Afprøvningen viste, at søerne opnåede de bedste produktionsresultater, når de var opstaldet i mindre flokke (7-10 søer) med æde-/insemineringsboks fremfor individuelt.

Sammendrag

Afprøvning af to forskellige indretninger af løbeafdeling til løsgående søer blev gennemført i tre besætninger. Afprøvningen forløb over to et halvt år og omfattede i alt 2.611 kuld.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

søer opstaldet i enkeltdyrsstier
søer opstaldet i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse

Cirka to dage efter løbning blev søerne flyttet til en dynamisk gruppe i drægtighedsstalden og fodret individuelt via elektronisk sofodring eller i fælles ædebokse afhængig af besætning.

Der var ikke forskel mellem de to opstaldningsprincipper med hensyn til totalfødte grise pr. kuld. Søer opstaldet i enkeltdyrsstier havde en statistisk sikker lavere faringsprocent end søer opstaldet i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse. Den primære årsag til forskellen i faringsprocent var, at søer opstaldet i enkeltdyrsstier i højere grad løb om.

Søer, der var opstaldet i enkeltdyrsstier og blev løbet første gang fire dage efter fravænning, havde en markant lavere faringsprocent end søer løbet første gang fem dage efter fravænning. Denne forskel blev ikke fundet på søer opstaldet i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse. Det tyder således på, at flokopstaldede søer havde et anderledes brunstforløb eller blev udsat for en anden løbestrategi end søer opstaldet individuelt.

Afprøvningen viste således, at søerne opnåede de bedste produktionsresultater, når de var opstaldet i mindre flokke (7-10 søer) med æde-/insemineringsboks fremfor individuelt. Begge opstaldningsprincipper vurderes dog at være lige produktionssikre hvis løbestrategien tilpasses det aktuelle opstaldningsprincip og søerne først løbes ved stående brunst.

Baggrund

Resultater fra en tidligere afprøvning viste, at søer opstaldet i enkeltdyrsstier i løbeafdelingen fik 0,3 flere totalfødte grise pr. kuld end søer opstaldet i flok og fodret ad libitum. Denne forskel var statistisk sikker. Der var ingen forskel på faringsprocenten. Søerne blev ca. to dage efter løbning flyttet til en dynamisk gruppe i drægtighedsstalden og fodret individuelt i fælles ædebokse eller via elektronisk sofodring (Medd. nr. 493, Den rullende Afprøvning).

Resultaterne viste, at flokopstaldede søer i løbeafdelingen blev belastet i en sådan grad, at det reducerede kuldstørrelsen. Denne belastning var sandsynligvis forårsaget af flere forhold samt et samspil mellem disse:

-	Konkurrence i fodringssituationen
-	Dannelse af rangorden
-	Spring fra søer der er i forbrunst/brunst
-	Manglende flugtmulighed
-	Frygt/stress i forbindelse med løbning

Ved at opstalde søer i flok med fri adgang til æde-/insemineringsboks, får søerne en flugtmulighed, mulighed for individuel fodring og ro i forbindelse med inseminering. Derved forventes det, at søerne ikke i samme grad udsættes for belastning.

Formålet med denne afprøvning var at afklare om antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent blev påvirket negativt af, at søerne var opstaldet i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse i perioden fra fravænning og til umiddelbart efter løbning frem for i enkeltdyrsstier.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger over en periode på ca. to et halvt år. Følgende forsøgsgrupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1: søer opstaldet i enkeltdyrsstier
Gruppe 2: søer opstaldet i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse

I forbindelse med fravænning, blev søerne fordelt tilfældigt mellem de to grupper. Kun søer indgik i afprøvningen. Kuldresultater fra omløbere er ikke medtaget.

Cirka to dage efter løbning blev søer fra begge grupper flyttet til drægtighedsafdelingen. Produktionsforholdene i de tre besætninger fremgår af tabel 1.

I besætning 1 var løbe- og drægtighedsafdelingen i samme staldrum. I besætning 2 og 3 var løbe- og drægtighedsafdelingerne indrettet i hvert sit staldrum.

Fodring

Alle søer i løbe- og drægtighedsafdelingerne var individuelt opstaldet under fodring. Der blev anvendt samme fodringsstrategi for søer i begge grupper indenfor besætning.

