Forekomst af kødkontrolregistrerede friske brud hos slagtesøer steg fra 1994 til 1998, og hos slagtesvin skete der en fordobling fra 1994 til 1999. Frekvens af gamle brud opstået i besætningen, er ikke steget for søer, men moderat for slagtesvin.

Som led i undersøgelse af knoglestyrken hos søer blev der i 2000 foretaget en udvidet registrering af knoglebrud i rygsøjlen på et udsnit af ca. 1.500 slagtesøer fordelt på 3 soslagterier. Der blev efter slagtning foretaget en opgørelse af bruddenes karakter og antal, ligesom det blev undersøgt om brudfrekvensen var påvirket af slagteri, besætning og slagtedyrets vægt.

Der blev ikke fundet forskelle mellem slagterierne i karakteren af brud, som alle bar præg af at være opstået under den slagtemæssige behandling af dyrene. Der var således ikke tale om brud, der var opstået før søerne var aflivet. Bruddene forekom typisk i ryghvirvlernes vækstzoner og næsten altid i lænderegionen. En tredjedel af bruddene var forbundet med en vis blødning i knogle og tilstødende væv.

Der var en tydelig forskel i søernes brudfrekvens på de tre slagterier varierende fra ca. 25% til ca. 40%. Tunge søer havde forøget brudrisiko i forhold til de øvrige. Der blev ikke fundet nogen effekt af besætningsoprindelse på søernes brudrisiko, hvorfor det ikke synes at være relevant at iværksætte registrering af brud i ryggen på slagtesøer med henblik på udpegning af sobesætninger med disposition for bensvaghed.

Med henblik på belysning af udviklingen af brud hos slagtesøer over tid blev der foretaget en opgørelse over kødkontrollens registreringer af knoglebrud hos søer på landets største soslagteri i 1994 og 1998. Registreringerne af ledbetændelse, der også har relation til bensvaghedsprobematikken, blev medtaget i opgørelsen. For yderligere at belyse den tidsmæssige udvikling i frekvens af knoglebrud og ledbetændelse på et meget stort materiale af slagtedyr, blev der foretaget en årlig opgørelse af disse registreringer på samtlige slagtede svin, sådan som de fremgår af slagteriernes fælles sygdomsregister i årene fra 1994 til 1999.

Forekomsten af de kødkontrolregistrerede friske brud hos slagtesøer steg fra 1994 til 1998, og hos slagtesvin skete der en fordobling fra 1994 til 1999. Frekvensen af gamle brud, altså brud opstået i besætningen, er ikke steget for søer, men moderat for slagtesvin. Registreringerne for ledbetændelse har holdt sig nogenlunde konstante over tid.

Baggrund

Igennem den seneste snes år er en stigende andel af de danske søer, som udsættes, gået til destruktion jævnfør opgørelser fra Fødevaredirektoratets optegnelser over tilførslerne til destruktionsanstalterne. I en undersøgelse omfattende 598 destruerede søer var bensvaghed ifølge obduktionsfund og oplysninger fra leverandørbesætninger den primære destruktionsårsag hos 28,4% af dyrene (Christensen 1996). Bensvaghed defineredes i denne undersøgelse som en tilstand, hvor dyret var ude af stand til at gå eller rejse sig. I en undersøgelse, som omfattede 494 destruerede søer fra besætninger, der deltog i de Rullende Afprøvninger under Landsudvalget for Svin, var benproblemer destruktionsårsag hos 35,4% af dyrene (Pedersen og Brendstrup 1998).

Der er i de seneste år iagttaget en stigende forekomst af friske knoglebrud hos nyslagtede søer ifølge iagttagelser på et soslagteri. Forekomsten syntes særlig høj hos søer fra bestemte besætninger. De observerede brud, der især vedrørte rygsøjlens knogler, blev tolket som udtryk for en øget tendens til "porøse" og svage knogler hos søerne.

For nærmere at belyse forholdene omkring ben- og knoglestyrken hos slagtesøer har Landsudvalget for Svin iværksat forskellige tiltag, herunder en udvidet registrering af knoglebrud i rygsøjlen hos slagtesøer på 3 soslagterier, heriblandt førnævnte slagteri. Foreliggende arbejde omhandler sidstnævnte forhold.

I arbejdet er det endvidere undersøgt, hvordan frekvensen af kødkontrollens registreringer af knoglebrud hos søer har udviklet sig fra 1994 til 1998. Disse registreringer, der er relevante i en kødkontrolmæssig sammenhæng, er indhentet fra landets største soslagteri (slagteri 3). Kødkontrollens bemærkninger for ledbetændelse, der også har relation til bensvaghedsprobematikken, blev samtidig opgjort. For yderligere at belyse den tidsmæssige udvikling i frekvens af knoglebrud og ledbetændelse på et meget stort materiale af slagtedyr, er der foretaget en årlig opgørelse af disse registreringer på samtlige slagtede svin, sådan som de fremgår af slagteriernes fælles sygdomsregister i årene fra 1994 til 1999.

