Kokoskager til søer

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 20 pct. fedtrige kokoskager blev sammenlignet med en traditionelt sammensat sofoderblanding. Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder i en periode på 15 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen. Der var 549 kuld i gruppen med kokoskage og 509 kuld i kontrolgruppen.

Resultaterne viste, at kokoskager på ingen måde havde negativ indflydelse på søernes produktionsforhold.

Antallet af levendefødte grise var signifikant 0,3 gris større i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Søernes moderegenskaber var ikke påvirket af foderblandingerne, da pattegrisedødeligheden og fravænningsvægten var ens i grupperne.

Der var ikke problemer med at få søerne til at optage foderet. Gødningskonsistensen var ens mellem grupperne.

Søernes reproduktionsforhold og sundhedstilstand blev ikke påvirket af foderet i afprøvningsperioden.

Analyser af de anvendte partier fedtrige kokoskager viste, at fedtrige kokoskager havde en stabil næringssammensætning, hvor kun træstofindholdet varierede.

Denne afprøvning har vist, at fedtrige kokoskager uden problemer kan indgå med op til 20 pct. i tørfoder til søer, når prisforholdene taler herfor.

BAGGRUND

EF importerer ca. 1 mio. tons fedtrige kokoskager årligt fra Indonesien og Filippinerne.

Fedtrige kokoskager er et biprodukt fra olieudvinding ved presning af kopra. Kopra er den tørrede frøskal og endosperm af frø fra kokospalmen.

Indholdet af råfedt i tørstof skal være mindst 11 pct. jf. foderstofloven. Kokosfedt indeholder mange kortkædede mættede fedtsyrer og har derfor et lavt jodtal. Fedtrige kokoskager indeholder ca. 21 pct. råprotein og har en rimelig aminosyresammensætning.

Olieudvindingsprocessen, opbevaringsforhold og den lange transport fra leverandør til modtager kan give problemer med harskning og toksindannelse, primært aflatoksin. De ovennævnte forhold kan medføre en svingende kvalitet, som kan påvirke søernes ædelyst.

Der foreligger ingen sammenlignende undersøgelser mellem kokoskager og traditionelle korn/sojablandinger til søer.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne en sofoderblanding med 20 pct. fedtrige kokoskager med en traditionel sofoderblanding. Effekten blev målt på søernes produktionsresultater.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordeling var ens i begge grupper. Afprøvningen forløb over en periode på 15 mdr.

Karakteristik af besætningerne

Besætning

A

B

Status

Antal årssøer

Sorace

Fodringsprincip

Foderblandinger

Konventionel

330

LY

Tørfoder

Færdigfoder

Konventionel

250

LY

Tørfoder

Hjemmeblanding

I besætning A anvendtes snittet halm som strøelse i drægtighedsperioden, mens der ikke blev anvendt halm i besætning B.

Registreringer

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis.

Der blev foretaget temperaturmåling på alle søer ved første fodring efter faring dog tidligst 6 timer efter faringens ophør samt ved den følgende morgenfodring. Temperaturen blev målt halvanden time efter fodringens start. Søerne blev registreret, når de blev behandlet for mindst en af de 3 sygdomme, der indgår i MMA-komplekset, (mælkemangel, yverbetændelse og børbetændelse). I diegivningsperioden blev søer med nedsat foderstyrke i forhold til minimumsnormen registreret.

Pattegrise, som døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Fedtrige kokoskager

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af de anvendte partier af kokoskager. Prøverne blev indsendt til fuldstændig foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor. På 5 af prøverne blev FFA, Peroxidtal og indhold af aflatoksin bestemt. På 4 af prøverne blev der foretaget analyse af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin. Analyseresultaterne er vist i tabel 1.

I forhold til cirkulæreværdierne viste analyserne et lavere råfedtindhold og højere træstofindhold, hvilket medførte lavere energiindhold. Analyserne viste, at fedtrige kokoskager kun indeholdt 80 pct. af den forventede lysinmængde.

FFA og Peroxidtal lå på et konstant niveau, så der var ikke problemer med harskning. I 2 af 5 prøver blev der fundet spor af aflatoksin B₁ og B₂.

Resultaterne af de 10 analyser viste, at fedtrige kokoskager havde en stabil næringsstofsammensætning, hvor kun træstofindholdet varierede nævneværdigt. Kokoskagerne indeholdt ca. 45 pct. kostfibre, hvoraf hovedparten var uopløselige. De uopløselige fibre var fordelt på cellulose, hemicellulose og lignin. De opløselige fibre bestod primært af mannose.

