Første besætning havde 166 g højere dgl. tilvækst, 0,26 FEs lavere foderforbrug pr. kg tilvækst og en dødelighed som var 3,9 procentpoint lavere når grisene blev flyttet væk fra besætningen. Der blev ikke fundet tilsvarende effekt hos den anden besætning.

Produktion og sundhed blev sammenlignet for slagtesvin opstaldet under alt-ind alt-ud forhold på ejendomsniveau og slagtesvin opstaldet i kontinuert drevne stalde. Undersøgelserne foregik i to besætninger med søer og slagtesvin samt i to slagtesvinebesætninger beliggende på separate lokaliteter. En del af grisene blev overført fra de integrerede besætninger ved ca. 30 kg efter at have været opstaldet i sektionerede smågrisestalde. Oprindelsesbesætningerne var smittet med almindelig lungesyge og ondartet lungesyge. En af oprindelsesbesætningerne var desuden smittet med nysesyge.

Afprøvningen viste i den ene besætning at grise, som blev flyttet væk fra oprindelsesbesætningen havde 166 g højere daglig tilvækst, 0,26 FEs lavere foderforbrug pr. kg tilvækst og en dødelighed som var 3,9 procentpoint lavere sammenlignet med produktionsresultaterne i oprindelsesbesætningen.

Årsagen til produktionsforbedringerne var sandsynligvis bedre sundhedsforhold, idet tre af de fire hold flyttede grise ikke viste tegn på smitte med ondartet lungesyge, bedømt ud fra antallet af bemærkninger for brysthindear på slagteriafregningerne. Resultaterne for udvidet sygdomskontrol (USK) pegede i samme retning som bemærkningerne for brysthindear, idet forekomsten af brysthindear som følge af ondartet lungesyge var højere i to kontinuerlige hold i oprindelsesbesætningen end i to samtidige flyttede hold.

I den anden besætning blev ikke set tilsvarende forbedringer, sandsynligvis på grund af mangelfuld sektionering af smågrisestalden.

Resultaterne fra den ene besætning tydede på, at det var muligt at hindre udbrud af ondartet lungesyge hos grise fra besætninger smittet med denne sygdom, hvis grisene blev indsat i sektionerede smågrisestalde med alt-ind alt-ud drift og efterfølgende overførtes til en slagtesvinestald med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau. Resultaterne fra den anden besætning viste dog, at der var stor risiko for at grisene blev smittet i smågrisestalden, hvis sektioneringen var mangelfuld og smågrisestalden var uhensigtsmæssigt placeret i forhold til de øvrige staldafsnit hvad angik transport af dyr og udveksling af ventilationsluft.

Baggrund

Kontinuerlig indsættelse af grise i et staldrum rummer nogle driftsmæssige fordele ikke mindst vedrørende staldudnyttelse. Til gengæld er der risiko for, at smitstoffer spredes mellem dyr af forskellig alder. Erfaringer fra praksis viser, at med denne driftsform kan luftvejslidelser få et betydeligt omfang og være svære at håndtere. I en del staldanlæg vil det være for omkostningskrævende at ændre staldindretningen ved opdeling i mindre sektioner med henblik på at ændre driftsformen fra kontinuerlig indsættelse til alt-ind alt-ud produktion.

Erfaringerne fra afprøvningerne ”Optimeret, sektioneret drift” (Medd. nr. 452 fra Den rullende Afprøvning) og ”Optimeret, kontinuerlig drift” (Medd. nr. 499 fra Den rullende Afprøvning) viste at de grise, som blev indsat i slagtesvinestalden ofte var smittet med luftvejslidelser allerede ved indsættelse i denne stald. Det må formodes, at denne smitte primært skyldtes utilstrækkelig sektionering af smågrisestaldene. Et sohold i immunitetsmæssig ubalance, eller utilstrækkelig adskillelse mellem sohold og afkom, kan også bevirke at pattegrise smittes allerede i farestalden. I de først gennemførte afprøvninger var der ikke stillet krav til opstaldningen af smågrisene.

