Køling af slagtesvin ved brug af overbrusningsanlæg

Sammendrag

Effekten af køling af slagtesvin i varme perioder blev undersøgt i to slagtesvinebesætninger med fuldspaltegulvsstier og én besætning, hvor stierne var med delvist spaltegulv. Kølingen blev foretaget i form af periodiske overbrusninger af grisene. Effekten blev vurderet udfra registreringer af daglig tilvækst og adfærd - herunder gødeadfærd. Undersøgelsen blev gennemført i sommermånederne juni-september.

Afprøvningen omfattede to grupper:	Kontrol:	Ingen overbrusning
	Forsøg:	Overbrusning af stien/gødearealet

Overbrusningen havde en statistisk sikker effekt på gødeadfærden, idet der var væsentlig flere stier med rent og tørt leje, når grisene blev overbruset i de varme perioder. I besætningen med delvist spaltegulv havde halvdelen af stierne et rent lejeareal ved brug af overbrusning mod ca. en trediedel i gruppen uden overbrusning. Graden af svineri på det faste gulv var dog tydeligt lavere i stier med overbrusning end stier uden. I besætningerne med fuldspaltegulv var der dobbelt så mange stier med rent leje i gruppen med overbrusning sammenlignet med gruppen uden overbrusning.

I to besætninger havde overbrusningen en statistisk sikker effekt på karakteren af grisenes aggressioner, idet aggressionerne var mildere hvis der var overbrusning. Der var ingen forskel i daglig tilvækst imellem grupper. Tilvækstniveauet var dog generelt højt med en gennemsnitlig tilvækst på 900 g pr. dag.

I stier med delvist spaltegulv medvirker overbrusningen til et formindsket arbejdsforbrug mht. rensning af stierne, ligesom der må forventes en forbedret luftkvalitet, fordi det faste gulv i stierne er tørt. Afprøvningen viste, at overbrusningen havde positiv effekt på dyrenes adfærd - herunder gødeadfærd - hvorfor det anbefales at etablere overbrusning over gødearealet i slagtesvinestier uanset gulvtype.

Baggrund

Under termoneutrale forhold tilpasser grisene sig til temperaturen i omgivelserne ved at foretage begrænsede adfærdsmæssige ændringer i liggeposition. Men ved temperaturer over den termoneutrale zone kan grisene kun bevare legemstemperaturen ved ved at søle, nedsætte foderoptagelsen og evt. hyperventilere. Udenlandske undersøgelser har vist varierende effekt af overbrusning - målt på daglig tilvækst og gødeadfærd. De tydeligste effekter er opnået i klimakamre, hvor temperaturen var over 25°C. Det er imidlertid usikkert, om der kan forventes en forbedret produktion ved at køle slagtesvin i de varme sommerperioder. Danske erfaringer tyder på, at grise allerede ved en temperatur på omkring 22°C kan udvise behov for at køle sig.

I stier med fuldspaltegulv har slagtesvin få eller ingen mulighed for at køle sig. I stier med delvist spaltegulv kan grisene køle sig ved at svine på det faste gulv. Dette medfører en dårlig hygiejne i stien og dermed et betydeligt arbejde med rensning af stierne. Derudover sker der en ammoniakfordampningen fra gulvoverfladen.

En forundersøgelse af overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde med delvist spaltegulv indikerede, at overbrusning har en positiv effekt på grisenes gødeadfærd, idet grisene, der blev overbruset om sommeren, kun i begrænset omfang gødede i lejet, mens kontrolgruppen uden overbrusning i højere grad gødede i lejet.

Forundersøgelsen var suppleret af grundlæggende undersøgelser af adfærd hos slagtesvin, som blev udsat for høje temperaturer i omgivelserne. Disse undersøgelser - udført af Forskningscenter Foulum og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - er endnu ikke tilendebragt, men foreløbige resultater viser, at temperaturstress påvirkede slagtesvinene i negativ retning i form af øget aggessionsniveau samt at dyrene foretrækker mudder som sølemedie sammenlignet med vand og gødning.

Formålet med undersøgelsen var at afklare effekten af overbrusning i stier med hhv. fuldspaltegulv og delvist spaltegulv i relation til adfærd - herunder gødeadfærd og aggressionsniveau - samt daglig tilvækst.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger - to med fuldspaltegulv og én med delvist spaltegulv og omfattede to grupper:

Kontrol: Ingen overbrusning

Forsøg: Overbrusning af gødearealet

Produktionsforhold i de tre besætninger er vist i tabel 1.