Tabel 1. Analyse af fedtrige kokoskager
	Cirk. nr. 1.17	Analyseret
	Statens Foderstofkontrol	Gns.	Spredning
FEs pr. 100 kg tørstof Pct. af tørstof Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske Calcium Fosfor g pr. kg tørstof Lysin Methionin Cystin Treonin FFA, pct. af fedt Peroxidtal, meq/kg fedt	121 21,8 14,8 42,7 13,8 6,9 0,09 0,60 6,74 3,04 3,26 6,30 - -	117 21,6 12,0 44,2 15,7 6,5 0,14 0,56 5,60 3,10 3,10 6,10 22,00 0,86	2,2 1,6 1,2 2,6 3,6 0,7 0,07 0,06 0,6 0,2 0,2 0,4 - -

Foderblandingerne

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Blandingerne var sammensat ud fra normerne til søer ("FOCUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier). Blandingernes sammensætning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning i pct.

Blanding

Kontrol

Forsøg

Kokoskage, fedtrig

Sojaskrå

Byg

Hvede

Animalsk fedt

Vitaminer + mineraler

-

19,70

50,20

24,50

2,60

3,00

20,00

17,30

38,70

19,25

1,75

3,00

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af hver blanding. Prøverne blev sendt til fuldstændig foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor på Bioteknisk Institut. Af hver blanding blev ligeledes udtaget 6 prøver til aminosyreanalyse. Foderblandingerne analyserede indhold er vist i tabel 3.

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Kontrol

Forsøg

FEs

Indhold pr. FEs

Råprotein, g

Råfedt, g

Træstof, g

Aske, g

Calcium, g

Fosfor, g

Lysin, g

Methionin, g

Cystin, g

Treonin, g

FFA, pct. af fedt

1,08

161

46

38

51

8,4

6,2

7,6

2,4

2,9

5,5

9,6

1,07

165

52

53

55

8,7

6,2

7,7

2,5

2,9

5,6

14,7

Blandingernes analyserede indhold var i overensstemmelse med det deklarerede indhold. Indholdet af råprotein var lidt højere i forsøgsblandingen, da fordøjeligheden af råprotein fra kokoskager er lavere end fordøjeligheden af råprotein fra byg og sojaskrå. Træstofindholdet var højest i forsøgsblandingen. For de øvrige næringsstoffer var der fin overensstemmelse mellem de to blandinger.

Søerne blev fodret efter huld de første 12 uger efter løbning med ca. 2,2 FEs dagligt og derefter med ca. 3,5 FEs dagligt, indtil de blev overført til farestalden. I diegivningsperioden blev der fodret efter tilnærmet ædelyst. I tabel 4 er vist foderblandingernes fiberindhold.

Tabel 4. Foderblandingernes indhold (beregnet af råvarer) af uopløselige fibre, pct.

Blanding

Kontrol

Forsøg

Hemicellulose

Cellulose

Lignin

Uopløselige kostfibre, i alt

10,0

3,0

2,3

15,3

14,0

3,1

3,2

20,3

Indholdet af kostfibre var væsentligt større i forsøgsblandingen.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 5. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal kuld Antal levendefødte Antal svagtfødte Antal dødfødte Korr. kuldstr. efter udjævn. Diarrépct.af kuld (1.lev.uge) Pct. døde indtil fravænning Antal fravænnede grise Alder ved fravænning, dage Vægt ved fravænning, kg Pct.søer m.temp.>39,5 grader C MMA-behandling, pct. Antal afgåede søer	292 10,7^a 0,3 0,7 10,7 0,9 9,3 9,7 25 7,1 11,4 14,2 37	298 10,8^a 0,3 0,8 10,8 1,2 9,3 9,8 25 7,1 16,2 18,1 39	217 10,7^a 0,3 1,0 10,9 6,5 13,8 9,4 23 5,8 13,8 42,3 60		251 11,2^b 0,3 1,0 11,0 4,5 13,6 9,5 23 5,8 13,7 42,8 62	509 10,7^a 0,3 0,8 10,8 3,4 11,1 9,6 24 6,6 12,5 26,7 48		549 11,0^b 0,3 0,9 10,9 2,7 11,0 9,7 24 6,6 15,1 29,5 51

a, b: Signifikant forskel inden for besætning (P <0,05)

I besætning A var antal levendefødte pr. kuld 0,1 gris større i forsøgsgruppen. Der var tendens til, at flere søer i forsøgsgruppen havde forhøjet legemstemperatur efter faring. Der var også flest søer i denne gruppe, som blev behandlet mod MMA. Disse forhold påvirkede tilsyneladende ikke søernes moderegenskaber, idet pattegrisedødeligheden og fravænningsvægten var ens i grupperne.

I besætning B var antal levendefødte pr. kuld signifikant 0,5 gris større i forsøgsgruppen, denne forskel var reduceret til 0,1 ved fravænning på grund af kuldudjævning. Pattegrisedødeligheden var ens i grupperne. Her fandtes ingen forskel på søernes legemstemperatur og MMA-behandling.

