Kønsvis opfodring af slagtesvin

Sammendrag

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin fra cirka 55 kg til slagtning ved cirka 100 kg. Hver behandling omfattede cirka 62 sogrise og cirka 62 galtgrise. Alle registreringer blev foretaget på enkeltdyr. For både so- og galtgrise indgik der følgende fire behandlinger i afprøvningen:

HH:	Høj protein (125 g ford. råprotein/FEs) og Høj energi (1,10 FEs/kg)
HL:	Høj protein (125 g ford. råprotein/FEs) og Lav energi (0,96 FEs/kg)
LH:	Lav protein (115 g ford. råprotein/FEs) og Høj energi (1,10 FEs/kg)
LL:	Lav protein (115 g ford. råprotein/FEs) og Lav energi (0,96 FEs/kg)

De kemiske analyser af foderet viste i gennemsnit 1,13 FEs/kg og 1,02 FEs/kg i henholdsvis høj- og lavenergiblandingerne. Der var dermed en mindre forskel i energi end tilsigtet. De øvrige analyser var i rimelig overensstemmelse med det planlagte.

Afprøvningen viste, at fra 55 kg til slagtning ved cirka 100 kg havde grisene den bedste tilvækst, når de fik foderet med det høje energiindhold. Galtgrisene fik dog en bedre kødprocent, når de fik foderet med et lavere energiindhold i denne periode. Afprøvningen kunne ikke påvise nogen effekt af proteinniveauet på hverken tilvækst, foderudnyttelse eller kødprocent. En større andel af galtgrisene havde en kødprocent over 57, når energiindholdet i foderet blev sænket. For producenter af tungsvin eller andre specialproduktioner med en højere slagtevægt kan der dermed være en gevinst ved at sænke energiindholdet i foderet til galtgrisene for at opnå en større andel af de leverede grise, der bliver godkendt med hensyn til kødprocent.

Baggrund

Når slagtesvin fodres ad libitum med tørfoder, kan der i nogle tilfælde observeres en faldende kødprocent, specielt hos galtgrisene. Dette skyldes, at galtgrisene gennem hele vækstperioden har en foderoptagelse, der er cirka 10 pct. større end sogrisenes, uden at proteinaflejringskapaciteten er tilsvarende større. Dette bevirker, at galtgrisene slagtes med en lavere kødprocent end sogrisene, eftersom meroptaget af energi primært aflejres som fedt.

En indlysende måde til at reducere ovenstående problem ville være at fodre galtene restriktivt i den sidste del af vækstperioden. Af tekniske årsager er dette imidlertid oftest ikke muligt, når grisene fodres efter ædelyst. Det er derfor relevant at undersøge, om galtgrisenes kødprocent kan forbedres ved at sænke energiindholdet i foderet.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation ”Jylland” med indkøbte konventionelle smågrise. Grisene havde fri adgang til foder hele døgnet via en transponderfoderstation. Alle registreringer blev foretaget på enkeltdyr. Hver behandling omfattede cirka 124 grise (gentagelser) (cirka 62 so- og cirka 62 galtgrise) fordelt på 12 stier (6 stier sogrise og 6 stier galtgrise) á 9 til 12 grise. So- og galtgrise gik ikke i samme stier.

Forsøgsdesignet med de fire foderblandinger og de planlagte niveauer af protein og energi fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe

1

2

3

4

Blanding

HH

HL

LH

LL

Ford. råprotein, g/FEs

FEs/kg

125

1,10

125

0,96

115

1,10

115

0,96

Grisene blev indsat ved cirka 30 kg og fodret med en ungsvineblanding indtil forsøget startede ved cirka 55 kg. Grisene blev slagtet ved cirka 101 kg.

Forsøgsfoderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Galten. Foderet blev produceret ad tre gange. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Råvaresammensætningen af de enkelte foderblandinger fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle blandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor og kobber. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

I afprøvningsperioden blev der på individniveau registreret tilvækst, foderoptagelse og kødprocent. De sekundære parametre omfattede sygdomsbehandlinger, dødelighed og øvrige slagtedata.

Data blev analyseret som et tre-faktor forsøg ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. I modellen indgik køn, protein, energi og vægt ved indsættelse i forsøg som fixed effects og hold indenfor køn samt sti som random effects. Data blev testet for vekselvirkninger mellem køn, protein og energi. Vekselvirkningerne blev udtaget af modellen, hvis de ikke var statistisk sikre. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for fire ikke uafhængige parametre. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2.

