Let tilgængelige aminosyrer i foder til smågrise

SAMMENDRAG

I perioden 4-6 uger blev tre grupper sammenlignet. Foderet i kontrolgruppen og gruppe 2 var med hensyn til indhold af aminosyrer sammensat ud fra normen til 4 ugers grise, mens normen for 6 ugers grise blev brugt for foderet i gruppe 3. Foderet i gruppe 2 og 3 indeholdt cirka halvt så meget sojaskrå og havde en højere andel af syntetiske aminosyrer end foderet i kontrolgruppen. I perioden 6-9 uger fik alle grise i de 3 grupper den samme foderblanding.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 4-9 uger og omfattede i alt cirka 680 grise pr. gruppe.

I perioden 4-6 uger var der mellem grisene i kontrolgruppen og gruppe 2 ikke forskel i tilvækst og foderudnyttelse trods forskellen i indhold af let tilgængelige (syntetiske) aminosyrer i foderet. I den første periode efter fravænning udnyttede grisene således aminosyrerne som forventet ud fra de fordøjelighedsforsøg, der er gennemført med grise i vækstperioden 50-60 kg. Grisene i gruppe 3 havde tendens til lavere daglig tilvækst end grisene i henholdsvis kontrolgruppen og gruppe 2. Resultatet antyder, at smågrise i den første periode efter fravænning har behov for det niveau af aminosyrer, som er beskrevet i den anbefalede norm.

I perioden 6-9 uger var der ikke forskel i tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse mellem de tre grupper.

For hele perioden var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper. I perioden var der meget få behandlinger mod diarré. Det forholdsvise høje indhold af ford. råprotein pr. FEs i foderet til grisene i kontrolgruppen øgede således ikke frekvensen af diarré.

BAGGRUND

Når smågrise fravænnes ved 3-4 uger er deres enzymsystem ikke fuldt udviklet. Samtidig udsættes grisene for en stor belastning i perioden efter fravænning. Der sker f.eks. en halvering af enzymaktiviteten fra bugspytkirtlen. Dette er årsag til, at unge grise har problemer med at fordøje vegetabilsk protein.

Det er således sandsynligt, at smågrise i perioden efter fravænning fordøjer det vegetabilske protein ringere end forventet ud fra de fordøjelighedstal, der er beskrevet i tabelværkerne. Fordøjeligheden af de enkelte foderstoffer er baseret på fordøjelighedsforsøg med grise i vækstperioden 50-60 kg (Just et al., 1983).

Det fremgår af medd. nr. 192 fra Den rullende Afprøvning, at smågrise i de første 14 dage efter fravænning (fravænning ved 4 uger) opnåede en bedre foderudnyttelse, uden at det gav øget tilvækst, når foderet havde højt indhold af syntetiske aminosyrer. Mange andre forsøg har samtidig vist, at smågrise har en relativ lav tilvækst i den første periode efter fravænning. Der var derfor også behov for at undersøge, om smågrise i de første 14 dage efter fravænning har behov for den høje aminosyrenorm, som er beskrevet i Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Formålet var at undersøge om smågrise i de første 14 dage efter fravænning opnåede ens tilvækst og foderudnyttelse, når de først begrænsende aminosyrer hovedsageligt blev tildelt som foderprotein, eller at de syntetiske aminosyrer; lysin, methionin og treonin blev tildelt med en større andel, eller at der blev tildelt færre aminosyrer end beskrevet i den anbefalede norm.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med smågrise i alderen 4-9 uger. Der var cirka 680 grise pr. gruppe. Ved fravænning blev hvert kuld delt i tre grupper. Grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden. Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

*Tabel 1. Forsøgsplan )**
Gruppe	Kontrol	2	3
Startblanding 4-6 uger Ford. pr. FEs	Norm: 4 uger FEs/kg: 1,18 13 pct. sojaskrå 161 g råprot.	Norm: 4 uger FEs/kg: 1,18 5,5 pct. sojaskrå Flere syntetiske aminosyrer 143 g råprot.	Norm: 6 uger FEs/kg: 1,18 5,5 pct. sojaskrå Flere syntetiske aminosyrer 143 g råprot.
Slutblanding 6-9 uger Ford. pr. FEs	Norm: 6 uger Alle 3 grupper får samme blanding 162 g råprot.

