Madaffald til ung- og slagtesvin

SAMMENDRAG

Madaffald blev afprøvet i én besætning med ung- og slagtesvin og én besætning med slagtesvin fra 50 kg. Madaffald indgik i foderet med 23 pct. af FEs til ungsvin. Til slagtesvin indgik madaffald med ca. 30 pct. af FEs i de to besætninger.

Ungsvin havde en forbedret daglig tilvækst på 26 g, men en forringet foderudnyttelse på 0,2 FEs pr. kg tilvækst ved brug af 23 pct. madaffald. Derfor anbefales mindre mængder når der fodres efter ædelyst. Det kan på baggrund af afprøvningen ikke fastlægges i hvor store mængder madaffald kan indgå i foder til ungsvin ved fodring efter ædelyst.

Slagtesvin, der fik 30 pct. madaffald havde en højere daglig tilvækst på 26 g.

Madaffald har et stort fedtindhold og et højt jodtalsprodukt. Det er derfor jodtalsproduktet i foderblandingen, der er den begrænsende faktor for brug af madaffald til slagtesvin over 50 kg. Hvor store mængder madaffald, der kan indgå i foderet til slagtesvin afhænger således af foderets sammensætning iøvrigt. Af hensyn til et højt saltindhold i madaffald bør der være fri adgang til vand.

Brug af madaffald kræver investering i isoleret opbevaringstank.

På grund af en relativt lille produktion af madaffald, er der kun madaffald til et begrænset antal aftagere, som fortrinsvis har besætninger beliggende i nærheden af Ringsted og Kolding. Madaffald fra de to producenter af madaffald i Danmark er varmebehandlet, og det er af sundhedsmæssige hensyn ikke tilladt at bruge ubehandlet madaffald.

BAGGRUND

Madaffald fra storkøkkener forarbejdes i Danmark på to fabrikker, PNA 83 ApS, Kolding og Kambas a.m.b.a., Ringsted. Prisen på madaffald fra PNA 83 ApS er fastlagt, således at prisen pr. FEs er 72 pct. af interventionsprisen på korn. Prisen pr. kg madaffald fra Kambas er indtil videre fastlagt som 25 pct. af en repræsentativ dagspris på FEs til slagtesvin. Begge prisfastsættelsesmetoder gør madaffald økonomisk interessant som foderstof. Prisen er p.t. (februar 1992) 40 kr. pr. 100 kg madaffald fra PNA 83 Aps og 38,25 kr. pr. 100 kg madaffald fra Kambas. Madaffald har et relativt højt fedtindhold hvilket kan medføre forringelse af spækkvaliteten.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om madaffald kunne indgå i vådfoder til ung- og slagtesvin med henholdsvis 20 og 30 pct. af FEs, uden at der skete en forringelse af produktionsresultater og spækkvalitet. Det var endvidere formålet at undersøge madaffaldet med hensyn til variation i sammensætning af næringsstoffer.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med sektioneret holddrift. I besætning A (MS-besætning) indgik såvel ung- som slagtesvin. I besætning B (MS-besætning) indgik slagtesvin fra ca. 50 kg. I alt indgik ca. 3480 dyr i afprøvningen. I besætning A blev brugt madaffald fra PNA 83 ApS og i besætning B blev brugt madaffald fra Kambas.

Ungsvinene i forsøgsgruppen i besætning A fortsatte i forsøgsgruppen i slagtesvineperioden. Slagtesvinene i besætning B havde, uanset om de var i kontrol- eller forsøgsgruppe, fået madaffald i ungsvineperioden. Forudsætningerne for slagtesvin var derfor forskellige i de to besætninger.

I afprøvningen blev registreret daglig tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent samt sygdomsforhold. Spæk- og kødkvaliteten blev undersøgt hos ca. 40 dyr. Derudover blev 6 partier af madaffald fra PNA 83 ApS og 10 partier fra Kambas analyseret for kemisk sammensætning.

Foderet i kontrolgruppen var baseret på almindelige vådfoderkomponenter og sammensat udfra de anbefalede normer for næringsstoffer (FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer, 1990, Landsudvalget for Svin, DS). I forsøgsgruppen blev det tilstræbt, at madaffald indgik med henholdsvis 20 og 30 pct. af FEs i ung- og slagtesvinegrupperne. Dette var beregnet på basis af den ved forsøgets start tilgængelige viden om madaffalds næringsstofsammensætning. Reelt udgjorde madaffald 23 pct. af FEs i ungsvineblandingen. I slagtesvineblandingen udgjorde madaffald 34 pct. af FEs i besætning A og 28 pct. af FEs i besætning B. Dette var forårsaget af det forskellige energiindhold i madaffald leveret fra de to forskellige producenter af madaffald.

