Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer

SAMMENDRAG

Effekten af indsættelsesstrategier til løsgående, gruppefodrede søer blev undersøgt i to produktionsbesætninger. Søerne gik i små flokke, og var alle blevet løbet i den samme uge. I begge forsøgsgrupper blev de løsgående søer fodret med tørfoder.

Afprøvningen forløb over ca. 24 måneder og omfattede i alt 1.352 kuld.

Følgende indsættelsesstrategier blev sammenlignet:

- søerne indsættes i løsdrift straks efter fravænning

- søerne indsættes i løsdrift mindst fire uger efter løbning (drægtighedskontrol).

Afprøvningen viste, at søer, der blev indsat i løsdrift fire uger efter løbning fik 0,6 totalfødte grise flere end søer, der blev indsat i løsdrift straks efter fravænning. Denne forskel var statistisk sikker. Der var ingen forskel mellem de to grupper med hensyn til faringsprocent, antal dage til 1. løbning eller procent søer løbet inden syv dage efter fravænning.

I begge besætninger blev der taget flest søer ud af flokken med søer, der var blevet indsat i løsdrift straks efter fravænning. Dette skyldtes sandsynligvis, at søerne i denne forsøgsgruppe gik sammen fire uger længere end forsøgssøerne. Søerne blev hovedsageligt taget ud på grund af omløbning og dårlige ben.

Det skal understreges, at denne effekt er fundet hos søer, der er opstaldet i små stier med stabile flokke, og som bliver fodret i flokken. Det er endnu uvist, om en tilsvarende effekt vil kunne findes i dynamiske flokke, fx i stier med elektronisk sofodring, hvor flokken - og dermed det totale rådighedsareal - er større eller i små grupper, hvor søerne er beskyttede i forbindelse med foderoptagelsen.

BAGGRUND

I besætninger, hvor de drægtige søer er løsgående og bliver fodret i små grupper, praktiseres der forskellige strategier vedrørende sammenblandingen af de søer, der skal gå sammen i drægtighedsperioden.

Der er tidligere gennemført en undersøgelse af bl.a. driftsledelsen i besætninger med løsgående, gruppefodrede drægtige søer (Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, 1992). Erfaringer fra denne undersøgelser viste, at tre indsættelsesstrategier praktiseres:

* straks efter fravænning

* straks efter løbning

* efter drægtighedskontrol (efter ca. fire uger)

Teoretisk set tager alle tre strategier højde for, at man undgår uro og slagsmål blandt søerne i den periode, hvor fostrene implanteres i børen. Danske (Medd. nr. 278) og hollandske undersøgelser tyder på, at indsættelsestidspunktet har indflydelse på faringsprocenten og antallet af levendefødte grise pr. kuld.

Indsættelsestidspunktet er også afgørende for, om det er nødvendigt at beskytte søerne mod stress for at undgå tab af fostre fx ved individuel opstaldning i drægtighedsbokse.

Det var afprøvningens formål at afklare, om opstaldningsformen i implantationsperioden havde indflydelse på faringsprocenten og det totale antal fødte grise (levendefødte + dødfødte). Endvidere skulle afprøvningen belyse, om der var forskel i forekomsten af søer med dårlige ben og uens huld m.m.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger i en periode på ca. 24 måneder. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger
Besætning	1	2
Sundhedsstatus	Konventionel	MS
Årssøer, stk.	280	500
Løbeafd. indretning	Sti m. ædebokse til løse søer (4-5 m² pr. so)	Traditionel udform. m. bokse
Gulvudformning i løbeafd.	Fuldspaltegulv, støbejernsriste	Delvist spaltegulv, betonelementer
Dgt.stald, søer pr. sti, stk.	11-12	15
Dgt. stiens dimension, m	5,0 x 4,5	7,5 x 4,5
Tilstræbt areal pr. so, m²	2,0	2,0
Spaltegulvets dim., m	2,5 x 4,5	2,5 x 4,5
Fodringsprincip	Tørfoder	Tørfoder
Farestald, indret. af kassesti	Delvist spaltegulv/ fareboks	Fuldspaltegulv/ fareboks

Søerne var opstaldet i små stabile grupper svarende til et ugehold. Søerne blev en gang dagligt fodret med tørfoder, der blev fordelt på det faste gulv i lejearealet. Stierne blev indrettet med delvist spaltegulv på grundlag af erfaringer fra tidligere undersøgelser.

Før igangsættelse af afprøvningen var alle søer opstaldet i drægtighedsbokse eller i båse med halsbindsel. Det første halve år af afprøvningen blev betragtet som indkøringsperiode, hvor dyr såvel som mandskab kunne vænne sig til de nye rutiner i besætningen.

