Kokosolie til pattegrise

SAMMENDRAG

Undersøgelsen skulle klarlægge, om tildeling af ekstra energi indenfor det første levedøgn kunne øge grisenes fravænningsvægt og reducere dødeligheden.

Undersøgelsen blev gennemført i 2 besætninger og omfattede pattegrise i diegivningsperioden. Der var 154 kuld i forsøgsgruppen og 142 kuld i kontrolgruppen.

Pattegrisene i forsøgsgruppen fik tildelt 12 ml kokosolie gennem munden, da de var ca. 12 timer gamle. Pattegrisene i kontrolgruppen fik ingen behandling.

Resultaterne viste tendens til, at tildeling af kokosolie nedsatte pattegrisenes fravænningsvægt samt øgede dødelighed og diarréfrekvens. Derfor kan denne behandlingsform generelt ikke anbefales.

BAGGRUND

Nyfødte grise har et energidepot bestående af fedt, glycogen og protein. Grise tærer på energidepotet, indtil energibehovet dækkes gennem optagelse af somælk.

Der er forskel på grises fødselsvægt og dermed også på deres medfødte energidepot. Små, svage grise får ofte opbrugt deres energidepot, inden de er i stand til at optage tilstrækkelige mængder somælk, hvilket resulterer i at flere dør af sult og kulde eller bliver lagt ihjel.

Amerikanske undersøgelser har vist, at pattegrise som tildeltes 12 ml MCT inden for det første levedøgn, havde et lavere forbrug af deres medfødte energidepoter. MCT består primært af kortkædede fedtsyrer (C:6 - C:12). Tilsvarende undersøgelser er gennemført med et produkt LCT, som består af langkædede fedtsyrer. Anvendelse af LCT påvirkede ikke pattegrisenes medfødte energidepoter. Dette kan skyldes, at nyfødte pattegrise har et lavt indhold af carnitin, som er involveret i optagelsen af langkædede fedtsyrer.

Det var interessant at undersøge MCT i danske besætninger, men det var ikke muligt at købe produktet i Danmark. Derfor blev der gennemført en undersøgelse, hvor pattegrisene fik tildelt kokosolie, som også har et højt indhold af kortkædede fedtsyrer. Kokosolien blev tilsat i samme mængde som MCT-12 ml pr. behandling pr. gris.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at klarlægge, om tildeling af kokosolie til pattegrise kort efter fødslen, kunne reducere pattegrisenes forbrug af de medfødte energidepoter. Dette skulle resultere i lavere smågrisedødelighed i diegivningsperioden og øget fravænningsvægt.

GENNEMFØRELSE

Undersøgelsen blev gennemført i 2 konventionelle sobesætninger, som begge havde vådfodringsanlæg. Undersøgelsen omfattede pattegrise i diegivningsperioden og omfattede i alt 297 kuld, svarende til 3056 pattegrise.

Før faring blev søerne delt i 2 grupper efter race og kuldnummer. Umiddelbart efter faring blev der foretaget kuldudjævning, så antal grise pr. kuld i grupperne blev så ens som mulig.

Gruppe 1 (kontrol): Ingen behandling

Gruppe 2 (forsøg): Tildeling af kokosolie

Pattegrisene i forsøgsgruppen fik tildelt 12 ml kokosolie gennem munden ca. 12 timer efter faringen var afsluttet. Kokosolien var opvarmet til ca. 32 grader celcius. Pattegrisene fik pumpet kokosolien ned i halsen med en automatsprøjte. Alle pattegrise i kuldet fik kokosolie. Små og svage grise (visuelt bedømt) fik gentaget behandlingen med kokosolie 24 timer senere. Der blev anvendt ren, raffineret kokosolie.

Pattegrisene fik tildelt samme startblanding i begge grupper. Sofoderet, som blev anvendt i de to besætninger, blev analyseret. Analyserne viste god overensstemmelse med de gældene normer for næringsstoffer til søer (Focus på Næringsstoffer, 5. udgave 1990).

RESULTATER

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal kuld Antal grise/behandl./kuld Antal grise m. 2 beh./kuld Kuldvægt v. beh., kg Antal v. fravænning Vægt v. fravænning, kg Dagl.tilv. i dieg., g Døde grise, pct. Diarré i 1. leveuge, pct. Diarré efter 1. leveuge,pct. Mælkeerstatning, pct. Elektrolytbeh., pct.	79 11,0 - 18,1 10,0 7,2 205 9,1 46,0 3,8 0 2,5	84 10,8 0,2 17,2 9,7 7,1 210 10,2 43,0 2,4 0 2,4	63 9,6 - 15,3 9,0 7,2 221 6,3 6,3^b 0 7,9 0		70 9,6 1,3 14,5 8,8 7,0 210 8,3 28,6^a 0 18,6 0	142 10,4 - 16,8 9,6 7,2 212 7,9 28,0 1,9 4,0 1,3		154 10,3 0,7 15,9 9,3 7,1 210 9,3 36,4 1,2 9,3 1,2

a,b: signifikant forskellig (P <0,05)

Besætning A: Der blev ikke konstateret nogen positiv effekt ved anvendelse af kokosolie i denne besætning.

Besætning B: Der blev ikke konstateret nogen positiv effekt ved anvendelse kokosolie. I denne besætning var der signifikant flere diarrétilfælde i forsøgsgruppen indenfor den første leveuge. Der var tendens (P <0,07) til højere dødelighed i forsøgsgruppen. Fravænningsvægten var lavest i forsøgsgruppen.

Antallet af kuld, som fik mælkeerstatning, var dobbelt så stort i forsøgsgruppen.

DISKUSSION/KONKLUSION

De amerikanske undersøgelser er gennemført med MCT, mens denne undersøgelse er gennemført med kokosolie. De to produkters fedtsyreprofil er vist i tabel 2.

Tabel 2. Fedtsyre i pct. af totalt fedtsyreindhold

Fedtsyrer

Kokosolie

MCT

C6:0 Capronsyre

C8:0 Caprylsyre

C10:0 Caprinsyre

C12:0 Laurinsyre

C14:0 Myristinsyre

Rest

0

8

7

48

19

18

1

70

19

10

0

0

Som det fremgår af tabellen, er fedtsyreprofilen i de to produkter ikke ens.

De kortkædede fedtsyrer er lette at absorbere og omsætte for pattegrise. Kokosolien indeholder større mængder af laurinsyre og myristinsyre end MCT. Pattegrise var tilsyneladende ikke i stand til at udnytte disse fedtsyrer i samme omfang som Caprylsyre og Caprinsyre. Dette kunne resultere i en belastning af pattegrisen med flere diarrétilfælde som følge, hvilket der er iagttaget i den ene besætning.

Det krævede en vis øvelse at tildele pattegrisene kokosolien, da automatsprøjten skal helt ned til spiserøret, for at undgå at kokosolien kommer i luftrøret og dermed ned i lungerne, hvilket er fatalt for pattegrisene.

I begge besætninger blev det bemærket, at de svage pattegrise tilsyneladende blev mere friske efter behandlingen med kokosolien. Så det tydede på at pattegrise havde optaget en del af olien. Dette påvirkede dog ikke kuldets tilvækst og dødelighed i diegivningsperioden.

Denne undersøgelse har ikke udelukket muligheden for at tildeling af kortkædede fedtsyrer er positivt for pattegrise, men fedtsyrerne skal sandsynligvis først og fremmest tilføres i form af Caprylsyre og Caprinsyre.

REFERENCER

Benevenga, N.J.; Steinman-Goldsworthy, J.K.; Crenshaw, T.D.; Odle, J. (1989). Utilization of medium-chain triglycerides by neonatal piglets: I. Effects on milk consumption and body fuel utilization. Journal of Animal Science, 67, 3331-3339.

Chiang, S.H.; Pettigrew, J.E.; Clarke, S.D.; Cornelius, S.G. (1990). Limits of medium-chain and long-chain triacylglycerol utilization by neonatal piglets. Journal of Animal Science, 68, 1632-1638.

Odle, J.; Benevenga, N.J.; Chenshaw, T.D. (1989). Utilization of medium chain trighycerides by neonatal piglets. II. Effects of even- and odd-chain triglycerides consumption over the first 2 days of life on blood metabolites and urinary nitrogen excretion. Journal of Animal Science, 67, 3340-3351.