Der findes ikke danske fordøjelighedskoefficienter for madaffald. Fordøjeligheden af energi og aminosyrer i madaffald er derfor baseret på norske forsøg. Det betyder, at det beregnede energiindhold i madaffaldet måske ikke er vurderet helt korrekt.

Madaffald blev benyttet på bekostning af fedt, valle, sojaskrå og kornprodukter, således at de to foderblandinger var ens med hensyn til næringsindhold og energikoncentration.

RESULTATER OG DISKUSSION

Næringsstofsammensætning

Tabel 1 viser sammensætningen af madaffald fra PNA 83 ApS og Kambas.

På Kambas blev vandindholdet reguleret, så tørstofprocenten var ca. 30. I madaffald fra PNA 83 ApS var tørstofprocenten lavere, gennemsnitligt 24,1 pct.

På fabrikken i Kolding frasorteres knogler mens man på Kambas, knuser og iblander dem. Derfor er askeindholdet og dermed calcium- og fosforindholdet højere i madaffald fra Kambas sammenlignet med madaffald fra Kolding.

Af samme årsag var der i forsøgsblandingerne et højere indhold af calcium og fosfor end i kontrolblandingerne, hvis der blev benyttet madaffald fra Kambas. Dette på trods af, at der ikke var tilsat mineralsk calcium og fosfor til forsøgsblandingen. Såfremt der bruges ca. 30 pct. madaffald, er indholdet af disse to mineraler i foderet vanskeligt at holde nede på et niveau, der følger normerne fra "FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer", 1989, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Da madaffald primært består af forarbejdede produkter fra husholdningen var saltindholdet højt. Der blev ikke fundet tungmetaller i mængder af betydning.

Energiindholdet i madaffald varierede 10-15 pct. Dette var primært forårsaget af et varierende råfedt- og vandindhold. Den øvrige næringsstofsammensætning varierede generelt mindre end 15 pct.

Næringsstofindholdet i kontrol- og forsøgsblandinger stemte godt overens med det tilstræbte indhold.

Tabel 1.	Sammensætning af madaffald fra PNA 83 ApS, Kolding og Kambas, Ringsted, pct.
		PNA 83 ApS			Kambas
Kemisk indhold		gns. værdier i afpr.			gns. værdier i afpr.
		i vare	af ts.	i vare		af ts.
Antal prøver Tørstof Råprotein Råfedt NFE Aske Træstof Lysin, g/kg Calcium Fosfor Calcium/fosfor Natrium FEs pr. kg Jodtal		6 24,1 4,77 6,54 10,35 1,59 0,88 2,20 0,26 0,11 2,36 0,18 0,41 -	- 19,8 27,1 42,9 6,6 3,7 9,1 1,1 0,5 - 0,75 1,70	10 28,7 6,93 7,36 8,71 3,90 1,80 2,97 1,11 0,47 2,36 0,22 0,43 72,2		- 24,1 25,6 30,35 13,6 6,3 10,3 3,87 1,64 - 0,77 1,50

Produktionsresultater

Tabel 2 viser produktionsresultaterne fra besætning A. Ved beregning af hele perioden er kun medtaget dyr, der indgik i forsøget både som ung- og slagtesvin.

Ungsvinene i besætning A blev fodret ad lib. Det fremgår, at dyrene i forsøgsgruppen havde en signifikant større daglig foderoptagelse end kontrolgruppen.

Tabel 2. Produktionsresultater, besætning A
	Ungsvin			Slagtesvin			Hele perioden
	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal hold Prod. svin Inds.vægt, kg FEs pr. dag Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst Kødprocent	13 1.186 30,9 1,73^a 706^a 2,46^a -	13 1.229 30,9 1,93^b 732^b 2,63^b -	13 602 53,9 2,16 733^a 2,95^a 60,3		13 609 53,8 2,14 766^b 2,79^b 60,2	13 602 - 1,99^a 720^a 2,77 60,3		13 609 - 2,07^b 755^b 2,74 60,2
Signifikans læses inden for henholdsvis ungsvin, slagtesvin og hele perioden. Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskelligt på mindst ,05-niveau.

Denne øgede foderoptagelse har resulteret i en øget tilvækst, men en ringere foderudnyttelse.

