Medicinsk saneringsforsøg for ondartet lungesyge

SAMMENDRAG

Der er gennemført et saneringsforsøg for ondartet lungesyge, hvor man uden at fjerne avlsdyrene fra besætningen forsøgte at eliminere bakterien "Actinobacillus pleuropneumoniae" (Ap). Besætningen var en tidligere SPF-besætning, som var reinficeret med Ap2-lungesyge (serotype 2).

Strategien var at eliminere Ap2-smitten ved hjælp af vaccination (Pleurinord 2) og medicinsk behandling (Tiamutin og Leocillin). For at nedsætte smittepresset blev samtlige ung- og slagtesvin over 20 kg fjernet fra besætningen før start af den strategiske medicinering.

I perioden efter den strategiske medicinering var gennemført blev alle indkøbte avlsdyr fundet sero-negative for Ap2-lungesyge ved indsættelse i besætningen.

6 måneder efter saneringsforløbet var gennemført, blev 75 pct. af de indkøbte avlsdyr fundet seropositive for Ap2-lungesyge. Saneringsforsøget var dermed mislykket. Selv om de unge avlsdyr havde antistoffer mod Ap2-lungesyge, havde ingen dyr i besætningen kliniske symptomer på ondartet lungesyge.

Cirka 9 måneder efter afslutning af saneringen blev 25 ud af 47 slagtesvin fra en enkelt levering kasseret på slagteriet på grund af akut ondartet lungesyge. Dagen efter leveringen var der akut udbrud af ondartet lungesyge i besætningen.

Efter at det medicinske saneringsprogram var gennemført sammen med nogle andre produktionsmæssige ændringer, blev der opnået betydelig fremgang i produktionsresultaterne. Ved at sammenligne en periode på et år før og et år efter saneringen, blev der hos slagtesvinene opnået en øget daglig tilvækst på 109 g og en bedre foderudnyttelse på 0.16 FEs pr. kg tilvækst. Fremgangen i resultaterne blev også opretholdt efter, at besætningen igen var inficeret med Ap2-lungesyge.

Omkostningen for saneringen beløb sig til ca. kr. 185.000. Det første år efter den strategiske medicinering var der en økonomisk gevinst på kr. 81.760. Hvis det nuværende produktionsniveau opretholdes og med en forrentning på 10 pct. af saneringsomkostningerne, tager det 2,6 år før saneringsudgifterne er tjent hjem.

BAGGRUND

Ondartet lungesyge skyldes infektion med bakterien Actinobacillus (Hæmophilus) pleuropneumoniae (Ap), hvor der i Danmark findes 8 forskellige bakterietyper. Mellem typerne ses forskel i anslagskraft, hvilket vil sige, at de giver forskellig sygelighed hos grisene.

Ondartet lungesyge medfører ofte nedsat tilvækst, øget foderforbrug, øget dødelighed, flere kassationer ved slagtning samt øget medicin- og dyrlægeudgifter.

Flere undersøgelser har vist, at det er vanskeligt at begrænse udbredelsen af sygdommen indenfor besætningsområdet. Der forekommer formentlig f.eks. luftbåren smitte fra staldsektion til staldsektion med ventilationsluften.

Forebyggende vaccination mod ondartet lungesyge synes ikke altid tilstrækkelig effektiv. Et andet problem med vaccinerne er, at de ikke samtidig kan beskytte mod samtlige 8 bakterietyper. De vacciner, der findes på markedet i dag, kan hver især kun beskytte mod 1-3 af bakterietyperne.

Formål

Formålet med afprøvningen var i en svinebesætning, at forsøge eliminering af bakterien Actinobacillus pleuropneumoniae (ondartet lungesyge) fra både dyr og besætningsområde.

GENNEMFØRELSE

Undersøgelsen blev gennemført som et samarbejde mellem Den rullende Afprøvning, Danske Slagterier; Institut for Intern Medicin, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Løvens Kemiske Fabrik.

Sanering

Ved sanering for ondartet lungesyge forstås fuldstændig fjernelse af smitstoffet (bakterien Actinobacillus pleuropneumoniae) fra både dyr og besætningsområde.