På hele materialet var der signifikant 0,3 flere levendefødte grise pr. kuld i forsøgsgruppen (P <0,02).

Fordeling af dødsårsager for pattegrisene i diegivningsperioden er vist i tabel 6.

Tabel 6. Dødsårsager i diegivningsperioden, pct. af døde
Besætning	A			B			Gns.
	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Ihjellagte Sult/kulde Diarré Andet	52 34 4 10	56 33 0 11	33 29 25 13		35 37 19 9	44 32 13 11		47 35 8 10

I tabel 5 ses, at dødsårsagerne mellem grupperne indenfor besætningerne stort set var ens, så foderblandingerne har ikke påvirket fordelingen.

Resultaterne af reproduktionsforholdene er vist i tabel 7.

Tabel 7. Reproduktionsforhold
Besætning	A			B			Gns.
	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Dage til 1. løbning Pct. omløbninger Pct. drægtige, i alt Antal spildfoderdage/kuld	6,7 6,2 95 12	6,7 4,1 94 11	5,9 7,5 87 13		6,5 14,1 88 12	6,3 6,8 91 12		6,6 8,8 91 11

I besætning A var der flest omløbere i kontrolgruppen, mens der i besætning B var flest omløbere i forsøgsgruppen. Begge besætninger havde meget høje drægtighedsprocenter i perioden. Der var 1 spildfoderdag mindre pr. produceret kuld i forsøgsgruppen i begge besætninger. Dette skyldtes, at de tomme søer blev fundet hurtigere i forsøgsgruppen. På det samlede materiale var der ikke forskel i reproduktionsresultaterne mellem grupperne.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I løbet af afprøvningen blev der ikke konstateret uheldige egenskaber ved anvendelse af 20 pct. fedtrige kokoskager i tørfoder til søer. Det må forventes at kunne indgå med samme mængde i vådfoder.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet. Gødningskonsistensen var ens mellem grupperne, men gødningen blev mørkere, når søerne fik forsøgsfoderet, da denne blanding indeholdt dobbelt så meget jern som kontrolblandingen. Det høje jernindhold i forsøgsblandingen kommer fra kokoskagerne, men jernet er bundet i uabsorberbare ferroforbindelser og har således ikke påvirket søerne.

Afprøvningen viste, at søer, som blev fodret med forsøgsblandingen, fik signifikant 0,3 flere levendefødte grise pr. kuld.

For at standardisere kuldstørrelsen blev antallet af levendefødte grise udlignet inden for de første dage efter faringen. Da kuldudjævningen skete på tværs af grupperne, kan eventuelle forskelle i pattegrisenes levedygtighed være blevet tilsløret. Da antallet af svagtfødte grise var ens i forsøgsgruppen og kontrolgruppen, tydede det ikke på at de nyfødte grise blev påvirket af foderblandingerne.

Søernes moderegenskaber, målt på pattegrisedødeligheden og fravænningsvægten, var ikke påvirket af foderblandingerne.

Kostfibre har en diætetisk effekt og medfører, at søerne er mere rolige, da problemer med "sultstress" i drægtighedsperioden begrænses. Samtidig kan kostfibre binde toksiske stoffer i mave/tamkanalen.

I tabel 4 blev vist foderblandingernes beregnede indhold af kostfibre. Indholdet var væsentlig højere i forsøgsblandingen, men om det var årsagen til de forbedrede produktionsresultater i denne gruppe kan ikke afgøres.

I besætning B var der i en længere periode problemer med infektionsbetinget mælkemangel hos søerne. Problemet var lige stort i begge grupper og medførte, at flere grise døde på grund af nedsat mælkeproduktion hos søerne.

Søernes sundhed, reproduktion og kondition blev ikke påvirket af foderblandingerne i afprøvningsperioden.

Opgørelsen af reproduktionsresultaterne i besætning B viste ca. dobbelt så mange omløbere i forsøgsgruppen som i kontrolgruppen. Dette skyldes, at der i juli-august måned var en del omløbere i begge grupper. Uheldigvis var gruppefordelingen indenfor ugeholdene lidt skæv i denne periode, da der var flest søer i forsøgsgruppen. Derfor blev forsøgsgrupperne også belastet mest. Når der korrigeres for dette forhold, bliver den reelle forskel 2 pct. enheder.

I afprøvningen blev der i nogle partier kokoskager fundet spor af aflatoksin. Indholdet i prøverne var <0,1 ppm. Dette niveau havde ingen effekt på produktionsresultaterne.

Fedtrige kokoskager kan på baggrund af denne afprøvning anbefales anvendt i mængder på op til 20 pct. i sofoder.

Pr. 1. april 1990 var der en besparelse på 2,17 kr. pr. 100 FEs ved anvendelse af 20 pct. fedtrige kokoskager i en optimeres sofoderblanding.