Analyserne viste, at energiindholdet var 113 FEs og 102 FEs pr. 100 kg i henholdsvis høj- og lavenergiblandingerne. Det var tilsigtet, at forskellen mellem høj- og lavenergiblandingerne skulle være 14 FEs, men analyserne viste altså en forskel på 10-11 FEs. Dermed var der ikke det planlagte spænd i energiindhold til at give et udslag i produktionsresultaterne. Endvidere viste analyserne, at calciumindholdet i gruppe 4 var 5,8 g/FEs. Det var lavere end forventet og under gældende norm. Det kan ikke afvises, at det lavere calciumindhold i gruppe 4 har påvirket gruppens produktionsresultater.

Analyserne viste, at indholdet af kobber i gruppe 1 (48 mg/kg) var højere end de tilladte 35 mg/kg. Det forventes dog ikke, at have haft en væsentlig betydning for produktionsresultaterne.

Sygdomsforhold

I gennemsnit for hele afprøvningen var dødeligheden 1,0 pct. Der blev ikke udtaget grise på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen for diarré var i gennemsnit 1,1 pct.

Produktionsresultater

I afprøvningen var der betydelige forskelle i slagtevægt mellem grupperne samt i produktionsresultaterne i perioden fra 30 kg til indsættelse i forsøg ved 55 kg, selv om grisene i denne periode fik samme foder. Det betyder, at beregningen af dækningsbidraget pr. gris og pr. stiplads bliver påvirket af andre faktorer end foderblandingerne i forsøget. Derfor er beregningerne af dækningsbidraget og en statistisk analyse heraf udeladt.

Ved forsøgsstart var de grise, der fik foder med det lave indhold af protein, ved et tilfælde gennemsnitligt 1,8 kg tungere end de grise, der fik foder med det høje indhold af protein. Det forventes ikke, at denne forskel har haft nævneværdig indflydelse på produktionsresultaterne.

Grupperesultaterne opdelt på so- og galtgrise fremgår af appendiks 3.

Produktionsresultaterne for daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater fra 55 til 101 kg

		----- Køn -----		----- Protein -----			----- Energi ----
		Sogrise	Galtgrise	Høj	Lav	Høj		Lav
Daglig tilvækst, g		913 a	1029 b	977	965	1018 a		924 b
FEs/kg tilvækst		2,95	2,95	2,92	2,98	2,94		2,95
Kødprocent, pct.		59,8 a	57,9 b	58,9	58,8	58,4 a		59,3 b
Andel af grise med en kødprocent > 57, pct.		89 a	67 b	76	80	73 a		83 b
a,b:	Tal med forskellige bogstaver indenfor en faktor (køn, protein og energi) er signifikant forskellige, P< 0,05.

For kødprocent var der en tendens til vekselvirkning (P= 0,06) mellem køn og energi. Derfor er resultaterne for so- og galtgrise er angivet særskilt (tabel 3).

Tabel 3. Kødprocent for so- og galtgrise på højt og lavt energiniveau

	----- Sogrise -----		----- Galtgrise -----
	Høj energi	Lav energi	Høj energi	Lav energi
Kødprocent, pct.	59,6	60,0	57,2 a	58,6 b
Andel af grise med en kødprocent > 57, pct.	87	91	59 a	76 b
ab: Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, P< 0,05.

Ikke overraskende viste afprøvningen, at der var en højere daglig tilvækst hos galtgrise end sogrise, samt at der var en højere daglig tilvækst på det høje kontra det lave energiniveau (tabel 2). Foderudnyttelsen blev ikke påvirket af hverken køn, protein- eller energiniveau.

Kødprocenten var bedre hos so- end galtgrise og var bedre på det lave energiniveau kontra det høje energiniveau. Kødprocenten blev ikke påvirket af proteinniveauet i foderet.

En større andel af sogrisene end galtgrisene opnåede en kødprocent over 57. Samtidig viste afprøvningen, at flere af de grise der fik foderet med det lave energiindhold havde en kødprocent over 57 (tabel 2).

Som det fremgår af tabel 3, var det kun hos galtgrisene, det gav en statistisk sikker bedre kødprocent at fodre med den lave energikoncentration. Ligeledes var der statistisk sikkert flere galtgrise med en kødprocent over 57, når de fik foderet med det lave energiindhold. For sogrisene var der ikke statistisk sikker forskel i kødprocenten mellem de to energiniveauer (tabel 3).

Sammenfattende kan det siges, at fra 55 kg til slagtning ved cirka 100 kg havde grisene den bedste tilvækst, når de fik foderet med det høje energiindhold. Galtgrisene fik dog en bedre kødprocent, når de fik foderet med det lave energi indhold i denne periode. Afprøvningen kunne ikke påvise nogen sikker effekt af proteinniveauet på hverken tilvækst, foderudnyttelse eller kødprocent. Specielt ved produktion af tungsvin eller andre specialproduktioner kan der til tider være problemer med en lav kødprocent. Samtidig er det ved specialproduktioner vigtigt at levere en høj andel af grise med en kødprocent på 57 eller derover for at opnå godkendelse. For disse producenter kan der måske være en gevinst ved at sænke energiindholdet i foderet til galtgrisene fra 55 kg til slagtning.