Overbrusningen i forsøgsgruppen blev gennemført efter følgende strategi: Overbrusningen var computerstyret og aktiveret i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 21.00, hvis staldtemperaturen oversteg 22°C. Overbrusningen varede i 30 sekunder og blev gentaget for hvert 30. minut, sålænge staldtemperaturen var over 22°C.

I besætning 2 var overbrusningen monteret, så hele stien blev overbruset, mens den i de to øvrige besætninger var monteret, så kun gødearealet blev overbruset. Vandtrykket var ca. 2,5 atm. i alle besætninger.

Besætningerne med fuldspaltegulvsstier var sektionerede, hvorfor der i hver besætning var én sektion med og én sektion uden overbrusning. I besætningen med delvist spaltegulv var der kontinuerlig drift i ét stort staldrum, hvorfor overbrusning blev etableret i den ene stirække, som således udgjorde forsøgsstierne.

Registreringer

Stihygiejnen - vurderet ud fra grisenes gødeadfærd - blev registreret hver 14. dag af en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning. Registreringerne var baseret på en karaktergivning afhængig af, hvor i stien grisene gødede. En sti blev betragtet som værende “ren”, hvis grisene kun gødede i gødearealet - svarende til ca. 1,3 m af stiens længde. En sti var “beskidt”, hvis grisene gødede i den del af stien, der udgjorde leje- eller aktivitetsareal. Karaktergivningen havde således ingen sammenhæng med manuel rensning af stierne, idet “beskidte stier” ikke nødvendigvis betingede manuel rensning. Kravet til manuel rensning af stierne er individuelt betinget og vil variere mellem besætninger.

Dyrenes adfærd - herunder aggressions- og aktivitetsniveau - blev registreret 3 gange i løbet af vækstperioden: En uge efter indsættelse, midt i vækstperioden og en uge før levering til slagteri. Adfærdsregistreringerne omfattede blandt andet aggressionsniveau, -grad og -type samt liggeadfærd. Registreringsproceduren var udviklet af Forskningscenter Foulum, Afd. for Sundhed og Velfærd, som også forestod dataopgørelsen.

Derudover blev den daglige tilvækst registreret: Grisene i hver sti blev vejet samlet ved indsættelse og afgang, og hver sti udgjorde således en gentagelse. Der var 8 gentagelser pr. gruppe pr. besætning.

Staldtemperatur samt udetemperatur blev registreret periodisk i besætning 1 og 3 ved døgnregistreringer opsamlet på datalogger.

Data vedr. tilvækst blev opgjort ved en variansanalyse, mens data vedr. gødeadfærd blev opgjort som chi²-test. Begge blev opgjort såvel indenfor besætning, som mellem besætninger. Adfærdsdata iøvrigt blev opgjort ved en Mann-Whitney U-test, og data blev opgjort indenfor besætning.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

		Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3
Gulvtype		Fuldspaltegulv	Fuldspaltegulv	Delvist spaltegulv
Sektionering		Ja	Ja	Nej
Driftsform		Holddrift	Holddrift	Kontinuerlig
Antal stier/sektion		8	12	36 a
Ventilationsprincip		Diffus ventilation	Undertryk m. vægventiler b	Undertryk m. vægventiler c

Stidimensioner, m		2,4 x 4,8	2,1 x 4,8	2,6 x 4,9 d
Antal grise pr. sti		17	16	15
Vægt v. inds., kg		25	25	25
Vægt v. afgang, kg		95	95	95
Nettoareal, m²/gris		0,68	0,56 e	0,83
Fodringsprincip		Rørfodringsaut.	Restr.vådfodring	Rørfodringsaut.
Vandtildeling		2 næseventiler i aut.	1 bideventil	2 næseventiler i aut.

Overbrusningsanlæg
Fabrikat		Unni	Unni	Fog Agentur komb.m. Unni-styring
Overbruset areal		Gødeareal	Hele stien	Gødeareal
Dysetype, grader		180	360	360
Ydelse, liter/time		35	35	93

a)	To-rækket stald. Én stirække med kontrol og én stirække med forsøg
b)	Tværventilation
c)	Ventiler placeret over lejeareal
d)	Spaltegulv i 1,3 m af stiens længde
e)	0,65m² pr. gris fra 85 kg

Resultater og diskussion

Funktion af anlæg

Dyrene var generelt interesserede i overbrusningen og søgte således gerne ned mod gødearealet, når overbrusningen gik i gang.