I forbindelse med at søerne blev fravænnet, blev det besluttet, hvilken af de to forsøgsbehandlinger de skulle have:

- indsættelse i løsdrift straks efter fravænning

-.indsættelse i løsdrift mindst fire uger efter løbning (efter drægtighedskontrol).

I begge besætninger blev der praktiseret en uges holddrift. Søerne blev indsat i forsøget på følgende måde: søer fravænnet/løbet i uge 1 blev indsat i løsdrift straks efter fravænning, søer fravænnet/løbet i uge 2 blev indsat i løsdrift fire uger efter løbning osv.

Gylte blev ikke indsat i stier med ældre søer, men blev opstaldet i stier for sig selv. Det skyldtes tidligere erfaringer med, at de ofte bliver holdt væk fra foderet og/eller bliver overfaldet af de ældre søer. Nye søer i løsdriftssystemet blev således først indsat, når de havde faret én gang.

Flokstørrelsen i stierne med løsgående søer var givet ved det antal søer, der blev løbet pr. uge. Alle søer i en flok var således på samme stadium i drægtighedsperioden.

Fodring

De gruppefodrede søer blev fodret én gang om dagen, idet tidligere undersøgelser har vist, at det giver de bedste muligheder for at styre søernes huld. Begge grupper af søer blev fodret efter normen som beskrevet i Fokus på "Normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. I besætning 2 fik søerne desuden snittet halm.

Registreringer

Der blev foretaget registreringer af kuld- og reproduktionsresultater samt søernes sundhedstilstand i drægtighedsperioden. Statistiske forskelle på kuldresultaterne blev testet på faringsprocenten samt det totale antal fødte grise (levendefødte + dødfødte).

Hvis en drægtig so blev taget ud af flokken, blev dato og årsag noteret. Følgende årsager blev registreret:

- Omløbet

- Aggressiv over for andre søer

- Angst for andre søer

- Overfaldet

- For fed

- For mager

- Dårlige ben

- Abort

- Død

Løsgående søer, der blev taget ud af flokken på grund af dårlige ben, afvigende huld, mv., blev opstaldet individuelt indtil faring. Efter fravænning blev de løbet sammen med andre søer i det pågældende ugehold. Hvis en so blev udsat/slagtet, blev årsagen hertil registreret.

Løbeafdelingens indretning og brug

Søernes opstaldning i perioden fra fravænning til faring er beskrevet i tabel 2.

Tabel 2. Søernes opstaldning fra fravænning til efterfølgende faring
Besætning	1			2
Indsættelsesstrategi	Efter frav.	4 uger efter løbn.	Efter frav.		4 uger efter løbn.
Opstaldning straks efter frav.	Løbeafd. i løsdrift - ca. 5 m² pr. so	Løbeafd. i boks	Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so		Løbeafd. i boks
Opstaldning i forb. med selve løbn.	Løbeafd. i boks/KS	Løbeafd. i boks/KS	Løbeafd. i boks/ornesti		Løbeafd. i boks/ornesti
Opstaldning straks efter løbn.	Løbeafd. i løsdrift - ca. 5 m² pr. so	Løbeafd. i boks	Løbeafd. i boks		Løbeafd. i boks
Opstaldning fra den sidste so blev løbet og indtil 4 uger efter løbn.	Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so	Dgt.stald i boks	Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so		Dgt.stald i boks
Opstaldning fra 4 uger efter løbn. indtil ca. 1. uge før forv. faring	Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so	Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so	Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so		Dgt.stald i løsdrift - ca. 2 m² pr. so

I besætning 1 blev der indrettet en løbeafdeling med ædebokse til løsgående søer, hvor der var mulighed for individuel opstaldning af de søer, der først skulle sættes i løsdrift fire uger efter løbning. Søerne blev primært løbet med KS. For at sikre en ensartet inseminering blev søer, indsat i løsdrift straks efter fravænning, lukket inde i ædeboksene i forbindelse med insemineringen. Der blev lagt træplader på fuldspaltegulvet for at søerne kunne få noget mere komfortabelt at ligge på og for at bedre skridsikkerheden på gulvet. Træpladerne var imidlertid meget glatte, når de blev våde.

I besætning 2 blev søerne i begge forsøgsgrupper løbet i den samme løbeafdeling indrettet med individuel opstaldning. De søer, der skulle sættes i løsdrift straks efter fravænning, blev flyttet fra farestalden til drægtighedsstalden, hvor de gik sammen indtil umiddelbart før løbning. Når søerne skulle løbes, blev de flyttet til løbeafdelingen, der var indrettet med bokse. Efter løbning af den sidste so blev søerne flyttet tilbage til drægtighedsstalden. De søer, der skulle sættes i løsdrift fire uger efter løbning, blev efter fravænning flyttet direkte til løbeafdelingen. Efter de var blevet løbet, blev søerne flyttet til drægtighedsstalden, hvor de var opstaldet ca. fire uger, inden de blev flyttet til en sti, hvor de var løse i resten af drægtighedsperioden.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultater

De gennemsnitlige produktionsresultater for de to besætninger er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater, gns. for de to besætninger, ekskl. gyltekuld
Indsættelsesstrategi	Efter fravænning	4 uger efter løbning
Producerede kuld, stk.	686	666
Totalfødte *, stk.	11,8 a	12,4 b
Faringspct.	83,6	83,7
a og b er signifikant forskellige (P=0,0005) * Totalfødte svarer til levendefødte + dødfødte

Afprøvningen viste, at søer indsat i løsdrift fire uger efter løbning fik 0,6 totalfødte grise (levendefødte + dødfødte) flere end søer indsat i løsdrift straks efter fravænning. Denne forskel var statistisk sikker (P=0,0005). Der var ingen vekselvirkning mellem de to besætninger. I besætning 1 var antallet af dødfødte grise 0,5 pr. kuld for begge forsøgsgrupper. I besætning 2 var der 0,5 dødfødte grise pr. kuld i forsøgsgruppen, hvor søerne blev indsat straks efter fravænning, mens der var 0,7 dødfødte grise pr. kuld i forsøgsgruppen, hvor søerne blev indsat fire uger efter løbning. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til faringsprocenten.

Årsagen til det færre antal totalfødte grise i kontrolgruppen skyldtes formodentligt, at søerne udsættes for en stresslignende belastning i implantationsperioden. Når løsgående søer sættes sammen, vil de bruge de første dage til at afklare rangordenen mellem de stærkeste og de svageste søer i gruppen. Derefter ophører slagsmål mellem søerne, og der vil være forholdsvis roligt i stien. Ifølge adfærdsundersøgelser er rangordenen i flokken imidlertid først stabil to-tre uger efter sammenblandingen. For søer, der sættes sammen straks efter fravænning, betyder det, at rangordenen ikke er helt stabil i den periode, hvor fostrene skal sætte sig fast i børhornene. Det er i andre undersøgelser påvist, at stress i den periode har en negativ indflydelse på fostrenes vedhæftningsmuligheder i børhornene. Belastningen har imidlertid ikke været så stor, at søerne aborterede, hvilket fremgår af, at faringsprocenten var ens i de to forsøgsgrupper.

Den væsentligste belastning er formodentligt sult kombineret med aggression, som især de lavere rangerende søer udsættes for i forbindelse med fodringen. Da søerne fodres restriktivt vil fodringssituationen være meget belastende for disse søer, der skal kæmpe sig til deres foderration.

De lavest rangerede søer får formodentligt ikke dækket deres energibehov til vedligeholdelse, hvilket kan medføre, at de må tages ud på et senere tidspunkt.

Som det fremgår af tabel 3 viste afprøvningen ikke en negativ effekt af, at søerne var fikserede i løbeafdelingen. Der blev ikke set en positiv effekt af, at løsgående søer kunne stimulere hinanden til at komme i brunst.

Der var tilsyneladende ingen sammenhæng mellem søernes alder og forsøgsbehandlingen. Det betyder, at søer i alle aldre er udsat for at miste fostre, når de bliver sat sammen straks efter fravænning. I flere besætninger er det imidlertid erfaringen, at især de unge søer har det vanskeligt i flokken, når de lige er blevet sat ind. Det er også ofte disse søer, der bliver holdt væk fra foderet, hvilket er dobbelt uheldigt, da gyltene er i vækst og derfor har et større energibehov end ældre søer.

Tabel 4. Supplerende produktionsresultater
Besætning	1			2
Indsættelsesstrategi	Efter frav.	4 uger efter løbning	Efter frav.		4 uger efter løbning
Producerede kuld, stk.	385	367	301		299
2.lægs søer, pct.	23,1	18,3	21,4		28,6
Dage til 1. løbning, stk.	7,2	6,1	5,0		7,6
Løbet inden 8 dage, pct.	87,9	94,3	97,6		85,3

Antal søer, der blev taget ud af flokken

Antallet af søer, der blev taget ud af flokken, efter de var blev indsat i løsdrift samt årsagen til, at de blev taget ud, fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Årsag til at søerne blev taget ud af flokken, pct.
Besætning	1			2
Indsættelsesstrategi	Efter frav.	4 uger efter løbning	Efter frav.		4 uger efter løbning
Søer, der blev taget ud af flokken, pct.	31	15	18		14
Heraf taget ud pga. aggressivitet, pct.	8	16	0		0
Heraf taget ud pga. overfald, pct.	9	11	4		2
Heraf taget ud pga. dårlige ben, pct,	20	15	17		31
Heraf taget ud pga. omløbning, pct.	50	47	55		52
Heraf taget ud pga. afmagring, pct.	2	0	13		5
Heraf taget ud pga. fedme, pct.	0	2	2		0
Heraf taget ud pga. angst for andre søer, pct.	2	3	4		0
Heraf taget ud pga. abort, pct.	5	6	6		7
Heraf døde, pct.	3	1	0		2

Som det fremgår af tabel 5 blev der i begge besætninger taget flest søer ud af flokke med søer, der blev indsat straks efter fravænning. Det kan skyldes, at søerne i denne gruppe gik sammen i løsdrift fire uger længere end søer, der blev indsat i løsdrift fire uger efter løbning. I besætning 1 måtte en del af de søer, der blev indsat i løsdrift straks efter fravænning tages ud eller aflives på grund af dårlige ben, hvilket skyldtes, at løbeafdelingen var indrettet med fuldspaltegulv.

I besætning 1 blev næsten to tredjedel af omløberne fra gruppen af søer, der blev indsat fire uger efter løbning, fundet før de blev indsat i løsdrift. Det skyldtes en konsekvent drægtighedskontrol. I besætning 2 blev omløbere fundet senere, således blev alle omløbere fundet efter, at søerne var flyttet til løsdriftssystemet.

Indkøringsperiode

I lighed med tidligere afprøvninger (Medd. nr. 278) var problemet med søer, der skulle tages ud af flokken, generelt størst i begyndelsen af afprøvningen og aftagende efterhånden, som søerne vænnede sig til systemet, eller blev slagtet.

Pladsudnyttelse og huldstyring

Som det fremgår at tabel 5 blev der i besætning 1 taget halvt så mange søer ud, når de blev indsat i løsdrift fire uger efter løbning i forhold til, hvis søerne blev indsat straks efter fravænning. Ved konsekvent drægtighedskontrol er det altså muligt at finde en stor del af de tomme søer, før de sættes i løsdrift, hvilket har en stor indflydelse på staldudnyttelsen. Indsættelse straks efter fravænning øger i følge denne afprøvning behovet for ekstrapladser og giver en dårligere staldudnyttelse.

Indsættelse af søerne fire uger efter løbning giver mere arbejde grundet flere flytninger. Til gengæld kan staldudnyttelsen forbedres, hvis man har etableret stier med forskellige størrelser. Indsættelse fire uger efter løbning giver endvidere mulighed for at bringe søerne i et bedre og mere ensartet huld, end hvis de indsættes i løsdrift straks efter fravænning eller løbning.

Antal søer, der blev slagtet

Der var ingen forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til søer, der blev udsat/slagtet i afprøvningsperioden.

Samlet resultat

Afprøvningen viste, at gruppefodrede søer først bør indsættes i løsdrift fire uger efter løbning, da der ellers er en risiko for, at nogle af fostrene går til grunde. Det er tilsyneladende ikke bedre at sætte søerne sammen straks efter løbning. En tilsvarende afprøvning, hvor indsættelse efter løbning sammenlignes med indsættelse efter drægtighedskontrol - fire uger efter løbning - tyder ligeledes på, at man bør vente til fire uger efter løbning - denne afprøvning er endnu ikke afsluttet.

Det skal understreges, at effekten er fundet hos søer, der er opstaldet i små stier med stabile flokke, og som bliver fodret i flokken. Det er endnu uvist, om en tilsvarende effekt vil kunne findes i dynamiske flokke, fx i stier med elektronisk sofodring, hvor flokken - og dermed det totale rådighedsareal - er større eller i små grupper, hvor søerne er beskyttede i forbindelse med foderoptagelsen.

Udviklingsarbejdet vedrørende produktionssystemer til løsgående søer har bl.a. den målsætning, at søerne skal være løsgående fra fravænning til faring. Derfor skal det i kommende afprøvninger afklares, hvordan denne effekt kan mindskes eller fjernes. Der arbejdes med tre teorier:

1)

Etablering af et fodringssystem, der i en vis grad styrer fodertildelingen, så søerne ikke stresses, når de skal æde (Bio-fix/langsom udfodring eller stier med ædebokse).

2)

Tildeling af strukturrigt grovfoder, der bl.a. vil give søerne en større mæthedsfornemmelse.

3)

Større stier og dermed mere plads til søerne i de første fire uger af drægtighedsperioden.

Stierne kunne eventuelt indrettes som en slags arenaer med skillevægge, som underlegne søer kan gemme sig bag.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. 1992. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning. Løsgående, gruppefodrede drægtige søer.

Den rullende Afprøvning. 1994. Meddelelse nr. 278. Løsgående gruppefodrede søer.

Den rullende Afprøvning. 1994. Meddelelse nr. 280. Søernes foderstyrke de første fire uger efter løbning.

Fokus på "Drægtighedsstalde", januar 1993, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Fokus på "Normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.