I gennemsnit blev der i hvedegruppen opnået en daglig tilvækst på 660 g med et foderforbrug på 3,07 FEs pr. kg tilvækst mod en daglig tilvækst på 622 g og et foderforbrug på 3,03 FEs pr. kg tilvækst i byggruppen.

En slagtesvineblanding bestående af hvede og tilskudsfoder blev afprøvet mod en blanding bestående af byg og tilskudsfoder. Afprøvningen blev gennemført i perioden september 1982 til marts 1984.

Der indgik ca. 2.500 slagtesvin i hver gruppe. I gennemsnit blev der i hvedegruppen opnået en daglig tilvækst på 660 g med et foderforbrug på 3,07 FEs pr. kg tilvækst mod en daglig tilvækst på 622 g og et foderforbrug på 3,03 FEs pr. kg tilvækst i byggruppen. Kødprocenten var 0,4 procentenhed lavere i hvedegruppen end i byggruppen. Der blev ikke fundet forskel i udsætterprocent eller procent grise med fradragsgivende sygdomsbemærkninger.

Dækningsbidraget pr. stiplads pr. år blev forbedret med kr. 40 ved anvendelse af hvede på trods af, at hveden kostede kr. 8,- mere pr. 100 kg end byg. En økonomisk foderoptimering viste, at når hveden kostede kr. 16,50 mere end byg pr. 100 kg, ville dækningsbidraget pr. stiplads årligt have været den samme som ved anvendelse af byg.

Baggrund

Dyrkning af hvede giver på de fleste jorde et bedre udbytte end byg. Produktionen af hvede er derfor steget betydeligt de senere år, og udgør nu en stor del af svinefoderet. Dette har medført et behov for at få undersøgt de produktionsmæssige konsekvenser ved anvendelse af hvede bl.a. til slagtesvin.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne produktionsresultaterne ved anvendelse af blandinger, hvor korndelene udelukkende bestod af hvede hhv. byg, og på baggrund af de opnåede resultater, at beregne værdien af hvede i forhold til byg.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 besætninger, som begge er indrettet med et 2-strenget støbfodringsanlæg. Der blev i begge besætninger anvendt halmstrøelse.

Besætning 1 er en lukket besætning. I begyndelsen af vækstperioden - indtil ca. 50 kg - gik der 18 grise pr. sti. Derefter blev grisene delt således, at der i resten af vækstperioden gik 12 grise pr. sti. Der blev anvendt samme blandeforhold mellem korn og tilskudsfoder i hele vækstperioden.

I besætningen 2 blev grisene indkøbt fra forskellige besætninger efter "alt ind - alt ud princippet". Der gik 12 grise pr. sti i hele vækstperioden. Blandeforholdet mellem korn og tilskudsfoder blev tilpasset grisenes størrelse således, at der i den første del af vækstperioden indtil ca. 45 kg, blev givet 2 procentenheder mere tilskudsfoder, og efter 45 kg 2 procentenheder mindre tilskudsfoder end det gennemsnitlige blandeforhold.

I begge besætninger blev der fodret efter norm 2 i økonomisk Svinefodring.

Blandingernes sammensætning og indhold

Begge besætninger har eget male-blandeanlæg. I besætning 1 blandes korn, sojaskrå og mikromineralblanding i en portionsblander. I besætning 2 blandes korn og tilskudsfoder med et METON-blandeanlæg (kontinuerlig blandeanlæg). Foderblandingernes gennemsnitlige sammensætning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. De anvendte blandingers gennemsnitlige sammensætning

Besætning

1

2

Byg

Hvede

T-93 *)

Sojaskrå

Mineral- og vitaminblanding

Pris pr. 100 kg, kr.**)

Pris pr. 100 FEs, kr.

75,0

-

-

22,0

3,0

182

182

-

71,8

-

25,0

3,2

190

176

77,8

-

22,2

-

-

182

182

-

73,9

26,1

-

-

192

176

*)	Indhold: 78,6 pct. af sojaskrå, 10,0 pct. kødbenmel, 1,5 pct. tørgær, 2,0 pct. animalsk fedt samt mineraler og vitaminer.
**)	Priser pr. 100 kg, februar 1985: Byg kr. 164, hvede kr. 172, sojaskrå kr. 229, mineral-vitaminblanding kr. 313 og T93 kr. 247.

Blandingernes beregnede indhold fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes beregnede indhold (g pr. FEs) - tabelværdier
Besætning	1		2
Blanding	Byg	Hvede	Byg	Hvede
FEs pr. 100 kg Råprotein Råfedt Træstof Ford. råprotein Ford. lysin Ford. methionin Ford. cyst. Ford. treonin Ca P	100 185 20 50 150 7,3 2,5 2,7 5,3 7,5 6,5	108 186 16 30 161 7,3 2,5 2,9 5,2 7,5 6,5	100 179 27 48 143 6,8 2,3 2,6 5,0 6,8 6,4	109 182 23 27 156 6,8 2,4 2,7 5,0 7,8 6,7

Blandingernes næringsstofindhold i besætning 1 svarer til normen for en blanding, som anvendes fra 25 kg til slagtning. I besætning 2 var indholdet af fordøjeligt lysin ca. 7,3 i den første del af vækstperioden og 6,4 i den sidste del af vækstperioden.

