Kostfibrenes indflydelse på konsistensen af gødning hos drægtige søer

SAMMENDRAG

I alt 54 drægtige søer på Sjælland III fik tildelt ni blandinger med forskelligt indhold af kostfibre. Blandingerne var sammensat, så de dækkede normalområdet for fiberindhold i sofoder.

Afprøvningen viste ingen forskel i gødningskonsistens mellem yngre og ældre søer.

Der var ikke signifikant forskel i gødningskonsistens, når foderblandinger havde et totalindhold af kostfibre på mellem 15-37 pct. De opløselige fibre varierede fra 2,2 pct. til 8,2 pct., og de uopløselige fibre varierede fra 12,9 pct. til 31,2 pct.

Afprøvningen afklarede ikke endeligt, om forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre havde betydning for gødningskonsistensen. Forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre i de ni blandinger varierede fra 1:2,3 til 1:12,5.

Sammenhængen mellem tørstofmålingen og en subjektiv vurdering af gødningen er meget ringe. Man skal derfor være meget varsom med kun at vurdere vandindholdet i gødningen visuelt.

På baggrund af afprøvningen må det konkluderes, at hvis sofoderets indhold af forskellige foderstoffer ikke overstiger de maksimumgrænser for de enkelte foderstoffer, som er anbefalet i "Foderstoffer til Svin", vil der ikke være problemer med konsistensen af gødning fra søerne. Det forudsættes, at søerne har en normalt fungerende tarmkanal og ikke er påvirket af sygdomme som for eksempel dysenteri.

BAGGRUND

Kostfibre kan opdeles i en opløselig og en uopløselig fraktion, der har forskellige egenskaber. De opløselige fibre bliver næsten nedbrudt 100 pct. i mave-tarmkanalen, hvorimod de uopløselige fibre for hovedpartens vedkommende passerer ufordøjede gennem mave-tarmkanalen. Begge fraktioner bidrager med vand til gødningen. De opløselige fibre bidrager primært i form af bakteriel biomasse, der består af 75-80 pct. vand. De uopløselige fibre bidrager med en varierende del bakteriel biomasse og deres vandbindingskapacitet. Procentuelt stammer den største forøgelse af vandindholdet i gødningen fra de opløselige fibre i forhold til de uopløselige fibre.

En afvigende gødningskonsistens i form af enten forstoppelse eller diarré er en fysiologisk belastning for soen. Hygiejneniveauet i soens nærmiljø er nedsat ved diarré, hvilket giver anledning til et større sygdomspres. Hård gødningskonsistens kan give problemer med gyllehåndteringen.

Såvel danske som udenlandske undersøgelser tyder på, at kostfiberindholdet og sammensætning (forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre) i foderblandinger til drægtige søer påvirker søernes gødningskonsistens.

Disse forhold blev blandt andet belyst i Medd. nr. 128 og Medd. nr. 228, Den rullende Afprøvning. I begge undersøgelser blev der foretaget en visuel vurdering af konsistensen af gødningen.

Det var derfor relevant at undersøge, om der fandtes en nedre og en øvre grænse for fiberindhold i en foderblanding, hvor gødningskonsistensen ikke påvirkedes. Endvidere var det vigtigt at undersøge, hvilken indflydelse forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre havde på gødningskonsistensen.

Afprøvningens formål var at give et grundlag for, at man ud fra fiberindholdet og forholdet mellem fibrene kunne forudsige deres indflydelse på gødningskonsistensen.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på Sjælland III og omfattede kun søer. Der indgik således ikke sopolte og gylte i afprøvningen.

Der blev anvendt pelleteret færdigfoder, og søerne havde ikke adgang til halm eller anden strøelse. Besætningen havde MS-status.

Søerne blev opdelt i ni grupper à seks søer. Aldersfordelingen var ens mellem grupperne. Foderblandingerne var sammensat efter gældende normer for næringsstoffer til avlsdyr og med et stigende indhold af opløselige og uopløselige fibre. Søerne blev fodret efter gældende norm for drægtige søer.

Søerne indgik i afprøvningen tre uger efter løbning. Afprøvningen varede i fem uger. De to første uger blev søerne vænnet til foderet. I de tre efterfølgende uger blev der udtaget en gødningsprøve hver uge. Ved hver prøveudtagning blev der foretaget en subjektiv vurdering af gødningskonsistensen efter en skala fra 1-3.

Tabel 1 viser de ni foderblandingers sammensætning og det analyserede fiberindhold i blandingerne. Analyserne blev udført på Statens Husdyrbrugsforsøg, Afdelingen for Biokemi og Dyrefysiologi.

