Hvederibbemix til slagtesvin

SAMMENDRAG

Når afgrøder høstes med et ribbebord opsamles både kerne, blade og avner. Høstproduktet kaldes ribbemix og består af ca. 75 pct. kerne og 25 pct. blade og avner.

En blanding, hvor korndelen bestod af ca. 85 pct. hvede og 15 pct. hvederibbemix, er sammenlignet med en kontrolblanding, hvor korndelen bestod af 50 pct. hvede og 50 pct. byg.

Blandingerne blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 28-102 kg i to besætninger. Den ene besætning brugte indkøbt tørfoder og her indgik 24 hold (gentagelser) á 3 grise på hver blanding, i alt 72 grise pr. gruppe. I den anden besætning blev der anvendt hjemmeblandet vådfoder og her indgik 12 hold (gentagelser) á 26 grise på hver blanding, i alt 312 grise pr. gruppe.

Den kemiske analyse af foderet viste god overensstemmelse mellem det fundne og det beregnede indhold af næringsstoffer.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger blev beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. FEs for blandingerne. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem kontrolgruppen og gruppen, der fik foder med hvederibbemix.

Der var ikke forskel i sygdomsbehandlinger eller mavesundheden mellem grupperne.

Denne afprøvning har således vist, at en korndel bestående af 50 pct hvede + 50 pct. byg kan erstattes med en korndel bestående af ca. 85 pct. hvede og 15 pct. hvederibbemix i foderblandinger til slagtesvin uden, at det påvirker produktionsresultaterne.

Høst af hvede med ribbebord medfører, at der udover selve kernerne, også bjerges bladdele og avner. Dette betyder, at høstudbyttet pr. ha i kg øges med ca. 30 pct. Den lavere rumvægt for ribbemix i forhold til kerne betyder, at der skal bruges et væsentligt større planlager. Udgifterne til den ekstra lagerplads skal dækkes af merudbyttet i marken.

Der mangler endnu at blive udviklet et driftssikkert håndterings- og transportsystem for ribbemix fra lager til formalingsenhed, samt et formalingssystem der hurtigt kan formale store mængder ribbemix. Disse to ting skal være i orden før brug af ribbemix bliver økonomisk interessant for svineproducenterne

BAGGRUND

Landsforeningen Danske Maskinstationer, Kåstrup Maskinstation, KONCEPTOR og Landsudvalget for Svin har sammen gennemført et Strukturdirektoratsprojekt med titlen “Søer og slagtesvin - strukturholdigt foder på basis af hvederibbemix”. Projektet omfattede både høst, opbevaring, formaling og fodringsforsøg til søer og slagtesvin. Der er kun gennemført sammenlignende undersøgelser af hvederibbemix til slagtesvin, som afrapporteres i denne meddelelse. Resten af projektet er afrapporteret i rapport “Strukturholdigt foder til søer og slagtesvin på basis af hvederibbemix - del 1 høst, lagring og foderblanding”.

Ved ribbehøst af moden hvede bjerges både kerne, avner og blade. Høstproduktet kaldes ribbemix og består af ca. 75 pct. kerne og 25 pct. avner og blade. Hvederibbemix har en væsentlig mindre rumvægt (ca. 300 kg pr. kubikmeter) end korn og fylder således væsentlig mere. Hvederibbemix kan opbevares på et beluftet planlager.

Fodring af slagtesvin med foderblandinger, hvor hvede indgår som eneste kornart, kan give problemer:

1.	Først og fremmest fordi foderblandingerne bliver meget koncentrerede p.g.a. hvedens høje energiindhold. Dette kan bl.a. gøre styring af foderoptagelsen i den sidste del af vækstperioden mere besværlig.
2.	Blandingernes træstofindhold bliver lavt, og det kan give problemer med maveforandringer. Dette kan ikke alene løses ved en grovere formaling af hveden, da det forringer foderudnyttelsen. Mange svineproducenter vælger derfor at anvende en blanding bestående af 50 pct. hvede og 50 pct. byg.

Der er en økonomisk gevinst ved at have en høj hvedeandel i svinefoderet, fordi foderenhedsprisen på byg i lange perioder har været 15 - 25 pct. højere end hvedens. Det vil derfor være økonomisk interessant at finde andre fiberkilder end byg til slagtesvineblandinger, som kunne medføre en større anvendelse af hvede.

Hvederibbemix kan være løsningen, da man udover selve kernen også får den mest fordøjelige del af planten - blade + avner - med i foderstoffet.