Søerne blev fodret efter normen som beskrevet i ”Fokus på Normer for næringsstoffer”, 1998, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Tabel 1.

Produktionsforhold i besætningerne

Besætning	1	2	3
Sundhedsstatus	SKM (+nysesyge, -PRRS)	MS (+PRRS)	Konv. (+PRRS)
Antal årssøer	220	350	300
Driftsform	2 ugers drift	Ugedrift	Ugedrift
Fodertype	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder
Løbeafdeling, enkeltdyrsstier
Antal fodringer pr. dag	1	2	2
Fodring	Krybbe	Krybbe	Krybbe
Stiens dimensioner, m	1,4 x 2,6	1,4 x 2,6	1,5 x 2,8 2,0 x 2,4
Areal pr. so, m²	3,6	3,6	4,2 og 4,8
Gulvudformning	Dybstrøelse	Dybstrøelse	Delvist spaltegulv
Strøelsesmateriale	Halm	Halm/spåner	Intet
Løbeafdeling, flok med æde-/insemineringsboks
Antal fodringer pr. dag	1	2	2
Fodring	Æde- /insemineringsboks	Æde- /insemineringsboks	Æde- /insemineringsboks
Boksfabrikat (æde-/insemineringsboks)	Egebjerg	Egebjerg	Jyden
Flokstørrelse	10	8	7
Stiens dimensioner (inkl. bokse), m	5,6 x 6,5	5,3 x 8,1	4,3 x 6,3
Areal pr. so (inkl. bokse), m²	3,6	5,4	3,9
Gulvudformning	Dybstrøelse	Dybstrøelse	Dybstrøelse
Strøelsesmateriale	Halm	Halm/spåner	Halm
Drægtighedsafdeling
Gruppestruktur	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk
Flokstørrelse	150	72	57
Fodring	Elektronisk sofodring	Fælles ædebokse	Fælles ædebokse

Løbestrategi
Løbestrategien var opdelt i følgende punkter:

A.	Stimulering og observering til/af forbrunst og brunst
B.	Stimulering og observering til/af stående brunst
C.	Stimulering under inseminering

Ad A.
Ornestimuli var ens for søer i begge grupper, dvs. at søerne havde de samme muligheder for at lugte, høre og se ornen.

Ad B.
På dagen for forventet løbning blev ornen aktiveret og alle søer stimuleret til ”stående brunst”, på følgende måde:

-	Stød i flanken med knyttet hånd
-	Greb og løft af soens knæfold (lyskefolden)
-	Stød med knyttet hånd under kønsåbningen
-	Krydsgreb (omklamringsgreb)
-	Rideprøve

Hvis soen var i ”stående brunst” blev den insemineret (pkt. C). Hvis soen ikke var i stående brunst, blev den flyttet til ornesti for stimulering (evt. bedækning) eller forblev i stien. Dagen efter udførtes atter en stimulering og observering til ”stående brunst”.

Søer i gruppe 2 blev stimuleret af andre søer. Dette til trods, skulle der udføres stimulation til ”stående brunst” på denne gruppe søer. Stimulering kunne foregå enten i flok eller i æde-/insemineringsboks.

Ad C.
Efter observation af ”stående brunst” og indføring af kateter blev søerne i begge grupper stimuleret på følgende måde:

-	Inseminøren satte sig/lagde sig omvendt på soen
-	Satte sæddosen på kateteret
-	Anvendte den ”frie” hånd til greb og løft af soens knæfold
-	Anvendte foden/underbenet til stimulering af området omkring soens brystkasse/flanke

For gruppe 2 søer kunne inseminering finde sted i flok eller i æde-/insemineringsboks.

For begge grupper skulle 2. insemination foretages ca. 24 timer efter 1. insemination - forudsat, at soen fortsat var i brunst. Samme procedure skulle følges (pkt. A til C).

Registreringer
Alle fravænnede søer indgik i afprøvningen. Der blev registreret løbedato herunder brug af KS eller orne og kuldresultater ved faring. Kuldresultater fra omløbere indgik ikke i dataopgørelsen.

Søer i gruppe 2, der på grund af slagsmål, dårlige ben eller af andre årsager ikke kunne klare sig i løbeafdelingen, blev opstaldet individuelt indtil efter løbning. Efter løbning blev de indsat i drægtighedsafdelingen sammen med de øvrige søer i holdet.