I besætning 1 og 3 virkede overbrusningen efter hensigten og havde en stabil funktion. Med den korte overbrusningsperiode på 30 sekunder stilles der imidlertid store krav til rørsystemets opbygning for at sikre, at alle dyser starter på én gang. I besætning 2 kunne vandtrykket ikke opretholdes i rørene til overbrusningsanlægget, hvis der samtidig kørte vaskerobot eller hvis vådfoderanlægget tog vand ind.

Vandforbrug

En beregning viser, at det forventede vandforbrug til køling i sommerperioden - under forudsætning af en ekstrem varm og lang sommer - er mindre end 1 liter pr. gris pr. dag. Dette vandforbrug er naturligvis koncentreret omkring juli/august.

Hvis hver overbrusningsperiode er 30 sekunder, er forbruget ca. 0,25 liter pr. gris pr. dag, mens forbruget er ca. 0,9 liter pr. gris pr. dag ved en overbrusningsperiode på 2 min. Beregningen er foretaget ud fra følgende forudsætninger: dyseydelse på 35 liter pr. time, 40 minutters interval mellem overbrusninger, 60 dage om året, hvor staldtemperaturen overstiger 22°C, samt overbrusningsanlæg aktiveret i perioden kl. 8.00 til kl. 20.00.

Til sammenligning er vandforbruget (vandoptagelse + spild) 5,5-10 liter vand pr. gris pr. dag i perioden 25 til 95 kg.

Eftersom vandforbruget vil være afhængig af bl.a. anlægstype, dysetype og styringsmuligheder, er det vanskeligt at generalisere vandforbrugets størrelse. Ovenstående beregningseksempel viser dog, at vandforbruget er meget begrænset. Størstedelen af vandet fordamper og bidrager ikke til gyllemængden.

Daglig tilvækst

Der var ingen forskel i daglig tilvækst mellem grupperne. Den gennemsnitlige daglige tilvækst for de 3 besætninger var 906 g og 900 g i hhv. kontrolgruppen og forsøgsgruppen.

Udenlandske forsøg med køling har vist varierende resultater. I nogle forsøg er der opnået en forbedring i daglig tilvækst som følge af køling, mens andre ikke har påvist effekt. Under danske forhold vil temperaturen sjældent ligge over grænsen for nedgang i foderoptagelsen i længere tid, hvilket kan forklare, hvorfor der ikke blev opnået en effekt på produktionsresultaterne i dette forsøg.

Gødeadfærd

Der var positiv effekt af overbrusningen på dyrenes gødeadfærd i alle besætninger, således at en hensigtsmæssig gødeadfærd - og dermed en god stihygiejne - kunne opretholdes i væsentlig højere grad i stier der blev overbruset sammenlignet med stier uden overbrusning. Denne effekt var statistisk sikker (p<0,001).

Figur 1 og 2 viser stihygiejnen i de to besætninger med fuldspaltegulv. I begge besætninger var der ca. dobbelt så mange “rene stier” hvis der var overbrusning sammenlignet med ingen overbrusning. Denne positive effekt blev således også opnået i besætning 2 på trods af den ellers utilsigtede, begrænsede overbrusning.

I besætning 3 - med delvist spaltegulv i stierne - var der også en tydelig effekt af overbrusning på gødeadfærden og dermed stihygiejnen. Af figur 3 fremgår, at ca. halvdelen af stierne var “rene” ved brug af overbrusning - svarende til et helt tørt fast gulv - mod ca. en trediedel i gruppen uden overbrusning. Graden af svineri på det faste gulv i den resterende del af stierne var dog tydeligt lavere i stier med overbrusning end stier uden overbrusning, idet overbrusede grise højst svinede 1 meter oppe på det faste gulv. I gruppen uden overbrusning var hele stien svinet til i en trediedel af stierne.

Figur 1

Stihygiejne i gruppen hhv. uden og med overbrusning (Bes.1- Fuldspaltegulv)

Figur 2

Stihygiejne i gruppen hhv. uden og med overbrusning (Bes.2- Fuldspaltegulv)

Figur 3

Stihygiejne i gruppen hhv. uden og med overbrusning (Bes.3- Delv. spaltegulv)

Overbrusningen har i alle tre besætninger således medvirket til, at dyrenes gødningsafsætning var begrænset til en del af stien, hvorved en opdeling af stien i leje- og gødeområde kunne bibeholdes.

Aggressioner og liggeadfærd

I besætning 3 havde dyrene - i modsætning til de to andre besætninger - mulighed for at søle sig på det faste gulv. Derudover var belægningsgraden forskellig i de tre besætninger. Derfor er data opgjort for hver besætning.