Ved brug af en blanding, hvor kornandelen består af ca. 85 pct. hvede + 15 pct. hvederibbemix, er det muligt at opnå samme energi- og træstofindhold som ved en blanding, hvor kornandelen består af 50 pct. hvede og 50 pct. byg.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne effekten af de to ovennævnte blandinger på slagtesvinenes produktionsresultater og mavesundhed.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med slagtesvin. I den ene besætning blev der anvendt pelleteret færdigfoder tildelt som tørfoder, mens der i den anden besætning blev anvendt hjemmeblandet vådfoder. Da fodringsmetoderne var forskellige, deles meddelelsen i to dele: Tørfoder og Vådfoder.

Tørfoder

Kontrol- og ribbemixblandingen blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Foderet var varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Der blev anvendt en enhedsblanding, som blev produceret af to gange. Den anvendte mængde hvederibbemix blev formalet på en hammermølle og blev leveret som formalet råvarer på foderstoffabrikken ved hver foderproduktion. Næringsstofindholdet i den anvendte hvederibbemix fremgår af appendiks 3. Ved hver levering af foder blev der udtaget en prøve, der blev analyseret for indhold af energi (EFOS), aminosyrer (lysin, methionin, cystin, treonin), calcium, fosfor. Blandingerne blev optimeret således, at indholdet af aminosyrer var 5 pct. over normen for at imødegå udsving i aminosyreindhold i råvarerne (jf. Fokus på næringsstoffer, 1998)

Afprøvningen foregik i en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. Slagtesvinestalden var indrettet med fast gulv, og der blev anvendt halm som strøelse. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 27,8 kg. Der indgik i alt 72 grise pr. gruppe fordelt på 24 hold (gentagelser) pr. gruppe á 3 grise. Ved indsættelse blev grisene først opdelt efter køn og dernæst skønsmæssigt efter vægt

Grisene i hver sti fik tildelt foder i en dobbelt foderautomat. Der var en drikkeventil pr. sti. Grisene havde fri adgang til foder og vand døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt ca. hver anden dag og grisene blev mellemvejet.

Vådfoder

Kontrol- og ribbemixblandingen var hjemmeblandet vådfoder. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Næringsstofindholdet i den anvendte hvederibbemix fremgår af appendiks 3. Hveden, der indgik i ribbemixblandingen var formalet på et 2 mm sold, mens byg og hvede i kontrolblandingen var formalet på 4,5 mm sold. Der blev anvendt en enhedsblanding. Den anvendte mængde hvederibbemix blev formalet på en hammermølle med 4 mm sold og blev løbende leveret som formalet råvare. Foderblandingerne blev analyseret for indhold af energi (EFOS), aminosyrer (lysin, methionin, cystin, treonin), calcium og fosfor. Blandingerne blev optimeret efter gældende normer for aminosyrer, vitaminer og mineraler (jf. Fokus på næringsstoffer, 1998)

Afprøvningen foregik i en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. Der var tre sektioner med slagtesvin med i afprøvningen. Stierne havde delvist spaltegulv. Hver sektion bestod af 12 stier med 13 grise pr. sti, i alt 156 grise pr. sektion, som blev indsat samtidig i forsøg. I seks stier blev der fodret med kontrolfoder og i seks stier med ribbemixfoder - der var således 78 grise pr. gruppe i hver sektion. Grisene i to stier blev fodret i en fælles vådfoderkrybbe og udgjorde et hold.

Der indgik i alt 312 grise pr. gruppe fordelt på 12 hold (gentagelser) á 26 grise. Ved indsættelse blev grisene i hver sektion fordelt tilfældigt. Der blev ikke foretaget mellemvejning.

I afprøvningsperioden blev der på slagteriet stikprøvevis undersøgt maver fra 34 grise for at vurdere om der var forskelle i frekvensen af maveforandringer og maveindholdets konsistens. De anvendte vurderingsskalaer er vist i tabel 1, 2 og 3.

Tabel 1. Fastsættelse af mavesækforandringers grad (intensitet og størrelse)

Forandring		Grad
Ingen synlig forhorning (blød overflade). Ingen sår/erosion/ar		0
Forhorning finnubret (< 1 mm tyk) og/eller sår/erosion/ar maks. 0,5 kvadratcentimeter (<1% af hvide del)		1
Forhorning grov (over 1 mm tyk) og/eller sår/erosion/ar på 0,5-5,0 kvadratcentimeter (1-10% af hvide del)		2
Forhorning grov, fliget og/eller sår/erosion/ar på >5,0 kvadratcentimeter (>10% af den hvide del)		3
Spiserørsåbning forsnævret		diam. i mm

Tabel 2. Mavesækforandringers indeksværdi (vedr. den hvide del af maven)

Forandring	Indeks	Forandring	Indeks
Intet unormalt	0	Sår/ar grad 1	6
Forhorning grad 1	1	Sår/ar grad 2	7
Forhorning grad 2	2	Sår/ar grad 3	5
Forhorning grad 3	3	Spiserørsåbn. forsnævret, diam 4-10 mm	9
Erosion grad 1	4	Spiserørsåbn. forsnævret, diam 1-3 mm	10
Erosion grad 2/3	5

Tabel 3. Karakter til beskrivelse af maveindholdets konsistens (visuel vurdering)

Tyndt		1
Vællingagtigt		2
Fast grødagtigt		3

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdi i form af dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper:

DB/stiplads pr. år = DB/gris x 365 x staldudnyttelse/foderdage

DB pr. gris er givet ved:

DB/gris = salgspris - indkøbspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

Forudsætningerne, der indgik i beregningen af DB, var de seneste 5 år (sep. 1994 - sep. 1999) gennemsnitlige notering for 30 kg MS-smågrise (360 kr./stk. +/- 4,95 kr./kg) og slagtesvin (10,10 kr./kg inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger: 20 kr./gris og stald-udnyttelse: 95 pct. Der blev anvendt samme foderpris (gennemsnit af de seneste 5 år) i alle grupper (1,28 kr./FEs).

Produktionsværdien blev analyseret som primærparameter. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Produktionsværdi blev analyseret med proceduren GLM i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med gruppe og holdnummer som forklarende variabel. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Råvaresammensætningen af foderblandingerne fremgår af appendiks 1, og resultatet af de kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af foderet viste god overensstemmelse mellem beregnet og analyseret næringsstofindhold. I begge vådfoderblandinger var tørstofindholdet lavere end forventet.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Under 1 pct. af grisene blev behandlet i afprøvningsperioden, og der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne. Dødeligheden var 1 pct., henholdsvis 2 pct. i de to besætninger.

Maveforandringer

Der blev i vådfoderforsøget undersøgt maver fra 34 grise i alt. 29 grise havde helt normale maver. Tre kontrolgrise og to ribbemixgrise havde fået betegnelsen forhorning grad 1.

Der var således ikke forskelle mellem de to grupper, selvom ribbemix grisene havde fået hvede formalet med 2 mm sold.

Konsistens af maveindhold

Resultaterne af mavetarmindholdets konsistens fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Maveindholdets konsistens

Besætning	Vådfoder	Vådfoder
Gruppe	Kontrol	Ribbemix
Antal grise med karakteren 1 (Tyndt) Antal grise med karakteren 2 (Vællingagtigt) Antal grise med karakteren 3 (Fast grødagtigt)	2 14 2	1 11 4

Der var ikke statistisk sikker forskel i maveindholdets konsistens mellem de to grupper. Når der blev udtaget foderprøver til foderanalyse, var der til gengæld meget stor forskel på hvor lang tid, der gik, før prøverne delte sig i en væske- og en fast fase. For kontrolfoderet gik der ca. 30 minutter, mens der for ribbemix foderet gik ca. 4 timer. Årsagen til denne forskel tilskrives den finere formalingsgrad af hveden i blandingen med ribbemix.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet for perioderne før og efter mellemvejning, samt for hele forsøgsperioden i tabel 5.

Tabel 5. Produktionsresultater

Besætning	------- Tørfoder -------			------- Vådfoder -------
Gruppe	Kontrol	Ribbemix	Kontrol		Ribbemix
Antal hold Antal grise indsat	24 72	24 72	12 312		12 312
29-58 kg: Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	1,99 839 2,37	2,03 861 2,36	- - -		- - -
58-102 kg: Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	3,23 1060 3,05	3,13 1019 3,08	- - -		- - -
29-102 kg: Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	2,65 958 2,78 58,5	2,63 944 2,79 58,7	2,16 809 2,67 61,4		2,10 810 2,60 61,2

Tabel 6. Produktionsværdi

Gruppe		Tørfoder	Tørfoder	Vådfoder	Vådfoder
Firma		Kontrol	Ribbemix	Kontrol	Ribbemix
Produktionsværdi: DB/stiplads/år 1), kr. Indeks		676 100	668 99	708 100	725 102

1)	Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.

Produktionsværdien, angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, er vist i tabel 6. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) med samme foderpris. Der er foretaget en beregning for hver af besætningerne. Kontrolgruppen er sat til index 100.

Der var ikke forskel mellem kontrolgruppen og ribbemixgruppen i nogen af besætningerne. Med hensyn til produktionsværdi se tabel 6.

Denne afprøvning har vist, at en korndel bestående af 50 pct. hvede + 50 pct. byg kan erstattes med en korndel bestående af ca. 85 pct. hvede og 15 pct. ribbemix i foderblandinger til slagtesvin, uden at det påvirker produktionsresultaterne.

Høst af hvede med ribbebord medfører, at der, udover selve kernerne, også bjerges bladdele og avner. Dette betyder, at høstudbyttet pr. ha i kg øges med ca. 30 pct. Den lavere rumvægt for ribbemix i forhold til kerner betyder, at der skal bruges et væsentligt større planlager. Udgifterne til den ekstra lagerplads skal dækkes af merudbyttet i marken.

Der mangler endnu at blive udviklet et driftssikkert håndterings- og transportsystem for ribbemix fra lager til formalingsenhed, samt et formalingssystem, der hurtigt kan formale store mængder ribbemix. Disse to ting skal være i orden, før brug af ribbemix bliver økonomisk interessant for svineproducenterne.

Deltagere: Roald Koudal og Tommy Nielsen

REFERENCER

Strukturdirektoratsrapport “Strukturholdigt foder til søer og slagtesvin på basis af hvederibbemix - del 1 høst, lagring og foderblanding” Landsforeningen Danske Maskinstationer. September 1999.

Fokus på næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 1998

APPENDIKS

Appendiks 1

- Slagtesvinefoder, råvaresammensætning i procent

Gruppe	Tørfoder	Tørfoder	Vådfoder	Vådfoder
Firma	Kontrol	Ribbemix	Kontrol	Ribbemix
Hvede	37,22	63,13	11,30	19,50
Byg	37,22	-	11,30	-
Sojaskrå, toasted	18,43	17,71	1,70	1,70
Animalsk fedt	1,50	2,67	-	-
Melasse,	2,00	2,00	-	-
Foderkridt	1,06	1,00	-	-
Monocalciumfosfat	0,85	0,92	-	-
Fodersalt	0,44	0,44	-	-
Solivit Mikro 106	0,20	0,20	-	-
L-lysinhydrochlorid	0,24	0,28	-	-
DL-Methionin 40 pct.	0,19	0,22	-	-
L-Treonin 50 pct.	0,15	0,19	-	-
Hvedestrømel	0,50	0,50	-	-
Landmix 4175	-	-	0,70	0,70
NovoGærfløde	-	-	25,00	25,00
Vand	-	-	50,00	50,00
Ribbe-Mix	-	10,74	-	3,10

Appendiks 2

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer (to analyser pr. blanding)

Gruppe	-------------------- Tørfoder --------------------
Blanding		Kontrol	Ribbemix
Beregnet/analyseret	Beregnet	-------- Analyseret --------
FEs pr. 100 kg	108	108	110
Råprotein, pct.	16,8	17,0	16,4
Lysin, g/kg	9,4	9,1	9,0
Methionin, g/kg	3,1	3,1	3,0
Treonin, g/kg	6,3	6,6	6,2
Calcium, g/kg	7,6	9,0	9,2
Total-fosfor, g/kg	5,4	6,3	6,3

Gruppe	-------------------- Vådfoder --------------------
Blanding		Kontrol	Ribbemix
Beregnet/analyseret	Beregnet	-------- Analyseret --------
FEs pr. 100 kg	30	27	26
Råprotein, pct.	4,9	4,5	4,4
Lysin, g/kg	2,67	2,4	2,4
Methionin, g/kg	0,87	0,8	0,8
Treonin, g/kg	1,90	1,9	1,8
Calcium, g/kg	2,1	2,7	2,3
Total-fosfor, g/kg	1,5	1,4	1,5

Appendiks 3

Næringsstofindhold i det anvendte parti hvederibbemix (gennemsnit af 4 prøver)

Antal prøver	4

Vand, pct. Råaske, pct. Råprotein, pct. Træstof, pct.	11,6 4,5 8,6 13,5

FEs pr. 100 kg.	65

Calcium, g pr. kg Fosfor, g pr. kg	1,2 2,5

Lysin, g pr. kg Methionin, g pr. kg Treonin, g pr. kg	2,4 1,3 2,4

Arkiv nr. 46

Timesagnr.: 351450/Afp. 538