Den strategi, der blev brugt i dette saneringsforsøg, blev sammenstykket ud fra erfaringer fra tidligere mislykkedes saneringsforsøg i to besætninger.

Besætningsbeskrivelse

Besætningen var en tidligere SPF-besætning reinficeret med Ap2-lungesyge (serotype 2).

Besætningen havde ca. 170 årssøer og produktion af ca. 3900 smågrise pr. år og produktion af ca. 3000 slagtesvin pr. år. I besætningen var der 4 sektionerede smågrisestalde, 1 ungsvine- og 3 slagtesvinestalde.

Før saneringen blev ungsvinestalden brugt som forfedestald og slagtesvinestaldene blev derefter mere eller mindre fyldt op kontinuerligt. Efter saneringen blev både ungsvinestalden og de 3 slagtesvinestalde brugt som sektionerede slagtesvinestalde uden rengøring mellem hvert hold.

I besætningen blev der anvendt tørfodring til smågrise og vådfodring til søer og slagtesvin.

Saneringsstrategi

Strategien bag saneringen var indledningsvis at reducere smittetrykket i besætningen ved 1) vaccination af avlsdyrene og derefter eliminere smitten ved 2) strategisk medicinering af samtlige dyr og 3) ændringer i produktionen.

Før start af den strategiske medicinering blev samtlige ung- og slagtesvin over 20 kg fjernet fra besætningen for at nedsætte smittepresset.

Under saneringen blev der anvendt følgende vaccine og antibiotika:

* Vaccine: Pleurinord 2

* Antibiotika: Tiamutin vet.

* Antibiotika: Leocillin vet.

Samtlige avlsdyr blev vaccineret mod Ap2-lungesyge, således at der i besætningen ved start af medicinering kun befandt sig grise født af vaccinerede søer. Vaccinerede søer overfører antistoffer mod Ap2-lungesyge via råmælken, og disse antistoffer kan beskytte grisene mod infektion de første 4-5 leveuger. Vaccinationerne ophørte, efter at den strategiske medicinering var gennemført.

Den strategiske medicinering bygger på at eliminere Ap2-smitten fra avlsdyrene, således at de kan levere Ap2-frie grise til slagtesvineproduktionen. Undersøgelser har vist, at de to antibiotika, der blev anvendt under medicineringen, er effektive overfor Ap-lungesyge, og at stofferne opkoncentreres i lungerne. Endvidere har andre undersøgelser vist, at det er muligt ved behandling med Tiamutin gennem drikkevandet dels at helbrede klinisk syge grise for ondartet lungesyge og dels fuldstændig fjerne bakterien fra lungerne hos disse grise.

Saneringsplan

Uge 1		Vaccination af alle avlsdyr 1. gang.
Uge 4		Vaccination af alle avlsdyr 2. gang.
Uge 5-15		Revaccination af alle søer og gylte 14 dage før forventet faring.
Uge 10		Alle slagtesvin over 20 kg blev fjernet fra besætningen (overført til lejet stald).
Uge 10-15		Medicinering med Tiamutin gennem foderet til alle smågrise (dosis: 150 ppm Tiamutin). Smågrise fravænnet tidligere end uge 10 blev solgt eller overført til den lejede stald.
Uge 15	- - - - - - -	Strategisk medicinering: I de 2 første dage blev alle dyr undtagen pattegrise behandlet med Leocillin-injektion. Dosis: Avlsdyr; 5 mill. i.e., smågrise; 0,5 mill. i.e. og katte; 0,5 mill. i.e. En dags pause. Derefter blev alle avlsdyr behandlet gennem foderet i 7 dage med 15 mg Tiamutin pr. kg legemsvægt (svarer til 120 ppm). Avlsdyr med nedsat ædelyst blev behandlet 3 dage i træk med Tiamutininjektion (1 ml pr. 15 kg legemsvægt). Smågrise blev behandlet med 180 ppm Tiamutin i drikkevandet i 7 dage. Midt under søernes behandling blev alle pattegrise ældre end 3 dage behandlet med Tiamutininjektion med 1 ml pr. 20 kg gris (intramuskulært). Katte blev behandlet med 0,5 ml Tiamutin pr. liter mælk i 5 dage.
Uge 16		Besætningen blev opfattet som fri for Ap2-smitte. Vaccinationer og medicinering mod Ap2-lungesyge ophørte.