Deltagere

Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr. 507

Appendiks 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i pct.

Gruppe/ Blanding	1 HH	2 HL	3 LH	4 LL
Byg	15,00	47,44	15,00	52,05
Hvede	58,96	20,20	62,49	18,17
Sojaskrå, toasted	18,74	6,98	15,02	4,00
Melasse, roe	2,00	2,00	2,00	2,00
Animalsk fedt	2,28	1,00	2,44	1,39
Monocalciumfosfat	0,88	0,55	0,92	0,59
Foderkridt	1,18	1,00	1,19	1,01
Rapsskrå	-	10,00	-	10,00
Hvedeklid	-	10,00	-	10,00
Fodersalt	0,45	0,37	0,45	0,37
L-lysinhydrochlorid	0,16	0,19	0,16	0,18
Vitamin og mineral mix	0,20	0,20	0,20	0,20
DL-Methionin, 40 pct.	0,07	0,02	0,05	-
L-Treonin, 50 pct.	0,08	0,05	0,08	0,04

Appendiks 2

Slagtesvinefoderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer

- tre produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe/ Blanding		-------- 1 -------- HH			-------- 2 -------- HL			-------- 3 -------- LH			-------- 4 -------- LL
Beregnet/ analyseret 1		Bereg- net	Analyse	Bereg- net		Analyse	Bereg- net		Analyse	Bereg- net		Analyse
FEs pr. 100 kg		110	113	96		102	110		113	96		102
Råprotein, pct.		16,6	17,0	15,4		15,9	15,3		15,2	14,4		14,9
Lysin, g/kg		8,8	9,3	8,8		8,9	7,9		7,7	7,3		7,8
Methionin, g/kg		2,7	2,6	2,6		2,6	2,5		2,3	2,4		2,6
Meth. + cyst., g/kg		5,8	5,7	5,6		6,0	5,4		5,3	5,3		5,9
Treonin, g/kg		6,0	6,1	5,6		6,0	5,5		5,4	5,2		5,5
Tryptofan, g/kg		2,1	2,1	1,9		2,0	1,9		1,8	1,8		1,9
Isoleusin, g/kg		-	6,5	-		6,5	-		6,2	-		5,8
Histidin, g/kg		-	4,3	-		4,1	-		3,8	-		3,7
Fenylalanin, g/kg		-	7,9	-		7,4	-		7,1	-		6,8
Tyrosin, g/kg		-	5,6	-		5,1	-		4,9	-		4,6
Valin, g/kg		-	7,6	-		8,1	-		7,2	-		7,6
Asparginsyre, g/kg		-	14,0	-		11,9	-		11,8	-		10,6
Serin, g/kg		-	8,4	-		7,4	-		7,2	-		6,8
Glutaminsyre, g/kg		-	36,3	-		32,8	-		33,8	-		31,2
Prolin, g/kg		-	12,0	-		12,3	-		11,4	-		12,0
Glysin, g/kg		-	6,9	-		6,9	-		6,1	-		6,4
Alanin, g/kg		-	6,8	-		6,6	-		5,9	-		6,1
Arginin, g/kg		-	10,1	-		9,4	-		9,0	-		8,5
Calcium, g/kg		7,7	7,6	6,7		6,9	7,7		7,5	6,7		5,9
Total-fosfor, g/kg		5,8	6,1	6,0		6,2	5,8		5,8	6,0		6,1
Kobber mg/kg		29	48	27		35	28		26	26		22
	1: Analyserede indhold angives på basis af fire analyser.

Appendiks 3

Grupperesultater for sogrise

Gruppe/ Blanding	1 HH	2 HL	3 LH	4 LL
Vægt ved indsættelse i forsøg, kg	55,4	53,4	55,1	57,0
Vægt ved slagtning, kg	104,5	96,4	102,2	98,9
Daglig tilvækst, g	959	870	963	858
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,93	2,92	2,95	3,00
Kødprocent, pct.	59,7	60,4	59,6	59,6
Andel af grise med en kødprocent > 57, pct.	84	95	91	87

Grupperesultater for galtgrise

Gruppe/ Blanding	1 HH	2 HL	3 LH	4 LL
Vægt ved indsættelse i forsøg, kg	54,8	54,2	57,1	55,6
Vægt ved slagtning, kg	103,1	100,9	104,0	101,0
Daglig tilvækst, g	1082	996	1066	972
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,91	2,92	2,98	2,98
Kødprocent, pct.	57,2	58,1	57,1	59,0
Andel af grise med en kødprocent > 57, pct.	56	68	60	83