Hvis en so blev taget ud af flokken, blev dato, udtagningskode og -årsag registreret.

Udtagningsårsager:

- aggressiv	- død	- yversvamp	- vulvabid
- overfaldet	- solgt	- manglende brunst	- skade som følge af inventar
- dårlige ben	- overfaldet og død	- klovbylder	- staldudnyttelse
- bange for andre søer

Statistik
De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater og udtagningsårsager.

Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en chi-square-test.

Resultater og diskussion

De primære reproduktionsresultater er vist i tabel 2. Da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne, er resultaterne fra alle tre besætninger slået sammen.

Tabel 2.

Primære reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld

Opstaldning	Enkeltdyrsstier	Flok med æde-/insemineringsboks
Producerede kuld efter 1. løbning, stk.	1.331	1.280
Totalfødte grise pr. kuld*), stk.	13,7	13,8
Faringsprocent, efter 1. løbning	77 a	81 b

*)	Svarer til levendefødte + dødfødte, korrigeret for kuldnummer. Kuldresultater efter omløbere er ikke medtaget.
a, b:	er statistisk forskellige P=0,01

Som det fremgår af tabel 2, var der ikke statistisk sikker forskel mellem de to opstaldningsprincipper med hensyn til totalfødte grise pr. kuld. Søer opstaldet i enkeltdyrsstier havde en lavere faringsprocent end søer i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse. Forskellen var statistisk sikker (P=0,01). Årsagen var primært, at søer opstaldet i enkeltdyrsstier i højere grad løb om (tabel 3). Det lave niveau på faringsprocenten skyldes især besætning 2 hvor der i en periode var uforklarlige reproduktionsproblemer for søer opstaldet i begge grupper.

Tabel 3.

Sekundære reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld

Opstaldning	Enkeltdyrsstier	Flok med æde-/insemineringsboks
Søer udsat af besætning efter løbning, pct.	4	3
Omløbningsprocent	19	16

I tabel 4 er søernes omløbningsintervaller vist. Som det fremgår af referenceværdierne var fordelingen af omløbninger normal i begge grupper. Langt de fleste omløbere blev fundet 19-24 dage efter løbning, hvilket indikerer, at søerne ikke har været drægtige. Forklaringen på disse omløbere kan være fejl ved inseminering eller ved løbning.

Tabel 4.

Omløbningsinterval i relation til opstaldningsprincip (procent)

Dage	< 18 dg	19-24 dg	25-38 dg	39-44 dg	45-79 dg	>80 dg
Enkeltdyrssti	5	47	22	6	12	8
Flok med æde-/insemineringsboks	5	43	22	9	14	7
Referenceværdier, pct. *)	4-6	30-60	15-20	5	15	10

*) Håndbog i InfoSvin vedr. faringsprocent - effekt af omløberinterval

I tabel 5 er faringsprocenten angivet i relation til antal dage fra fravænning til 1. løbning. Det ses af tabellen, at søer løbet første gang fire dage efter fravænning og opstaldet i enkeltdyrsstier havde en markant lavere faringsprocent end søer løbet første gang fem dage efter fravænning. Denne forskel så man ikke for søer opstaldet i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse.

Antallet af løbninger dag fire var høj i forhold til referenceværdierne, specielt var antallet højt for søer i enkeltdyrsstierne, og det ses sjældent, at så mange søer findes i god brunst allerede dag fire. Dette indikerede, at nogle af søerne, der blev løbet ikke var i brunst. Resultaterne tyder således på, at søerne i de to grupper ikke havde et ensartet brunstforløb og/eller at der blev valgt forskellige løbestrategier.

Søerne opstaldet i enkeltdyrsstier var tilsyneladende blevet løbet for tidligt i forhold til brunstens indtrædelse. Driftslederen har sandsynligvis vurderet, at en stor del af søer i enkeltdyrsstierne var i brunst allerede fire dage efter fravænning. Dette kan skyldes, at søer i flok på samme tidspunkt udviste en adfærd der tydede på brunst (opspring) hvorved driftslederen var foranlediget til at vurdere at søerne i gruppe 1 også var i brunst.

Tabel 5.

Faringsprocent i relation til antal dage fra fravænning til 1. løbning. Tallene i parentes angiver antal observationer og procent søer der er løbet hhv. dag 4 og 5 efter fravænning.