Ved behandling og sanering for dysenteri anvendes Tiamutin i en dosis på 60 ppm. Der er således anvendt væsentlig højere doser ved den strategiske medicinering i denne afprøvning.

Smittebeskyttelse

Ekstern: Samme regler for smittebeskyttelse som for rød SPF-besætning.

Intern: I perioden fra uge 1 til uge 10 var der opsat en smittebarriere mellem staldafsnittene med avlsdyr og smågrise og staldafsnittet med slagtesvin. Smittebarrieren blev fjernet igen, efter at alle ung- og slagtesvin over 20 kg var fjernet fra besætningen.

Rengøring: Samtlige smågrise- og slagtesvinestalde blev højtryksvasket (2 pct. formalin-opløsning i smågrisestalde, formalinrygning i slagtesvinestalde samt udtørring af staldene i en uge før grisene blev indsat). De medicinerede grise blev indsat i rene og desinficerede stalde.

Indkøb af avlsdyr

De indkøbte avlsdyr blev leveret fra en SPF-opformeringsbesætning. Ved modtagelsen af dyrene blev de blodprøvet for Ap2-lungesyge. Ved ankomsten blev avlsdyrene opstaldet i karantæne, og 7 dage i træk behandlet med Tiamutin gennem drikkevandet, og 2 dage i træk med Leocillin.

Forløb efter sanering

Alle de indkøbte avlsdyr blev ved indsættelsen fundet sero-negative for Ap2-lungesyge.

6 måneder efter at den strategiske medicinering var gennemført, blev 60 avlsdyr, som var indkøbt efter saneringen, blodprøvetestet. 75 pct. af prøverne var sero-positive for Ap2. Selv om de unge avlsdyr havde antistoffer for Ap2-lungesyge, havde ingen dyr i besætningen kliniske symptomer på ondartet lungesyge.

Cirka 9 måneder efter afslutning af den strategiske medicinering blev 25 ud af 47 slagtesvin fra en enkelt levering kasseret på slagteriet på grund af akut ondartet lungesyge. Fra de kasserede svin påvistes Ap2 i lungerne. Resistensundersøgelse viste fuld følsomhed for Tiamutin og Leocillin. Dagen efter denne levering blev sygdommen klinisk erkendt i besætningen, hvorefter sygdomsbilledet udviklede sig med et forløb, der er typisk for akut udbrud af lungesyge. Et kortvarigt intensivt behandlingsprogram blev iværksat med Leocillin (1 mill. i.e./50 kg) i 3 dage ved indsprøjtning, sammen med Tiamutinopløsning med 5 ml pr. 10 liter vådfoder (60 ppm) i 5 dage. Dette program var medvirkende til, at der indtil observationsperiodens udløb (ca. 1 år efter udbruddet) praktisk talt ikke blev behandlet for ondartet lungesyge.

Saneringen mislykkedes. Det kunne således ikke lade sig gøre at eliminere Ap2-smitten fra avlsdyrene ved hjælp af den beskrevne saneringsstrategi.

PRODUKTIONSRESULTATER

Figur 1 og 2 viser niveauet af bemærkninger for brysthindear samt døde og kasserede i de forskellige perioder.

Figur 1.

Niveauet af bemærkninger for brysthindear, henholdsvis før og efter saneringsforsøget

Figur 2.

Antallet af døde og kasserede grise i perioden før og efter saneringsforsøget.