En enkelt besætning i de tidligere undersøgelser havde i den optimerede gruppe konsekvent alt-ind alt-ud drift helt fra fravænning og til slagtning. I denne besætning var færre hold smittet med luftvejslidelser. Opstaldes slagtesvinene under alt-ind alt-ud betingelser på bygningsniveau vil der ikke være risiko for smitte fra smittede hold i tilstødende sektioner.

Nærværende afprøvning vedr. kontinuerlig drift sammenlignet med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau var den tredje af i alt tre afprøvninger, som omhandlede kvantificering af flere risikofaktorers samlede indflydelse på sundhedstilstand og produktionsevne hos grise i vækst. I modsætning til de to tidligere gennemførte afprøvninger blev der ikke foretaget optimering af sti- og staldindretning.

Projektets formål var at belyse effekten af flytning til en ejendom med alt-ind alt-ud drift på bygningsniveau, på sundhed, produktionsresultater og dermed også økonomi. Projektet blev gennemført i samarbejde med følgende forskningsinstitutioner: Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV), Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum (DJF, Foulum), Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm (DJF, Bygholm), Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI), Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).

Undersøgelserne blev gennemført under Landbrugsministeriets forskningsprogram: "SUNDHED, NÆRMILJØ OG PRODUKTIONSSYSTEMER I HUSDYRBRUGET (1994-1999)".

Materiale og metode

Undersøgelserne blev gennemført i to integrerede besætninger med kendt sygdomsprofil og kontinuert drevne ung- og slagtesvinestalde samt to slagtesvinestalde. Forud for indsættelse i slagtesvinestalden var smågrisene opstaldet i sektionerede smågrisestalde. Efter afgang fra smågrisestalden blev grisene flyttet til slagtesvinestalde med alt-ind alt-ud drift på bygningsniveau, beliggende på en separat lokalitet. De kontinuerlige stalde blev fortsat drevet som hidtil med flytning af dyr mellem sektioner, delvis tømning, sammenblanding af grise osv.

Besætningsbeskrivelser

Produktionsforholdene i de enkelte besætninger fremgår af tabel 1. Bygningernes indbyrdes placering i besætning 1 og 2 fremgår af Appendiks 1.

Tabel 1. Produktionsforhold

	Besætning 1	Besætning 1a	Besætning 2	Besætning 2a
Besætningstype	Sohold, smågrise og slagtesvin.	Slagtesvin.	Sohold, smågrise og slagtesvin	Slagtesvin.
Sygdomsprofil	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge.	Ikke afklaret.	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, nysesyge.	Ikke afklaret.
Slagtesvinestaldens indretning	Delvist spaltegulv. Tørfodring, ad libitum. Undertryksventilation m. vægventiler.	Delvist spaltegulv. Tørfodring, ad libitum. Undertryksventilation m. vægventiler.	Fuldspaltegulv. Tørfodring, ad libitum. Undertryksventilation m. vægventiler.	Delvist spaltegulv. Tørfodring, ad libitum. Undertryksventilation m. vægventiler.
Antal stipladser i slagtesvinestald	351	216	430	144
Areal, m²/gris	0,75	0,74	0,75	0,75

Der blev anvendt identiske foderautomater og foderblandinger i såvel oprindelsesbesætningens kontinuert drevne slagtesvinestald som i slagtesvinestaldene med alt-ind alt-ud drift. Ligeledes var belægningsgraden i stierne ens i såvel oprindelsesbesætningen som i besætningen, hvor grisene blev flyttet til.

I besætning 1a og 2a var der en tomgangsperiode på ca. 1 uge mellem hvert hold, som blev benyttet til vask, desinfektion og udtørring.

Handlingsplan

For hver besætning blev udarbejdet handlingsplaner for drift af henholdsvis oprindelsesbesætningens kontinuert drevne slagtesvinestald og slagtesvinestalden med alt-ind alt-ud drift. Handlingsplanen (se Meddelelse nr. 452, Appendiks 2, fra Den rullende Afprøvning) gav en specifik beskrivelse af, hvordan de forskellige arbejdsprocedurer skulle udføres. Desuden udarbejdedes checklister, som blev brugt til kontrol af arbejdsopgavernes gennemførelse.

