Afprøvningen viste, at koncentreret slagtesvinefoder kan anvendes, uden at det medfører statistisk signifikante ændringer i foderforbrug, tilvækst og kødprocent sammenlignet med en almindelig kornblanding.

DLG-Conc. med et deklareret indhold på 5 pct. animalsk fedt og 1,15 FEs pr. kg blev afprøvet mod DLG Basis Korn med et deklareret indhold på 1,03 FEs pr. kg. Afprøvningen omfattede ca. 2.550 slagtesvin pr. gruppe og blev gennemført i 2 besætninger i tidsrummet oktober 1982 til april 1984.

Afprøvningen viste, at koncentreret slagtesvinefoder kan anvendes, uden at det medfører statistisk signifikante ændringer i foderforbrug, tilvækst og kødprocent sammenlignet med en almindelig kornblanding. Animalsk fedt må i december 1984 koste max. 340 kr. pr.100 kg for at være økonomisk relevant til slagtesvin.

Baggrund

En tidligere afprøvning af DLG's slagtesvinefoder Conc. med 1,11 FEs pr. kg (Medd. nr. 46) viste, at en koncentreret slagtesvineblanding gav mulighed for en højere foderstyrke end en traditionel kornblanding med 1,01 FEs pr. kg. Resultaterne tydede på, at foderudnyttelse og kødprocent ville forringes ved at udnytte denne mulighed, idet foderoptagelsen tilsyneladende oversteg dyrenes genetiske kødproduktionskapacitet. Der blev derfor behov for at undersøge, om der kunne opnås samme foderudnyttelse ved at tilstræbe samme foderstyrke med såvel en koncentreret som en traditionel blanding. Ved afprøvningens iværksættelse var den koncentrerede blanding ca. 8 øre billigere pr. FEs end en traditionel kornblanding.

Det var formålet at sammenligne produktionsresultaterne mellem en koncentreret slagtesvineblanding (1,15 FEs pr. kg) og en traditionel kornblanding (1,03 FEs pr. kg).

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 besætninger med 6 kvartaler i hver. Begge besætninger er opdelt i 2 grupper ved hjælp af et 2-strenget støbfodringsanlæg. Ved indsættelse i slagtesvinestalden blev grisene fordelt i grupperne efter vægt og race. Indenfor hver besætning blev der tilstræbt samme foderstyrke med de 2 foderblandinger. Følgende normer blev anvendt:

Besætning 1: - 700 g dgl. tilvækst
Uge:
-1	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14
Vægt:
22	25	30	35	40	45	50	55	60	65	70	75	80	85	90	95
FEs/dag:
1,15	1,25	1,40	1,60	1,75	1,85	2,0	2,15	2,30	2,40	2,50	2,60	2,70	2,80	2,80	2,80

Besætning 2: - 900 g dgl. tilvækst
Uge:
-1	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12
Vægt:
22	25	29	34	39	45	51	57	64	71	78	85	92	100
FEs/dag:
1,40	1,60	1,80	2,00	2,15	2,30	2,45	2,60	2,70	2,80	2,90	2,95	2,95	2,95

Fodernormerne er specielt konstrueret på baggrund af kendskab til besætningernes produktionsniveau samt slagtesvins vækstkurve. Ca. 1 gang pr. måned blev der udtaget foderprøver, som blev tilsendt Bioteknisk Institut, Kolding, til fuldstændig foderstofanalyse.

Foderblandingernes sammensætning

Forsøgsblandingen var DLG Conc. og kontrolblandingen var DLG Basis Korn. Blandingernes sammensætning har været ændret et par gange gennem afprøvningsperioden, men næringsstofindholdet har været konstant. Et eksempel på sammensætningen ses af Tabel 1.

Tabel 1. Sammensætning af de anvendte blandinger

Fodermidler, pct.

Basis korn

Conc.

Sojaskrå, toasted

Hvede

Byg

Ærter

Animalsk fedt

Roemelasse

Vitaminer/mineraler

22,5

45,0

29,3

3,2

25,4

45,0

8,0

10,0

5,0

3,0

3,6

Beregnet indhold

FEs pr. 100 kg

Fordøjeligt råprotein, g/FEs

Fordøjeligt lysin, g/FEs

Fordøjeligt meth.+ cyst., g/FEs

103

154

7,3

5,2

114

150

7,5

5,2

For DLG Conc. er der i hele afprøvningsperioden deklareret 5 pct. animalsk fedt.

Tabel 2. Næringsstofindhold i de anvendte blandinger

Garanteret indhold

Basis korn

Conc.

FEs pr. 100 kg

Råprotein, g/FEs

Råfedt, g/FEs

Træstof, g/FEs

103

184

19

49

115

174

61

35

Analyseret indhold

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, g/FEs

Råfedt, g/FEs

Træstof, g/FEs

33

103

179

18 *)

43

31

114

179

59 **)

36

*) Soxhlet-metoden; **) Stoldt-metoden

Foderblandinger tilsat fedt analyseres efter Stoldt-metoden, som giver ca. 0,5 procentenhed mere fedt i analysen end Soxhlet-metoden. Det analyserede fedtindhold i DLG-Conc. burde derfor have været 65 g pr. FEs mod de fundne 59 g, hvilket kan være forklaringen på, at analyserne viste 114 FEs pr. 100 kg mod de deklarerede 115 FEs pr. 100 kg.