Analyseresultater

Der blev udtaget analyser dels af fuldfoderet og dels af de enkelte råvarer byg, hvede og sojaskrå. En sammenligning af analyseresultaterne på byg og hvede med de respektive normtal er vist i tabel 3.

Som det ses af tabel 3, var indholdet af fordøjeligt råprotein i såvel byg som hvede ca. 5 g mindre end tabelværdien pr. FEs. Hvedens træstofindhold var i god overensstemmelse med tabelværdien, hvorimod byggens træstofindhold lå noget under.

Tabel 3. Indhold i kornet (g pr. FEs) - analyser
	Byg		Hvede
Indhold i kornet	Analyse	Tabel	Analyse	Tabel
Antal analyser FEs pr. 100 kg Træstof Ford. råprotein *)	4 100 40 80	- 99 48 85	- 109 20 90	- 110 21 96
*) Beregnet ud fra indholdet af råprotein

Analyse af sojaskråen anvendt i besætning 1 er vist i tabel 4.

Tabel 4. Indhold i sojaskrå (g pr. FEs) - analyser
Indhold i sojaskrå	Analyse	Tabelværdi
Antal analyser FEs pr. 100 kg Træstof *Beregnet indhold )** Ford. råprotein Ford. lysin Ford. methionin Ford. cystin Ford. treonin	2 113 64 325,0 19,5 5,2 5,2 12,0	113 54 343,0 20,6 5,5 5,5 12,7
*) Beregnet ud fra indholdet af råprotein.

Til beregning af fordøjeligt råprotein og aminosyrer er anvendt fordøjelighedskoefficienterne fra tabeller over foderstoffernes sammensætning m.m. "KVÆG og SVIN", v/Preben E. Andersen og Arnold Just, 1983.

Som det ses af tabel 4, indeholdt den anvendte sojaskrå 18 g fordøjeligt råprotein mindre end tabelværdien. Indholdet af fordøjelige aminosyrer er beregnet under forudsætning af, at aminosyresammensætningen i den anvendte sojaskrå svarer til tabelværdien. Den anvendte sojaskrå har således indeholdt 1,1 g fordøjelig lysin mindre pr. FEs end tabelværdien.

Analyser af fuldfoderet fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Indhold i fuldfoderet (g pr. FEs) - analyser
Besætning	1		2
Blanding	Byg	Hvede	Byg	Hvede
Antal analyser FEs pr. 100 kg Træstof Ford. råprotein ) Ford. lysin )	14 101 47 142 6,9	14 109 31 151 6,8	8 100 47 134 6,3	8 109 29 146 6,4
*) Beregnet ud fra indholdet af råprotein.

Som det ses af tabel 5, svarede blandingernes analyserede indhold ikke til det beregnede indhold i tabel 2. I besætning 2 er foderprøverne næsten udelukkende udtaget i den del af vækstperioden, hvor der er anvendt 2 dele tilskudsfoder mindre end vist i tabel 1.

I tabel 6 er blandingernes sammensætning og næringsstofindhold i besætning 1 beregnet dels ud fra tabelværdien og dels ud fra de viste analyseresultater.

Tabel 6. Blandingernes sammensætning og næringsstofindhold, g pr. FEs
Blanding	Byg			Hvede
Blandeforhold	Tabel- værdier	Analyse- værdier	Analyse- værdier	Tabel- værdier	Analyse- værdier	Analyse- værdier
Korn Sojaskrå Mineral-vit.blanding Næringsstofindhold: Ford. lysin Ford. methionin	75,0 22,0 3,0 7,3 2,5	72,7 24,3 3,0 7,3 2,5	75,0 22,0 3,0 6,9 2,3	71,8 25,0 3,2 7,3 2,5	69,3 27,5 3,2 7,3 2,5	71,8 25,0 3,2 6,9 2,3

Som det ses af tabel 6, skal bygblandingens indhold af sojaskrå hæves med 2,3 procentenheder for at blandingens næringsstofindhold overholder normen. Ud fra analyseresultaterne på sojaskrå og byg, er bygblandingens indhold beregnet til 6,9 g fordøjeligt lysin pr. FEs, hvilket også blev fundet i analyserne. Tilsvarende skulle der i hvedeblandingen have været anvendt 2,5 procentenhed mere sojaskrå.

Beregninger viser, at det mindre indhold af ford. råprotein i sojaskrå end tabelværdien medfører et fald i blandingernes indhold af fordøjeligt lysin på 0,3 g pr. FEs. Byggen og hvedens mindre

indhold af fordøjeligt råprotein medfører et fald i blandingernes indhold af fordøjeligt lysin på 0,1 g pr. FEs.

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Produktionsresultater
Besætning	1		2		Gns.
Blanding	Byg	Hvede	Byg	Hvede	Byg	Hvede
Antal prod. svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Udsatte grise, pct. Fradrag.syg, pct. DB pr. prod. svin, kr. DB pr. stipl., årlig, kr.	1.120 30,5 630 2,02 3,21 55,1 4,9 9,5 135 470	1.115 29,7 635 2,05 3,23 54,4 5,1 10,0 140 491	1.396 30,1 634 1,81 2,85 54,7 3,2 4,6 172 604	1.401 28,3 685 2,00 2,91 54,5 3,2 3,4 175 663	2.516 30,3 632 1,92 3,03 54,9 4,0 7,0 154 537	2.516 29,0 660 2,03 3,07 54,5 4,1 6,7 158 577

I besætning 1 var der kun signifikant forskel i kødprocenten mellem byg og hvedegruppen. Årsagen kan ikke forklares ud fra de fundne resultater og analyser.

I besætning 2 var der signifikant forskel i den daglige tilvækst og foderudnyttelse. Grisene i byggruppen kunne ikke følge normen, hvilket medførte en forholdsvis stor forskel i den daglige foderstyrke. Grisene kompenserede kun delvist for den højere foderstyrke med en højere daglig tilvækst, hvorfor foderudnyttelsen samtidig blev forringet lidt.

Dækningsbidrag pr. stiplads pr. år blev ved, anvendelse af hvede, forbedret med hhv. kr. 21,- i besætning 1 og kr. 59,- i besætning 2.

Økonomisk vurdering af hveden

I tabel 8 er der foretaget en økonomisk foderoptimering på baggrund af standardtal På hhv. byg, hvede og sojaskrå.

Tabel 8. Foderoptimering
Fodermidler	Pct.	Priser/100 kg	Følsomhedsanalyse
			Min.	Max.
Byg Hvede Sojaskrå Vitamin-min.blanding	0 71,8 25,1 3,1	164 172 229 313	156 - - -	- 181 - -

Som det fremgår af tabel 8, skal byggens pris reduceres fra kr. 164,- til kr. 156,- inden den helt eller delvist ville erstatte hveden i blandingen. Tilsvarende skulle hvedens pris stige fra de kr. l 72,- til kr. 181,- inden byggen helt eller delvist ville indgå i blandingen i stedet for hvede. Byg skal således koste kr. 16,- mindre end hvede, når denne koster kr. 172,- før prisen pr. foderenhed på hhv. en byg og hvedeblanding bliver ens.

Sojaskråens pris har kun ringe indflydelse på konkurrenceevnen mellem byg og hvede. Som en tommelfingerregel kan det anføres, at for hver gang sojaskråens pris stiger med kr. 50,- pr. 100 kg, skal hvedens pris falde med kr. 1,- pr. 100 kg i forhold til byggens pris. Beregninger på baggrund af de fundne produktionsresultater viser, at hveden i besætning 1 måtte være kr. 12,- dyrere pr. 100 kg end byg, og i besætning 2 kr. 21,- dyrere pr. 100 kg end byg, for at dækningsbidrag pr. stiplads ville have været ens i hhv. byg- og hvedegruppen.

Diskussion og konklusion

I besætning 2 blev der i en periode på et par måneder observeret 5 dødsfald i hvedegruppen, som på baggrund af obduktioner tilskrives mavesår og universelle tarmblødninger. Risikoen for, at der dør flere grise på grund af mavesår, synes på baggrund af denne afprøvning at være minimal, når grisene strøes med halm. Såvel byggen som hveden blev formalet på slagtemøller med 3,5 mm sold. Sigteanalyser af byggen og hveden viste ikke entydige forskelle i formalingsgraden udtrykt som den procentdel af partiklerne, der kan passere en 1 mm sold. Der var dog en tendens til, at formalingsgraden var finere i hvedemelet end i bygmelet. Formalingsgraden afhænger bl.a. af vandprocenten og træstofprocenten, således at både en stigende vandprocent og en stigende træstofprocent, giver en faldende formalingsgrad. Endvidere har slid på sold og slagler indflydelse på formalingsgraden.

Grisene kan æde flere FEs af hvede end byg, hvilket især kom frem i besætning 2, hvor fodernormen ikke kunne følges i byggruppen. I besætninger hvor grisene i forvejen kan følge norm II i Økonomisk Svinefodring med en bygblanding, vil en forøgelse af foderstyrken med 10 pct. ved hjælp af en hvedeblanding sandsynligvis medføre, at grisene vil optage mere foder end de kan udnytte økonomisk optimalt.

Afprøvningen viser, at hjemmeblandere, som anvender sojaskrå, må være opmærksom på dets indhold af råprotein. Dvs. at der bør foretages analyser af råproteinindholdet til at korrigere tabelværdierne for indholdet af ford. aminosyrer. Først derefter beregnes blandeforholdet.

Hvede til slagtesvin