Ud fra en reproduktionsmæssig synsvinkel er det underordnet, om der anvendes indkøbt sæd eller sæd produceret i besætningen.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om der var forskel i reproduktionsresultaterne ved anvendelse af henholdsvis internt produceret sæd og indkøbt sæd.

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger, der havde rutine i intern KS (kunstig sædoverføring), i perioden 2000-2002. De tre besætninger modtog indkøbt sæd fra tre forskellige DanAvl KS-stationer. Sædopsamling og forarbejdning af sæd i besætningen blev foretaget efter de principper, der hidtil var anvendt, således at rutinerne i den konkrete besætning ikke blev lavet om. Søerne blev delt tilfældigt op i to grupper, hvor den ene gruppe blev insemineret med sæd produceret i besætningen og den anden gruppe blev insemineret med indkøbt sæd.

Resultatet af afprøvningen viser, at der ikke er en statistisk sikker forskel i totalfødte grise per kuld eller faringsprocent mellem de to grupper.

Konklusionen er, at det ud fra en reproduktionsmæssig synsvinkel er underordnet, om der anvendes indkøbt sæd eller sæd produceret i besætningen.

Baggrund

På baggrund af oplysninger om fortyndersalg er det beregnet, at der i Danmark i 1999-2000 blev produceret cirka 1.000.000 sæddoser til intern KS. Det svarer til, at cirka 16 pct. af alle insemineringer blev foretaget med sæd, der blev samlet op i besætningerne, og interessen for intern KS er stadigt stigende.

Det hævdes i en del besætninger, der anvender intern KS, at reproduktionsresultaterne er bedre, end ved anvendelse af indkøbt sæd. Udsagnet er blandt andet, at kuldstørrelsen stiger. Årsagen til forbedringerne i reproduktionsresultaterne angives at være, at sæden er mere frisk, at der er flere sædceller per inseminationsdosis, at insemineringer, som ikke forløber helt planmæssigt, f.eks. tilbageløb af sæd, nemt kan gøres om. Der er ikke tidligere gennemført egentlige sammenligninger af reproduktionsresultaterne ved intern KS kontra indkøbt sæd indenfor samme besætning.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om der var forskel i reproduktionsresultaterne ved anvendelse af henholdsvis internt produceret sæd og indkøbt sæd.

Afprøvningen blev gennemført med delvis økonomisk støtte fra DanAvls KS-stationer.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger, der havde rutine i intern KS. De tre besætninger modtog i perioden indkøbt sæd fra tre forskellige DanAvl KS-stationer. I afprøvningsperioden modtog alle besætningerne sæddoser mandag, mens én besætning ligeledes modtog sæddoser fredag.

Sædopsamlingen og forarbejdningen i besætningen blev foretaget efter de principper, der hidtil var anvendt i besætningen. Således blev rutinerne i den konkrete besætning ikke lavet om.

I tabel 1 ses principper for behandling af sæd, dels ved forskelle mellem besætningerne, dels ved de to forskellige metoder.

Tabel 1.

Principper for forarbejdning af sæd produceret internt i besætningerne og sæd fra KS-station

	Mål for koncentration (mia./dosis)	Opbevaring af sæddoser	Antal ejakulater i sædportion	Fortynder + antibiotika	Volumen pr. dosis (ml)
Besætning 1	3*	Sædskab, 16-18°C	1	BTS + gentamycin	90
Besætning 2	4,5*	Sædskab, 16-18°C	2-3	EDTA + neomycinsulfat	100
Besætning 3	4-5*	Sædskab, 16-18°C	2	EDTA + neomycinsulfat	80
KS- stationer	2**	Sædskab og klimastyret bil, 16-18°C	2-10	EDTA + gentamycin og amoxicillin	80-85
* total antal sædceller i en sæddosis, ** fremadrettede motile sædceller i en sæddosis

Afprøvningen blev i starten kørt blindet overfor inseminørerne, således at det ikke var muligt at identificere de to grupper af doser fra hinanden.

Dette blev gjort ved, at der på tidspunktet for sædlevering, var en tekniker fra Den rullende Afprøvning tilstede. Teknikeren hældte de indkøbte sæddoser op i ugennemsigtige sædflasker og mærkede dem med en farvekode. Samme procedure blev anvendt for sæden, der var tappet i besætningen. Det blev ved samme lejlighed kontrolleret, om sæden var opbevaret korrekt ved 16-18°C.

Halvvejs i afprøvningen blev det besluttet ikke at fortsætte med at blinde afprøvningen, da flere inseminører mente, at det var muligt at se forskel på sædportioner fra de to grupper med det blotte øje. Herefter blev sæden leveret fra KS-stationen på vanlig vis, men ophældningen på ugennemsigtige sædflasker stod man selv for i besætningen. Hver tredje uge kom der en tekniker fra Den rullende Afprøvning i besætningen og fulgte løbningerne for at erkende evt. forskelsbehandlinger af dyrene i de to grupper.

Søerne blev tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe blev insemineret med sæd opsamlet i besætningen, mens den anden gruppe blev insemineret med indkøbt sæd. I gruppen med indkøbt sæd blev der anvendt kvalitetsgodkendt blandingssæd fra 2-10 Durocorner. For de internt producerede sædportioner blev der enten anvendt blandingssæd fra flere eller én Durocorne, såfremt dette var normal procedure. Den indkøbte sæd blev anvendt i besætningen i op til 2½ døgn efter tapning, mens sæd opsamlet i besætningen blev anvendt, som man gjorde før afprøvningen gik i gang.