I afprøvningen indgik to grupper:

Gruppe 1 (KON):Kontinuerlig drift i slagtesvinestalden der inkluderede tilbageflytning og sammenblanding af grise.I besætning 2 var grisene opstaldet i ungsvinestald indtil 50 kg.

Gruppe 2 (FLYT): Sektioneret drift i slagtesvinestalden der indebar en konsekvent alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau.

Registrering af produktionsresultater

Primære forsøgsparametre

Den daglige tilvækst blev i begge grupper målt som gennemsnit af 30 tilfældigt udvalgte individer pr. hold. Enkeltdyrene blev øremærket og vejet ved indsættelse og igen umiddelbart før den første gris i holdet skulle slagtes. Indsættelsestidspunkt og vejetidspunkt var sammenfaldende for begge grupper. De 30 enkeltdyr i gruppe 1 blev tilfældigt fordelt i de stier i stalden, hvor der blev indsat grise den pågældende dag. De 30 enkeltdyr i gruppe 2 blev indsat i tilfældigt valgte stier.

Foderforbruget blev registreret i besætning 2 og var baseret på det samlede foderforbrug i de flyttede hold og i den kontinuert drevne slagtesvinestald i oprindelsesbesætningen. Periodelængden udgjorde i gruppe 1 tiden fra indsættelse af et hold øremærkede grise, indtil dagen før næste hold øremærkede grise blev indsat. I gruppe 2 udgjorde periodelængden tiden fra indsættelse til alle grise i holdet var slagtet.

Dødeligheden blev beregnet som en procentdel af de producerede grise. Periodelængden udgjorde i gruppe 1 tiden fra indsættelse af et hold øremærkede grise, indtil dagen før næste hold øremærkede grise blev indsat. I gruppe 2 udgjorde periodelængden tiden fra indsættelse til alle grise i holdet var slagtet.

Sekundære forsøgsparametre

Behandlingsfrekvens for luftvejslidelser, fordøjelsesproblemer, bevægelsesproblemer, halebid samt hjerne/nervelidelser blev baseret på det samlede antal grise og ikke blot stikprøven på 30 grise i henholdsvis de flyttede hold og i den kontinuert drevne slagtesvinestald i oprindelsesbesætningen.

Efter planen skulle der ved slagtning være udtaget en stikprøve på ca. 40 grise fra henholdsvis kontinuerlige hold og flyttede hold, hvor lungerne blev undersøgt ved hjælp af USK (udvidet sygdomskontrol). Desværre lykkedes det kun at få dette gennemført i to af de flyttede hold og de tilsvarende kontinuerlige kontrolhold fra besætning 2 pga. problemer med udtagning af lunger på slagteriet. Det blev tilstræbt at stikprøven inkluderede så mange som muligt af de 30 øremærkede grise, som indgik i bestemmelsen af daglig tilvækst. I nogle tilfælde blev stikprøven udtaget over flere slagtedatoer (maks. tre).

Lungelæsionerne blev opgjort som fund af;

“alm. lungesyge”, der normalt tilskrives almindelig lungesyge (Mycoplasma Hyopneumonie), evt. kompliceret af andre bakterier (Pasteurella Multocida m.fl).
”brysthindear” især forårsaget af infektion med ondartet lungesyge (Actinobacillus Pleuropneumoniae)
akutte og kroniske lungebetændelser, der er forårsaget af infektion med ondartet lungesyge (Actinobacillus Pleuropneumoniae).

Der blev ikke foretaget dyrkninger for påvisning af de omtalte smitstoffer.

Desuden blev lungelidelser registreret som frekvens af brysthindear som fremgik af slagteriafregningen, idet der forventedes en stor forskel mellem de flyttede hold og de kontinuerlige kontrolhold. En lav frekvens af brysthindear (bemærkninger for brysthindear <10 pct. svarende til niveauet i SPF-besætninger) indikerer, at dyrene sandsynligvis ikke er smittet med ondartet lungesyge, eller at sygdommen ikke har været aktivt i udbrud.

Statistik

Forskelle i daglig tilvækst mellem gruppe 1 og 2 blev opgjort ved hjælp af en t-test. Resultaterne blev korrigeret for forskelle i indsættelsesvægt mellem besætningerne. Resultaterne blev analyseret for vekselvirkning mellem besætning og gruppe under proceduren GLM i SAS. Forskelle i døde og kasserede samt brysthindear blev opgjort ved hjælp af proceduren GLM i SAS.

USK-fundene blev registreret som antal grise pr. gruppe (KON og FLYT) med den pågældende læsion og desuden blev udbredelsen af “alm. lungesyge” registreret som den gennemsnitlige volumenprocent angrebet lungevæv pr. gruppe. En samlet statistisk opgørelse for hver besætning kunne ikke foretages på grundlag af det meget begrænsede datamateriale.

I denne meddelelse beskrives kun effekten på produktionsresultater og sundhed vurderet bl. a. ved hjælp af USK. Øvrige resultater vil blive publiceret af de relevante forskningsinstitutioner.

Resultater og diskussion

Produktion

Daglig tilvækst og foderudnyttelse

Forskellen i daglig tilvækst mellem flyttede og ikke-flyttede hold er vist i tabel 2.

Tabel 2. Forskel i daglig tilvækst mellem hold af grise opstaldet under alt-ind alt-ud forhold på ejendomsniveau (FLYT) eller under kontinuerlige forhold (KON)

Besætning	Antal hold	Forskel i daglig tilvækst (FLYT-KON), g	P-værdi
1	3	5	0,96
2	4	166	0,01

I besætning 1 var der i gennemsnit ingen forskel i daglig tilvækst mellem flyttede og ikke flyttede hold, men dette dækkede over nogle meget store udsving, som det ses af figur 1. I hold 1 og 2 voksede de øremærkede grise i det kontinuerlige kontrolhold henholdsvis 132 g og 54 g bedre end det flyttede hold. I hold 3 var det omvendt, idet det flyttede hold voksede 202 g bedre end det kontinuerlige. En af årsagerne til dette kan have været, at grisene allerede var smittede med ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden, som figur 4 viser. Idet der ikke var andre svin på ejendommen hvor grisene blev flyttet til og stalden var rengjort og desinficeret inden indsættelse, var der lille risiko for at smitten kunne være tilført fra andre grise. Det var sandsynligvis ondartet lungesyge, som førte til den lavere tilvækst. Mangelfuld udtørring før indsættelse og transport i en uisoleret vogn kan have været medvirkende til at konsekvenserne for produktionsresultaterne blev størst i de to første hold. De suboptimale transportforhold og indsættelsesbetingelser medførte, at effekten af indsættelse af dyr med samme alder først slog igennem i hold tre.

Figur 1. Daglig tilvækst for hvert hold i besætning 1

I besætning 2 var der en statistisk sikker forskel i daglig tilvækst til fordel for de flyttede hold. I alle tilfælde havde de flyttede hold en højere daglig tilvækst end kontrolgruppen med en variation fra 87 til 241 g. Årsagen til den højere daglige tilvækst var sandsynligvis et lavere smittepres i stalden, hvor grisene blev flyttet hen, idet antallet af dyr i staldrummet var væsentligt lavere end i kontrolbesætningen. Samtidig var alle dyr nogenlunde lige gamle og indsat på samme tidspunkt, hvorfor deres sundhedsstatus formodes at være ensartet. Forskellen mellem flyttede og ikke flyttede hold var lavere i hold 4, hvilket bl. a. skyldtes færre grise i den kontinuert drevne stald og et lavere smittepres hos de ikke flyttede grise. Grunden til dette var, at tømning af besætningsområdet blev påbegyndt, da der ikke blev indsat nye dyr de sidste tre måneder af afprøvningsperioden, fordi besætningen blev saneret efter at afprøvningen var ophørt. Desuden var der færre tegn på klinisk nysesyge i ung- og slagtesvinestalden i slutningen af afprøvningsperioden.

Figur 2. Daglig tilvækst for hvert hold i besætning 2

I besætning 2 var det også muligt at opgøre foderudnyttelsen. Foderudnyttelsen i den ikke flyttede gruppe var 3,02 FEs pr. kg tilvækst, hvorimod den var 2,76 FEs pr. kg tilvækst i den gruppe som blev flyttet. Resultaterne fremgår af figur 3. Flytningen til en tom og rengjort stald, alt-ind alt-ud og den deraf følgende lavere sygdomsforekomst havde en gunstig indflydelse på foderudnyttelsen.

