Klinofeed til slagtesvin

SAMMENDRAG

Klinofeed, som består af lermineralet klinoptilolit, blev afprøvet i to sektionerede slagtesvine-besætninger med henholdsvis våd- og tørfodring efter ædelyst. Klinofeed indgik med 28 g pr. FEs. Forsøgsfoderet blev korrigeret for lermineralets manglende næringsindhold således, at indholdet af FEs pr. kg foder og af næringsstoffer pr. FEs svarede til indholdet i kontrolfoderet.

Fodring med Klinofeed havde ingen effekt på grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. I begge besætninger steg kødprocenten i Klinofeed-gruppen signifikant med gennemsnitligt 0,4 point. Der var ingen forskelle med hensyn til pct. døde og kasserede grise. Hangrises frasorteringspct. på grund af skatol var generelt lav og ikke forskellig i de to grupper.

Laboratorieundersøgelser viste, at der blev bundet op til 4,8 mg ammoniumkvælstof pr. g Klinofeed, afhængigt af pH og reaktionstid. Beregninger viste, at Klinofeed højst kunne binde 1,1 pct. af gyllens ammoniumkvælstof.

Klinofeed havde ingen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluften.

Bundfældning af Klinofeed i gyllekanalerne kunne ikke påvises, men Klinofeed forårsagede ekstraordinært slid på en flex-snegl i den ene besætning.

Tilsætning af Klinofeed fordyrede foderet med ca. 7 øre pr. FEs. Selv om den opnåede forbedring i kødprocent blev indregnet, var det økonomiske nettoresultat negativt ved fodring med Klinofeed.

BAGGRUND

Ammoniak dannes under mikrobiel nedbrydning af proteinstoffer i svinenes tarmsystem og i gødningsrester. Det antages, at ammoniak nedsætter grisenes trivsel gennem øget belastning af leveren (dannelse af urinstof fra ammoniak) samt gennem øget forekomst af luftvejslidelser.

Klinofeed fra Kemira Kemi AB er et naturligt forekommende lermineral af vulkansk oprindelse (klinoptilolit), som hævdes at kunne binde ammoniak såvel i grisenes tarmsystem som i gyllen. Virkningen skulle i givet fald bero på lermineralets ionbyttereffekt, dvs., at dets egne natrium-, kalium- og calciumioner udveksles med ammoniumioner fra det omgivende miljø.

Klinofeed er opbygget i en tredimensionel gitterstruktur, som bevirker, at der dannes "huler", hvortil der er adgang gennem små porer. Porestørrelsen angives at være 4 x 10 i minus 10 m, hvilket netop tillader ammoniumioner, men ikke større ioner, at passere. Klinofeed er således i stand til at binde ammoniumioner, mens større ioner afvises.

I udenlandske undersøgelser er ammoniakkoncentrationen i staldluft halveret ved at blande Klinofeed i foderet. Undersøgelserne viser ligeledes en markant positiv effekt på grisenes tilvækst og foderudnyttelse ved at anvende produktet.

Det hævdes, at visse produkter, der kan reducere ammoniakfrigørelsen fra gylle, også dæmper hangrises skatolproduktion og nedsætter frasorteringsprocenten, når de iblandes foderet.

Formålet med undersøgelsen var derfor at undersøge den praktiske værdi af Klinofeed-tilsætning til foderet, herunder:

1. effekt på slagtesvins produktionsresultater samt dødelighed og kassation

2. ammoniakindholdet i staldluft

3. hangrises frasorteringsprocent på grund af skatol

4. slid på fodringsanlæg

5. bundfældning i gyllekanaler

6. produktionsøkonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sektionerede slagtesvinebesætninger med fuldspaltegulve. I den ene besætning blev grisene fodret med vådfoder efter ædelyst. De to anvendte foderblandinger blev fremstillet og udfodret i to separate blandekar og foderstrenge. I den anden besætning blev grisene fodret med tørfoder, ligeledes efter ædelyst. De to anvendte foderblandinger blev udfodret via samme foderstreng ved hjælp af et computerstyret tørfodringsanlæg.

Afprøvningen omfattede to grupper pr. besætning. I besætning A indgik der i alt 7 gentagelser (hold) med i gennemsnit 79 grise pr. gruppe. I besætning B indgik der i alt 8 gentagelser med i gennemsnit 117 grise pr. gruppe. Afprøvningen omfattede i alt 1495 grise pr. gruppe.