Som vist i figur 1 og 2 var der i perioden op til den strategiske medicinering flere og flere bemærkninger for brysthindear og en forholdsvis høj dødelighed blandt slagtesvinene. I de 2 første perioder efter saneringen var der få bemærkninger for brysthindear, mens antallet af bemærkninger steg drastisk efter det akutte udbrud af ondartet lungesyge. Efter gennemførelse af saneringen var dødeligheden meget lav blandt slagtesvinene (perioden med de 5,4 pct. døde og kasserede indbefatter de 25 grise, der blev kasseret samtidig på grund af akut ondartet lungesyge). Efter det akutte udbrud af ondartet lungesyge har der ikke været behandlet for ondartet lungesyge i besætningen.

Tabel 1 viser et års produktionsresultater i perioden før og efter saneringsforsøget.

Tabel 1. Resultater i perioden før og efter sanering

1 år før sanering

1 år efter sanering

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved afgnag, kg

Foderdage

Tilvækst pr. gris, kg

Daglig tilvækst, g

FEs pr. gris pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Døde og kasserede, pct.

27,7

96,5

92

68,8

747

2,10

2,81

59,4

5,5

29,2

99,4

82

70,2

856

2,26

2,65

60,2

2,1

Produktionsresultatet i besætningen blev forbedret betydeligt i perioden efter gennemførelse af den strategiske medicinering i forhold til perioden før saneringen.

I resultatet efter saneringen indgår 2 kvartaler før og 2 kvartaler efter det akutte udbrud af ondartet lungesyge. Besætningen formåede at opretholde det høje produktionsniveau i de to første perioder efter det akutte udbrud af ondartet lungesyge, hvor niveauet endda var højere end i de to første kvartaler efter gennemførelse af den strategiske medicinering.

Økonomiske betragtninger

De økonomiske konsekvenser for saneringen beskrives i det følgende:

Saneringsomkostninger, kr.
Leje af stald Vaccine Medicin Desinfektion Ekstra foderudgifter Rådgivning	11.000 1.721 59.000 500 7.538 3.000
Mistet DB på gurnd af solgte smågrise: 410 stk. á 180 kr.	73.800
Ekstra arbejde: - transport til lejet stald - vaccination - staldvask	18.000 1.200 10.000
I alt	185.264

Efter den strategiske medicinering blev der indsat en gris mindre pr. sti, og den fortsatte produktion blev gennemført som sektioneret drift af staldsektionerne. Denne ændring betød, at antallet af stipladser i besætningen blev reduceret fra 850 til 700 pladser.

Forbedret produktion efter sanering

I beregningen for produktionsfremgangen er der taget hensyn til den øgede tilvækst efter saneringsforsøget.

Før sanering: 850 pladser svarer til 3200 grise pr. år.

Efter saneringen: 700 pladser svarer til 3000 grise pr. år.

Kr.
Tabt DB på grund af ændret drift: 200 grise á 180 kr	36.000
Forbedret foderudnyttelse, 0,16 FEs/kg tilvækst: 33.600 FEs á 1,60 kr	53.760
Færre døde og kasserede, 3,4 pct. af 3.000 grise: 102 grise á 500 kr.	51.000
Sparet medicinudgift	13.000
I alt	81.760

Det første år efter den strategiske sanering var der en økonomisk gevinst på kr. 81.760. Hvis det nuværende produktionsniveau opretholdes og med en forrentning på 10 pct. af saneringsomkostningerne, tager det således 2,6 år før saneringsudgifterne i dette eksempel er tjent hjem. Hvis samtlige ung- og slagtesvin over 20 kg kunne opstaldes i de lejede stalde, ville det kun tage 1,5 år før saneringsudgiften var tjent ind igen.

DISKUSSION/KONKLUSION

Efter et kort ophold i besætningen blev 75 pct. af de nye avlsdyr ved blodprøvetest fundet seropositive for Ap2-lungesyge. Det vil sige, at de indkøbte avlsdyr blev udsat for smitte i avlsdyrafsnittene efter, at den strategiske medicinering var gennemført.

Derimod tydede de kliniske iagttagelser, observationer og slagterifund i perioden efter den strategiske medicinering på, at Ap2-lungesyge var elimineret hos smågrise, ung- og slagtesvin. Alt peger på, at slagtesvinene blev smittet fra avlsdyrene ca. 9 måneder efter afslutning af den strategiske medicinering, hvor sygdommen udviklede sig som et typisk udbrud af akut ondartet lungesyge.

Forklaringen på at saneringen mislykkedes kan være en af tre:

1.	De to antibiotika formåede ikke, ved de anvendte doser, at eliminere bakterien "Ap" fuldstændigt fra dyrene. Dette kan skyldes, at bakterierne bl.a. opholder sig på mandlerne, hvor det generelt på grund af forskellige forhold er vanskeligt at opnå en tilstrækkelig høj koncentration af antibiotika. De to anvendte antibiotika er således den begrænsende faktor.
2.	Tiamutin formåede ved de anvendte doser at eliminere bakterien "Ap" fra dyrene. Derimod har en del af grisene måske ikke optaget den forventede mængde Tiamutin på grund af nedsat æde- eller drikkelyst, det være sig enten avlsdyr, pattegrise eller fravænnede grise. Endvidere kan der være tekniske problemer med medicinering gennem foderet eller drikkevandet, som betyder, at der er manglende eller utilstrækkelig medicinering af grisene. Bakterierne kan derfor overleve i enkelte dyr, og muliggør herved en risiko for tilbagesmitte til ellers Ap-frie dyr. Tildelingen af Tiamutin og sikkerheden for tildeling af den forventede koncentration er således den begrænsende faktor.
3.	Det er endnu ikke undersøgt til bunds, hvor længe bakterien "Ap" kan overleve i miljøet uden for grisen. Danske undersøgelser tyder på, at bakterien højst kan overleve 5 dage i miljøet (Nielsen, 1971), men en enkelt udenlandsk undersøgelse viser overlevelsestider under gunstige forhold i op til 90 dage! (Machavariane, 1988). Tilbagesmitte af rensede dyr fra miljøet kan derfor være forklaringen.

Indgiftmåden (via foder/vand) og den manglende sikkerhed for virkning eventuelt i forbindelse med overlevelsen af Ap i miljøet tillægges den væsentligste betydning for at saneringen ikke lykkedes.

Der foreligger kun få undersøgelser, som beskriver forsøg med sanering af ondartet lungesyge. Principperne i de gennemførte saneringsforsøg kan i grove træk sammenfattes i 3 kategorier, hvor det gennemførte saneringsforsøg falder under 1. kategori.

1. kategori: Medicinsk behandling af avlsdyr, pattegrise og fravænnede grise samtidig med tømning af ung- og slagtesvinestald.

En besætning blev efter sanering over en periode på 1,5 år ved serologisk kontrol fundet fri for Ap5-lungesyge, hvorefter besætningen blev smittet med Ap2-lungesyge (Jensen & Szancer, 1988).

2. kategori: Slagtning af sero-positive avlsdyr samtidig med medicinering af de resterende avlsdyr.

Fra Schweiz rapporteres det, at Ap-lungesyge kan elimineres fra besætninger med lav frekvens af sero-positive dyr. De sero-positive dyr blev fjernet løbende fra besætningen samtidig med medicinering af de resterende avlsdyr (Nicolet, 1979). Disse erfaringer er baseret på små besætninger med gennemsnitlig 20-30 søer.

I et hollandsk forsøg med sanering for Ap2-lungesyge i 2 besætninger blev det konkluderet, at fjernelse af sero-positive søer fra besætningen ikke kan eliminere Ap2-smitten, også selv om de resterende søer og pattegrise bliver behandlet med en række antibiotika i høje doser (Hunneman, 1986).

I Canada lykkedes det i 2 ud af 4 besætninger at eliminere Ap-lungesyge (Larriviere et al., 1990). Det canadiske forsøg var baseret på de hollandske erfaringer, men med den opstramning, at der under medicineringen gentagende gange blev foretaget serologiske undersøgelser af samtlige avlsdyr. De sero-positive dyr blev fjernet løbende, indtil der ikke var flere sero-positive dyr i besætningen. I de 2 besætninger hvor saneringen tilsyneladende lykkedes, var henholdsvis 20 pct. og 28 pct. af dyrene sero-positive for Ap5-lungesyge ved start af forsøget. I de 2 andre besætninger hvor saneringen mislykkedes, var dyrene inficeret med både Ap1- og Ap5-lungesyge, og henholdsvis 38 pct. og 50 pct. af dyrene var sero-positive ved start af forsøget.

