Afprøvningen viste, at grise som gik i stalde uden lys og halmstrøelse, ikke opnåede større daglig tilvækst eller forbedret foderudnyttelse i forhold til grise, som gik i stalde med normalt dagslys og halmstrøelse.

Afprøvningen har vist, at grise, der går i stalde uden lys og halmstrøelse, ikke opnår større daglig tilvækst eller forbedret foderudnyttelse i forhold til grise, som går i stalde med normalt dagslys og halmstrøelse. Ligeledes ses halebid lige hyppigt i de to staldafsnit.

Indledning

Op igennem 70erne er nye stiudformninger, fodringssystemer og højere belægningsgrad i staldene blevet taget i anvendelse for at øge effektiviteten i slagtesvineproduktionen. Samtidig hermed ophørte i mange tilfælde anvendelse af halmstrøelse. For at nedsætte svinenes aktivitet og dermed foderforbrug til vedligehold samt for at modvirke adfærdsmæssige problemer i form af halebidning m.v. påbegyndtes anvendelsen af stalde uden vinduer, hvor lyset kun tændes i forbindelse med fodertidspunkterne. Dette medførte, at man i Justitsministeriets Betænkning nr. 868 fra maj 1979 opfordrede til at undersøge produktionsforholdene, når grise går uden lys. Undersøgelsen var et led i det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 77-80".

Afprøvningens formål

Formålet med afprøvningen har været at belyse lysintensitetens indflydelse på produktionsresultaterne, når halvdelen af grisene havde normalt dagslys og halmstrøelse i staldene, og halvdelen havde totalt mørke bortset fra fodertidspunkterne.

Produktionsforholdene i besætningerne

Tabel 1. Produktionsforholdene i besætningerne

Bes.nr.

Lysintensitet

Antal

stier

Antal

grise/sti

Halmstrøelse

Indkøbte

grise

275

Dagslys

Mørke

20

32

11

11

+

-

0

0

277

Dagslys

Mørke

40

40

11

11

+

-

X

X

0: Eget sohold.
X: Indkøbte grise, SPF.

I staldene med dagslys er der anvendt ca. 75-100 g halm pr. gris pr. dag. I de mørke stalde har lyset været tændt 30 min. ved hver fodring.

Grisene er i begge besætninger fodret 3 gange i døgnet fra et støbfodringsanlæg og sat i foder efter alder.

Produktionsresultater (ukorrigerede)

Tabel 2 viser de ukorrigerede produktionsresultat er fra de 2 besætninger.

Tabel 2. Produktionsresultater

Opgave

Lys

Mørke

Antal producerede svin

Vægt ved indsættelse

Daglig tilvækst, g

FEs daglig

FEs pr. kg tilvænning

Udsætterprocent

Kødprocent, B-svin

(4.539)

28,1

622

1,92

3,10

2,2

54,0

5.348

28,7

615

1,87

3,05

2,4

54,0

Hold med:

Diarré, pct.

Halebid, pct.

3,2

7,9

1,8

10,1

Resultaterne viser i gennemsnit en daglig tilvækst på 622 og 615 g samt et foderforbrug pr. kg tilvækst på 3,10 og 3,05 for henholdsvis de lyse og de mørke stalde. Foderstyrken har i gennemsnit været en ubetydelighed højere i de lyse stalde – 1,92 mod 1,87 FEs pr. gris daglig - i forhold til de mørke stalde.

Den større forekomst af diarre er ikke en følge af lysintensiteten men skyldes andre forhold i besætningerne. I besætning 277 var der i begyndelsen af afprøvningen problemer med halebidning i begge grupper, hvilket er forklaringen på de høje frekvenser. Det er væsentligt at pointere, at grisene i de lyse stalde har haft halm, hvorfor der ikke kan siges noget om, hvordan det var gået, såfremt der ikke var anvendt halmstrøelse. Der var ingen klar tendens til flere tilfælde i den ene gruppe i forhold til den anden, hvorfor forskellen på de 2 % ikke med sikkerhed kan tilskrives manglende halmstrøelse. Der er i afprøvningsperioden ikke konstateret forskelle med hensyn til svineri i stierne.

Produktionsresultater (korrigerede) opdelt efter lysintensitet

Tabel 3 angiver de korrigerede resultater, når der tages højde for forskelle i besætningsniveauer og indsættelsesvægt.

Tabel 3. Korrigerede produktionsresultater fra lyse kontra mørke slagtesvinestalde
	Lys	Mørke
Antal producerede svin Daglig tilvænning, g ^a) FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvænning, ^a) Slagtevægt, kg Døde/kasserede svin, pct.	4.539 622 1,92 3,11 65,3 2,1	5.348 615 1,87 3,03 65,4 2,4
a) Korrigeret til samme besætningsniveau og indsættelsesvægt.

Der var ikke nogen signifikant forskel i produktionsresultaterne, men de korrigerede tal udviser dog en tendens til lidt højere foderstyrke og dårligere foderudnyttelse i de lyse stalde. Grisene i denne gruppe har fået halm svarende til ca. 100 g pr. gris/dag, hvilket svarer til ca. 40 g træstof. En stigende mængde træstof i foderrationen vil nedsætte foderværdien svarende til ca. 4 % for hver gang træstofindholdet stiger 1 %. Dette er sandsynligvis forklaringen på den dårligere foderudnyttelse i gruppen med lys.

Afslutning

Afprøvningen har vist, at der ikke opnås fordele i relation til daglig tilvækst og foderforbrug ved at lade grisene gå i stalde uden naturligt dagslys i sammenligning med stalde med dagslys og halmstrøelse. Halebidning er set lige hyppigt i begge grupper, men undersøgelsen giver ikke svar på spørgsmålet om halebid i lyse stalde uden halmstrøelse men tidligere erfaringer tyder på, at halm er med til at reducere problemerne med halebid.

Det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 77-80" omfatter følgende institutioner:

Statens Husdyrbrugsforsøg, afd. for forsøg med svin, Statens Byggeforskningsinstitut, Instituttet for Intern Medicin ved Landbohøjskolen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Jordbrugsøkonomisk Institut, Landboorganisationernes Fællesudvalg, Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, Svineproduktions- og Bygningskonsulenterne og Landsudvalget for Svineavl og -produktion.

Lysintensitetens indflydelse på produktionsresultater i slagtesvinebesætninger.