De to grupper var ensartet sammensat efter køn og vægt ved indsættelse. Grisene i gruppe 1 udgjorde kontrolgruppen, mens grisene i gruppe 2 fik 28 g Klinofeed pr. FEs, svarende til 3 pct. på tørfoderbasis.

Kontrol- og forsøgsfoderet var besætningsvis sammensat af de samme råvarer. I besætning A var foderet sammensat af hvede, gærfløde samt en tilskudsfoderblanding. I besætning B, hvor der blev anvendt indkøbt fuldfoder, indgik hovedsageligt hvede, byg, ærter, sojaskrå, dobbeltlav rapskage, animalsk fedt og solsikkeskrå samt i en periode også større mængder hvedeklid.

Indholdet af FEs og af næringsstoffer pr. FEs var beregnet at være ens for begge blandinger inden for besætning. Næringsindholdet svarede til normerne for slagtesvin (25-100 kg) som angivet i "Fokus på normer for næringsstoffer" (1991).

Inden for hver gruppe blev registreret tilvækst, foderforbrug, kødpct. og sygdomsforhold. I besætning A, hvorfra der blev leveret hangrise, blev også frasorteringsprocenten for skatol registreret.

Hver 14. dag blev ammoniakkoncentrationen målt under spaltegulvet ca. 10 cm over gylleoverfladen ved hjælp af Drägerrør. Ventilationssystemet blev standset i ca. 2 minutter, hvorefter ammoniakmålinger blev foretaget 1-2 steder i begge sider af hver sektion.

Fra hver besætning blev der udtaget gødningsprøver fra hver gruppe til bestemmelse af indholdet af tørstof, total-N, ammonium-N, aske og sand.

Graden af slitage på foderanlægget under afprøvningen blev vurderet ud fra en visuel bedømmelse af tilstanden før og efter afprøvningen.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis i form af fuldstændig foderstofanalyse, samt ved bestemmelse af indholdet af Ca, P, lysin, methionin, cystin og threonin. Indholdet af Klinofeed blev kontrolleret stikprøvevis dels ud fra askeindholdet, dels ud fra indholdet af aluminium, der er relativt højt i Klinofeed i forhold til gængse foderstoffer.

Klinofeeds evne til at binde ammonium-N ved varierende pH og tid blev undersøgt i laboratorium på en vandig opløsning af Klinofeed og ammoniumsulfat.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det gennemsnitlige indhold af lysin i vådfoderprøverne var lavere end forventet, mens proteinindholdet var højere. Normen for fordøjeligt lysin var dog rigeligt opfyldt, idet vådfoderet havde et stort lysinoverskud som følge af den anvendte gærflødes høje lysinindhold. Det analyserede indhold af de øvrige næringsstoffer svarede til det forventede. Foderprøverne viste generelt et underindhold på 1-2 FEs pr. 100 kg i forhold til det forventede. Indholdet af Klinofeed i foderprøverne svarede til det forventede.

Tabel 1. Klinofeeds adsorptionsevne ved varierende tid og pH, mg adsorberet NH₄-N pr. g Klinofeed (1 prøve)
Tid - timer	pH 7	pH 5
0,5	2,8	2,5
1	3,2	2,7
2,4	4,8	4,2

Binding af ammonium-N i gylle

Klinofeeds evne til at binde ammoniumkvælstof (NH₄-N) ved varierende pH og tid fremgår af tabel 1. Efter en time var 2/3 af Klinofeeds bindingsevne ved en givet pH-værdi udnyttet. Bindingsevnen steg med ca. 14 pct., når pH-værdien blev øget fra 5 til 7.

Beregnet ud fra gældende normtal for husdyrgødning produceres der ca. 2,5 kg NH₄-N pr. produceret gris. I følge de fundne kemiske analyseresultater kan der maksimalt bindes 4,8 mg NH₄-N pr. g Klinofeed. Beregnet ud fra foderforbruget og en tilsætning af 28 g Klinofeed pr. FEs bindes der maksimalt 27 g NH₄-N pr. produceret svin. Det svarer til, at Klinofeed kan binde ca. 1,1 pct. af NH₄-N i gylle.

I følge angivelser fra Kemira Kemi kan Klinofeed binde 18,9 mg NH₄-N pr. g Klinofeed. Udenlandske undersøgelser viser tilsvarende bindingsevne. Selv hvis dette højere tal lægges til grund for beregningerne, binder Klinofeed kun 4,2 pct. af NH₄-N i gylle. Denne værdi må anses for den teoretisk maksimale og vil i praksis formentlig være betydeligt lavere. Således forefindes typisk kun ca. 15 pct. af det uudnyttede kvælstof i blind-/tyktarm som ammoniumioner og dermed på en form, som Klinofeed kan binde.

Indholdet af NH₄-N samt pH-værdi i gylleprøver fremgår af tabel 2. I besætning B var der ingen forskel på andelen af NH₄-N i de to grupper, mens der i besætning A var bundet 10,6 pct. mere NH₄-N i Klinofeed-gruppen. Forskellen var dog ikke statistisk sikker. I besætning A blev målt højere pH-værdier i gylleprøver med Klinofeed end i kontrolprøver. Årsagen hertil kendes ikke.

Tabel 2. Total N i tørstof, NH₄-N i pct. af total N samt pH-værdi i gylleprøver
Besætning	A			B
Behandling	Kontrol	Klinofeed	Kontrol		Klinofeed
Antal prøver	5	5	7		7
Total N, pct. af tørstof	12,6	13,9	8,3		7,6
NH₄-N i pct. af total-N	70,8	78,3	67,8		66,7
pH	6,86	7,22	7,09		7,11

Ammoniakfrigivelse til staldluft

Resultaterne af ammoniakmålingerne fremgår af tabel 3. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Niveauet var generelt højt, hvilket skyldtes, at målingerne blev foretaget ca. 10 cm over gylleoverfladen. Spredningen på måleresultaterne var relativt stor, men stort set ens (9-12 ppm) i begge grupper og besætninger. Udsvingene i resultaterne afspejlede variationerne i luftskiftet som følge af udetemperatur og belægningsgrad og kunne ikke relateres til foderets indhold af Klinofeed.

Pålideligheden af målemetoden blev testet dels ved røgprøver, dels ved anvendelse af forskellige typer Drägerrør. Røgprøver viste, at luften var stillestående omkring målestederne i gyllekanalen. Den forsøgsfejl, som skyldes sammenblanding af staldluft fra de to grupper, må således anses for begrænset. Variationen i måleresultaterne blev ikke reduceret ved at foretage to målinger pr. gruppe pr. gang i stedet for en. Det mindskede heller ikke variationen eller gav forskelle mellem grupperne at benytte Drägerrør, som målte det gennemsnitlige ammoniakindhold over en 8 timers periode. Den anvendte målemetode anses for tilstrækkelig god til at kunne påvise forskelle i NH₃-koncentrationen, der er relevante i praksis. Variationen i måleresultaterne tilskrives påvirkninger fra staldmiljøet.

Tabel 3. Indhold af ammoniak i staldluft, ppm
Besætning	A			B
Behandling	Kontrol	Klinofeed	Kontrol		Klinofeed
Antal observationer	38	38	46		46
Gennemsnit	21	19	24		25

Produktionsresultater

Tabel 4 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra de to besætninger i afprøvningen.

Der var ingen forskel i den gennemsnitlige daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse mellem grupperne. Fodring med Klinofeed hævede kødprocenten med gennemsnitligt 0,4 point i begge besætninger (P<.01). Der var ingen sikre forskelle i pct. døde og kasserede grise. Andelen af frasorterede hangrise på grund af skatol var lav. Der var ikke forskelle mellem grupperne.

Statens Husdyrbrugsforsøg har undersøgt virkningen af Klinofeed på produktionsegenskaber og proteinomsætning i et balanceforsøg med ungsvin (30 - 45 kg).

Tabel 4. Produktionsresultater og frasorteringspct.
Besætning	A^*			B^*			Gennemsnit*
Behandling	Kontrol	Klinofeed	Kontrol		Klinofeed	Kontrol		Klinofeed
Vægt ved inds.,kg	31,4	31,2	23,0		22,7	27,2		27,0
FEs pr. gris	2,00	1,99	2,19		2,18	2,10		2,09
Daglig tilvækst, g	816	825	775		771	796		798
FEs pr. kg tilvækst	2,47	2,42	2,83		2,84	2,65		2,63
Kødpct.	61,1^a	61,4^b	60,1^a		60,5^b	60,6^a		61,0^b
Døde og kasserede, pct.	3,5	4,6	1,6		1,2	2,6		2,9
Frasorteringspct.	1,5	1,2	-		-	1,5		1,2

^* Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.

^a,b Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<.05) indenfor besætning.

Grisene blev foderet med to grundblandinger, A og B, som var sammensat således, at tyndtarmsfordøjeligheden af protein var den samme for de to blandinger, hvorimod forgærbarheden i blind- og tyktarm var 30 pct. større i grundblanding A end i B. Inden for hver blanding blev 0 eller 3 pct. af foderet erstattet med Klinofeed. Grundblandingernes indhold af FEs var identisk, og tilsætning af Klinofeed medførte en generel reduktion i blandingernes indhold af FEs på knap 5 pct. Da ungsvinene ikke kompenserede for denne energifortyndende effekt ved at øge foderoptagelsen eller forbedre foderudnyttelsen medførte dette, at tilvæksten blev nedsat med 6 pct., når 5 pct. af foderet blev erstattet af Klinofeed.

At denne afprøvning ikke viste negativ effekt af Klinofeed kan således skyldes, at der var korrigeret for den energifortyndende effekt af Klinofeed. (Kontrol- og forsøgsfoder havde samme indhold af næringsstoffer og energi pr. kg foder). Desuden menes foderoptagelsen hos ældre slagtesvin - i modsætning til ungsvin - ikke at være begrænset af mave-tarmkanalens fysiske kapacitet.

Balanceforsøget viste også en tendens til større proteinaflejring i Klinofeed-gruppen, men kun på blanding A. Den manglende effekt på blanding B blev forklaret ved, at grisene utilsigtet var blevet underforsynede med livsvigtige aminosyrer. I denne afprøvning var gældende aminosyrenormer tilgodeset i begge besætninger, og kødprocenten var højest i Klinofeedgruppen.

Bundfældning

Der blev foretaget analyser af indholdet af aske og sand i gylleprøver, skrabet sammen af rester i gyllekanaler efter tømning. Resultaterne viste ingen forskelle mellem grupperne og svarede godt til resultaterne fra de repræsentativt udtagne gylleprøver.

Ved afprøvningens afslutning kunne der ikke konstateres synlige forskelle på mængde af og indhold i gyllerester i de to grupper. Det sluttes heraf, at Klinofeed ikke bundfælder i gyllekanalerne.

Slid på foderanlæg

I besætning A blev tilskudsfoderblandingerne ført frem til blandekarrene ved hjælp af flex-snegle. Efter at afprøvningen havde været i gang i ca. 9 måneder, blev der konstateret et hul i bunden af flex-sneglen, som fremførte forsøgsfoderet med Klinofeed. Der kunne ikke påvises unormalt slid i den anden flex-snegl, og begge flex-snegle var installeret samtidigt. Gennemgang af ventilmembraner afslørede derimod ingen forskelle med hensyn til slid, som kunne tilskrives Klinofeed. Heller ikke i besætning B, som anvendte tørfoder, blev der bemærket unormalt slid på fodringsanlægget ved udfodring af Klinofeed.

Det ekstraordinære slid på flex-sneglen i besætning B tilskrives, at den anvendte tilskudsfoderblanding indeholdt 9,5 pct. Klinofeed i modsætning til fuldfoderet, som indeholdt ca. 3 pct. på tørfoderbasis.

Økonomi

Iblanding af Klinofeed med 28 g pr. FEs øgede FEs-prisen med ca. 6 øre pr. FEs. Medregnes kompensation for det manglende energi- og næringsindhold i Klinofeed blev foderudgiften reelt forøget med ca. 7 øre pr. FEs. Selv om værdien af den signifikant øgede kødprocent indregnes, blev nettoudgiften ved fodring med Klinofeed ca. 10 kr. pr. produceret svin.

I besætning A skal dog yderligere tillægges en udgift på i alt 2.200 kr. til reparation af flex-snegl; et beløb, der kan relateres til antallet af producerede svin. Der blev i afprøvningsperioden produceret ca. 550 grise i forsøgsgruppen, svarende til en merudgift på ca. 4 kr. pr. svin.

Denne afprøvning viste, at Klinofeed ikke havde nogen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluft. Klinofeed hævede kødprocenten signifikant. Det økonomiske nettoresultat ved fodring med Klinofeed blev negativt som følge af en kraftig fordyrelse af foderprisen samt i den ene besætning yderligere et ekstraordinært slid på transport-udstyr.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, "Fokus på normer for næringsstoffer", juli 1991.

Damgaard Poulsen, H. og N. Oksbjerg. 1993. "Effekt af lermineralet Klinofeed på ungsvins produktionsegenskaber og proteinomsætning". Forskningsrapport nr. 7, Statens Husdyrbrugsforsøg.