Sammenlignet med det canadiske saneringsforsøg, var frekvensen af sero-positive avlsdyr høj (70 pct.) i det netop gennemførte danske saneringsforsøg for ondartet lungesyge.

3. kategori: Medicinering af avlsdyr og pattegrise samtidig med tidlig flytning af pattegrise til andet smittefrit anlæg (flytning når grisen er 5-21 dage gamle).

I en dansk undersøgelse blev der, på trods af at ca. 10 pct. af søerne 1,5 år efter sanering var sero-positive for Ap2- og Ap6-lungesyge, ikke observeret kliniske symptomer for Ap-lungesyge i mere end 4 år efter saneringen, og kun 1-5 pct. af grisene havde bemærkninger for brysthindear (Christensen et al., 1988). Der var stor afstand mellem avlsdyr og resten af besætningen (500 m). Før faring blev søerne flyttet over i besætningen med slagtesvin for at fare. Smågrisene blev fravænnet ved 3 uger, og søerne blev derefter flyttet tilbage til ejendommen med avlsdyr.

I en anden besætning blev avlsdyrene både vaccineret mod Ap6-lungesyge og behandlet med Tiamutin og Leocillin. Smågrisene blev efter fravænning (ca. 4 uger) overført til anden ejendom 5 km væk fra sobesætningen. Over 1 år blev der i alt fravænnet ca. 5200 grise, og i perioden blev der testet mere end 1500 blodprøver fra de 3-5 mdr. gamle dyr. Senere blev alle avlsdyr i den nye besætning testet 2 gange ved blodprøve. Samtlige blodprøver var sero-negative for Ap6-lungesyge (Larsen et al., 1990).

Endnu er det ganske få saneringsforsøg, som er lykkedes. Der er derfor behov for flere undersøgelser, så der eventuelt kan udvikles mere sikre strategier for sanering.

REFERENCER

Christensen, F.; O. Lind; J. Schou; U. Sørensen & J. Szancer, 1988: Forsøg med eliminering af luftvejslidelser, skab og dysenteri i en integreret svinebesætning. Dansk Vet. Tidsskrift, 71, 14, 725-733.

Hunneman, Wa., 1986: Incidence, economic effects, and control of Haemophilus pleuropneumoniae infections in pigs. The Veterinary Quarterly, 8, 1, January, 83-87.

Jensen, J. Chr. E. & J. Szancer, 1988: Eliminering af Haemophilus pleuropneumoniae i en integreret svinebesætning. Dansk Vet. Tidsskrift, 71, 13 1/7, 683-687.

Larriviere, S.; S. D'Allaire; F. De Lasalle; M. Nadeau; C. Moore & R. Ethie, 1990: Eradication of Actinobacillus pleuropneumoniae serotypes 1 and 5 infections in four herds. Proceedings, 11th IPVS-Congress, Lausanne, July 1990.

Larsen, H.; P. Høgedahl Jørgensen & J. Szancer, 1990: Eradication of Actinobacillus pleuropneumoniae from a breeding herd. Proceedings, 11th IPVS-Congress, Lausanne, July 1990.

Machavariani, EM., 1988: Disinfection for Haemophilus pleuropneumonia in pigs. Veterinarja, Moscow, 8; 22-23.

Nicolet, J., 1979: Pleuropneumonia-ideas for control. Pig International, 10-12.

Nielsen, R., 1972: Pleuropneumoni - såkaldt "ondartet lungesyge" hos svin. Dansk Vet. Tidsskrift, 55, 719-723.

¹ Josef Szancer er fra Løvens Kemiske Fabrik, Ballerup

Medicinsk sanerings­forsøg for ondartet lungesyge

Medicinsk saneringsforsøg for ondartet lungesyge