Tabel 1. Foderblandingers sammensætning og analyseret indhold af kostfibre i pct.
Fodersammensæt.pct.	1.	2.	3.	4.	5.	6.	7.	8.	9.
Byg	-	26	-	24	-	9	8	-	16
Hvede	79	50	50	20	33	50	48	39	17
Sojaskrå	18	15	17	7	-	13	9	12	5
Grønmel	-	3	13	16	23	-	12	16	11
Roepiller	-	2	13	-	-	13	2	12	11
Solsikkeskrå	-	-	-	6	15	-	7	-	13
Kokoskage	-	-	-	20	21	-	8	14	20
Ærter	-	1	4	5	5	2	4	4	5
Fedt	-	-	-	-	-	10	-	-	-
Mineraler + vit.	3	3	3	2	3	3	2	3	2
Opløselige fibre	2	4	6	4	3	7	8	8	8
Uopløselige fibre	13	14	23	27	31	17	23	27	29
Totalt fiberindhold	15	18	28	31	34	24	31	35	37

RESULTATER OG DISKUSSION

Ved introduktion til afprøvningsfoderet vægrede flere søer sig ved at æde foderet de første par dage, men var efter kort tid oppe på fuld fodermængde igen.

I tabel 2 er vist resultaterne af tørstofbestemmelse og visuel bedømmelse af gødningen fra søer fodret med de ni blandinger.

Der er en tendens til, at ved stigende mængder af totalfibre falder tørstofprocenten i gødningen svagt. Resultatet er dog ikke statistisk sikkert, hvorfor konklusionen må blive, at gødningskonsistensen ved et totalindhold af fibre på mellem 15-37 pct. ikke påvirkes.

Overensstemmelsen mellem den målte tørstofmåling og den subjektive tørstofmåling er ringe. Korrelationskoefficienten er udregnet til 0,46. Resultatet giver anledning til at være på vagt over for en praktisk subjektiv gødningsvurdering af vandindholdet uden at knytte den til en tørstofmåling.

I afprøvningen blev der ikke fundet en effekt af søernes alder på gødningskonsistensen. Der havde muligvis været en effekt af alder, hvis sopolte og gylte var medtaget i afprøvningen.

Resultaterne af afprøvningen gav intet svar på, i hvor stort et variansområde forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre bør ligge. Det skyldtes, at der i tilrettelæggelse af afprøvningen ikke blev taget højde for vekselvirkningen mellem totalindholdet af fibrene og indholdet af opløselige og uopløselige fibre.

De ni blandinger var sammensat, så de dækkede normalområdet for fiberindhold og fibersammensætning i sofoderblandinger.

Det må derfor konkluderes, at hvis sofoderets indhold af forskellige foderstoffer ikke overstiger de maksimumgrænser for de enkelte foderstoffer, som er anbefalet i "Foderstoffer til Svin", vil der ikke være problemer med konsistensen af gødning fra søerne. Det forudsættes, at søerne har en normalt fungerende tarmkanal og ikke er påvirket af sygdomme som for eksempel dysenteri.

Tabel 2. Tørstof i gødning og visuel gødningsbestemmelse
Foderbl.	Gns.kuldnr.	Tørstofprocent i gødning				Visuel bedømmelse af gødning
		1. uge	2. uge	3. uge	1. uge		2. uge	3.uge
1	3,2	32,5	31,3	32,9	2,5		2,5	2,1
2	3,8	32,9	33,4	33,5	3,0		2,6	2,2
3	4,7	32,0	33,6	30,3	3,0		3,0	3,0
4	4,0	30,5	29,4	31,1	2,2		2,0	2,0
5	3,2	31,2	31,3	32,1	2,7		2,3	2,5
6	4,0	35,9	32,6	33,3	3,0		2,8	2,8
7	3,0	31,0	31,7	32,8	3,0		2,8	2,6
8	5,0	31,3	32,0	32,2	2,4		2,9	2,8
9	5,3	32,7	33,0	32,2	2,4		2,9	2,8

Den visuelle bedømmelse af gødningen er foretaget efter følgende skala: 1 = tynd, 2 = normal og 3 = hård.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin, 1987: Hvede og rug som eneste kornart til søer samt effekten af halmstrøelse. Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 128

Landsudvalget for Svin, 1992: Roepiller til søer. Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 228

Landsudvalget for Svin, 1992: Foderstoffer til svin

Longland, A.C, 1991: Effect of feeding plant carbohydrates from contrasting botanical sources of the performance of pigs. NJF-seminar nr. 189, Herning 18.-20. juni 1990. Plant carbohydrates and associated components: Analytical methods and nutritional implications in monogastric animals and man. Nordisk Jordbrugsforskning 73:3.

¹	Stud. agro fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Afprøvningen blev gennemført på Sjælland III i et samarbejde med KVL, hvor Anne Nielsen var deltager i afprøvningen, for derefter at bruge resultaterne i sin afsluttende hovedopgave.