I besætning 1 og 3 var der en positiv effekt af overbrusning med hensyn til aggressioner og liggeadfærd. I besætning 2 var der ingen forskel imellem de to grupper. Resultaterne af adfærdsregistreringerne er vist i tabel 2 og 3.

Effekten på aggressionerne i besætning 1 og 3 viste sig i form af ændringer i aggressionernes karakter. Der var samme forekomst af aggressioner i begge grupper, men aggressionerne var mildere i forsøgsgruppen. Denne forskel var statistisk sikker i besætning 3 (p<0,01), mens der i besætning 1 var en tendens (p<0,09). Der var ikke forskel grupperne imellem, mht. hvor i stien aggressionerne fandt sted, eller hvilken del af kroppen aggressionen var rettet mod. I besætning 2 var der stort set ingen aggressioner omkring foderforsyningen, hvilket skyldes den restriktive vådfodring. Aggressionerne fandt således i højere grad sted i lejearealet i denne besætning sammenlignet med de to øvrige besætninger.

Dyrenes liggeadfærd blev positivt påvirket af overbrusningen, hvilket også er anskueliggjort i opgørelsen af “rene” og “beskidte” stier. Der var flere grise, der lå i lejearealet i gruppen med overbrusning sammenlignet med gruppen uden overbrusning. Mellem 75 og 80 pct. af dyrene lå i lejet. Denne forskel var statistisk sikker i besætning 1 (p<0,05) og besætning 3 (p<0,01).

Tabel 2. Adfærd i relation til aggressioner

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Aggressionernes karakter (pct.)
milde	36,9^a	52,3^b	63,6	60,1	35,4^a	66,3^b
ubesvarede	86,3	92,6	88,3	100	81,8	89,4
Område af stien (pct. af alle aggressioner):
vandforsyning	0	0	3,3	0	0	0
foder	25,6	26,7	0	5,6	65,6	67,2
lejeareal	51,7	45,6	71,7	71,1	26,7	24,0
gødeareal	21,2	18,4	17,4	11,3	1,7	1,0
andet	1,5	9,3	7,6	12,1	6,1	7,8
Angrebne part (pct. af alle aggressioner):
forpart	95,5	88,7	88,9	94,3	96,3	96,0
siden	1,2	8,6	5,6	5,7	3,8	1,1
bagpart	2,9	1,0	0	0	0	1,0
halen	0	1,7	5,6	0	0	2,0

^{a,b: sign. forskellige indenfor besætning. P < 0,05}

Tabel 3. Adfærd i relation til liggeadfærd samt aktivitet i øvrigt. Procent af dyrene.

	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3
	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Liggeadfærd:
ligger i gødeareal	33,0^a	25,9^b	24,6	21,9	35,3^a	20,5^b
ligger i lejeeareal	67,1^a	74,1^b	75,4	78,1	64,7^a	79,5^b
ligger fladt på siden (lejear.)	35,6	25,4	36,5	29,5	47,5^a	36,5^b
ligger meget spredt (gødear.)	55,2^a	34,4^b	66,2	66,7	62,5^a	34,3^b
ligger meget spredt (lejear.)	68,5^a	33,1^b	63,5	63,3	83,3^a	43,5^b
Aktivitet i øvrigt:
Aktive	34,8	35,7	23,8	22,5	26,8	31,6
Gnaver (pct. af alle)	7,6^a	3,2^b	3,3	5,4	1,7	1,6
Sutter (pct. af alle)	8,1^a	5,7^b	6,7	7,0	4,0	2,8
Drikker (pct. af aktive)	4,1	4,6	3,2	1,3	2,4	0
Æder (pct. af aktive)	12,9	14,2	3,1	1,3	37,7	33,8

^a,b: ^{sign. forskellige indenfor besætning. P < 0,05}

I besætning 1 var der en lavere forekomst af øre-, hale- og flankesutning i forsøgsgruppen (p<0,05).

Tilsvarende lå en mindre del af dyrene i sideleje - dvs. fladt på siden - i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen besætning 3 (p<0,05). I både besætning 1 og 3 lå dyrene tættere sammen i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen (p<0,01), hvilket var tegn på, at dyrene ikke havde det samme behov for at køle sig på anden vis. I besætning 2 var der ikke forskel i dyrenes liggeadfærd de to grupper imellem, hvilket muligvis kan skyldes den restriktive vådfodring, der medvirker til lange inaktive perioder i stien. Målt periodisk via adfærdsscanninger har der således været sammenhæng mellem dyrenes adfærd og fordelingen af “rene” og “beskidte” stier i besætning 1 og 3, men ikke i besætning 2.