Figur 3. Foderudnyttelse for hvert hold i besætning 2

Dødelighed

I tabel 3 er dødeligheden vist for hver besætning opgjort gruppevis.

Tabel 3. Dødelighed i besætningerne, opgjort pr. gruppe

Besætning	Antal hold	Døde og kasserede, FLYT, pct.	Døde og kasserede, KON, pct.	P-værdi
1	3	2,7	6,8	0,33
2	4	1,3	5,2	0,002

Til trods for en stor numerisk forskel mellem grupperne i besætning 1, var denne forskel ikke statistisk sikker pga. en stor variation mellem holdene inden for hver gruppe. Endvidere var der i det først flyttede hold i besætning 1 ca. otte pct. døde og kasserede bl. a. som følge af akut infektion med ondartet lungesyge umiddelbart før levering af de første grise i holdet.

I modsætning hertil var der meget lille variation indenfor grupperne i besætning 2 og en dødelighed, som var næsten fire procentpoint lavere i de flyttede hold end i de kontinuerlige hold i oprindelsesbesætningen.

Sundhed

Brysthindear

Det gennemsnitlige antal bemærkninger for brysthindear, ifølge slagteriafregningerne, fremgår af tabel 4. I besætning 1 var der ikke forskel mellem flyttede og ikke flyttede hold. Det var der derimod i besætning 2, hvor forskellen var statistisk sikker.

Tabel 4. Brysthindear i besætningerne, opgjort pr. gruppe

Besætning	Antal hold	Brysthindear, FLYT, pct.	Brysthindear, KON, pct.	P-værdi
1	3	60,2	61,5	0,87
2	4	24,6	56,0	0,03

Smågrisestaldene i besætning 1 var ufuldstændigt sektioneret, idet der dels var tre ældre klimastalde, som via en mellemgang grænsede op til slagtesvinestalden og dernæst tre to-klima sektioner til smågrise, som skulle have været adskilt af karmdøre. Besætningen var ligeledes under indkøring til tre ugers drift i soholdet, hvilket gav spredning i grisenes alder indenfor det enkelte hold. Smågrisestaldene blev heller ikke tilstækkeligt udtørret mellem holdene. Dette kan, sammen med den ufuldstændige adskillelse mellem sektionerne, have virket belastende på grisene, hvorved de sandsynligvis er blevet smittet med luftvejslidelser allerede i smågrisestalden, selvom der var alt-ind alt-ud drift med vask mellem hvert hold. Dette afspejledes også i frekvensen af brysthindear i de flyttede hold, som lå på højde med de kontinuerlige hold i oprindelsesbesætningen, hvilket fremgår af figur 4.

Figur 4. Brysthindear for hvert hold i besætning 1

Figur 5. Brysthindear for hvert hold i besætning 2

Ondartet lungesyge gav et voldsomt forløb blandt de flyttede grise i de to første hold i besætning 1. I hold 1 kom udbruddet i forbindelse med tømningen af stalden og i hold 2 var det i starten af vækstperioden. I sidste hold var der ikke sygdomsproblemer til trods for, at holdet var smittet med ondartet lungesyge. Dette var sandsynligvis årsagen til den bedre tilvækst i dette hold i forhold til de to øvrige hold. Karakteren af sygdomsudbruddet herunder både tidspunkt og intensitet har derfor tilsyneladende stor indflydelse på, hvor meget produktionen påvirkes.

I besætning 2 var det sandsynligvis kun det første af de flyttede hold, som var smittet med ondartet lungesyge eller også kom sygdommen ikke til udtryk i den pågældende stald på grund af skånsomme opstaldningsforhold. Dette fremgår af figur 5. Staldindretningen i oprindelsesbesætningen, jf. Appendiks 1, kan have været årsagen til, at kun første hold var smittet. Bedriften havde tre smågrisestalde, hvor den ene var placeret umiddelbart ved siden af ungsvine- og slagtesvinestald. Kun hold 1 var opstaldet i denne smågrisestald. Denne stald havde luftindtag via en indblæsningsenhed placeret umiddelbart overfor døren til ungsvinestalden med ligetryksventilation, hvortil der var en utæt skydedør. De øvrige tre hold var opstaldet i de to smågrisesektioner mellem sostald og hestestald, hvor risikoen for luftudveksling med ung- og slagtesvinestald må antages at være lille.