Produktionsresultater

Tabel 3. Produktionsresultater og dækningsbidrag
	Besætning 1		Besætning 2		Gennemsnit
	Basis korn	Conc.	Basis korn	Conc.	Basis korn	Conc.
Antal producerede svin Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g FEs pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødpct. Udsatte, pct. Fradrag sygdomsbem.pct. DB pr. produceret svin ) DB pr. stiplads )	1.169 28,6 652 2,03 3,12 54,4 4,4 1,6 67 222	1.194 28,8 684 2,13 3,12 54,1 3,4 2,3 85 294	1.401 31,8 898 2,30 2,56 54,9 0,8 1,9 174 790	1.362 32,0 886 2,34 2,64 54,8 1,0 1,9 173 775	2.570 30,2 775 2,17 2,84 54,7 2,6 1,7 121 506	2.556 30,4 785 2,24 2,88 54,5 2,2 2,1 129 535
*) Priser (jan. 1984): Basis Korn kr. 2,20 pr. FEs, Conc. kr. 2,13 pr. FEs, Notering kr. 13,- pr. kg slagtet vægt og kr. 375,- pr. 30 kg smågris, Staldudnyttelse 90 pct.

I besætning 1 var tilvæksten 5 pct. højere med Conc. end med Basis Korn. Grisene er vejet hver 14. dag og sat i foder efter vægt, hvilket har medført en højere foderstyrke med den koncentrerede blanding p.g.a. den højere tilvækst. Den øgede foderstyrke har ikke haft indflydelse på foderforbruget, der har været ens i begge grupper. Dækningsbidraget pr. prod. svin var 18 kr. højere i forsøgsgruppen, hvilket skyldes den lavere foderpris. Den større dgl. tilvækst medfører, at det årlige dækningsbidrag pr. stiplads blev øget med 72 kr. i forsøgsgruppen.

I besætning 2 er grisene sat i foder efter alder uden hensyn til at grisene, der fik det koncentrerede foder godt kunne have ædt noget mere. Erfaringerne fra Meddelelse nr. 46 fra Den rullende Afprøvning viste imidlertid, at svinene i denne besætning ikke forøgede deres tilvækst ved stigende foderstyrke. Den lidt lavere tilvækst og det højere foderforbrug i forsøgsgruppen medførte at dækningsbidraget pr. stiplads blev 15 kr. mindre med DLG Conc. end DLG Basis Korn.

Diskussion og konklusion

Afprøvningen viste ingen statistisk signifikante forskelle i produktionsresultater mellem de to grupper fodret med henholdsvis en trad. kornblanding og en koncentreret blanding.

Prisen er derfor afgørende for, hvorvidt det kan betale sig at anvende en koncentreret blanding.

Økonomisk foderoptimering i december 1984 viser ud fra følgende priser:

Hvede

Sojaskrå

Ærter

kr. pr. 100 kg

kr. 235 pr. 100 kg

kr. pr. 100 kg

at fedtprisen skal ligge under kr. 340 pr. 100 kg for at indgå i slagtesvineblandingen. I december 1984 er animalsk fedt ikke aktuelt, idet prisen er kr. 540 pr. 100 kg.

I produktionsbesætninger med en høj sundhedstilstand er det tilsyneladende vanskeligt at øge den daglige tilvækst med en foderblanding, der indeholder 110-115 FEs i sammenligning med en blanding, der indeholder 103 FEs pr. 100 kg.

I besætninger med en middelgod sundhedsstatus er det sandsynligt, at en koncentreret blanding med 110-115 FEs pr. 100 kg kan øge tilvæksten uden at øge foderforbruget tilsvarende.

I besætninger med en dårlig sundhedstilstand kan en forøgelse af foderoptagelsen forøge de allerede eksisterende sygdomsproblemer.

Tabel 4 viser, hvor meget den daglige tilvækst skal stige, nar foderstyrken øges uden, at foderforbruget ændres. For eksempel skal en besætning med 700 g daglig tilvækst ved en stigning i foderstyrken fra 2,0 til 2,1 FEs pr. dag øge den daglige tilvækst til 733 g for at holde foderforbruget konstant på 3,00 FEs pr. kg tilvækst.

Tabel 4. Hvor mange gram skal den daglige tilvækst stige, når foderstyrken ændres, uden at foderforbruget ændres

Daglig tilvækst, g

Foderforbrug, FEs/kg tilvækst

FEs/dag

600

3,33

2,00

700

3,00

2,10

800

2,75

2,20

900

2,56

2,30

1,8 - 1,9

1,9 - 2,0

2,0 - 2,1

2,1 - 2,2

2,2 - 2,3

2,3 - 2,4

2,4 - 2,5

-60

-30

+30

+60

+91

-

-

-

-66

-33

+33

+66

+100

-

-

-

-72

-36

+36

+73

+101

-

-

-

-80

-40

+38

+76

Koncentreret foder til slagtesvin DLG Conc.