Som udgangspunkt indgik kun søer, der blev insemineret to gange med ca. 24 timer mellem første og anden insemination, hvor første gang var en mandag eller tirsdag. Da der i én af besætningerne normalt blev insemineret mange dyr i weekenden, indgik der i denne besætning ligeledes dyr, der blev insemineret første gang lørdage eller søndage. Da det ligeledes var normal procedure i denne besætning at inseminere søerne tre gange, indgik der endvidere søer, der blev insemineret tre gange med ca. 24 timer mellem 1. og 2. insemination, samt 24 timer mellem 2. og 3. insemination.

I besætningerne blev insemineringerne foretaget som renløbninger. Det vil sige, at insemineringerne per so blev foretaget med sæd med samme kode.

Der indgik ikke omløbere eller gylte i afprøvningen.

Koncentrationen af sædceller per dosis blev i begge grupper kontrolleret stikprøvevis ved flowcytometri per batch efter metode beskrevet af Christensen (2000).

Statistik

De primære forsøgsparametre var totalfødte grise per kuld og faringsprocent, mens den sekundære forsøgsparameter var sædkoncentration i doserne.

Data blev analyseret i SAS. Totalfødte grise per kuld blev analyseret ved hjælp af en variansanalyse under proceduren GLM, faringsprocent ved hjælp af Fischers eksakte test, mens den flowcytometrisk bestemte sædkoncentration er angivet ved hjælp af middelværdi og interval.

Forsøget var planlagt til at omfatte 1.800 kuld per gruppe. Med dette antal kuld vil det være muligt at påvise en forskel i faringsprocent på 3 procentenheder for en faringsprocent mellem 85 og 90, samt en forskel i totalfødte grise per kuld på 0,3 ved en spredning på kuldstørrelsen på 3,2.

Resultater og diskussion

Tabel 2 viser totalfødte grise per kuld og faringsprocent som et gennemsnit for de tre besætninger. Data for de enkelte besætninger kunne adderes, da den statistiske analyse viste, at der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne. Endvidere var der for den besætning, hvor nogle dyr blev insemineret tre gange, heller ikke forskel på faringsprocent og totalfødte grise per kuld uanset antal insemineringer, hvorfor disse grupper blev slået sammen.

Tabel 2.

Antal løbninger i forsøg, gennemsnit af faringsprocent og totalfødte grise per kuld, samt standardafvigelser () for alle besætninger

Gruppe	Antal løbninger	Faringsprocent	Antal kuld i forsøg	Totalfødte grise pr. kuld
Intern KS	2.115	87,6	1.852	14,1 (3,1)
Indkøbt sæd	2.126	87,2	1.853	14,1 (3,2)

Tabel 2 viser, at der ikke er en statistisk sikker forskel i faringsprocent eller totalfødte grise per kuld sammenlignet mellem de to grupper.

Tabel 3 viser den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per dosis) og interval i de færdigfortyndede sæddoser for hver besætning for både indkøbt sæd og internt produceret sæd.

Tabel 3.

Sædkoncentration i doserne, angivet i milliarder, samt maksimum- og minimumkoncentration for alle besætninger

	Antal doser	Intern KS			Indkøbt sæd
	Analyseret	Gns.	Min.	Maks.	Gns.	Min.	Maks.
Besætning 1	68	4,7	2,7	10,0	3,4	2,5	5,4
Besætning 2	270	5,4	2,8	9,5	2,4	1,1	4,8
Besætning 3	127	5,0	2,1	6,6	3,0	2,0	8,2

Som det fremgår af tabel 3 er den gennemsnitlige sædkoncentration for internt produceret sæd væsentlig højere end koncentrationen i den indkøbte sæd, hvorimod der ikke er nævneværdig forskel på minimumkoncentrationerne i de to grupper.

Sammenholdes dette med resultaterne i tabel 2, kan det konkluderes, at højere koncentration af sædceller per inseminationsdosis ikke giver bedre reproduktionsresultater med hensyn til faringsprocent og totalfødte grise per kuld.

Endvidere kan det konstateres, at kvalitetsgodkendt sæd fra DanAvls KS-stationer ikke er udslagsgivende for reproduktionsresultatet, når der sammenlignes med sæd til intern KS fremstillet under systematiske og hygiejniske forhold, som det var tilfældet i denne afprøvning.

Idet man kan se bort fra forbedrede reproduktionsresultater som argument for at vælge intern KS frem for indkøbt sæd, findes dog en række andre faktorer, der ikke er behandlet i denne afprøvning, som bør have indflydelse på valg af ornesædsstrategi.

Det gælder især smittebeskyttelse, avlsværdi, pris og arbejdsindsats.

Det konkluderes, at der ikke er forskel i reproduktionsresultaterne med hensyn til faringsprocent og totalfødte grise per kuld, hvad enten der anvendes indkøbt sæd eller internt produceret sæd.

Referencer

Christensen, P., 2000. Den korte vejledning i anvendelsen af flowcytometri til undersøgelse af ornesæd. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Deltagere

Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin
Tekniker Sven Borg, Landsudvalget for Svin
Tekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 641

Internt produceret sæd kontra indkøbt sæd