	Løbet 4 dage efter fravænning		Løbet 5 dage efter fravænning
Enkeltdyrssti	(610 = 42 %)	79	(677 = 46 %)	82
Flok med æde-/insemineringsboks	(441 = 32 %)	85	(796 = 57 %)	85
Referenceværdi *)	23 %		61 %

*)	Referenceværdier er baseret på data for 10 besætninger fra Den rullende Afprøvning. Der indgår ca. 15.000 faringer for søer løbet i 1995 til 1997. Håndbog i InfoSvin vedr. kuldstørrelse - effekt af dage til 1. løbning.

Som det fremgår af tabel 6 var der indenfor besætning nogenlunde lige stor andel af naturlig bedækning og inseminering i begge grupper. I besætning 1 og 2 var der 10-20 pct. af søerne der var opstaldet i flok, insemineret ude i aktivitetsområdet. Dette var ikke tilfældet i besætning 3. Forskellen skyldes sandsynligvis, at der i besætning 1 og 2 var opstaldet en orne i tilknytning til aktivitetsområdet. I alle tre besætninger blev hver tiende so i enkeltdyrsstierne løbet en gang ekstra i forhold til søer opstaldet i flok. Dette forstærkede mistanken om, at nogle af søerne i enkeltdyrsstierne blev løbet for tidligt i brunsten.

Tabel 6.

Data vedr. løbestrategi fordelt på besætning, ekskl. gyltekuld

Besætning	1		2		3
Opstaldning	Enkeltdyr	Flok	Enkeltdyr	Flok	Enkeltdyr	Flok
KS i æde-/insemineringsboks, pct.	-	41	-	13	-	44
KS i sti/aktivitetsområde, pct.	67	22	29	11	42	3
Naturlig bedækning, pct.	33	37	71	76	58	53
Antal løbninger pr. so	2,0	1,9	2,2	2,1	2,4	2,3

Som det fremgår af tabel 7 blev 94-99 pct. af søerne flyttet til drægtighedsstalden efter ophold i løbeafdelingen. De resterende søer blev udsat. Den typiske udtagningsårsag var dårlige ben og manglende brunst.

Tabel 7.

Udtagning af søer fra løbeafdelingen samt døde/aflivede søer i procent af søer der blev udsataf besætningen, ekskl. Gyltekuld

Besætning	1		2		3
Opstaldning	Enkeltdyr	Flok	Enkeltdyr	Flok	Enkeltdyr	Flok
Indsat, stk.	425	414	1565 *)	715	578	603
Til drægtighedsstald, pct.	97	97	99	98	94	95
Udsat, pct.	3	3	1	2	6	5
Døde/aflivede af udsatte søer, pct. **)	9		31		18

*)	Omløbere blev flyttet til løbeafdelingen og indsat i enkeltdyrsstier. Data fra disse søer indgik ikke i dataopgørelsen med hensyn til reproduktionsresultater.
**)	Udsat af besætningen

Det fremgår endvidere af tabel 7, at der var meget stor forskel besætningerne imellem hvor mange af de udsatte søer fra besætningen, der var døde eller aflivet. I besætning 1 og 3 var niveauet som fundet i tidligere afprøvning med lignende opstaldningssystemer (Rapport 17, Meddelelse nr. 493) mens niveauet i besætning 2 var betydeligt højere.

Afprøvningen viser således at søerne opnåede de bedste produktionsresultater når de var opstaldet i mindre flokke (7-10 søer) med æde-/insemineringsboks frem for individuelt. Begge opstaldningsprincipper vurderes dog at være lige produktionssikre hvis løbestrategien tilpasses det aktuelle opstaldningsprincip og søerne først løbes ved stående brunst.

Deltagere: Roald Koudal, Jens Martin Strager og Verner Ruby

Afprøvning: p000535

Referencer

-	Stalde til løsgående søer. 2002. Rapport 17, Landsudvalget for Svin
-	Løbeafdeling med enkeltdyrssti eller flokopstaldning. 2000. Meddelelse nr. 493, Landsudvalget for svin
-	Fokus på Normer for næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin
-	Info Svin - håndbog. Kuldstørrelse – effekt af dage til 1. løbning
-	Info Svin - håndbog. Faringsprocent – effekt af omløbningsinterval

Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse