Kartoffelproteinkoncentrat til smågrise

SAMMENDRAG

2 foderblandinger iblandet 6,5 pct. kartoffelproteinkoncentrat, hvor indholdet af solanin i fuldfoderblandingerne var 101 ppm henholdsvis 193 ppm blev sammenlignet med en kontrolblanding uden kartoffelproteinkoncentrat.

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i alderen 4 til 9 uger. Begge besætninger anvendte holddrift og der indgik 5-6 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 560 grise pr. gruppe.

Kontrolgruppen opnåede signifikant 19 g henholdsvis 26 g højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig en signifikant højere daglig foderoptagelse på 0,03 FEs henholdsvis 0,04 FEs end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Mellem grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin var der ikke forskel i produktionsresultaterne.

Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger for diarré. De to niveauer af solanin i blandingerne påvirkede ikke antallet af behandlinger for diarré.

Kartoffelproteinkoncentrat kan ernæringsmæssigt erstatte skummetmælkspulver og/eller fiskemel i blandinger til smågrise. Derimod har kartoffelproteinkoncentrat en negativ indflydelse på grisenes daglige foderoptagelse og dermed også negativ effekt på den daglige tilvækst. Det kan ikke anbefales at anvende mere end 5 pct. kartoffelproteinkoncentrat i blandinger til smågrise.

BAGGRUND

Kartoffelproteinkoncentrat er et biprodukt fra fremstillingen af kartoffelstivelse. Der er ca. 77 pct. råprotein i kartoffelproteinkoncentrat, og produktet har en gunstig sammensætning af aminosyrer. Uden at der er det store forsøgsmæssige kendskab til kartoffelproteinkoncentrats anvendelighed, anvendes det i foderblandinger som substitut for fiskemel og skummetmælkspulver.

Der udbydes flere kvaliteter kartoffelproteinkoncentrat på markedet, hvor det især er indholdet af solanin, der varierer meget mellem partierne. Mink-foderindustrien anvender en del kartoffelproteinkoncentrat, men de stiller krav om et maksimumindhold på 1.200 ppm solanin i kartoffelproteinkoncentratet. Indholdet af solanin varierer mellem 800 - 4.000 ppm.

Solanin (en glycoalkaloid) findes i mange arter af natskyggefamilien, f.eks. kartofler. Solanin ødelægges ikke ved kogning, eller anden form for opvarmning. Solanin har en bitter smag og er slimhindeirriterende og kan derved reducere ædelysten. Desuden kan solanin give mavepine og diarré.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge om et lavt henholdsvis højt indhold af solanin i kartoffelproteinkoncentratet havde indflydelse på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra fravænning til 20 kg.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 konventionelle besætninger. Afprøvningen omfattede 5 - 6 hold pr. besætning, svarende til ca. 560 grise pr. gruppe. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 3 grupper. Afprøvningen blev gennemført med 3 fodergrupper, jf. tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling
Fodergruppe	1	2	3
Kartoffelprotein i blanding, pct.	0	6,5	6,5
Solanin i kartoffelprotein, ppm (analyseret)	-	1.555	2.975
Solanin i blanding, ppm (beregnet)	0	101	193

Som det fremgår af tabel 1, blev der anvendt 2 partier kartoffelproteinkoncentrat, hvor indholdet af solanin var 1.555 ppm henholdsvis 2.975 ppm.

Fra ca. 10 dage før fravænning fik smågrisene tildelt en blanding, hvor der indgik foder fra alle 3 grupper. I smågrisestaldene blev der tilstræbt fodring efter ædelyst. I begge besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier).

I fodergruppe 2 og 3 blev skummetmælkspulver og/eller fiskemel erstattet med kartoffelproteinkoncentrat. Det var således de animalske proteinfoderstoffer, der blev ombyttet. Blandingerne blev fremstillet af DLG, og sammensætningen fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning, pct.
	Startfoder			Slutfoder
	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg
Skummetmælkspulver, denat. Fiskehelmel, askefattig Fiskemel, askefattig Kartoffelprotein, - højt/lavt solanin Sojaskrå, toasted Byg Hvede Glucose Animalsk fedt Lysin, 40 Methionin, 40 Treonin, 50 Vitamin- og mineralbl.	3,0 11,4 - - 15,0 30,5 30,5 3,0 4,5 0,2 - 0,1 1,8	- 6,0 - 6,5 14,0 31,2 31,2 3,0 5,0 0,2 0,1 - 2,8	- - 7,0 - 25,3 30,5 30,5 - 3,5 - - 0,1 3,1		- - - 6,5 25,1 30,0 30,0 - 4,2 - 0,1 - 4,1
I alt	100,0	100,0	100,0		100,0

Før afprøvningens start blev der fra hver af de 2 partier kartoffelproteinkoncentrat udtaget 2 stikprøver, som blev gennemanalyseret på DLG's Speciallaboratorium og Centrallaboratoriet i Foulum (jf. tabel 3).

Tabel 4. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold
	Kontrol			Kartoffelprotein
Solanin	Dekl.	0 ppm	Dekl.		101 ppm	193 ppm
Startblanding
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 120 22,4 7,4 3,0 8,4 7,0 4,9	1 119 22,6 7,2 2,8 8,9 6,4 5,5	- 120 22,3 7,4 3,0 8,4 7,0 4,9		1 117 21,6 7,3 3,3 8,3 6,5 5,2	1 118 22,7 7,1 3,0 8,0 6,7 5,1
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	13,7 4,7 3,2 -	13,1 4,6 3,1 8,6	13,5 4,6 3,4 -		12,8 4,4 3,2 10,2	14,0 4,7 3,4 9,5
Slutblanding
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 115 22,5 6,2 3,5 9,8 8,6 5,7	2 114 23,2 6,3 4,3 9,6 8,3 5,3	- 115 22,4 6,3 3,5 9,8 8,6 5,8		2 115 22,9 6,4 4,0 10,2 8,4 5,6	3 116 23,3 6,7 3,8 9,7 8,7 5,4
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	12,6 4,1 3,5 -	12,1 3,9 3,4 8,5	12,4 4,1 3,7 -		12,3 3,9 3,7 8,8	12,1 3,7 3,7 8,8

Analysemæssigt adskilte de 2 partier sig ikke nævneværdigt fra hinanden. De kemiske analyser af de 2 partier kartoffelproteinkoncentrat stemmer godt overens, med tabelværdier i cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1987.

Før afprøvningens start blev 2 stikprøver fra hver parti kartoffelproteinkoncentrat analyseret for indhold af solanin. Analysen blev gennemført på Bioteknisk Institut, hvor de fandt 1.555 ppm henholdsvis 2.975 ppm solanin i de to partier. På grund af analysetekniske årsager kunne der ikke analyseres for indhold af solanin i fuldfoderet.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse. Fuldfoder- og aminosyreanalyser blev foretaget af DLG's Speciallaboratorium.

Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 4.

Ved startblandingerne var kontrolfoderets indhold af aske højere end tilladt i henhold til Foderstofloven. Afvigelsen påvirkede ikke grisenes produktionsresultater. For de resterende blandinger var der god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede næringsindhold.

Ved startblandingerne blev der i blandingen med det høje solaninindhold fundet et forholdsvis højt aminosyreindhold sammenlignet med de 2 andre blandinger. For slutblandingerne lå det analyserede aminosyreindhold forholdsvis konstant. Ingen af aminosyreanalyserne lå udenfor latituderne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 5 og 6 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 5. Produktionsresultater for hver besætning

Besætning

A

B

Gruppe

Kontr.

101 ppm

193 ppm

Kontr.

101 ppm

193 ppm

Hold

Antal grise inds.

Vægt ved indsætt., kg

Alder ved inds., dage

5

162

7,2

28

5

161

7,2

28

5

161

7,2

28

6

402

8,8

27

6

400

8,8

27

6

402

8,8

27

Før mellemvejning:

Vægt ved mellemv., kg

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,0

0,31^a

1,58

198

9,8

0,29^b

1,61

181

9,9

0,29^b

1,54

189

11,6

0,32^a

1,52

208^a

11,3

0,30^b

1,65

181^b

11,4

0,30^b

1,63

186^b

Efter mellemvejning:

Vægt ved afgang, kg

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

19,6

0,86^a

1,70

508

19,3

0,84^ab

1,68

499

19,1

0,82^b

1,69

483

21,7

0,91^a

1,70

540^a

20,9

0,85^b

1,65

515^ab

20,7

0,83^b

1,66

499^a

Hele perioden:

Alder ved 25 kg, dage

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

70

0,63^a

1,67

376

70

0,60^ab

1,66

363

71

0,59^b

1,66

358

64

0,66^a

1,65

398^a

66

0,61^b

1,65

372^b

66

0,60^b

1,65

365^b

Døde, pct.

Diarrébeh. dg 1-14, pct.

0

0

1,3

1,3

0,7

0

0,5

22,6

0,5

23,7

1,5

22,5

a, b) De signifikante forskelle (P <0,05) skal læses indenfor besætning A eller B.

Besætning A

I hele smågriseperioden havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,04 FE_s pr. dag (P <0,01) end gruppen med 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen stærk tendens til højere daglig foderoptagelse (P <0,06) end gruppen med 101 ppm solanin. Desuden havde kontrolgruppen tendens til højere daglig tilvækst (P <0,07) end gruppen med 193 ppm solanin. Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttelse, dødelighed og behandlinger for diarré.

Før mellemvejning havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs pr. dag (P <0,002) end grupperne med både 101 ppm og 193 ppm solanin. Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Efter mellemvejning havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,04 FEs pr. dag (P <0,04) end gruppen med 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen tendens til højere daglig tilvækst (P <0,09) end gruppen med 193 ppm solanin.

Besætning B

I hele perioden opnåede kontrolgruppen 26 g (P <0,007) henholdsvis 33 g (P <0,001) højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,05 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,06 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttelse, dødelighed og behandlinger for diarré.

Før mellemvejning opnåede kontrolgruppen 27 g (P <0,02) henholdsvis 22 g (P <0,04) højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig en højere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs (P <0,05) end grupperne med både 101 ppm og 193 ppm solanin.

Efter mellemvejning opnåede kontrolgruppen 41 g (P <0,004) højere daglig tilvækst end gruppen med 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig tendens til højere daglig tilvækst (P <0,06) end gruppen med 101 ppm solanin. Kontrolgruppen havde desuden en højere daglig foderoptagelse på 0,06 FEs (P <0,002) henholdsvis 0,08 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Tabel 6. Produktionsresultater for begge besætninger
Besætning	Gennemsnit
Gruppe	Kontrol	101 ppm	193 ppm
Hold Antal grise inds. Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage	11 564 8,0 27	11 561 8,1 27	11 563 8,1 27
Før mellemvejning:
Vægt ved mellemv., kg FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	10,9 0,31^a 1,55 203^a	10,6 0,29^b 1,63 181^b	10,7 0,30^b 1,59 187^ab
Efter mellemvejning:
Vægt ved afgang, kg FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	20,8 0,89^a 1,70 524^a	20,1 0,84^b 1,66 507^ab	19,9 0,82^b 1,68 491^b
Hele perioden:
Alder ved 25 kg, dage FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	67 0,64^a 1,66 387^a	68 0,61^b 1,65 368^b	68 0,60^b 1,66 361^b
Døde, pct. Diarrébeh, dag 1-14, pct.	0,3 12,3	0,9 13,5	1,1 12,2

a, b) Signifikant forskellig (P <0,05).

Gennemsnit af begge besætninger

I hele perioden opnåede kontrolgruppen 19 g (P <0,007) henholdsvis 26 g (P <0,001) højere daglig tilvækst end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin. Kontrolgruppen havde samtidig en højere daglig foderoptagelse på 0,03 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,04 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 solanin. Mellem de 3 grupper var der ikke forskel i foderudnyttelse, dødelighed og behandling for diarré.