*) Normerne for aminosyrer er beskrevet i Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

*Tabel 2. Blandingernes sammensætning pct. )**
	Startblanding 4 - 6 uger
Gruppe	Kontrol	2	3
Sojaskrå, toasted Fiskehelmel, askefattigt Hvede Animalsk fedt Lysin 30 Methionin 30 Treonin 30 Vitamin- og mineralbl.	13,0 10,8 69,6 3,6 0,65 - 0,05 2,3	5,5 10,0 76,3 3,8 1,25 0,25 0,40 2,5	5,5 10,0 76,8 3,8 1,05 0,20 0,25 2,4

*) Alle blandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox.

Som vist i forsøgsplanen (tabel 1) blev tre grupper sammenlignet.

I perioden 4-6 uger (første 14 dage efter fravænning) blev der brugt tre forskellige foderblandinger. Foderet i gruppe 2 og 3 indeholdt cirka halvt så meget sojaskrå og havde en højere andel af syntetiske aminosyrer end foderet i kontrolgruppen. Desuden havde foderet i gruppe 3 et lavere indhold af ford. aminosyrer pr. FEs end foderet til kontrolgruppen og gruppe 2. I afprøvningen blev der brugt pelleteret tørfoder. Tabel 2 viser blandingernes sammensætning.

I perioden 6-9 uger fik grisene i alle tre grupper samme slutblanding. I denne periode blev besætningernes normale smågriseblanding brugt.

I besætning A var der for hvert hold 29-40 grise pr. gruppe. I alt var der 6 hold. Grisene var 27 dage ved fravænning (7,1 kg) og 60 dage da de afgik fra smågrisestalden (cirka 18,5 kg).

I besætning B var der for hvert hold 66-72 grise pr. gruppe. I alt var der 7 hold. Grisene var 25 dage ved fravænning (7,9 kg) og 57 dage da de afgik fra smågrisestalden (cirka 19,2 kg).

De tre startblandinger blev produceret ad én gang. Foderprøver fra hver blanding blev indsendt til analyse på Steins Laboratorium. Der blev samtidig udtaget flere stikprøver af slutblandingerne. Foderprøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrene; lysin, methionin, cystin og treonin.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes analyserede indhold fremgår af tabel 3. I alle tre blandinger blev der fundet et højere indhold af protein end forventet. Med hensyn til indhold af ford. aminosyrer pr. FEs havde foderet i gruppe 2 det forventede indhold. Foderet i kontrolgruppen havde 3-5 pct. højere indhold af aminosyrer end forventet, mens foderet i gruppe 3 havde 4 pct. lavere indhold af lysin end forventet.

Analyser af slutblandingerne viste ikke den store afvigelse fra det forventede indhold af næringsstoffer.

Tabel 3. Blandingernes analyserede og forventede indhold
	Startblanding 4 - 6 uger
Gruppe	Kontrol	2	3
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. *g. ford. pr. FEs )** Lysin Methionin Cystin Treonin Råprotein	1 120 23,7 5,8 1,8 10,9 3,6 2,3 6,3 171	1 119 20,7 6,3 1,7 10,5 3,6 2,0 6,1 150	1 119 20,5 6,3 1,9 9,8 3,6 2,0 5,8 148
Forventet indhold g ford. pr. FEs Lysin Methionin Cystin Treonin Råprotein	10,6 3,3 2,2 6,0 161	10,6 3,6 2,0 6,0 143	10,2 3,4 2,0 5,7 143

* Beregnet ud fra kemisk analyse

Figur 1 og 2 viser resultatet fra de første 14 dage efter fravænning, mens tabel 4 viser resultatet fra hele perioden. Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger, og derfor vises kun det samlede resultat.