Produktionsresultaterne i ungsvineperioden betød, at der blev brugt 3,8 FEs ekstra i forsøgsgruppen. Det vil sige at prisen pr. FEs skulle være mindst 5-10 øre billigere ved brug af madaffald for at det med hensyn til foderudgifter økonomisk ville give det samme resultat. Dette var selv om der var en højere daglig tilvækst i gruppen med madaffald.

I besætning A opnåedes hos restriktivt fodrede slagtesvin en signifikant højere

daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse i forsøgsgruppen. Madaffaldet havde således positiv indflydelse på produktionsresultaterne hos slagtesvin, der blev fodret restriktivt.

Produktionsresultaterne for hele perioden, det vil sige det samlede resultat fra ung- og slagtesvin i besætning A viste, at den daglige tilvækst var signifikant højere i gruppen med madaffald end i kontrolgruppen.

I besætning B var der ingen signifikant forskel på produktionsresultaterne i kontrol- og forsøgsgruppen. Resultatet er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater, besætning B

Kontrol

Forsøg

Antal hold

Prod. svin

Vægt ved inds., kg

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

4

526

56,3

711

3,57

58,6

4

538

55,9

730

3,54

58,5

Tabel 4. Produktionsresultater, slagtesvin. Gennemsnit af besætning A og B
	Kontrol	Forsøg
Antal hold Prod. svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs/kg tilvækst Kødprocent	17 1.128 55,1 722^a 3,26 59,5	17 1.147 54,9 748^b 3,16 59,4
Resultat med forskelligt bogstav er signifikant forskelligt på ,05-niveau

Tabel 4 viser de gennemsnitlige produktionsresultater opnået hos slagtesvin i de to besætninger. Der var en signifikant forbedret daglig tilvækst i gruppen med madaffald. Der var ligeledes en lille forbedring i foderudnyttelsen, hvilket dog ikke var signifikant.

Madaffald i mængder på 23 pct. af FEs til ungsvin indtil ca. 50 kg havde negativ indflydelse på foderudnyttelsen. Det anbefales derfor at bruge madaffald i mængder mindre end 23 pct. af FEs når der fodres efter ædelyst. Hvilke mængder ungsvinene kan tildeles uden negative følger for produktionsresultaterne kan ikke nøjagtigt angives. På baggrund af resultaterne fra slagtesvin kan det være en mulighed at fodre ungsvin restriktivt hvis man vil benytte madaffald i mængder på omkring 23 pct. af FEs.

Madaffald i en mængde af ca. 30 pct. af FEs til slagtesvin, havde positiv indflydelse på den daglige tilvækst. De øvrige produktionsresultater blev ikke påvirket.

Spækkvalitet

21 dyr fra kontrolgruppen og 23 dyr fra forsøgsgruppen i besætning B blev analyseret med hensyn til kvaliteten af spæk og kød. Spækkvaliteten blev målt i form af jodtallet i spækket. I slagtekroppen bør jodtallet ikke overstige 70.

Det maksimalt anbefalede jodtalsprodukt (JTP) i foderblandinger er 57, hvis der bruges cirkulæreværdier og 62, hvis der analyseres efter Stoldt-metoden. Hvis JTP er højere er der risiko for, at spækkvaliteten forringes i form af ringere holdbarhed og konsistens. Jodtallet i spækket er således betinget af JTP i foderet.

Jodtalsproduktet i både kontrol- og forsøgsblandingen i besætning B var højere end anbefalet, når madaffaldet indgik med ca. 30 pct. af FEs. JTP var 68 i kontrolfoderet og 71 i forsøgsfoderet. Det høje JTP i forsøgsfoderet skyldtes ikke alene madaffald, men også at der indgik fedtrig rapskage og solsikkeskrå i blandingen. Jodtalsproduktet i kontrolblandingen var for højt fordi den, af hensyn til ensartet næringsindhold i de to blandinger, var tilsat fedtrig rapskage, solsikkeskrå og animalsk fedt.

I besætning A var JTP i foderet ca. 50. JTP var relativt lavt, fordi der ikke indgik øvrige fedtrige foderstoffer i blandingen.

På grund af de høje JTP i besætning B var det ikke uventet, at jodtallet i spækket hos både dyrene i kontrol- og forsøgsgruppen var højt. Der var ingen forskel i spækkets jodtal de to grupper imellem. Jodtallet i kontrolgruppen var 72,4 mens det i forsøgsgruppen var 72,9.

Smagsbedømmelse viste, at der ikke var forskel på kødets spisekvalitet mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen, og at spisekvaliteten generelt var tilfredsstillende. Det høje jodtal betyder dog, at der er risiko for forringet holdbarhed og konsistens.

Jodtalsproduktet er derfor den begrænsende faktor for anvendelse af madaffald til slagtesvinefoder. Ved iblanding af madaffald anbefales det at tage hensyn til det beregnede JTP i foderblandingen.

Det varierende fedtindhold i madaffald betyder, at jodtalsproduktet i foderet varierer tilsvarende ved brug af konstante mængder madaffald. Derfor kan der i perioder forventes for højt jodtalsprodukt i foderet, hvis der optimeres efter et jodtalsprodukt på 57.

Hvor store mængder madaffald, der kan bruges afhænger også af den enkelte besætnings fodersammensætning iøvrigt. Hvis der i foderet indgår andre fedtrige komponenter skal indholdet af madaffald begrænses.

På grund af det høje saltindhold bør der ved brug af madaffald være fri adgang til vand.

Økonomi

I en foderblanding baseret på byg, hvede, sojaskrå, fedtfattig rapskage, solsikkeskrå, valle samt vitaminer og mineraler, indgår madaffald p.t. (primo 1992) optimalt med de maksimalt anbefalede 30 pct. af FEs til slagtesvin. En blanding med 30 pct. madaffald er 9 øre billigere end en blanding uden fedt og madaffald. Hvis madaffald bruges som alternativ til fedt bliver blandingen med madaffald 4 øre billigere pr. FEs.

Håndtering

Ved brug af madaffald bør investeres i isoleret, rustfri opbevaringstank. Da madaffald ved levering har en temperatur på omkring 85 grader celcius og har et relativt lille varmetab i isoleret tank, kan varmelegeme udelades. Dette forudsætter dog relativt hyppige leveringer af madaffald, det vil sige ca. 1 gang ugentligt. Madaffaldet skal pumpes fra opbevaringstanken til blandetanken, da konsistensen er forholdsvis tyk. Omrører anbefales men bør bruges begrænset, da der ellers sker et unødigt varmetab. Rengøring af tanken er sjældent nødvendigt, men det anbefales, at den jævnligt tømmes helt.

Udgifter til opbevaring kan således sidestilles med udgifter til opbevaring af fedt som angivet i "FOKUS PÅ Fedtanlæg", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Dette vil sige en investering på op til ca. 40.000 kr., afhængig af hvilken tankkonstellation der vælges.

Produktion af madaffald

Madaffald bliver på de to fabrikker sorteret og hakket. Madaffaldet steriliseres i form af kogning ved 125 grader celcius i mindst 15 minutter og pH stabiliseres ved tilsætning af syre. Denne fremstillingsmetode sikrer, at der ikke er mikrobiologisk aktivitet i madaffaldet.

Af sundheds- og smittemæssige hensyn er det forbudt at bruge madaffald, der ikke er fremstillet efter ovenstående metode.

Den nuværende produktion af madaffald i Danmark er 5.000 t fra Kambas og 8.500 t fra PNA 83 ApS. Under forudsætning af gennemsnitligt 25 pct. af FEs i form af madaffald i perioden fra 25 til 95 kg, rækker det til en produktion af ca. 120.000 slagtesvin pr. år. Dette er fordelt på ca. 45.000 svin pr. år der får madaffald fra Kambas og 75.000 svin pr. år der får madaffald fra PNA 83 ApS.

Kommunal indsamling af madaffald er endnu ikke landsdækkende på trods af, at det er lovpligtigt. Derfor er der en mindre mængde madaffald til rådighed end der reelt er mulighed for at producere.

Det anslås, at der reelt er madaffald i mængder på omkring 20.000 til 25.000 t pr. år i Danmark. Der forventes dog en jævn stigning i mængden af produceret madaffald.

Madaffald bruges endvidere i begrænsede mængder i forarbejdningen af biprodukter fra slagterierne.

For madaffald fra PNA 83 ApS gælder, at der fortrinsvis leveres minimumsmængder på 6 t ad gangen og mindst én gang ugentligt. Da prisen er inklusiv levering kan der være tale om merpris ved en "merafstand".

For madaffald fra Kambas gælder, at der skal aftages 8 t ad gangen og ligesom hos PNA 83 ApS er prisen inklusiv levering, hvilket sætter begrænsning for afstanden fra aftager til fabrikken.

For begge fabrikker gælder således, at der på grund af den begrænsede produktion kun er madaffald til et begrænset antal aftagere.

REFERENCER

FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer, 1989, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

FOKUS PÅ Fedtanlæg, 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.