I besætning 2 blev alle hold vaccineret to gange med Porcilis mod ondartet lungesyge. Om vaccinationen har været en medvirkende årsag til, at der var færre brysthindear i tre af de flyttede hold, eller det skyldtes, at grisene ikke var smittet, er vanskeligt at konkludere. At første hold var smittet og at frekvensen af brysthindear i leverandørbesætningen var meget høj, tyder ikke på tilstrækkelig effekt af vaccinationen.

Behandlingsfrekvens

Behandlingsfrekvensen var meget afhængig af den enkelte driftsleders vurderinger. En lav behandlingsfrekvens kunne enten være tegn på at der ikke var sygdomsproblemer i besætningen, eller at der ikke blev behandlet for de enkelte lidelser. I alle besætninger var driftslederne tilbageholdende med at behandle.

Som det fremgår af tabel 5 var der ikke nævneværdige forskelle i behandlingsfrekvensen mellem flyttede og ikke flyttede hold, bortset fra behandlinger for bevægelsesproblemer i besætning 1 og behandlinger for halebid i besætning 2. Bevægelsesproblemerne i besætning 1 var sandsynligvis fremkaldt af transporten, som foregik i en gammel lastvognsanhænger uden rumopdeling.

Tabel 5. Behandlingsfrekvens i hold af grise opstaldet under alt-ind alt-ud forhold på ejendomsniveau (FLYT) eller under kontinuerlige forhold (KON)

	Behandlingsfrekvens, pct.
	Besætning 1		Besætning 2
Sygdom/ lidelse	FLYT	KON	FLYT	KON
Luftvejslidelser	0,8	1,7	4,7	6,1
Fordøjelsesproblemer	2	1,9	1,5	1,7
Bevægelsesproblemer	4,4	0	1,0	0,9
Halebid	0	0,1	0	7,0
Hjerne/nerver	0,6	0,4	0	0
Andet	0	0	0	0

USK

I besætning 1 blev der ikke udtaget lunger, idet grisene blev slagtet som specialgrise på tidspunkter, hvor slagteriet ikke havde kapacitet til dette.

I besætning 2 blev der kun udtaget lunger i to hold. For læsionen brysthindear efter ondartet lungesyge var forekomsten højere i de to kontinuerlige hold end i de to flyttede hold produceret under alt-ind alt-ud forhold.

For læsioner efter almindelig lungesyge pegede resultaterne i hver sin retning, hvorfor der ikke kan konkluderes noget om flytningens effekt på forekomsten af almindelig lungesyge.

Konklusion

Resultaterne fra den ene besætning tydede på, at det var muligt at hindre udbrud af ondartet lungesyge hos grise fra besætninger smittet med denne sygdom, hvis grisene blev indsat i sektionerede smågrisestalde med sektionsvis alt-ind alt-ud drift og efterfølgende blev overført til en slagtesvinestald med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau. Der var dog stor risiko for, at grisene blev smittet i smågrisestalden, hvis sektioneringen var mangelfuld og smågrisestalden var uhensigtsmæssigt placeret i forhold til transport af dyr og mennesker samt udveksling af ventilationsluft mellem staldafsnit.

Afprøvningen viste hvad grise fra en besætning med dårlige produktionsresultater kunne præstere, hvis de fik bedre opstaldningsforhold i form af et lavt smittepres og et godt nærmiljø i form af en rengjort og tør stald på indsættelsestidspunktet.

Øvrige deltagere

Jens Peter Nielsen (KVL), Bjarne Bjerg (KVL), Bjarne K. Pedersen, Poul Bækbo, Markku Johansen, Karina Nymark, Elisabeth Okholm, Ib Dahl Jensen, Roald Koudal, Søren Højby Simonsen.

Afprøvning nr.: 491

Appendiks

Besætning 1

Besætning 2

Kontinuerlig drift sammenlignet med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau