Det anbefales, at en sti med æde-/hvilebokse og dybstrøelse i lejet indrettes med spaltegulv i den ene ende af stien og spaltegulv under og umiddelbart bag boksrækken.

Med henblik på at kunne anvise bedst mulige indretning af stier med en æde-/hvileboks pr. so og dybstrøelse i lejet, er to forskellige indretninger blevet sammenlignet med hensyn til søernes brug af arealet uden for boks, arbejdsforbrug og strøelsesmængder.

De to indretninger adskilte sig fra hinanden ved at have spaltegulvsområde i den ene ende af stien, hhv. under og umiddelbart bag boksrækkerne. Resten af arealet uden for boksene var med dybstrøelse ved begge indretninger.

Der var ikke forskel på søernes brug af bokse i de to principper for stiindretning, og der var som gennemsnit over døgnet, tidspunktet i drægtigheden og staldtemperaturen, 54 pct. af søerne der opholdt sig i arealet uden for boksene. Ved lave staldtemperaturer, mindre end ca. 12ºC, opholdt op til 90 pct. af søerne sig i arealet uden for boksene.

Andelen af søer uden for boks var relateret til tidspunkt i drægtighed, døgnrytme og staldklima. Dette formodes at være en afspejling af at det i høj grad er forhold vedrørende termoregulering og hvile- kontra aktivitetsperioder, der er betydende for søernes adfærd og stifunktion.

Strøelses- og arbejdsforbrug var 22 pct. højere ved indretningen med spaltegulv under og bag boksene. Det vurderes på baggrund af søernes registrerede ligge- og gødeadfærd, at det mindste arbejds- og strøelsesforbrug vil kunne opnås ved en kombination af de to indretninger.

Det anbefales, at en sti med æde-/hvilebokse og dybstrøelse i lejet indrettes med spaltegulv i den ene ende af stien og spaltegulv under og umiddelbart bag boksrækken. Stien vil således have et samlet spaltegulvsareal i den ene ende af stien, som er tiltænkt primært gødeareal. Endvidere vil spaltegulvet i og bag boks hindre at gødningsafsætning i boksen forurener dybstrøelsen. Spaltegulvet bag boksen kan samtidig fungere som "fortov" for søer, der forlader boksen, med det formål at skabe et roligt strøet leje. Målet er derved at mindske strøelses- og arbejdsforbrug, samtidig med at søerne har stor udnyttelse af arealet uden for boksene.

Med ikrafttrædelse pr. 15. maj 2003 er der vedtaget ny lov nr. 295 af 30. april 2003, som vedrører indretning og drift af stier til løsgående drægtige søer. I nye stalde skal indretning af stierne således opfylde krav om sammenhængende fast eller drænet gulv med strøelse. I forhold til nærværende afprøvning vil dette kræve enten et øget lejeareal uden for boksene eller at der i større omfang benyttes drænet gulv frem for spaltegulv. Nye aktiviteter i regi af Den rullende Afprøvning har til formål af afklare i hvilket omfang drænet gulv kan supplere det øvrige faste gulv med strøelse, og hvilken placering af det drænede gulv, der giver den bedste funktion.

Baggrund

Et stisystem baseret på en æde-/hvileboks pr. so er aktuel, fordi søerne kan fodres individuelt samtidig med, at der er mulighed for kontrol med det enkelte dyrs almene sundhedstilstand og foderoptagelse. Systemet giver bedre overblik end elektronisk sofodring (ESF), hvor der normalt er meget store flokke, og hvor der kræves indsigt i computerbaseret udfodring.

Et stisystem baseret på en æde-/hvileboks pr. so er imidlertid 20-25 pct. dyrere pr. stiplads at etablere og optager ca. 20 pct. mere plads end et system med ESF, biofix eller fælles ædebokse. Den ekstra investering skal opvejes af et evt. lavere arbejdsforbrug samt en øget produktionssikkerhed.

Arbejdsforbruget er meget afhængigt af mængden af strøelse samt af hygiejnen i stien, hvorfor det er relevant at få afklaret forhold vedrørende stiindretningens indflydelse på arbejds- og strøelseforbrug. I et system med dybstrøelse, formodes forekomsten af benskader at være lavere end i systemer uden væsentlig strøelse, da der kan opnås større skridsikkerhed.

I loven om indendørs hold af drægtige søer og gylte er det anført, at drægtige søer og gylte skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for rodemateriale. Endvidere skal der være mindst 1,3 kvm fast gulv pr. so og strøelse.

Med henblik på at kunne anvise bedst mulige indretning af stier med en ædeboks pr. so og dybstrøelse i lejet, var formålet med afprøvningen 1) at klarlægge søers brug af arealet uden for boks, herunder forhold relateret til termoregulering ved to forskellige indretninger af stier. 2) at klarlægge arbejdsforbrug og strøelsesmængder ved de to forskellige indretninger.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning og forløb over et år. Søerne havde permanent adgang til æde-/hvileboksene i perioden fra to dage efter løbning til én uge før forventet faring.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1.	Sti med et samlet spaltegulvsareal i den ene ende af stien (kontrol) Der var rampe fra spaltegulvet og ned i kummen
Gruppe 2.	Sti med spaltegulv under hver række æde-/hvilebokse og 60 cm ud i lejet (forsøg) Der var rampe fra inspektionsgangen og ned i kummen

Figur 1. Indretning af stier i hhv. gruppe 1 og 2.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningen
Antal årssøer	510
Sundhedsstatus	MS-x + PRRS
Antal hold	11
Antal søer pr. hold	40
Fravænningsalder, dage	32
Opstaldning i løbeafdeling	En æde-/insemineringsboks pr. so i stier med dybstrøelse
Drægtighedsafdeling
Antal drægtighedsstier	7
Antal stipladser pr. sti*	38
Indsættelsestidspunkt	2 dage efter løbning
Gruppering	Stabil
Foder	Tørfoder - 1 daglig udfodring kl. 8.00
Vandforsyning	To drikkekopper i på skillevæg mod inspektionsgang. Næseventil i krybbe (kun åben ved fodring)
Boksfabrikat	Sdr. Vissing - indvendig bredde: 0,6 m
Dimensioner på spaltegulv	Bjælkebredde: 11,1 cm, spalteåbning: 2,2 cm (Sunds)
Strøelsestildeling	Ca. 1 gang pr. uge
Strøelsesforbrug	Ca. 300 kg pr. stiplads pr. år. Kompostering i dybstrøelsen.
Gødningshåndtering	Minilæsser og rørudslusning med bagskyl
* kun søer.

Tabel 1a. Areal pr. so i de to grupper
	Gruppe 1	Gruppe 2
Totalareal - inkl. boks, m²/so	2,57	2,57
Areal med fast gulv/dybstr. - inkl. boks, m²/so	1,59	1,58
Areal uden for boks, m²/so	1,43	1,43
Areal med dybstrøelse, m²/so*	1,05	1,04
Areal med spaltegulv, m²/so	0,38	0,39
* Ibrugtagning af stalden var før 15. maj 2003, hvor ny lovgivning omkring indendørs hold af søer, og dermed også ændringer i forhold til sammenhængende fast gulv med strøelse, trådte i kraft.

Gylte blev opstaldet i særskilt staldafsnit og indgik ikke i afprøvningen.

Alle søer blev låst inde i bokse under fodring. Søerne blev fodret efter normen som beskrevet i "Fokus på Normer for Næringsstoffer".

Registreringer

Arbejdsforbrug til strøning og udmugning blev registreret. Derudover blev forbrug af strøelse registreret.

Antal søer uden for boksene blev registreret på stiniveau:

De første 3 dage efter indsættelse
Tre dage midt i drægtighedsperioden
Tre dage før flytning til farestald

Registreringerne blev foretaget hhv. "morgen" (ca. 07.00-9.00), "middag" (ca. 12.00-14.00) og "aften" (ca. 20.00-23.00). Staldtemperaturen blev registreret samtidig med førnævnte registreringer.

Frekvens af udtagne søer samt årsag til udtagning blev registreret. Følgende årsager kunne angives til udtagning:

Aggressiv	Lange klove/biklove	Død	Vulvabid
Overfaldet	Omløbning	Solgt	Diverse skader
Skade på klov	For tynd	Død efter overfald	Staldudnyttelse
Skade på biklov	For fed	Yversvamp
Ømbenet/halt uden synlig skade	Bange for andre søer	Mangl. brunst
Anden benskade	Kastet grise	Klovbylder

Statistik
Primær forsøgsparameter var søernes valg af opholdssted. Data blev opgjort ved en mixed model, med klassevariablene gruppe, tid på dagen og tid i drægtigheden, og covariaterne staldtemperatur og staldtemperatur kvadreret. Hold blev betragtet som tilfældig.

Resultater og diskussion

Reproduktionsdata fra besætningen er vist i tabel 2. Opgørelsen er på besætningsniveau, da der ikke var forventning om, at de to forskellige indretninger havde indflydelse på søernes reproduktion. Data ligger generelt på niveau med landsgennemsnittet. Der var i afprøvningsperioden udbrud af PRRS.

Tabel 2. Reproduktionsresultater for afprøvningsperioden. Resultaterne er opgjort samlet for de to grupper
	Besætning i forsøg	Landsgennemsnit (Notat 0247)
Antal fravænnede kuld	1.094	-
Levendefødte pr. kuld, stk	12,4	12,2
Dødfødte pr. kuld, stk	1,2	1,3
Fravænnede pr. kuld, stk	10,8	10,6
Spildfoderdage	16	16,4
Faringsprocent	81	84,0
Fravænnede grise pr. årsso, stk	23,7	23,9
Kuld pr. årsso, stk	2,19	2,25

I det følgende er søernes valg af opholdssted opgjort i relation til følgende:

Stiindretning
Tidspunkt i drægtighed
Tidspunkt på døgnet
Staldtemperatur

Stiindretning
Der var ikke forskel på søernes valg af opholdssted imellem de to stiindretninger. Som gennemsnit for hele afprøvningsperioden opholdt 54 pct. af søerne sig i arealet uden for boksene. Staldtemperaturen har dog haft en indflydelse på søernes adfærd.

Som det fremgår af figur 2, har søernes adfærd i stier med et samlet spaltegulvsareal tilsyneladende været mere temperaturafhængig end i stier med spaltegulv under og bag boks.

Forløbet af kurverne for antal søer i boksene er meget usikkert bestemt for temperaturer under 14ºC og temperaturer over 16ºC. Da 60% af observationerne netop ligger i intervallet fra 14ºC til 16ºC, hvor der ikke er signifikant forskel på grupperne, er det derfor ikke muligt på grundlag af dette datasæt at sige, om der er reel forskel på de to stiindretninger. Men for begge grupper gælder, at der er flere søer uden for boks ved lave temperaturer end ved høje. Søerne kan opnå varmere liggeunderlag i den komposterende strøelsesmåtte.

Som forventet, var der færre søer uden for boksene, des højere staldtemperaturen var. Ved stigende temperaturer søger søerne mod køligere liggepladser på grund af den varmeafgivelse der er fra den komposterende dybstrøelse, Køligere områder kan findes i boksene, på spaltegulvsarealet og evt. i våd strøelse. Årsagen til den ikke-lineære temperaturafhængighed i gruppe 1 kan ikke umiddelbart forklares.

I gruppe 1 lå søerne ofte midt i dybstrøelsesområdet, ikke direkte op ad kummevæggene. Der kan være to grunde til denne adfærd. Da der ikke var spaltegulv under boksene, medførte den afgivne gødning og urin fra søer i bokse, at der blev mere fugtigt i området umiddelbart bag boksene end i resten af det strøede område. Trafikken af søer gennem stien foregik i høj grad umiddelbart bag boksene. Det kan ikke afgøres, hvorvidt denne adfærd gav anledning til søernes valg af liggeplads eller vice versa.

Figur 2. Andelen af søer uden for bokse i hhv. gruppe 1 og 2, afhængig af staldtemperaturen.

I gruppe 2 lå søerne op ad kummevæggene. Der var i disse stier mere tørt langs kummevæggene end i gruppe 1, fordi der var spaltegulv under og bag boksene. Endvidere blev det ofte observeret, at trafikken af søer gennem stien foregik på spaltegulvsarealet bag boksrækken.

I gruppe 2 valgte søerne primært at gøde i området orienteret mod midtergang, hvor der var åbent inventar. Derved opstod et meget fugtigt areal, som søerne ikke lå i. Uanset stiindretning valgte søerne således den ene ende af stien som gødeareal, hvor der var udsyn til søer i nabosti.

Tidspunkt i drægtighedsperioden
Der var statistisk sikker forskel på brug friareal gennem drægtigheden. Der var ikke signifikant forskel mellem de to stiindretninger, og resultatet er derfor opgjort samlet i figur 3.

Figur 3. Pct. søer, der opholdt sig i areal uden for boks afhængig af tidspunkt i drægtigheden. Forskellig bogstav angiver statistisk sikker forskel. P< 0,001.