Klimaforhold

Figur 4 viser temperaturforholdene i forsøgsperioden målt i besætning 1 med fuldspaltegulv. Temperaturen i forsøgssektionen har ikke afveget væsentligt fra kontrolsektionen.

Temperaturen i stalden indikerer, at overbrusningen har fundet sted jævnligt i løbet af sommeren, idet temperaturen ofte har oversteget ca. 22°C i staldrummet.

Figur 5 viser temperaturforholdene i besætning 3 med delvist spaltegulv. Da kontrol- og forsøgsstier var i samme staldrum, er temperaturen i staldrummet angivet som “indetemperatur”. Temperaturforløbet viser, at der jævnligt har fundet overbrusning sted i forsøgsstierne, idet staldtemperaturen ofte har oversteget 22°C.

Figur 4

Temperaturforhold i besætning 1 (fuldspaltegulv)

Figur 5

Temperaturforhold i besætning 3 (delvist spaltegulv)

Anbefalinger

Afprøvningen viste, at overbrusningen havde positiv effekt på dyrenes generelle adfærd i to af besætningerne og gødeadfærden i alle besætningerne, hvorfor det anbefales at etablere overbrusning over gødearealet i slagtesvinestier uanset gulvtype. Der kan dog ikke forventes en forbedret daglig tilvækst. I stier med delvist spaltegulv medvirker overbrusningen til at formindske arbejdsforbruget til rensning af stier, ligesom der må forventes en forbedret luftkvalitet, fordi stierne er tørre.

Det anbefales, at overbrusningen kun finder sted i gødearealet, da grisene således får en valgmulighed mellem overbrusning og ingen overbrusning. Derudover sikres, at kun gødearealet er fugtigt, så dyrene ikke “opfordres” til at svine i lejearealet.

Ved både højtryks- og lavtryksanlæg foretages en køling af grisene ved oversprøjtning af vand og en efterfølgende direkte fordampning fra hudoverfladen. I praksis er sænkning af staldtemperaturen ved forstøvning ikke muligt i slagtesvinestalde, idet luftskiftet er så stort, at der skal foretages en konstant forstøvning for at kunne opretholde en nedsat staldtemperatur.

Retningslinier for etablering af overbrusningsanlæg:
*	Vandtryk på 2-4 atm.
*	Overbrusning af gødeareal
*	Dysetype, der giver vandet karakter af dråber fremfor forstøvning
*	Overbrusning styret på hold- eller sektionsniveau
*	Temperaturstyret overbrusning fra ca. 22°C. Manuel styring kræver hyppig indstilling af anlægget og daglig til- og frakobling i perioder.
*	Som udgangspunkt en overbrusningsperiode i op til 2-3 min. for hver 30. - 40. minut.

Det vil dog være individuelt fra besætning til besætning, hvilke overbrusningsperioder og intervaller der er optimal, hvorfor indstillingen af anlægget bør justeres efter behov i besætningen. Det er således vigtigt, at det faste gulv/lejearealet ikke bliver vådt, da dette vil medføre en risiko for, at grisene gøder i dette område. Derudover må grisenes aktivitet i stien i forbindelse med overbrusning ikke afspejle konkurrence om overbrusningen. Varigheden af overbrusning skal være tilstrækkelig til at alle grise kan få opfyldt et evt. afkølingsbehov, idet der ellers opstår aggressioner i gødeområdet. Desuden skal intervallet mellem overbrusninger være så kort, at grisene ikke aktiveres for hver overbrusning.

Ved dimensionering skal rørdimensioner være afpasset efter dysetype og -antal for at sikre at samtlige dyser udsprøjter samme vandmængde. Desuden skal der tages højde for andre vandforbrugende aktiviteter i staldanlægget.

I planlægningsfasen vedrørende indkøb af overbrusningsanlæg bør man overveje muligheder for at foretage støvdæmpning og iblødsætning med det samme anlæg. Dette kan dog være vanskeligt med eksisterende overbrusningsanlæg, idet optimal overbrusning ikke kan kombineres med optimal iblødsætning eller støvdæmpning. Der skal derfor foretages videreudvikling af overbrusningsanlæg med henblik på kombination med ovennævnte faciliteter.

¹	Karin Hjelholt Jensen er seniorforsker ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Afd. for Sundhed og Velfærd.
²	Stud. agro Heidi M. L. Andersen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) deltog i afprøvningen med henblik på at anvende resultaterne til sit afsluttende speciale.