I perioden 4-6 uger var der mellem de tre grupper ikke statistisk sikker forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse (jf. figur 1 og 2).

Figur 1.

Resultater (gns. af 2 besætninger) for smågrise i perioden 4-6 uger. Alle grupper havde i perioden en gennemsnitlig daglig foderoptagelse på 0,28 FEs pr. dag.

Figur 2.

Resultater (gns. af 2 besætninger) for smågrise i perioden 4-6 uger. Alle grupper havde i perioden en gennemsnitlig daglig foderoptagelse på 0,28 FEs pr. dag.

Foderet til grisene i kontrolgruppen (4-6 uger) var sammensat af sojaskrå, fiskehelmel, hvede, animalsk fedt samt afstemt med syntetiske aminosyrer i forhold til indhold af energi. Der blev således brugt simple råvarer i forhold til grisenes alder.

Grisene i gruppe 2 fik et foder, som havde en mindre andel sojaskrå og en højere andel syntetiske aminosyrer. Trods denne forskel i foderets sammensætning var der ikke forskel i tilvækst og foderudnyttelse hos grisene i kontrolgruppen og gruppe 2.

Dette forsøg kan således ikke bekræfte, at smågrise i den første periode efter fravænning fordøjer proteinet i sojaskrå og fiskehelmel ringere end forventet ud fra fordøjelighedsforsøg gennemført med grise i vækstperioden 50-60 kg.

Med hensyn til ford. aminosyrer blev der i startfoderet brugt normen for 4 ugers grise i kontrolgruppen og gruppe 2, mens der blev brugt normen for 6 ugers grise i gruppe 3. Foderet til grisene i gruppe 3 havde således samme andel af råvarer som foderet i gruppe 2, på nær at der blev brugt færre syntetiske aminosyrer. Resultatet i perioden 4-6 uger viste, at grisene i gruppe 3 havde tendens til lavere daglig tilvækst end grisene i henholdsvis kontrolgruppen (P <,12) og gruppe 2 (P <,07). Dette resultat antyder, at smågrise i den første periode efter fravænning har behov for den norm for aminosyrer, som er beskrevet i Fokus på" Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Tabel 4. Resultater fra begge besætninger i perioden 4 - 9 uger

Gruppe

Kontrol

2

3

Antal hold

Antal grise inds.

6-9 uger

FEs pr. gris dgl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

4-9 uger

Alder v. afgang, dage

Vægt v. afgang, kg

FEs pr. gris dgl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Beh. diarré, pct.

Døde, pct.

13

684

0,80

1,76

457

59

18,9

0,58^a

1,67

348

1,0

0,3

13

683

0,78

1,72

455

59

18,9

0,57^ab

1,63

348

0,3

0,6

13

685

0,78

1,72

455

59

18,6

0,56^b

1,65

341

0,9

0,4

a,b: Signifikant forskellige (P <,05)

I perioden 6-9 uger fik alle grise i de 3 grupper den samme foderblanding. Som vist i tabel 4, var der i denne periode ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse og daglig foderoptagelse mellem de tre grupper.

Resultatet for hele smågriseperioden 4-9 uger viser, at selvom grisene i gruppe 3 havde en lavere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs pr. gris pr. dag (P <,04) end grisene i kontrolgruppen, så var der mellem de tre grupper ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed.

I perioden var der meget få behandlinger mod diarré, og der var ikke forskel i antallet af behandlinger mellem de tre grupper. Det høje indhold af ford. råprotein (171 g pr. FEs) i foderet til grisene i kontrolgruppen øgede således ikke frekvensen af diarré i disse to besætninger.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 192, 1990. Aminosyreniveauer til smågrise.

Just, A; H. Jørgensen; J.A. Fernández; S. Bech-Andersen & N. Enggaard Hansen, 1983. Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin, 556 beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg.