Holddrift med eller uden vask i slagtesvinestalde.

SAMMENDRAG

Holddrift med eller uden vask mellem hvert hold blev sammenlignet i to besætninger i en periode på 1½ år.

I den ene besætning var kødprocenten højere i gruppen uden vask, hvilket ikke kan forklares. Der var ikke forskel på de øvrige produktionsresultater de to grupper imellem. I den anden besætning var der ingen forskel på produktionsresultaterne mellem grupperne.

Der var ikke forskel på, hvor beskidte grisene var i de to grupper. Ca. 80 pct. af grisene blev vurderet til at være rene eller lettere beskidte, uanset om der blev vasket mellem holdene eller ikke.

Der var i afprøvningen relativt små sektioner, mindre end 200 grise pr. sektion.

I den ene besætning var der fuldspaltegulv og en indsættelsesvægt på 43 kg. I den anden besætning var der delvist spaltegulv, og indsættelsesvægten var 29 kg.

Arbejdsforbruget var større, hvis der blev vasket mellem hvert hold, end hvis vask blev undladt. Ved holddrift uden vask må der påregnes periodisk rengøring af for eksempel ventilationsanlæg og vinduer oftere end ved holddrift med vask.

Ved vask mellem hvert hold er staldene renere og dermed mere arbejdsvenlige.

BAGGRUND

Ved holddrift opnås mulighed for rengøring og desinficering af stalden inden indsættelse af et nyt hold grise. Derved forventes et lavere smittetryk i stalden. Effekten af at vaske stalden forventes at være bedre produktionsresultater på baggrund af et lavere smittetryk. Ulemper og udgifter i forbindelse med vask skal således opvejes ved bedre produktionsresultater og bedre arbejdsmiljø i form af en renere stald.

Formålet med afprøvningen var at undersøge de produktionsmæssige forhold ved holddrift med eller uden vask og desinficering mellem hvert hold.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Afprøvningens varighed var ca. 1½ år.

Der indgik to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:	Slagtesvin opstaldet i sektioner med holddrift med vask og desinficering mellem hvert hold.
Gruppe 2:	Slagtesvin opstaldet i sektioner med holddrift uden vask og desinficering mellem hvert hold. Rengøring kun ved brug af skovl

Tabel 1 angiver produktionsforhold og staldindretning i de to besætninger.

Produktionsresultater og frekvensen af sygdomsbehandlinger blev registreret inden for hver gruppe. Derudover blev omfanget af svineri i stierne i besætning 2 subjektivt vurderet ud fra følgende skala: 1: "rene grise", 2: "lettere beskidte grise" eller 3: "meget beskidte grise".

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning

1

2

Sundhedsstatus

Antal sektioner

Antal stipladser/sekt.

Antal grise pr. sti

Stidimensioner, m

Opsamlingsstald

Gulvudformning

Ventilation

Fodringsmetode

Fodringsstrategi

konventionel

8

180

15

1,8 x 5,0

ja

fuldspaltegulv

undertryk

vådfoder

restriktiv

SPF

6

132 - 168*

12

1,7 x 4,35

ja

delvis spaltegulv

ligetryk

vådfoder

restriktiv

* 4 sekt. à 144 grise, 1 sekt. à 132 grise, 1 sekt. à 168 grise.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 2 viser produktionsresultaterne i afprøvningen. Der var ingen forskel på produktionsresultaterne i besætning 1.

Tabel 2. Produktionsresultater
	Besætning 1			Besætning 2
	+ vask	- vask	+ vask		- vask
Producerede grise Antal hold Vægt v. inds., kg Dgl. tilvækst, g FEs pr. dag FEs pr. kg tilv. Kødprocent Døde og kass., pct.	4790 28 43 750 2,34 3,13 57,9 1,1	4810 28 43 756 2,35 3,11 57,9 1,2	2403 13 29 774 2,14 2,77 59,1^a 0,3		1383 9 29 747 2,12 2,84 59,4^b 0,5

a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05).

I besætning 2 var kødprocenten signifikant (P <0,05) højere i gruppen uden vask. Den lavere daglige tilvækst i gruppen uden vask var ikke signifikant forskellig fra gruppen med vask, og er derfor at betragte som en tilfældig forskel. Der var i besætning 2 ikke forskel på de øvrige produktionsresultater.

Tabel 3 viser frekvensen af sygdomsbehandlinger i besætning 1. Der var færre grise, der blev behandlet mod ledbetændelse, når der blev vasket mellem hvert hold. Det var dog i begge grupper under 1 pct. af grisene, der blev behandlet for ledbetændelse.

Tabel 3.	Frekvensen af behandlede grise i besætning 1 Pct. af indsatte grise
		Besætning 1
		+ vask	- vask
Diarré Luftvejslidelser Ledbetændelse Halebid Andet		0,3 13,4 0,4^a 3,4 1,8	0,9 13,3 0,9^b 3,8 2,1

a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05).

I besætning 2 var der ikke behov for behandlinger i afprøvningsperioden.

Der var i besætning 2 ikke forskel på, hvor beskidte grisene var i de to grupper. Ca. 80 pct. af grisene blev vurderet til at være rene eller lettere beskidte, uanset om der blev vasket mellem holdene eller ikke. Der blev ikke foretaget registeringer af dette i besætning 1.

Arbejdsforbruget var større, hvis der blev vasket mellem hvert hold, end hvis vask blev undladt. Der blev dog ikke foretaget registreringer af arbejdsforbruget i afprøvningen. Ved holddrift uden vask må der påregnes hyppigere rensning af for eksempel ventilationsanlæg og vinduer end ved holddrift med vask.

Ved vask mellem hvert hold var staldene renere og dermed mere arbejdsvenlige.

Jo lavere indsættelsesvægten er, desto mere kan man forvente, at grisene er påvirkelige over for et eventuelt smittetryk. Indsættelsesvægten har i afprøvningen dog ikke haft indflydelse på betydningen af at vaske stalden mellem hvert hold.

Det kan konkluderes, at holddrift med vask ikke har medført produktionsmæssige fordele i afprøvningen. Begge besætninger havde højt sundhedsniveau og forholdsvis små sektioner. Det kan ikke udelukkes, at vask mellem hvert hold vil have en positiv effekt i stalde med flere stipladser pr. sektion eller lavere indsættelsesvægt, end det har været tilfældet i afprøvningen. Der kan måske også forventes en større effekt af vask, hvis der er problemer med sundhedsniveauet i besætningen.