Før mellemvejning opnåede kontrolgruppen 22 g (P <0,01) højere daglig tilvækst end gruppen med 101 ppm solanin, mens kontrolgruppen havde stærk tendens til højere daglig tilvækst (P <0,06) end gruppen med 193 ppm solanin. Samtidig havde kontrolgruppen en højere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,01 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Efter mellemvejning opnåede kontrolgruppen 33 g (P <0,002) højere daglig tilvækst end gruppen med 193 solanin, mens kontrolgruppen havde tendens til højere daglig tilvækst (P <0,09) end gruppen med 101 ppm solanin. Kontrolgruppen havde en højere foderoptagelse på 0,05 FEs (P <0,004) henholdsvis 0,07 FEs (P <0,001) end grupperne med 101 ppm henholdsvis 193 ppm solanin.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Kartoffelproteinkoncentrat har en ernæringsmæssig god sammensætning, især hvad angår indhold af aminosyrer.

Kartoffelproteinkoncentrat havde en negativ indflydelse på grisenes daglige foderoptagelse, hvilket især var udpræget i perioden efter mellemvejning, hvor grisene havde en forholdsvis høj foderoptagelse. Samtidig var der efter mellemvejning tendens til, at det høje solaninindhold reducerede den daglige foderoptagelse yderligere. Det er sandsynligt, at kartoffelproteinets negative indflydelse på grisenes ædelyst er årsag til den fundne forskel i daglig tilvækst.

Selv om der mellem grupperne var forskel i daglig tilvækst, havde de 3 grupper identisk foderudnyttelse. Der er ingen forklaring på hvorfor grisene i grupperne med kartoffelproteinkoncentrat relativt udnyttede foderet bedre.

De to niveauer af solanin i blandingerne påvirkede ikke frekvensen af diarrébehandlinger.

Afprøvningen viser, at kartoffelproteinkoncentrat ernæringsmæssigt kan erstatte skummetmælkspulver og/eller fiskemel i blandinger til smågrise. Derimod har kartoffelproteinkoncentrat en negativ indflydelse på grisenes foderoptagelse og dermed også negativ effekt på den daglige tilvækst. Dødelighed og antal behandlinger for diarré påvirkes ikke af kartoffelproteinkoncentraten og solaninindholdet.

Den totale produktion af kartoffelproteinkoncentrat på verdensplan er forholdsvis konstant. I Danmark blev der i 1989 brugt 5 -6000 ton kartoffelproteinkoncentrat i foderstofindustrien. Kartoffelproteinkoncentrat indgår som substitut for fiskehelmel i smågriseblandinger. Derfor er det prisrelationerne mellem fiskehelmel og kartoffelproteinkoncentrat, der er afgørende for hvornår kartoffelproteinkoncentrat er økonomisk fordelagtig at anvende i smågriseblandinger.

På grund af kartoffelkoncentratets negative indflydelse på grisenes ædelyst kan det ikke anbefales at anvende mere end 5 pct. kartoffelproteinkoncentrat i blandinger til smågrise.

Tabel 3. Fuldstændig analyse af kartoffelproteinkoncentraten, gns. af 4 analyser

Kemisk indhold, pct. af tørstof

Aminosyrer, pct. af råprotein:

Råaske

N.Fri ekstrat

Råfedt

Råprotein

Træstof

Mineraler, af tørstof:

Calcium, g/kg

Fosfor, g/kg

Natrium, g/kg

Jern, mg/kg

Zink, mg/kg

Kobber, mg/kg

Kalium, g/kg

Magnesium, g/kg

Selen, mg/kg

Mangan, mg/kg

FEs pr. kg

2,9

10,6

2,2

83,7

0,8

0,6

2,2

0,1

37

37

26

10,9

0,5

0,05

7

1,54

Lysin

Methionin

Cystin

Cystin + methionin

Treonin

Isoleucin

Leucin

Tryptofan

Valin

Fenylalanin

Tyrosin

Histidin

Alanin

Arginin

Asparaginsyre

Glutaminsyre

Glycin

Prolin

Serin

7,7

2,2

1,6

3,8

5,7

5,8

10,3

1,3

7,1

6,3

5,8

2,2

4,9

5,1

13,3

11,1

5,0

4,9

5,6