca. 50 kg. Besætningernes øvrige data er vist i tabel 1.

Tabel 1. Besætningsbeskrivelse

Besætning A

Besætning B

Stitype

Gulvtype

Foderautomat pr. sti

Antal ædepl. pr. sti

Antal grise pr. sti

Udfodring - mel

udfodring - piller

Drikkeventiler pr. sti

Sundhedsstatus

Langsti

50 pct. spaltegulv

2 stk. Wagner Domino

8

Ca. 40

Automatisk

Automatisk

2

MS

Trad. kortsti

Fast gulv

1 stk. Sjølund

3

ca. 18

Automatisk

Manuel

2

SPF

De to besætninger anvendte foder fra samme leverandør, som leverede samme blanding i melform og pelleteret tilstand. Blandingens sammensætning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Foderblanding sammensætning

Fiskehelmel, askefattig (special A)

Sojaskrå

Byg

Hvede

Animalsk fedt

L-lysin

Vitaminer + mineraler

2,0

27,3

35,0

28,4

3,9

0,1

3,3

For at kontrollere at næringsstofindholdet var ens for mel og piller blev foderet analyseret. Resultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Analyseret indhold i mel og piller i de to besætninger
	Besætning A			Besætning B
	Mel	Piller	Mel		Piller
Antal analyser Vand, pct. Råprotein, pct. Råfedt, pct. N-fri, ekstraktstof. Træstof, pct. Aske, pct,. FEs/100 kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	8 12,6 20,7 5,6 51,1 4,3 5,7 111 0,87 0,73	8 12,9 21,1 5,5 50,8 4,1 5,6 112 0,84 0,70	5 12,7 21,2 5,9 50,0 4,2 6,0 112 0,95 0,75		5 12,8 20,9 6,0 50,7 4,1 5,5 112 0,84 0,71

Af tabel 3 fremgår, at der ikke var væsentlige forskelle i næringsstofindholdet mellem blandingerne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne for de to besætninger er vist i tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater
	Besætning A			Besætning B			Gennemsnit
	Mel	Piller	Mel		Piller	Mel		Piller
Antal gentagelser Antal grise produceret Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg FEs/daglig Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst Døde, pct.	7 1.300 19,7 50,3 1,50 615 2,44 1,9	7 1.203 19,9 50,7 1,49 640 2,32 1,6	6 437 21,4 45,9 1,38 638 2,17 0,2		6 437 21,0 48,0 1,50 675 2,22 0,2	1.737 20,6 48,1 1,44 626 2,31 1,1		1.640 20,5 49,4 1,49 658 2,27 0,8

Det fremgår af tabel 4, at den daglige tilvækst i besætning A var 25 g højere hos pillegruppen end hos melgruppen. Den daglige foderoptagelse var ens for begge grupper, hvilket betød en bedre foderudnyttelse på 0,08 FEs pr. kg tilvækst hos pillegruppen end hos melgruppen.

I besætning B medførte pelleteret foder 37 g højere daglig tilvækst end melfoderet, hvilket skyldtes en højere daglig foderoptagelse på 0,12 FEs pr. dag hos grisene, der fik pelleteret foder. Foderudnyttelsen var 0,05 FEs pr. kg tilvækst ringere for pillegruppen end for melgruppen.

For afprøvningen som helhed medførte pelleteret foder i forhold til melfoder en 32 g højere daglig tilvækst, hvilket var en statistisk sikker forskel (P <0,01). Foderudnyttelsen var 0,04 FEs pr. kg tilvækst lavere for pillegruppen, men der blev fundet en statistisk sikker vekselvirkning mellem besætning og forsøgsgruppe på foderudnyttelsen. Dødeligheden i besætningerne var ikke påvirket af foderets struktur.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Tidligere undersøgelser af forskellen mellem mel og piller har oftest vist, at grisene foretrækker pelleteret foder. Årsagen hertil kan være støvgener ved melfodring. De senere års øgede fedttilsætning til foderet har reduceret støvproblemet.

Melfoder har ofte medført for dårlig foderudnyttelse på grund af en tendens til større foderspild. Ældre automattyper tillod grisene at rode for meget efter de mest attraktive foderbestanddele, hvilket betød at en del foder blev rodet ud af automaten. Ved moderne foderautomater er denne risiko nedsat betydeligt.

I den nærværende afprøvning medførte melfoderet en lavere tilvækst end pillefoderet. I besætning A har begge grupper forbrugt samme fodermængde pr. dag, men med forskellig foderudnyttelse, hvilket indikerer et foderspild ved melfoderet.

I besætning B var der ingen væsentlig forskel i foderudnyttelsen, men melfoderet medførte lavere daglig foderoptagelse og lavere tilvækst. Dette tyder på, at foderspildet i denne besætning har været ens for begge grupper. At der har været forskel på foderspildet mellem grupperne i de to besætninger, underbygges af en signifikant vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsgrupper på foderudnyttelsen.

Afprøvningen underbygger andre forsøgsresultater, der har påvist, at melfoder øger grisenes ædetid, hvorved den daglige foderoptagelse nedsættes.

Forsøg med slagtesvin (Meddelese nr. 528, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1984) har ligeledes påvist nedsat tilvækst ved melfodring. Valget mellem at anvende mel- eller pillefoder må derfor afgøres ud fra den enkelte besætnings produktionsresultater.

I tilfælde af for lav kødprocent hos slagtesvin, kan det være en fordel at anvende melfoder i stedet for pillefoder. Herved nedsættes foderoptagelse og tilvækst, mens kødprocenten øges.

Konklusionen på nærværende afprøvning er, at melfoder nedsætter ungsvinenes tilvækst. Afprøvningen giver ikke noget entydigt svar på, hvorledes foderudnyttelsen påvirkes, idet resultaterne er forskellige i de to besætninger. Dette antyder, at de anvendte automattyper har medført forskelligt foderspild i de to besætninger.