Materiale og metoder

På tre soslagterier (1, 2 og 3) blev der foretaget udvidet registrering af brud i ryg- og bækkenhvirvler hos i alt ca. 1.500 slagtesøer. Registreringerne foregik i juni 2000, en slagtedag pr. slagteri. Hovedparten af de søer, der blev slagtet på slagteriet den pågældende undersøgelsesdag, indgik i undersøgelsen. På slagteri 2 blev der yderligere foretaget registrering af brud en slagtedag i januar 2000.

Under besøget på slagterierne blev procedurer for bedøvelse og håndtering af dyrene gennemgået og registreret for at kunne vurdere en eventuel effekt af håndteringsprocedurerne på eventuelle forskelle i slagteriernes brudfrekvens.

De observerede fund blev i videst mulig omfang koblet med slagteriernes øvrige data på dyrene, herunder leverandørnummer, kødprocent og afregningsvægt. Slagtedata blev indhentet fra svineslagteriernes fælles datacenter på LEC. I alt kunne 1.306 søer på denne måde henføres til 388 leverandørbesætninger.

Den statistiske behandling af materialet omfattede for hvert slagteri en opgørelse over frekvensen af søer med brud, antallet af brud pr. dyr og frekvensen af brud med blødning. Der blev endvidere analyseret for effekt af leverandør, afregningsvægt og kødprocent på brudfrekvensen.

Den statistiske analyse havde to formål: 1) at bestemme den systematiske effekt af slagteri, soens vægt og kødprocent på forekomsten af brud og 2) at undersøge om der var en besætningseffekt, dvs. en variation i brudforekomsten, udover hvad der kunne forklares ved den systematiske effekt af de 3 førstnævnte faktorer. Af hensyn til overskueligheden blev der i den endelige analyse benyttet to niveauer for vægt, over eller under 190 kg (tabel 3), samt to niveauer for kødprocent, over eller under 58%.

Resultater

Som det fremgår af tabel 1, var der en tydelig forskel i brudfrekvens på de tre slagterier med lavest frekvens på slagteri 1 og højst på slagteri 3. Der var ingen markante forskelle mellem slagterierne i den forholdsmæssige fordeling mellem antal brud pr. so og mellem brud med og uden blødning på det enkelte slagteri. Der forekom kun få brud i bækkenets hvirvler.

Tabel 1. Forekomst af brud i rygsøjle og bækken hos søer på 3 soslagterier

Antal brud i ryg / so	Procent søer i gruppe
	Slagteri 1	Slagteri 2	Slagteri 3
Mindst 1	25,4	35,3	41,1
1	18,7	25,3	31,4
2	4,8	7,5	9,0
3	1,9	2,1	0,7
Dyr med blødning i brud	8,2	9,9	18,3
Dyr med bækkenbrud	0,6	1,4	0,4
Antal dyr i alt	315	657	570

I tabel 2, hvor søerne er opdelt efter vægt, ses det, at de tunge søer (øverste vægtkvartil) skilte sig ud fra de andre med en tydeligt forøget brudrisiko. Alt andet lige ville en so med høj vægt (>190 kg) have en forventet brudfrekvens, der var 1,7 gange så høj som en so med lav vægt.

Tabel 2. Procent søer med mindst et brud i forhold til vægt opdelt i 4 kvartiler

Slagteri	Kvartil 1 < 145 kg	Kvartil 2 145-170 kg	Kvartil 3 170-190 kg	Kvartil 4 > 190 kg
1	19 %	25 %	19 %	41 %
2	24 %	40 %	34 %	49 %
3	36 %	39 %	39 %	56 %

Tabel 3. Antal søer med 0, 1 eller flere brud i forhold til vægtklasse. Forventet antal iflg. multiplikativ normal (Poisson) fordeling angivet i parentes

Antal brud i ryg	Vægtklasse (let <=190, tung >190)
	Slagteri 1		Slagteri 2		Slagteri 3
	Let	Tung	Let	Tung	Let	Tung
0	179 (168)	44 (46)	273 (266)	80 (79)	183 (188)	65 (70)
1	35 (50)	22 (23)	96 (110)	57 (55)	92 (85)	58 (53)
> 1	12 (8)	9 (7)	34 (27)	21 (24)	21 (22)	25 (26)
I alt	226	75	403	158	296	148

Der blev ikke i det samlede materiale fastslået en effekt af søernes kødprocent på deres risiko for brud.

Som det fremgår af tabel 4, er forekomsten af de kødkontrolregistrerede friske brud steget siden 1994 for søer og især for slagtesvin. Frekvensen af gamle brud er ikke steget for søer, men moderat for slagtesvin. Den meget lave brudfrekvens, der er registreret ved kødkontrollen, diskuteres senere. Registreringerne for ledbetændelse har holdt sig nogenlunde konstante over tid.

Tabel 4. Kødkontrolregistreringer af brud og ledbetændelse hos slagtesvin og søer

Kategori	Sygdoms- forandring	Procentisk forekomst af sygdomsforandring
		1994	1995	1996	1997	1998	1999
Slagtesvin	Friskt brud	0,08	0,09	0,10	0,12	0,16	0,17
	Gammelt brud	0,33	0,35	0,38	0,38	0,41	0,44
	Frisk ledbet.	0,02	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01
	Gammel ledbet.	0,53	0,52	0,50	0,47	0,49	0,56
	Antal dyr	18,9 mill.	18,4 mill.	18,3 mill.	18,8 mill.	19,6 mill.	19,9 mill.
Søer	Friskt brud	0,82				0,94
(slagteri 3)	Gammelt brud	0,53				0,51
	Frisk ledbet.	0,02				0,01
	Gammel ledbet.	0,92				0,81
	Antal dyr	138.982				168.387

Diskussion

De registrerede brud i rygsøjlen viste sig helt overvejende som knoglebrud i vækstzonen paralleltløbende med og tæt ved hvirvlernes diskflade. Dog forekom enkelte tvær- eller skråbrud gennem knoglens midtstykke. Bruddene forekom helt overvejende i lænderegionen. Ved to tredjedele af bruddene var der ingen eller kun ubetydelig blødning. I de resterende tilfælde fandtes der varierende grad af blødning i knogle og tilstødende væv. Det må formodes, at graden af blødning stod i forhold til blodtryk og blodmængde i knoglen på tidspunktet for bruddets opståen, altså tidspunktet for dyrets afblødning. Hvis bruddet skete før eller omkring afblødningen, kunne der forventes kraftig blødning, mens der kun ville komme en ganske lille eller ingen blødning fra et knoglebrud, der opstod efter, at dyret var fuldstændig afblødt.

Der er uden tvivl altid forekommet brud i rygsøjlen og bækkenet hos større slagtedyr i forbindelse med håndteringen på slagterierne, selv om de ikke tidligere er beskrevet. De ret voldsomme muskelsammentrækninger, som sker under bedøvning af dyrene, udsætter således knoglerne for kraftige belastninger. På slagteri 2, hvor søerne blev el-bedøvet og hvor personalet derfor i sagens natur stod tæt på dyrene under bedøvningen, blev det berettet, at der undertiden kunne høres knoglebrud under processen.

Dyrene udsættes desuden for kraftige fysiske belastninger under ophængningen og ikke mindst i hårstøderen. Efter rulning i denne kastedes søerne på slagteri 2 og 3 ned på et udlæggerbord med bagparten forrest. På bordet stødte bagenden med stor kraft mod en kant, hvad der må have givet anledning til et kraftigt længdegående stød gennem bækkenets og rygsøjlens knogler. På slagteri 1 afleveredes søerne fra hårstøderen i tværleje, hvad der hindrede en længdegående sammentrykning af ryggens knogler. Dette forhold var uden tvivl en vigtig grund til den lavere forekomst af knoglebrud på dette slagteri.

Grunden til at knoglebrud i rygsøjlen hos nyslagtede dyr ikke tidligere er behandlet i faglitteraturen skyldes formentlig, at de af kødkontrollørerne betragtes som normalt forekommende og uden kødkontrolmæssig betydning. Kun i tilfælde af større knuste brud med blødning i knogle og omgivende bløddele sker der registrering. På slagteri 3 blev sådanne brud registreret som friske brud, på de øvrige to slagterier som maskinskade. Som det fremgår af tabel 4, er der på slagteri 3 registreret under 1 procent søer med friske brud i såvel 1994 som i 1998, uanset at disse brud angår alle knogler, ikke kun i rygsøjlen. Ved sammenligning med den ved undersøgelsen fundne brudfrekvens i rygsøjlen, må det således konstateres, at kødkontrollen generelt ikke registrerer brud i rygsøjlen.

Den i undersøgelsen registrerede frekvens af knoglebrud i rygsøjlen hos 25-40% af slagtesøerne modsvares af en stort set lige så høj frekvens af tilsvarende brud hos nyslagtede svin på svineslagterierne ifølge forfatternes iagttagelser. Tendensen til blødning fra bruddene hos slagtesvin synes dog mindre.

Undersøgelsen viste, at slagtedyrets vægt var afgørende for brudfrekvensen. Hos en so med høj vægt (over 190 kilo) var den forventede brudfrekvens således 1,7 gange så høj som gennemsnittet for søer med lavere vægt.

Der kunne ikke påvises en besætningseffekt på brudrisikoen. Der blev således (næsten) ingen variation tilbage til besætningseffekt, når der blev taget højde for slagteri og vægt ud over en basal normal (Poisson) variation.

Slagteri 2 adskilte sig lidt fra de to andre slagterier ved en målelig effekt af kødprocent på brud, når dyrene i runde 1 (januar) og runde 2 (juni) blev analyseret samlet (data ikke vist i tabel). Da fremkom der en effekt af både vægt, kødprocent og runde. Dog var effekten af runde og kødprocent beskeden. Heller ikke i dette udvidede so-materiale kunne der påvises nogen effekt af besætning på brudrisikoen.

Der var i gennemsnit ca. 3,5 so pr. leverandør i materialet. Spørgsmålet er, om dette overhovedet muliggør opdagelse af en besætningseffekt. Til at belyse dette kan man for forskellige valg af hypotetisk besætningseffekt beregne den statistiske styrke, som dette materiale ville have med den samme fordeling af søerne på slagteri, vægt, kødprocent og leverandør. Det viser sig, at undersøgelsen (utilsigtet) var dimensioneret til at kunne påvise en tilfældig besætningseffekt, der rundt regnet svarer i størrelse til forskellen mellem slagterier i brudfrekvens. Man kan således være nogenlunde sikker på ikke at have overset en effekt af denne størrelse.

Hvorvidt der i årenes løb er sket en udvikling mod mere porøse og svage knogler og dermed mod en større tendens til forekomst af brud i bl.a. rygsøjlens knogler kan naturligvis ikke afgøres ved de gennemførte registreringer, som blev gennemført over et kort tidsrum. Derfor blev kødkontrollens registreringer, som var tilgængelige på slagteri 3 for 1994 og 1998, inddraget i undersøgelsen. I denne forbindelse var registreringerne for brud naturligvis af særlig interesse, men også ledbetændelse, som jo ligeledes vedrører knoglesystemet.

Det så faktisk ud til, at forekomsten af friske brud var steget siden 1994. Det var tilfældet, selv om der tages hensyn til, at søernes slagtevægt i perioden fra 1994 til 1998 steg fra 161 kg til 166 kg og forudsat at der var en tilsvarende sammenhæng mellem de kødkontrolregistrerede friske brud og slagtevægten som den, der blev konstateret mellem brud og slagtevægt i undersøgelsen. Effekten af den øgede slagtevægt ville således kun forklare ca. en tiendedel af stigningen i friske brud. Der var ingen stigning i registreringerne af gamle brud, altså brud opstået ude i besætningen, mens der var et fald i ledbetændelserne.

Udviklingen i de tilsvarende data for svineslagtningerne, blev opgjort for alle årene fra 1994 til 1999. Her var der en meget tydelig stigning i frekvensen af friske brud i perioden, ganske vist fra et lavt udgangspunkt og en moderat stigning i frekvensen af gamle brud. Der var ingen tydelig ændring i niveauet for ledbetændelse gennem perioden.

Ved bedømmelse af registreringerne fra slagteriernes kødkontrol skal det tages i betragtning, at der kan ske ændringer i registreringsintensiteten over tid. En sådan ændring blev således påvist ved registrering af brysthindear (Christensen og Enøe 1999). Her steg registreringsintensiteten (registreringens sensitivitet) på 3 af fire undersøgte slagterier fra 1994 til 1998.

Eksistensen af en sammenhæng mellem stigende frekvens af knoglebrud på nyslagtede dyr og faldende styrke i knoglerne forekommer naturlig. Er der, således som den stigende tendens til friske knoglebrud antyder, sket en forringelse af svinenes knoglestyrke gennem de senere år, synes den at være sket i svinebestanden som helhed, idet der ikke blev påvist nogen besætningsvariation. Det ville for øvrigt ikke være overraskende i betragtning af den store ensartethed, der præger dansk svineproduktion, både i genetisk og fodringsmæssig henseende.

Det må konkluderes, at den manglende besætningsvariation i frekvensen af brud i rygsøjlen på nyslagtede dyr betyder, at registrering af disse brud på slagteriet ikke kan forventes at give nyttig information til afhjælpning af benproblemer på besætningsniveau.

Reference

-	Christensen, G. Årsager til afgang af søer til destruktion. Dansk Veterinærtidsskrift 1996, 79, 8, 335-340
-	Christensen, G. og Enøe, C. Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Dansk Veterinærtidsskrift 1999, 82, 23, 1006-1015
-	Pedersen, P.N., Brendstrup, A.B. (1998). Dødsårsager hos søer. Erfaring nr. 9802, Landsudvalget for Svin.

Knoglebrud hos slagtede søer