Søerne opholdt sig mest i friarealet midt i drægtighedsperioden, og trak i højere grad op i boksene i perioden umiddelbart før faring. At søerne opholdt sig mindre i friarealet umiddelbart før faring, skyldes sandsynligvis, at højdrægtige søer har en stor varmeproduktion. Dybstrøelsesmåtten blev fjernet efter behov, ikke mellem hvert hold. Kompostering antages at være årsagen til, at søerne søgte op i boksene, hvor de kunne køle sig på betongulvet. Den samme adfærd blev observeret i anden afprøvning hvor der var meget begrænset forbrug af strøelse (Meddelelse nr. 608), hvor der formodes at være samme gulvtemperatur i og udenfor boks. Det kan ikke afvises, at den højdrægtige so’s naturlige søgen efter isolation fra andre søer også spiller en rolle med hensyn til valg af opholdssted.

Døgnrytme
Der var ikke forskel på søernes valg af opholdssted afhængig af tidspunktet på døgnet, uanset stiindretning. Resultatet er derfor opgjort samlet for de to grupper og er vist i figur 4. Der var signifikant forskel på brug af arealet i løbet af døgnet.

Figur 4. Pct. søer, der opholdt sig i areal uden for boks afhængig af tidspunkt på døgnet. Forskellig bogstav angiver statistisk sikker forskel. P< 0,001.

Søerne trak ud i friarealet i hvileperioden om aftenen. Ca. 60 pct. af søerne lå således uden for boksene i aftentimerne, og en stikprøveobservation fra besætningen viste, søerne beholdt deres position i stien hele natten.

Arbejds- og strøelsesforbrug
Arbejdsforbrug og strøelsesforbrug fremgår af tabel 5 og 6. Arbejdsforbruget til strøning var 22 pct. større, hvis spaltegulvet var placeret under og bag boksene i stedet for samlet i den ene ende af stien. Årsagen til dette var, at søerne, som supplement til at gøde medens de var i boks, også etablerede et gødeareal i den ende af stien, der vendte mod inspektionsgang. Derved opstod et behov for hyppigere strøning i dette område. Gødeadfærden hos søerne i nærværende afprøvning stemmer overens med tidligere observationer hos løsgående søer, hvorfor det generelt anbefales at inventaret er åbent ved gødearealet og lukket i lejearealet. Mønstret for gødningsafsætning er også kendt fra smågrise og slagtesvin og er udtryk for territorialadfærd. Det er endvidere dét område af stien, hvor der er størst sandsynlighed for, at der er vådt på grund af spild fra vandforsyning.

Der blev strøet ca. en gang ugentligt, men i perioder var det nødvendigt at strø 2 gange pr. uge. Dette var mest udtalt i gruppe 2. Det øgede behov for at strø i det fugtige område af stien, øgede tilsvarende arbejdsforbruget til udmugning.

Arbejdsforbruget i gruppe 2 steg således 29 pct. i forhold til gruppe 1, hvilket er et betydeligt merforbrug. Stierne blev tømt for dybstrøelse med minilæsser ca. hver 3 måned, men i stierne i gruppe 2 var der med hyppigere intervaller behov for at fjerne dele af den våde dybstrøelse mod inspektionsgang.

Tabel 5. Forbrug af strøelse samt arbejdsforbrug til strøning
	Gruppe 1 (spaltegulv mod idtergang)	Gruppe 2 (spaltegulv under og bag boks)	Merforbrug i pct. ved gruppe 2
Halmforbrug, kg pr. stiplads pr. år	305	373	22
Halmforbrug, kg pr. årsso	162	198
Tidsforbrug, min. pr. sti pr. år	289	353	22
Tidsforbrug, min. pr. stiplads pr. år	7,6	9,3

Tabel 6. Arbejdsforbrug til udmugning
	Gruppe 1 (spaltegulv mod idtergang)	Gruppe 2 (spaltegulv under og bag boks)	Merforbrug i pct. ved gruppe 2
Tidsforbrug, min. pr. sti pr. år	211	272	29
Tidsforbrug, min. pr. stiplads pr. år	5,6	7,2

Med hensyn til faktorerne arbejds- og strøelsesforbrug vurderes på denne baggrund, at en kombination af de to gulve det vil sige en placering af spaltegulv i den ene ende af stien samt under og bag bokse, vil være den mest optimale indretning.

Udtagne søer
Andelen af udtagne søer fra drægtighedsstalden fremgår af tabel 7. Der var tilsyneladende ikke forskel mellem grupper med hensyn til udtagning af søer. Mere end halvdelen af de udtagne søer, blev udtaget på grund af omløbning. Stiindretning har ikke haft indflydelse på søernes almene sundhedstilstand.

Tabel 7. Antal indsatte og udtagne søer fra drægtighedsstalden. Fordeling af udtagne søer på årsagerne omløber, ømbenet/benskade, død eller andet
	Gruppe 1	Gruppe 2
Indsatte søer	630	473*
Udtagne af indsatte, pct.	8,6	9,9
Omløbere, pct.	5,1	5,5
Ømbenet/benskade, pct.	1,5	1,3
Død, pct.	1,0	0,6
Andet, pct.	1,0	2,5
* der var flere stipladser i gruppe 1, derfor det lavere antal søer i forhold til gruppe 1

På besætningsniveau, dvs. fra alle staldafsnit, var det ca. 78 pct. af de udsatte søer der blev slagtet. 11 pct. af de udsatte blev aflivet, og 11 pct. var selvdøde.

Konklusion

Der var ikke forskel på søernes brug af bokse i de to principper for stiindretning.

Andelen af søer uden for boks var relateret til tidspunkt i drægtighed, døgnrytme og staldtemperatur. Det formodes at være søernes termoregulering samt hvile-/aktivitetsperioder, der er betydende for søernes adfærd og for stifunktionen.

Strøelses- og arbejdsforbrug var størst i indretningen med spaltegulv under og bag boksene, fremfor indretningen med spaltegulv i den ene ende af stien. Dog vurderes på baggrund af søernes ligge- og gødeadfærd, at det mindste arbejds- og strøelsesforbrug vil kunne opnås ved en kombination af de to indretninger.

Det anbefales derfor, at en sti med æde-/hvilebokse og dybstrøelse i lejet indrettes med spaltegulv i den ene ende af stien og spaltegulv under og umiddelbart bag boksrækken. Stien vil således have et samlet spaltegulvsareal i den ene ende af stien, som er tiltænkt primært gødeareal. Endvidere vil spaltegulvet i og bag boks hindre at gødning i boksen forurener dybstrøelsen. Spaltegulvet bag boksen kan samtidig fungere som "fortov" for søer, der forlader boksen, med det formål at skabe et roligt strøet leje. Derved opdeles stien i et gødeområde for søer i friareal samtidig med, at fugtige områder bag boksene undgås. Målet er derved at mindske strøelses- og arbejdsforbrug.

Med ikrafttrædelse pr. 15. maj 2003 er der vedtaget ny lov nr. 295 af 30. april 2003, som vedrører indretning og drift af stier til løsgående drægtige søer. I nye stalde skal indretning af stierne således opfylde krav om sammenhængende fast eller drænet gulv med strøelse. Drænet gulv defineres som fast gulv med max. 10 pct. åbningsareal. Drænet gulv sidestilles med fast gulv. Det drænede gulv er et område hvor fugt kan drænes fra, for dermed at forbedre hygiejnen i lejet.

For at opfylde lovkravet om sammenhængende fast eller drænet gulv, kan arealet med dybstrøelse øges i forhold til dét areal, der har været etableret i nærværende afprøvning. Det er i andre sammenhænge set, at søer ikke benytter al det tilgængelige areal med dybstrøelse i en sti til liggeareal. I hvilket omfang der vil forekomme tilsvining af lejet nærmest gødearealet er derfor usikkert.

Alternativt kan spaltegulvet bag boksrækkerne erstattes af drænet gulv, for at øge arealet med fast eller drænet gulv. På grund af den intense trafik af søer på "fortovet" vurderes, at gødningsgennemgangen vil være tilfredsstillende.

Det skal dog understreges, at en sti indrettet og dimensioneret som skitseret ovenfor, ikke har indgået i afprøvning.

Der er regi af Den rullende Afprøvning iværksat nye afprøvninger, der har til formål at afklare i hvilket omfang drænet gulv kan supplere det øvrige faste gulv med strøelse og hvilken placering af det drænede gulv, der giver den bedste funktion.

Referencer
-	Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so. Erfaring nr. 0010, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.
-	Flokstørrelsens betydning for drægtige søers brug af æde-/hvileboks i stier med en æde-/hvileboks pr. so og begrænset strøelse. Meddelelse 608, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.
-	Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1997. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Lov om hold af gylte og drægtige søer og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
-	Rapport over P-rapporternes resultater i oktober 2002. Notat nr. 0247, Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter.

Deltagere
Hanne Nissen, Mai-Britt Friis Nielsen

Afprøvningsnr.: 614.

Indretning af stier til løsgående drægtige søer i stier med en æde-/hvileboks pr. so og dybstrøelse i lejet